Elevens egen vurdering /evaluering
|
|
- Hanna Bro
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik
2 Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4 hæfter: Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering/evaluering Møder med eleven i centrum
3 Elevens egen vurdering/evaluering
4 Udgivet af: Inerisaavik/Pilersuiffik, 2005 Bearbejdet til folkeskolen i Grønland af Evalueringsafdelingen efter forlæg fra Ministry of Education, British Columbia. Grafisk layout: Inerisaavik/Pilersuiffik Tryk: Inerisaavik/Pilersuiffik Forsidefoto: Toornaq Consulting ApS - Foto Oplag: 2000 Bestillings nr.: ISBN
5 Elevens egen vurdering /evaluering Oversat fra Student self-assessment (Assessment handbooks series) Curriculum Development Branch, Ministry of Education, Victoria, British Colombia INDHOLD Baggrund Hvad er Elevens egen vurdering/evaluering? Hvorfor lade eleverne selv vurdere/evaluere? Gør klar til at arbejde med elevernes egne vurderinger.. 10 Kom i gang med at arbejde med elevernes egne vurderinger. 16 Hvor kan man bruge elevernes vurdering/evaluering? Overvejelser Ordliste Angusakka Elevens egen vurdering/ evaluering 5
6 Baggrund Atuarfitsialak stiller krav om ændrede metoder til at vurdere og evaluere elevernes arbejde og præstationer. Derfor er denne serie canadiske håndbøger om vurdering af elever blevet oversat og bearbejdet fra engelsk, så de kan medvirke til udviklingen og gennemførelsen af ændrede metoder til bedømmelse og vurdering. Serien omfatter: 1. Elevens egen vurdering/evaluering 2. Møder med eleven i centrum 3. Vurdering af elevpræstationer 4. Vurdering ved hjælp af portfolio Af hensyn til overskueligheden behandler hver håndbog sine vurderingsmetoder, men i praksis kan metoderne selvfølgelig ikke bruges isoleret. For eksempel er personlig vurdering/evaluering en betydningsfuld del af vurderingen af portfolio, og begge dele bidrager til vellykkede møder om og med elever. Hver håndbog indeholder definitioner og baggrunde, overvejelser, ideer til at komme i gang og forskellige typer eksempler. I hver håndbog er der henvisninger til de øvrige bøger i serien for at tydeliggøre forbindelserne mellem de forskellige former for vurdering. 6 Elevens egen vurdering/ evaluering
7 Hvad er Elevens egen vurdering/evaluering? Elevens egen vurdering/evaluering er en fortløbende proces, hvor eleven lærer om sig selv som elev. Den skal få eleverne til at: gøre sig overvejelser over deres egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring lægge mærke til og styre, hvad de gør, mens de arbejder evaluere kvaliteten af deres eget arbejde og egen viden opstille realistiske mål for sig selv planlægge måder at nå disse mål på Elevernes egen vurdering /evaluering omfatter: At de får overblik over, hvad de ved Bedømmer kvaliteten af denne viden Finder ud af, hvad de har brug for at vide for at lære mere Elevens egen vurdering/ evaluering 7
8 Hvorfor lade eleverne selv vurdere/evaluere? Elevens egne vurderinger og evalueringer giver elever, forældre og lærere mulighed for at få en bedre forståelse af elevens styrkesider og behov og for at foretage de ændringer, der gør det muligt for eleven at forbedre sig fagligt. Lærere kan bruge elevernes egne vurderinger til at tænke over, analysere og forbedre den daglige undervisning. Egen vurdering/evaluering giver eleven mulighed for: at udvikle en bedre forståelse af sig selv, sit arbejde og de faglige områder, der skal læres at blive opmærksom på sine styrkesider, behov og fremskridt at vurdere arbejdsprocesser og resultater at opstille passende mål og planlægge måder at nå dem på at være en aktiv deltager i vurdering og evaluering at tage ansvar for egen læring at udvikle færdigheder, der kan bruges hele livet Elevernes egne vurderinger hjælper lærerne på de områder, der ikke omfatter undervisning. Når eleverne har prøvet at vurdere sig selv, vil de sandsynligvis også fortælle om deres følelser, når de er kede af det, forvirrede eller spændte på noget Elevens egen vurdering/evaluering giver forældrene mulighed for: at få indsigt i deres barns tanker og læring at tale sammen med barnet om læring at arbejde sammen med barnet om at opstille passende og opnåelige mål Ved hjælp af elevernes egne vurdering/evaluering får læreren vigtige oplysninger, som kan bruges til: at planlægge en undervisning, der opfylder den enkelte elevs behov samtaler med forældre og elever at opstille meningsfulde og realistiske mål sammen med eleverne 8 Elevens egen vurdering/ evaluering
9 Elevernes egen vurdering/evaluering giver læreren mulighed for: at få indsigt i elevernes tanker så vel som deres følelsesmæssige, sociale og intellektuelle behov og styrkesider at se elevernes arbejde og indsats fra en anden side at få forståelse for forskellige måder at lære på at samarbejde med eleverne om vurdering og evaluering Elevens egen vurdering/ evaluering 9
10 Gør klar til at arbejde med elevernes egen vurderinger Miljøet i klassen Mange elever har ikke før haft mulighed for at gøre sig overvejelser om deres egen læring og vil derfor være ubehageligt berørt i begyndelsen. De er vant til at stole på bedømmelse og feedback udefra og ikke på deres egne vurderinger. Vær derfor tålmodig både med dem og dig selv. Hvis arbejdet med elevernes egne vurderinger skal blive en integreret del af undervisningen, er det nødvendigt, at læreren skaber et miljø i klassen, som: involverer eleverne som aktive deltagere i deres egen læring giver mulighed for forskellige måder at tænke på og at vise viden og læring fremmer elevernes ansvarsfølelse og giver plads til, at de tør løbe en risiko for at lave fejl accepterer forskellige måde at bedømme resultater på Elevernes overvejelser Vurdering af egne arbejder kræver, at eleverne gør sig overvejelser om deres læringsproces. - Hvor har de været - hvor skal de hen - og hvordan vil de komme derhen. Eleverne har brug for at øve sig i at gøre sig overvejelser, så deres vurdering af eget arbejde bliver brugbar og meningsfuld. Læreren kan lave en liste for at vejlede eleverne i deres overvejelser. 10 Elevens egen vurdering/ evaluering
11 At gøre sig overvejelser behøver ikke at være noget, man gør alene. Elever skal fortælle hinanden om deres overvejelser, så de hører om andre måder og strategier, der måske også kan bruges i deres egne refleksioner. Nøglespørgsmål Viden - Hvad ved du allerede om...? - Hvad vil du gerne vide om...? Læringsprocessen - Hvordan arbejdede du med...? - Hvad gjorde dit arbejde lettere? - Kunne du have gjort det på en anden måde? Færdigt arbejde - Hvad var godt? - Hvad kunne blive bedre? - Hvad vil du gøre bedre næste gang? Fremskridt - Hvordan er din måde at tænke på blevet ændret i løbet af arbejdet? - Hvordan ved du, at du forstår...? Arbejde i fremtiden - Hvordan kan du bruge, hvad du har lært? - Hvordan passer det med det, du allerede ved om...? Eftertænksomme elever gør sig overvejelser om, hvad de har lært, og hvordan de lærte det. Efterhånden som eleverne bliver fortrolige med at overveje forskellige sider af deres læring, kan de bruge dette til at fastlægge kriterier og selv begynde at styre og overvåge deres egen læringsproces. Elevens egen vurdering/ evaluering 11
12 At fastlægge kriterier En canadisk lærer på yngstetrinnet, som ville øve god oplæsning med sine elever, arbejdede først sammen med eleverne om at fastlægge kriterier. Sammen fandt de frem til, hvordan man var en god oplæser. Eleverne brugte derefter kriterierne til at kommentere hinandens oplæsning i mindre grupper. Et grundlæggende arbejde er udviklingen af vejledningskriterier og normer for, hvordan læringsprocessen skal styres og evalueres. Nogle gange er det læreren, der fastlægger kriterierne og bagefter oplyser eleverne om dem, andre gange arbejder lærer og elever sammen om at fastlægge kriterier for en aktivitet eller et projektarbejde. Jo mere eleverne deltager i processen med fastlæggelse af kriterier, jo mere meningsfuld bliver deres læringsproces. De kan sammenholde deres arbejde med kriterierne, mens de arbejder for at se, om de er på rette spor, eller om de skal ændre planer og skifte retning. Viden om evalueringskriterierne og især om, hvordan de er blevet udviklet, giver eleverne en klar forståelse af, hvad der er vigtigt inden for et bestemt fag, projektarbejde eller aktivitet. Viden om, hvordan resultatet vil blive evalueret, beriger hele læringsprocessen Forslag til arbejdet med at fastlægge kriterier Elever kan have meget forskellige opfattelser af, hvornår man er dygtig. Dette kan bruges til at individualisere undervisningen og vurderingerne. Der udvikles kriterier for den perfekte præstation, det perfekte arbejde, den perfekte opførsel. (Hvad karakteriserer en god oplæser, en god skriftlig fremstilling?) Der fastlægges evalueringskriterier for et projektarbejde, en opgave, en essay osv. Der laves brainstorm for at få forslag til forbedringer. Læreren viser, hvordan man sammenligner sin præstationmed de fastlagte kriterier. Se også: Vurdering af elevpræstation. 12 Elevens egen vurdering/ evaluering
13 At opstille mål Opstilling af mål er at lave planer for den fremtidige læring. Elever skal undervises i at opstille mål, der er passende og opnåelige. I arbejdet med at opstille mål skal eleverne gøre sig overvejelser om deres stærke sider og om områder, der skal forbedres. De skal henholde sig til de fastlagte kriterier, finde ud af hvilke resurser, der er nødvendige for at nå målet, og de skal lave en handlingsplan. Se også: Angusakka Forslag til at introducere opstilling af mål 1. Få eleverne til at huske en gang, hvor de virkelig ønskede noget, arbejdede for at få det og fik, hvad de ønskede. 2. Forklar eleverne, at de i virkeligheden havde arbejdet med at opstille et mål. Fortæl dem om en gang i dit eget liv, da du opstillede et mål og opnåede det. 3. Fortæl om, hvordan man opstiller kortsigtede og langsigtede mål. 4. Lad eleverne skrive en liste over mål, de gerne vil nå. Skriv nogle af målene på tavlen. 5. Hjælp eleverne med at lave planer for at opnå målene inden for en tidshorisont, der gør det muligt for eleverne at nå dem. 6. Lad eleverne gennemgå deres mål og planer og justere dem, så de passer. 7. Spørg eleverne - efter den fastlagte tid -, om de har nået deres mål, og om hvad der lykkedes, og hvad der ikke lykkedes. Elevens egen vurdering/ evaluering 13
14 Nøglespørgsmål Er mine mål entydige? Er mine mål realistiske? Er mine mål opnåelige? Bygger mine mål på overvejelser og viden om, hvad jeg mere har brug for for at lære? Bygger mine mål på fastlagte evalueringskriterier? Hvordan ved jeg, at jeg har nået målet? Hvor lang tid skal jeg bruge for at nå målet? Elever har brug for at få erfaringer med at opstille mål indenfor områder ( intellektuel udvikling, sport osv.) Når eleverne har opstillet deres mål, skal de lægge en handlingsplan for, hvordan de skal nå målet. De skal have mulighed for at tænke over deres læringsproces for at kunne finde ud af, om deres plan vil få dem til at nå målet, eller om planen skal revideres. Hvis målet ikke kan opnås, skal eleverne finde ud af, hvad der skal til for at nå målet. Hvis målet kan nås efter deres plan, må de fastlægge, hvordan forløbet skal være. Handlingsplan Navn: Dato: Mit mål: Hvad skal jeg gøre? Hvor lang tid skal jeg bruge? Hvem og hvad har jeg brug for? Hvad kan og ved jeg, når jeg har nået målet? Hvordan vil jeg fejre det? 14 Elevens egen vurdering/ evaluering
15 Eksempler på spørgsmål Kan eleverne formulere kriterierne på en sådan måde, at arbejdet lykkes for dem? Kan eleverne beskrive de processer, der får arbejdet til at lykkes? Ved eleven, hvilken fremtidig faglig udvikling han/hun har brug for? Hvilke planer har eleven for at nå målet? Bygger mine mål på fastlagte evalueringskriterier? Er målene passende/præcise? Er elevens interesse blevet større? For at fremme processen med at opstille mål kan læreren hjælpe til ved at vurdere elevernes fremskridt. Nedenstående spørgsmål kan bruges i samtale med eleverne eller tilrettes som en checkliste for læreren. Elevens egen vurdering/ evaluering 15
16 Kom i gang med at arbejde med elevernes egne vurderinger Det var nemmere at undervise eleverne i at vurdere sig selv, efter at jeg selv havde kæmpet med det og vidste, hvordan det føltes Canadisk lærer For både lærere og elever er det en god ide at bruge en logbog/dagbog med to spalter. Det giver mulighed for at: dokumentere aktiviteter og oplevelser holde øje med og lægge mærke til ændringer af tanker, forståelse og indstillinger adskille beskrivelser fra overvejelser og analyser reflektere over og få forståelse af begivenheder, ideer og begreber undersøge antagelser og overbevisninger på en fornuftig måde Tospaltet logbog/dagbog Beskrivelse Beskrivelser af: begivenheder/ handlinger observationer ideer/tanker skemaer Overvejelser Analyser og fortolkninger af: tanker og følelser om ideer, handlinger, begivenheder kommentarer om læringsprocesser, overvejelser spørgsmål der skal undersøges 16 Elevens egen vurdering/ evaluering
17 Læreren kan Fortælle om sig selv, og hvordan han/hun selv vurderer sit eget arbejde. Fortælle om, hvordan vedkommende selv lærer noget nyt, og hvad han/hun har svært ved, og hvilke strategier han/ hun har brugt for at blive bedre til sit arbejde. Fremme elevernes vurderinger af sig selv ved at stille åbne spørgsmål, som eleverne kan tænke over, og så selv komme med forslag til, hvordan de kunne besvares. Stikord, der kan fremme vurderingen af eget arbejde Hvad forstår jeg stadigvæk ikke helt? Hvordan kan jeg udtrykke mine tanker? Hvordan hænger det her sammen med det, jeg allerede ved? Hvad vil jeg gøre anderledes på grund af...? I den forløbne uge har jeg lært..., og det vil jeg gerne vide mere om. Jeg har planlagt at gøre... Jeg har lagt mærke til at jeg tænker...? Arbejde sammen med eleverne om at udvikle evalueringskriterier, før de begynder på en ny aktivitet. Der kan laves fælles brainstorm om spørgsmål, der kan bruges til at styre og overvåge elevernes fremskridt. Vise hvordan man bruger vejledninger og kriterier. Udarbejde skemaer og checklister sammen med eleverne som støtte for deres egne vurderinger. Sørge for, at eleverne får mulighed for at vurdere i mange forskellige situationer. Elevens egen vurdering/ evaluering 17
18 Inddrag eleverne i arbejdet med at udarbejde aktiviteter, der kan bruges til egne vurderinger. Give eleverne mulighed for både at vurdere både mundtligt og skriftligt. Eleverne kan arbejde sammen to og to om deres overvejelser og diskutere deres læring. Lade eleverne vurdere i grupper. Medlemmerne kan samarbejde om at vurdere gruppens arbejde og udvikle en plan for gruppens videre arbejde. Give forældrene besked om planerne for at indføre elevernes egne vurderinger i undervisningen. Forklare sammenhængen mellem elevernes udvikling og elevernes færdigheder i at vurdere deres eget arbejde. Eksempler på elevaktiviteter Udpeg en ting, du gjorde, som fik dig til at gøre fremskridt i arbejdet med at opnå dit mål. Gennemgå dit arbejde og find noget, der viser udvikling eller forandring. Sammenlign de nyeste eksempler på arbejder i din portfolio med tidligere eksempler. Hvor har du gjort fremskridt? Beskriv, hvad du tænkte, mens du arbejdede med din opgave. Fortæl om noget, du ikke vidste før, men nu forstår. Hvad bidrog til din forståelse? Før logbog/dagbog over, hvad du lærer eller tænker. 18 Elevens egen vurdering/ evaluering
19 Hvor kan man bruge elevernes vurdering/ evaluering? Det er vigtigt, at eleverne arbejder med egne vurderinger i forskellige situationer, med forskellige formål og med forskellige udtryksformer. De følgende eksempler kan bruges som skriftlige opgaver eller som udgangspunkt for diskussioner eller ved lærer-elev samtaler. De er kun eksempler og skal tilrettes, så de passer til andre lærere og elever. Elevens egen vurdering/ evaluering 19
20 Logbog/ Dagbog Logbog/ Dagbog Navn:_ Dato: Hvad lykkedes i dag? Hvordan arbejdede du for at få det til at lykkes? Hvorfor lykkedes det? Hvilke problemer måtte du løse for at det lykkedes? Hvordan vil det hjælpe dig med andre opgaver og arbejder? 20 Elevens egen vurdering/ evaluering
21 Overvejelses- bobler Navn: Dato: Hvad er jeg god til Områder, som jeg gerne vil forbedre Elevens egen vurdering/ evaluering 21
22 Mål Skema over mål Navn: Initialer Dato Målene for i dag Nået Næsten nået Ikke nået Elev Lærer 22 Elevens egen vurdering/ evaluering
23 Gennemførelse af et arbejde / projekt Elevvurdering af eget arbejde/ projekt Navn: Dato: Arbejde/projekt: Beskrivelse af arbejdet/projektet: Det, der forbavsede mig mest, var: Jeg ville gerne vide mere om: Hvis jeg skulle arbejde mere med dette, ville jeg: Gode råd til andre, som skal arbejde med det her: Mit største problem var: Jeg løste det ved at: Jeg syntes bedst om: Elevens egen vurdering/ evaluering 23
24 Meddelelser til hjemmet Elevens ugentlige overvejelser Navn: Dato: Det mest interessante jeg har lært i denne uge: Det var interessant, fordi: I matematik har jeg lært: Men jeg forstår stadigvæk ikke: Det bedste spørgsmål jeg stillede i denne uge: Det sværeste i denne uge: Jeg kunne især godt lide: Fordi: Jeg vil prøve at forbedre: Forældrenes bemærkninger: 24 Elevens egen vurdering/ evaluering
25 Vurdering af præstationer Eksempel på opgave Opfind en maskine Aktivitet Opfind en maskine med en eller flere dele, der kan bevæge sig. Maskinen skal opfylde et behov eller løse et problem Ideer til forberedelse (lærer sammen med elever) Vis og gennemgå simple maskiner Undersøg problemer, som kunne blive løst ved opfindelsen af en maskine Vejledningen til eleverne kan indeholde Lav en plan for jeres maskine, som tager hensyn til funktionen, de materialer der er til rådighed og til konstruktionen Eksempler på evalueringskriterier Behovet eller problemet er beskrevet Maskinen opfylder behovet eller løser problemet Maskinen har mindst en bevægelig del Eleverne opsøger hjælp, når det er nødvendigt Variationer og udbygning Opfind en maskine, der kunne have eksisteret for 100 år siden, eller som der er brug for om 100 år Opfind en maskine, der gør husarbejde nemmere Vis jeres maskine for klassen Elevens egen vurdering/ evaluering 25
26 Min egen vurdering af min præstation Navn: Dato: Opgave/aktivitet: Opfind en maskine 1. Jeg har opfyldt disse evalueringskriterier: 2. Det mest interessante var: 3. Det sværeste var: Fordi: 4. Min præstation var: Fordi: 5. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg: Fordi: Se også: Vurdering ved hjæp af portfolio. 26 Elevens egen vurdering/ evaluering
27 Vurdering ved hjælp af Portfolio Forside til indhold i portfolio Kortene kan sættes på eksemplerne i elevens portfolio Navn: Dato: Projekt: Elevens bemærkninger: To grunde til at jeg valgte at arbejde med dette område: Jeg vil gerne have, at du lægger mærke til: Næste gang vil jeg: Vedholdenhed Dette viser min vedholdenhed med at gennemføre en svær opgave. Jeg har arbejdet meget med: Andre bemærkninger: Underskrift: Dato: Lærerens bemærkninger: To positive ting, jeg har bemærket: Et område, du skal arbejde mere med: Arbejdsproces Dette viser, hvordan jeg arbejder med mine ideer, før jeg gør arbejdet færdigt. Læg mærke til: Andre bemærkninger: Kreativitet Underskrift: Dato: Forbedring Dette viser, hvor meget jeg har forbedret mig i: Jeg er stolt af Dette er jeg stolt af, fordi: Dette viser min kreativitet. Læg mærke til: Elevens egen vurdering/ evaluering 27
28 Møder med eleven i centrum Dette skema kan bruges som udgangspunkt for samtaler mellem lærere, forældre og elever. Skema til elevens egen vurdering Navn: Dato: Fag: 1. Det vigtigste jeg har lært i denne periode: 2. Et område hvor jeg har klaret mig godt: Jeg har klaret mig godt, fordi: 3. Et område hvor jeg har forbedret mig: Jeg har forbedret mig, fordi: 4. Et område som skal forbedres: Jeg ved, det skal forbedres, fordi: Jeg vil forbedre det ved: 28 Elevens egen vurdering/ evaluering
29 Overvejelser Når elever kan tage stilling til og fortælle om deres læring, deres måde at tænke og handle på og opstille mål for sig selv ud fra deres egne præstationer, er de bedre i stand til af forstå deres egen læring og til at tage ansvar for deres fremskridt og resultater. At kunne vurdere sig selv og sit arbejde er ikke bare en færdighed, der skal bruges i skolen, men også en ting, der kan bruges i den øvrige tilværelse. Elevens egen vurdering/ evaluering 29
30 Ordliste Vurdering Det systematiske arbejde med at indsamle viden om elevers læring, hvad de ved, er i stand til at gøre og hvad de prøver på at gøre. Evaluering At bedømme og træffe beslutninger ud fra fortolkningen af det materiale om elevernes læring, der er indsamlet under vurderingen. Evalueringen kan gennemføres hver for sig af læreren eller eleven eller i samarbejde mellem dem. Vurdering af præstationer En vurdering der bygger på, at eleverne viser, hvad de kan. Udtrykket bliver også brugt i beskrivelsen af vurdering af præstationer ved enkeltopgaver. Mere generelt kan det bruges til at beskrive vurdering af såvel arbejdsproces som resultat. Portfolio En hensigtsmæssig samling af elevarbejde, der afspejler elevens indsats, fremgang og resultater over en tidsperiode. Vurdering af portfolio En metode hvor elevarbejde indsamles med henblik på at evaluere elevers viden og læring. Vidnesbyrd og Karaktergivning Præsentation af bedømmelse og evaluering, der bygger på fastlagte normer og standarder. Dette kan gøres skriftligt, ved et i forvejen planlagt møde eller mere uformelt. Elevens egen personlige vurdering/evaluering Den fortløbende proces hvor eleven lærer om sig selv som elev ved at tænke over sine egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring. Møde med eleven som centrum Et møde mellem lærer(e), forældre og elev for at tale om elevens læring. 30 Elevens egen vurdering/ evaluering
31 Se også: Angusakka 32 Elevens egen vurdering/ evaluering
Møder med eleven i centrum
Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4
Læs mereVurdering ved hjælp af portfolio
Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie
Læs mereVurdering af elevpræstationer
Vurdering af elevpræstationer Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på
Læs mereElevens egen vurdering
Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereMål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereDialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merePeer coachens tjekliste efter videovejledning
Selvevaluering Certificeret trainer Peer coachens tjekliste efter videovejledning Denne tjekliste er lavet for at peer coaches kan udfylde den umiddelbart efter en vejledningssession af en De Utrolige
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereGuide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse
Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereSæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]
Sæt dig et mål [Foto udeladt] Hvad er dine planer? Spørgsmålet kan komme fra dine forældre eller familie. Det kan også være en lærer, der spørger. Hvad svarer du? Har du en plan eller mål for din uddannelse,
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 7. februar 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereØvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring
Selvevaluering og kompetenceafklaring - Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.
Læs mereKarriere-kompasset og den underliggende teori
Karriere-kompasset og den underliggende teori Karrierevalgs-kompetencer indgår i en række forskningsundersøgelser (Arthur, Inkson, & Pringle, 1999; Ball, 1997; Defillippi & Arthur, 1994; Eby, Butts, og
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik
Læs mereHvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...
Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereEvaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.
Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereSMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010
SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs merePORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium
PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mere