Holdningspapir om naturpolitik
|
|
- Alfred Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker
2 Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en ambitiøs naturpolitik for naturens og menneskers skyld. Vi har siden partiets stiftelse kæmpet for beskyttelse af naturen startende med Danmarks første naturfredningslov fra Den danske natur skal plejes, bevares og fremmes for at vi kan overlevere et rigt plante- og dyreliv og karakteristiske landskaber til generationerne efter os. Det skal være muligt at leve i og af naturen på en bæredygtig måde. 2. Grundlæggende principper Vi har et bredt naturbegreb, som ikke kun dækker vilde dyr og planter, men også geologi og landskaber, grundvandet, havet, luften og jorden. Vi ønsker en bred beskyttelse af de forskellige naturtyper og et generelt øget naturindhold i Danmark. Offentlighedens adgang til naturen skal opretholdes og udbygges i samarbejde med lodsejerne og under hensyntagen til naturen. Radikale Venstre ønsker ikke, at livet uden for de store byer skal leves i et frilandsmuseum. Landbrug, turisme og øvrigt erhverv skal kunne drives og udvikles i samspil med naturen, og der skal etableres gode rammer for innovation og vækst særlig med grønt fortegn. Det skal dog ske, så naturens tålegrænser ikke overskrides og vigtige naturhensyn ikke negligeres. Land- og skovbrugets drift og aktive pleje af arealer er en del af Radikale Venstres naturpolitik og en vigtig del af bevarelsen af både det åbne landskab og naturpleje af beskyttede arealer. Naturpleje og naturgenopretning skal ikke alene være en offentlig opgave. Landbruget, der ejer en overvejende del af arealerne i det åbne land, skal motiveres til en mere naturvenlig drift gennem øget samspil og dialog, økonomiske incitamenter, lettelse af administration og fjernelse af barrierer. Private skovejere skal ligeledes motiveres til dyrkning af skovtyper, som værner om og skaber større biodiversitet, herunder sikrer naturskov. Udviklingen i de sidste mange år har trængt en række naturtyper så meget, at egentlig naturgenopretning er nødvendig. Det gælder fx vores højmoser og vandløb. Artsrigdommen i naturen er vigtig. Dette kræver fokus både på størrelsen og kvaliteten af naturarealerne. Dette inkluderer en sund genetisk diversitet også iblandt arter, som sikres fx vha. sammenhængende arealer eller afsondrede arealer af en vis størrelse. 2
3 Radikale Venstre ønsker ikke et indhegnet landskab. For genindvandrede dyr, der er sårbare eller i mulig konflikt med land- og skovbrug, udarbejdes forvaltningsplaner. Aktiv genudsætning især af større pattedyr skal ske med et specifikt formål, fx naturpleje eller skabelsen af offentlig tilgængelige naturoplevelser. Aktiv spredning af vilde planter ud fra naturformål bør som udgangspunkt undgås. 3. Mål fordelt på naturtyperne A. Bevar og styrk den biologiske mangfoldighed i skovene Mere naturnær skovdrift, græsningsskov, stævningsskov, urørt skov og skovrejsning både statsligt og privat. B. Beskyt landområdernes plante- og dyreliv Der må ikke træffes dispositioner i det åbne land, der generelt forringer levevilkårene for det naturlige plante- og dyreliv. Tiltag, der bevarer og skaber levesteder for planter og dyr i moser, enge, overdrev og lign., skal fremmes. C. Beskyt markante landskabstræk herunder kysterne Markante landskabstræk som kysterne, heder og moser, store ådale og lign. skal beskyttes mod uhensigtsmæssig bebyggelse, industriel udnyttelse, råstofgravning og tilgroning. D. Beskyt de ferske vandområdernes plante- og dyreliv Det naturlige plante- og dyreliv i fjordene, søerne og vandløbene skal beskyttes og fremmes, bl.a. gennem bevaring og forbedring af vandkvaliteten og vandområdernes fysiske tilstand. Erhvervsmæssig eller rekreativ udnyttelse af vandområderne må ikke forringe levevilkårene for dyr og planter. Samtidigt skal vandløbene kunne aflede drænvand, overfladevand og spildevand. E. Beskyt havets plante- og dyreliv Havet, havbunden og dets plante- og dyreliv skal beskyttes i højere grad, og en større del af havarealet skal være beskyttet. 4. Virkemidler Naturparker i form af nationalparker, (regionale) naturparker, geoparker, verdensarv (natur), biosfæreområder og lign. skal i løbet af en realistisk årrække udgøre 1/3 af Danmarks areal. Naturparkerne er ikke ment som fredninger, men skal fungere som rammer for samarbejdet mellem myndighederne og de, der lever af og med naturen. Afgrænsningen af beskyttede naturtyper i naturbeskyttelseslovens 3 s forstand fastfryses. Udpegningsgrundlaget skal dog revurderes hvert 10. år. Udvidelse af de 3-beskyttede arealer vil herefter skulle ske efter aftale med lodsejeren. I aftalen kan indgå erstatning, tilskud til drift i en overgangsperiode, udskiftning med andet mindre værdifuldt 3-beskyttet areal el.lign. Udtagning vil kunne ske efter konkret faglig vurdering. Tilskud og incitamenter til mere natur- og miljøvenlig drift af landbrugsarealer og skove fremmes, kommunikation om midler og muligheder gøres 3
4 nemmere tilgængelig og mere gennemsigtig, og reguleringen gennemgås for modsatrettede incitamenter og barrierer. Naturpleje i form af fx afgræsning, stævning og høslæt bør ske i samarbejde med lokale landmænd og skovejere og fremmes ikke mindst i Natura 2000-områder. Vand- og naturområders tålegrænse for næringssalte skal fastlægges lokalt og afspejles i gødskning og tilladelser for staldanlæg. Det gældende nationale skovprogram tages op til revision med henblik på at en øget biodiversitet samordnes med andre interesser så som friluftsliv, tømmer og biomasse til den grønne omstilling. Naturen i byerne må understøttes, så der bliver flere grønne områder og steder, hvor vilde dyr og planter kan leve. Det Grønne Danmarkskort fastholdes som en vision og et instrument til planlægning. Det skal dog suppleres med midler, fx gennem EU s midler til naturvenlig drift. De konkrete planer skal være en integreret del af den kommunale planlægning. Kystnærhedszonen og administrationen heraf bibeholdes. Strandbeskyttelseslinjen opretholdes som forbudszone. For at sikre øget gennemsigtighed og udnyttelse af lokal viden overføres sagsbehandlingen af dispensationer fra strandbeskyttelses-linjen til kommunerne. Kommunernes afgørelser vedr. dispensation kan ankes til Naturklage-nævnet af Miljø- og Fødevareministeriet, berørte lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening. Mindst 1/5 af havarealet skal være beskyttet havnatur og udvikles som marine naturparker med forbud mod fiskeri med bundtrawl, råstofindvinding etc., særligt vigtigt i Natura 2000-områder. Den nuværende beskyttelse af Øresund skal udvides og udvikles til en grænseoverskridende marin naturpark. Tilsvarende beskyttelse bør gælde i Femern Bælt. Nye stenrev kan etableres, fx ved at anvende materialer fra nedbrudte kystbeskyttelsesanlæg. Der skal ske en indbyrdes prioritering af de rødlistede dyre- og plantearter ud fra en samlet afvejning. I Natura 2000-områderne må forvaltningen ikke kun sigte på de såkaldte Bilag IV-arter efter EU-naturbeskyttelsesdirektiverne. Der må også udfærdiges en rødliste for naturtyper, hvilket anbefales internationalt, men endnu ikke er sket i Danmark. Vi lægger vægt på undervisning i naturforståelse på folkeskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser, herunder især landbrugsuddannelsen. Adgangen til naturen og oplysning herom må fortsat udbygges og den eksisterende infrastruktur, fx stisystemer for vandrere og cyklister vedligeholdes. Kanalisering af færdsel kan med fordel bruges for at reducere naturforstyrrelser. Naturvejlederordningen må fortsat opretholdes og understøttes af staten. 4
5 5. Finansiering En række af forslagene vedrører prioritering af naturtyper i det frie land og skovene. Til brug herfor foreslår vi at inddrage og omprioritere EU s landdistriktsmidler for at fremme vild natur i landskabet. Omfordeling af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet kræver ikke inddragelse af EU. Danmark får en større andel af EU s Landdistriktsbudget, da vi i dag får relativt få midler. I forhold til fremme af naturindhold skal der i større omfang kunne gives engangstilskud, evt. som 20-årige tilskudsordninger, hvorefter den ændrede tilstand ikke kan rulles tilbage. Skovrejsning kan ske ved at områder selv får lov til at springe i skov. Styrket og fokuseret dialog med lodsejere om naturkvalitet kan i sig selv medvirke til skabe mere fokus på og vilje til at passe bedre på naturen. Der bør være øget kommunalt fokus på økosystemtjenester, fx beskyttelse mod erosion i kystområder, beskyttelse fra ekstremregn, fjernelse af næringssalte fra vandmiljøet, rent drikkevand, klimaregulering og turisme, som en samfundsøkonomisk favorabel løsning. Private midler til Naturfonden må tilskyndes, hvor det er muligt. Lokale naturfonde bør fremmes. Naturgenopretning kan fremmes ved brug af jordfordeling i stedet for opkøb til naturformål. 5
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereBILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG
BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mereOdense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Side 3 Indhold Et fællesskab for alle...................................... 5 Visionen.......................................................... 4 Strategisporene....................................................
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereOrientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune
Punkt 8. Orientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune 2017-025077 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om Naturkapitalindeks for Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering.
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereNATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNatura 2000 planer
Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereScreening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereScreening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej
Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.
Læs mereScreening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereNOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530
Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereSCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.
Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereNaturovervågning hvorfor og hvordan?
1 Naturovervågning hvorfor og hvordan? Temadag, Naturhistorisk Museum, Århus, 2. marts 2013 Danmarks Naturfredningsforening Vicedirektør Michael Leth Jess, mlj@dn.dk 2 3 Christina: Et bud - De skal roses
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereVand og natur på den lokale dagsorden
Kommunerne gør klogt i at sætte vand og natur på dagsordenen allerede i år, hvis de vil være med til at præge rammerne for den fremtidige vand- og naturindsats, inden staten lægger dem fast i 2007-2009.
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereVVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.
VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45. VVM Myndighed Basis oplysninger Brønderslev Kommune Hellevadvej 45, Hjallerup - Høring vedr. skovrejsning Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereTil Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereKommunale naturhandleplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Dato 13. marts 2017 Kommunale naturhandleplaner 2016-2021 Forslag om kommunale naturhandleplaner for 2016-2021. Planerne
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereÅr: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse
Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereNaturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1
Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig
Læs mere