DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
|
|
- Marie Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel Pædagogisk innovation Løkke Engraf & Kristine Lodberg Madsen Aalborg Universitet 1. Juni 2011 DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EN ARTIKEL UDARBEJDET AF LØKKE ENGRAF & KRISTINE LODBERG MADSEN Anslag / sider: anslag / 4,6 sider
2 Mønsterbrydere eller brud på mønstrene? Symbolsk status af både social og økonomisk karakter? Silje 1 voksede op som enebarn med en mor og en far, der var akademikere. Forældrene arbejdede meget og kom ofte sent hjem, gerne efter Silje var kommet i seng. Derfor blev hun som lille ofte passet af sin bedstemor, og senere lærte hun at klare sig selv. Hun havde det fagligt svært i skolen, og lærerne var bange for, hun måske havde indlæringsvanskeligheder. Da hun var meget alene hjemme, lavede hun ofte selv mad og udviklede hurtigt en central personlig kompetence, nemlig selvstændighed. Forældrenes uddannelsesbaggrund var afgørende for, om Silje fik en ungdomsuddannelse, og hvilken uddannelse hun fik. Derudover havde kulturen i familien også en stor betydning. Siljes forældre ønskede brændende, at Silje skulle have en uddannelse som dem selv. Forældrene følte, at Silje havde mulighed for at forøge hendes økonomiske og kulturelle kapital, som den franske sociolog Pierre Bourdieu ville kalde det. Den kulturelle kapital sigter til uddannelse, eksaminer og finkulturelle færdigheder som fx at kunne tale med om historie, sprog og politik. Disse var færdigheder, som Siljes forældre besad og gennem Siljes barndom havde prøvet at formidle til hende. Fordi de mente, at det ville sætte hende i stand til at imødegå de udfordringer og opgaver, hendes kommende uddannelse ville kræve. Dermed var graden af kulturel kapital i hjemmet af afgørende betydning for adgangen til og succesen i Siljes kommende uddannelse. Fx ville optagelse på en uddannelse med adgangsbegrænsning i form af krav om et højt karaktergennemsnit blandt familie og venner sandsynligvis blive forbundet med en vis grad af prestige og status. Forældrene havde på den måde indflydelse på Siljes valg af uddannelse. UU- vejlederen oplevede, at forældrene gerne ville træffe valget for Silje og presse hende ud i en bestemt uddannelse. Ifølge Bourdieu er der således smag for at tage en uddannelse i Siljes familie. En smag som ligger indlejret i Silje på baggrund af nogle overordnede strukturer. Dette var den den kultur, Silje var vokset op i. Bourdieu ville betegne denne struktur og de UU- vejledningen medfølgende dispositioner som hendes habitus. Siljes habitus var således påvirket af hendes I 2004 trådte en reform, der satte nationale mål for vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg i kraft. Unge i alderen år blev nu tilbudt uddannelses- og erhvervsvejledning, der primært rettede sig mod valg af ungdomsuddannelse og sekundært mod at opnå beskæftigelse opvækst, med forældrene der aldrig var hjemme, og i kulturmødet i UU- vejledningen oplevede 1 Historien om Silje er fiktiv 1
3 Silje derfor en afsmag for erhvervsuddannelserne, selvom den passede bedst til hende. Hun havde ikke den nødvendige faglige kompetence til gymnasiet, men det ændrede ikke hendes syn på erhvervsuddannelsernes symbol. Siljes forældre klagede over UU- vejledningen, og Silje endte med at komme på gymnasiet. Identitetsfesten - praksisfællesskaber Silje står med andre unge piger foran spejlet, fordi de skal til fest. De har valgt denne fest, fordi denne fest har prestige. De glæder sig meget og tager af sted i højt humør. Festen giver ikke Silje en oplevelse af mening. Festen er ødelagt for hende. Måske hun skulle have valgt en anden fest, hvor hun ville have relateret til de andre deltagere. Men det er for sent, nu er festen begyndt. Ungdomsforsker Birgitte Simonsen sammenligner de unges uddannelsesvalg med en fest. Gymnasiefesten er for nogen en social sovepude, hvor valget om fremtiden bliver udskudt. Spørgsmålet om, hvem Silje er, og hvad hun har brug for at vide, er vigtigt for hende. Hun finder dog ikke svaret til gymnasiefesten. Læringen i et uddannelsesmiljø skal få os til at opleve følelsen af mening og derved blive identitetsskabende. Dette understreger læringsforskeren Etienne Wenger. Han mener, at et uddannelsesmiljø kan forstås som et praksisfællesskab: Et fællesskab med tætte relationer af gensidigt engagement, organiseret omkring det de er der for at lave. Siljes valg af uddannelse er derfor en investering i hendes identitet, fordi alt, hvad hun lærer, automatisk fører til, hvem hun er. Netop derfor er valget af uddannelse centralt, og i UU- vejledningen er det derfor væsentligt at finde ud af, hvem Silje er. Silje er endt til denne fest pga. hendes bagland og festens prestige. UU- vejlederne påpeger, at de ikke kan ændre dette. Men kan de ikke det, hvis de får mere indsigt i de unges erfaringsverden? En viden de kun kan opnå ved at indgå i dybere dialog med Silje om hendes erfaringer og hverdag. Vi diskuterer meget, om vi skal være drømmeknusere, fortæller den ene UU- vejleder. eller om de skal skabe deres egen erfaring. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at diskuterer drømmeknuserrollen, hvis de unges erfaring skabes, før uddannelses- valget træffes. 2
4 Klods Hans i uddannelse Drømmeknuseren og uformel læring Klods Hans havde to brødre, der kunne deres latinske leksikon både forfra og bagfra. Men det var Klods Hans, der løb med kongedatteren og det halve kongerige. Hvorfor? Han forstod at bruge de ting, han fandt på sin vej. Da han ikke måtte ride på hesten, tænkte han kreativt og red på sin ged med glæde. Han brugte sin erfaring og sin motivation. Han kunne ikke latin, men havde et mål. Det er ganske vist, og vi rider i Klods Hans fodspor. Eller gør vi? For hvis kongedatteren er et uddannelsesønske, havde Klods Hans så fået hende, sådan som vurderingen af uddannelsesparatheden er i dag? Havde man skulle vurdere Klods Hans uddannelsesparathed, ville hans faglige kompetence være i bund, og han var ikke kommet på den uddannelse, han måske ønskede. Klods Hans` far ville have været hans drømmeknuser. Det er noget Snak! Du kan jo ikke tale Men kongedatteren var Kolds Hans drøm. Og faderen glemte Klods Hans personlige og sociale kompetence. Klods Hans overvandt de forhindringer han mødte på vejen, der var nødvendige for at nå sit mål, hans motivation var i top. Hvad betyder det? Skal vi tage ved lære af vores gamle eventyr, og skal UU- vejledningen være drømmeknusere eller ej? Dette kan betyde, at hvis engagementet og motivationen ikke findes hos den unge, når de vælger uddannelse, sker der for den unge det, som der skete for Klods Hans` brødre: Duer ikke, VÆK!. Dette understreger UU- vejlederne også: Der, hvor jeg ser, at det tit halter, er hos dem, der ikke er engagerede nok, og ikke gør sig helt umage, men hvis de er villige til at knokle, kan de nå deres mål Nok kan Klods Hans brødre deres fagstof, men de formår ikke at få deres uformelle læring i spil. Det gør Klods Hans derimod, han samler alt op, han finder på sin vej, og bruger det i kampen for at nå sit mål. UU- vejlederne tydeliggør, at de unge ikke er klar over, hvilke kompetencer de opnår ved deltagelse i de uformelle praksisfællesskaber. Og samtidigt at kompetencerne skal matche de formelle praksisfællesskaber og den uddannelse, de søger. Se det forstod Klods Hans, og det er ganske vist. Uddannelsesparathed; er et nyt begreb, der skal støtte op om de overordnede politiske mål, om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen er en del af den såkaldte ungepakke. Begrebet omhandler vurderingen af den faglige, den sociale og den personlige kompetence. 3
5 Jeg behøver ikke at kunne læse! For jeg skal være murer Troels 2 er endelig færdig med 9. klasse. Hans lærere har aldrig opfattet ham som speciel boglig eller faglig stærk, og det har han heller ikke selv. Troels har de sidste par år siden 7. klasse, derfor fundet ud af, sammen med sin UU- vejleder, at han skulle på en erhvervsuddannelse. Det blev murer. Så nu er det afklaret, og behøver derfor ikke at følge så meget med i skolen. På mureruddannelsen møder Troels en grundbog, der indeholder dette: Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtsomme materialer (Grundbogen til mureruddannelsen 2009). Valget af uddannelse har kun fundet sted alene med udgangspunkt i Troels faglighed, forstået således at hvis man ikke læser så godt, så er erhvervsuddannelsen den eneste vej. Dette stemmer bare ikke overens med den faglighed, Troels møder på uddannelsen. Læringsteoretiker Knud Illeris har udviklet en læringstrekant med tre dimensioner, nemlig drivkrafts-, samspils- og indholdsdimensionen. Pointen er, at alle tre skal være i spil for, at læring finder sted. Ud fra det, mener Illeris, at man har tilbøjelighed til at overse, at uddannelse ikke kun handler om kundskaber og færdigheder, der ligger i indholdsdimensionen, men også om personlige ting som netop det drivkraftsdimensionen og samspilsdimensionen indeholder. Dette er også tilfældet i Troels situation, fordi han læser så godt, skal han være murer. Derfor kunne UU- vejlederne, hvis de havde taget udgangspunkt i Illeris læringstrekant, sikre Troels en givende vejledning og finde ud af, om motivationen rent faktisk også var der. Trekanten ville have været et godt redskab til UU- vejlederne for, at tale med Troels om bl.a. motivation, så han på en måde kunne lære, at reflektere over sit valg af uddannelse. UU- vejleder: På mureruddannelsen har 50 % af dem et fagligt niveau på 5. klasse, og det er da rystende. Dette betyder, at de (lærere red.) skal tilgodese de svage og de stærke. Og de levede lykkeligt til deres dages ende Indtil der kom en ny forandring Hvorfor alle disse små historier? Jo fordi, det er de historier, UU- vejlederne møder. De unge i UU- vejledningen kommer med forskellige baggrunde og forskellige holdninger til uddannelse. Alt 2 Historien er fiktiv 4
6 dette skal UU- vejlederne have for øje samtidig med, at de skal vurdere både den faglige, den personlige og den sociale kompetence, og ydermere forholde sig til de unges motivation og forventninger. Sidst men ikke mindst har de vejledningsloven, de skal forholde sig til. Vejledningslovens overordnede mål er, at 95 % af en ungdomsårgang skal være i uddannelse i Hvilket UU- vejlederne efterstræber, men samtidig påpeger UU- vejlederen fra København det er urealistisk. Hvad har UU- vejlederne at forholde sig til for at realisere målet hvad har de af redskaber? Resultater af karakterer, test og PISA. Samarbejdspartnere, der kan fortælle, om den unge er motiveret eller ej, eller om selvstændigheden er til stede, når de løser en opgave alene eller i grupper. Men er det ikke et stort ansvar, er det en opgave, som UU- vejlederne skal besidde alene? Ønsker vi i virkeligheden ikke, at de unge bare er motiverede for at tage en uddannelse? Men er det helt usandsynligt, at de unge tilfældigvis bare skulle være motiverede for at lære alle de kundskaber, som det synes at være nødvendigt, at alle borgerne besidder i det moderne samfund? Dette kan tegne to sider af motivationsfaktoren, nemlig lyst og nødvendighed. Disse skal i UU- vejledningen gå op i en højere enhed, da UU- vejlederne ikke kan negligere vejledningsloven. Det betyder, at i UU- vejledningen bliver alt målt på bundlinjen. Hvem kan så bebrejde dem, at de gør det samme, når de vejleder de unge? Fra de unges side er kollektiv borgerpligt ikke en motivationsfaktor. De forholder sig til det individuelle, det der for dem giver mening her og nu. De unges lyst til læring er en flygtig størrelse. Måske er det grunden til, at der er indført prøver og eksamener i alle fag! Strukturel motivation motiverende eller disciplinerende effekt? Om ikke andet så er det den motivation, der også vælger deres fremtid. Hvorfor baserer man ikke primært UU- vejledningen ud fra motivationen fremfor de faglige kompetencer? Et er de unge det handler om. Også er vi tilbage ved Silje med tung kulturel kapital, den dårligt læsende Troels og Klods Hans, alle er de startet på en uddannelse måske den rigtige men hvem ved i virkeligheden det? 5
7 Litteraturliste Projektrapport (2011) VEJEN TIL EN ERHVERVSUDDANNELSE - RELATIONEN MELLEM UU- VEJLEDEREN OG DEN UNGE Folkeskolen (fagblad) (2011) nr april Bourdieu, Pierre & Wacquant, J. D. Loïc (2002): Refleksiv Sociologi. Hans Reitzels Forlag. 3. oplag. Illeris, Knud (2009): Læring. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave, 3. oplag. Wenger, Etienne (2010): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag. 1. udgave, 4. oplag. 6
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING (LØKKE) PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL (LØKKE & KRISTINE)... 4
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING (LØKKE)... 3 2. PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL (LØKKE & KRISTINE)... 4 3. BEGREBSAFKLARING (LØKKE & KRISTINE)... 5 3. 1. UDDANNELSESPARATHED (LØKKE & KRISTINE)...
Læs mereNye krav til den kollektive vejledning
AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereHvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?
Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Formål: Løfte eleverne fagligt, personligt og socialt. Give oplevelsen af at det er fedt at gå i skole. Afklaring og uddannelsesparathed. Opleve glæden ved at gå i
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereHvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats
Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, Kolding 27. november 2018 Ung: Det der med, at man skal beslutte, hvad man skal resten af
Læs mereVejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereMit navn er Mathilde Skovgaard, og jeg vil fortælle jer lidt om min historie i politik, og hvorfor jeg valgte at tage del i demokratiet.
Grundlovstale 2018 Gladsaxe Konservative Grundlovsmøde, 5. juni 2018 i Aldershvile Parken i Bagsværd Af Mathilde Dyreborg Skovgaard, formand for Lyngby-Tårbæk Konservativ Ungdom, medlem af bestyrelsen
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereStillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014
Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereHØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE
HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE LENE INGEMANN BRANDT, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE, AALBORG UNIVERSITET. FOLKEOPLYSNING I FORANDRING. SEPTEMBER 2018 HØJSKOLEN SOM GENVEJ
Læs mereEn plettet straffeattest
Abstrakt En plettet straffeattest Kulturbarriere i ungdommens uddannelsesvejledning Med nærværende artikel søges der, gennem interviews med Ungdommens Uddannelses vejledere, at forstå, hvordan arbejdskulturen
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereOrientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse
Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende
Læs mere10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering
10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereFlere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse
Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereHvis jeg kan, så kan I også
Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLæringsmiljø i klasseværelset
Læringsmiljø i klasseværelset - belyst gennem LP-modellen Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereGrønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar
Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Januar 2018 INDHOLD OPFØLGNINGSNOTAT VEDRØRENDE VALG AF PÆDAGOGUDDANNELSEN OG BESLÆGTEDE UDDANNELSER 4 3 Kortlægning af førskoleområdet
Læs mereDen studerendes læring i praktikken
Den studerendes læring i praktikken OPGAVE - MODUL 1 PÅ PRAKTIKVEJLEDERUDDANNELSEN AFLEVERET AF: Tina Bech Pedersen STUDIENR.: 106252 VEJLEDER: Birthe Juhl Clausen ANSLAG: 10.565 ekskl. forside Problemformulering
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015
BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mere10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring
10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereBesvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole
I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø
Læs mere9 stk. 4 i folkeskoleloven
9 stk. 4 i folkeskoleloven - en mulighed i unges karrierevalgsproces Læringsperspektiver, planlægning og evaluering Projekt 1.1.: VUE medarbejdere i samarbejde med UU Nordvestsjælland, UU Vestegnen og
Læs mereMED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse
MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereOnline spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl
Online spørgeskema fra dec. 2018 Feedback fra forældre i 10. kl. 2018-2019 Spørgsmål 1: I hvor høj grad har du oplevet en positiv udvikling i dit barns skolegang siden starten af dette skoleår? Hvilke
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereIndivid, Institution og Samfund
UCC, PÆDAGOGUDDANNELSEN SYDHAVN JAGOO.DK Eksamens nr: Opgave 2: Artikel: Fjerner daginstitutioner social ulighed? Anslag: 19.232 Eksamensperiode: 27 marts 2012 30 marts 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereLouise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011
Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereFavntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt
Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereEvaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler
Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning
Læs mereMUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år
MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende
Læs mereProjektstyring og projektledelse - Fællessemetsret E 2010
1: Hvilket studium er du optaget på: Respondenter Procent politik, administration og samfundsfag 23 10,0% erhvervsjura 25 10,9% erhvervsøkonomi 36 15,7% historie 17 7,4% Jura 25 10,9% samfundsøkonomi 10
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mere