Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
|
|
- Rasmus Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION & KLIMA KØBENHAVNS UNIVERSITET
2 Overblik Status for gamle træer, dødt ved og vand i skoven Hvor findes de mest værdifulde skove? Naturskovsstrategien Habitatdirektivet Anbefalinger
3 Skov i Danmark Skovminimum ca (2-4 % af landareal) Nuværende skovareal: ca. 13 % af landareal Løvskov med kontinuitet: 1 % af landareal (~ 35,000 ha) Politisk mål om 20 % skov i 2080 Rødlistearter: 52 % tilknyttet skov Nål 45% Bøg 13% Andet løv 25% Andre offentl. 6% Stat 20% Usikker 7% Privat 67% Hjælpeareal er mv 3% Blandet 14% Nord-Larsen et al 2009: Skove og plantager 2008
4 Gamle træer bevoksninger > 150 år Vigtige for epifytter (fx laver: 72 % af vurderede arter rødlistede) Ophav til dødt ved af høj kvalitet Vidner om skovkontinuitet Tilbagegang, > 95 % på skovniveau 6% 4% 2% 0% I natursskov, 42 % > 166 år (Emborg mfl. 2000) total bøg eg øvrig løv nål Tal fra Nord-Larsen mfl 2009 Fritz mfl. 2010
5 Dødt ved Levested for % af alle skovarter Tilbagegang: % på skovniveau Mange arter rødlistede; et ukendt antal uddøde Andel af skovareal (%) Skove i habitatområder Naturlig skov: m 3 dødt ved per ha Danske skove gennemsnit 5,1 m 3 per ha Tal fra Nord-Larsen et al 2008: Skove og plantager 2006; Christensen mfl. 2006
6 Vand i skoven - levested og faktor Levesteder for især flora og insektfauna Påvirker skovklima Skaber lysninger Tilbagegang % på skovniveau Rune 1997; Møller 2000
7 Konsekvenser for skovens arter Store forskelle i habitatkrav og spredningsbiologi Skovrejsning har først effekt om år Metapopulationsstruktur Behov for målrettet indsats frem for spredehagl 10 % 20 % 100 % Antal arter Extinction debt, forsinket uddøen Mængde af habitat
8 Skovenes top 20 Vedboende Svampe på bøg (Christensen mfl. 2004)
9 Skovenes top 20 Vedboende Svampe på bøg (Christensen mfl. 2004) Vedboende smeldere (Martin 1997)
10 Skovenes top 20 Epifytiske laver (Alstrup & Søchting 1988) Vedboende Svampe på bøg (Christensen mfl. 2004) Vedboende smeldere (Martin 1997)
11 Naturskovstrategien Overordnet formål: At bevare de danske skoves biodiversitet Omfatter 3 % af skovarealet ( ha) Men kun 1 % er urørt skov (6.290 ha) Mål for 2040: 10 % af skovarealet beskyttet som biodiversitetsskov Plukhugst 7530 ha Urørt 6290 ha 68 % af URØRT SKOV findes i statsskov af disse er: 16 % nåleskov (662 ha) 18 % ubevokset (765 ha) 67 % løvskov (2.835 ha) = ca. 7% af statens løvskove Stævning 325 ha Græsning 2960 ha Yderligere 1446 ha urørt statsskov: 87 % nåleskov (1264 ha) 9% ubevokset (ca. 123 ha) 4 % løvskov (60 ha) Tal til sammenligning fra hele Danmark: Hjælpearealer: ha (1.3 %) Juletræer: ha (4.1 %) Tal fra Naturstyrelsen 2010; Nord-Larsen mfl. 2010
12 49 Topskove i Danmark Overvægt af privatejede arealer (73 %) 43 % beskyttet som urørt skov 71 % i habitatområder 24 % helt uden beskyttelse?
13 Hvordan får vi mest skovnatur for pengene?
14 Tilskud til private habitatskove til aftaler om at sikre skovnaturtyper på Natura 2000 skovarealer 42 mio kr om året i 6 år = 252 mio kr kun privat skov efter ansøgning kilde: NOTAT Status for virkemidler i skovprogrammets handlingsplan. Skov- og Naturstyrelsen ha Natura2000-skov => kr/ha privatejet Natura2000-skov
15 Hvor meget guld koster en grøn skov? kr / ha gennemsnitlig hektarpris for statsskov solgt i perioden til sammenligning: kr / ha for landbrugsjord gennemsnitlig hektarpris for landbrugsjord købt til skovrejsning i perioden kilde: Kjeld Hansen. Hver sjette statsskov skal sælges i Åbenhedstinget 24. november
16 Skovrejsning Regeringen vil blandt andet etablere ha ny skov frem til (Grøn Vækst) kr / ha for landbrugsjord gennemsnitlig hektarpris for landbrugsjord købt til skovrejsning i perioden kilde: Kjeld Hansen. Hver sjette statsskov skal sælges i Åbenhedstinget 24. november hr / ha for plantning af løvtræer Pris for ha skovrejsning: 1,6 mia kr
17 Tre scenarier + ét Kontinuum fra ekspropriation til frivillig støtteordning Staten køber skov Staten laver tidsbegrænset støtteordning
18 Scenario 1 Staten køber for 252 mio kr af den naturmæssigt bedste skov i Danmark / = 3760 ha Og deklarationsfreder samtlige arealer med tinglyst forbud mod skovdrift, dræning og jagt. Nuværende naturskovsareal 6500 ha => % af skovarealet urørt
19 Anstødssten for scenario 1 Puljen på 42 mio kr om året i 6 år skal uddeles som støtte efter ansøgning Staten planlægger p.t. at sælge skov nyskabelse af hektar vådområder og ådale i hht Grøn Vækst skal finansieres ved salg af skov (Karen Ellemann, svar i Folketingets MPU 29. sep 2010) Beregnet ha statsskov (17%)
20 Scenario 2 Optimistisk tolkning af sikre bedst for natur og biodiversitet Staten kompenserer private skovejere for at frede gamle træer, ikke dræne, skabe lysninger med ugødsket jord osv. Hvor meget skovnatur får man for 252 mio kr?
21 Scenario 2 Erstatning ved deklarationsfredning kun plukhugst kr / ha ingen hugst??? kr /ha ikke dræning??? kr /ha ikke jagt kr /ha kilde: Danmark Naturfredningsforening, Birgitte Ingrisch Anstødssten for scenario 2 Hvad sker der efter år 6?
22 Scenario 3 Pessimistisk tolkning af sikre minimal opfyldelse af EU s habitatdirektiv Staten kompenserer private skovejere for fx ikke at konvertere løvskov til nåleskov Effekt på 2010/20/30-målet: ringe eller ingen
23 Ekstra scenario Staten mageskifter sin veltrimmede produktionsskov med de for biodiversiteten vigtigste privatejede skove privat stat
24 Sammenfatning De danske skove mangler i kritisk omfang gamle træer, dødt ved og vand Kun 1 % af skovareal sikret som urørt skov Midler til sikring af habitatområder utilstrækkelige Tak til Christina Odgaard. Naturstyrelsen for opdaterede data om urørt skov i statsskovene Anbefalinger Kortlæg og analysér Hvor er de vigtigeste skove for biodiversiteten? Køb / mageskift / indgå støtteaftaler om de for naturen vigtigste skove Brug den statlige produktionsskov som bytteobjekt
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereBiodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter Jacob Heilmann-Clausen Workshop om nationalt skovprogram 5. Maj Forskningsfokus: Dynamik og biodiversitet i Danske løvskove
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K. J.nr. SN Den 26. februar 2004
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 147 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. SN. 2001-301-0272 Den 26. februar
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereCarsten Rahbek Professor and Centerleader
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereKonflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereinstitut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet
institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 Titel Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske
Læs mereNaturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken
Naturstyrelsen Mere skov i Naturpakken Erik Buchwald Natur&Miljø 2018 Erhvervs-PhD Herning, 6. juni Naturpakkens skovdel Beslutning maj 2016 Formål Væsentlig effekt på biodiversiteten Fremme forhold for
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereVi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen
Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen SNOEGEN, JÆGERSPRIS Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur 1. Dansk natur har
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereLodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereKonsulentmøde Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018
Konsulentmøde 2018 Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018 Program 09.30 Kaffe 10.00 Velkomst v. kontorchef Bettina Helle Jensen, Miljøstyrelsen 10.15 Tilskud i Landbrugsstyrelsen v. Morten Boye Hansen
Læs mereDødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
Læs mereNaturindhold og biodiversitet i skove
Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen
Læs mereÆndringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø
BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:
Læs mereVandalisme mod bøgetræer i Gribskov
Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereVirkemidler til fremme af biodiversitet i skov
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr NST-309-00115 Ref. pka 13. april 2016 Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov Indledning Formålet med dette notat er at beskrive virkemidler som kan fremme og understøtte
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Forside: Veterantræ i Rold Skov. Foto: Casper Fælled
Læs mereNaturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?
Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereVed lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.
N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereDen biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001
1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere
Læs mereIndhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7
Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereDAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.
DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereAfbud: Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Gülck, Sønderborg Kommune, Søren Svennesen Landbosyd Karl Erik Olesen, Haderslev Kommune.
NOTAT Brugerrådet for Naturstyrelsen Sønderjylland Sønderjylland Ref. LARAN Den 4. januar 20197 Referat af brugerrådsmøde d. 3. december 2018 Deltagere: Helle Hartmann, Haderslev Kommune Christian Panbo,
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereTitel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.
Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Læs mereTilskud til skovejere i Natura 2000-områder. For at beskytte skovnaturtyper og levesteder
Tilskud til skovejere i Natura 2000-områder For at beskytte skovnaturtyper og levesteder Kolofon Tilskud til skovejere i Natura 2000-områder For at beskytte skovnaturtyper og levesteder Udgivet af: Naturstyrelsen
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereVejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereForetræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl i vær. S-092
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl. 13.15 i vær. S-092 Deltagere: Bestyrelsesmedlemmer
Læs mereBiodiversitet i dyrket skov
Biodiversitet i dyrket skov Strukturel diversitet i Rold Skov Anne Blaschke Lund Jordbrugsteknolog Miljø og Natur, MN 15 4. semester Afsluttende Eksamensprojekt, AEP Tirsdag den 6. juni 2017 Anslag: 64.689
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereIndstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan
Læs merePROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5
NATUR - SPORET PROGRAM NATUR-SPORET 1. session onsdag kl. 13.30 15.00 Dette er punkt 3 2. session MERE BIODIVERSITET I onsdag kl. 15.45 Dette 17.15 er punkt SKOVENE 4 Dette er punkt 5 3. session fælles
Læs mereVerden Skoves ønsker til Naturpakken 2016
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016 Offentliggjort og fremsendt til Miljø- og Fødevareministeren, miljøordførerne for Folketingets partier, samt pressen den 11. marts 2016. Kontakt: Seniorbiolog
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereØnsker til skovloven. Baggrund. Skovlovens formål og rammebestemmelser
Dato: 2. februar 2017 Til: Miljøstyrelsen Skrevet af: Nora Skjernaa Hansen, 31 19 32 60, nsh@dn.dk Ønsker til skovloven Danmarks Naturfredningsforening takker for opfordringen til at komme med forslag
Læs mereHvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereStille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)
Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereVirkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer
Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Plantekongres 13. januar 2011 i Herning Baggrund: EU-direktiver
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Læs mereDriftsplan for Naturstyrelsen Himmerland høringssvar fra DN
Dato: 9. marts 2018 Til: Naturstyrelsen, him@nst.dk Skrevet af: Nora Skjernaa Hansen, 31 19 32 60, nsh@dn.dk Driftsplan for Naturstyrelsen Himmerland høringssvar fra DN Hermed fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings
Læs mere4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Læs mereGIV NATUREN PLADS. forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1
PLADS GIV NATUREN forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1 INDHOLD En rigere og vildere natur 4 Danmark som verdens førende på klimaområdet 8 Et sprøjtefrit Danmark 10 Forsidefoto: Kristian
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland Skovrejsning Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 SKOVREJSNING I OPLANDET
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018
DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald
27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereWWF Verdensnaturfondens høringssvar på udkast til Danmarks Nationale Skovprogram, 2018
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk København 6. april 2018 WWF Verdensnaturfondens høringssvar
Læs mereSkovrejsning Natur og Miljø juni 2009
Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200
Læs mereBiodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mere