Grundlæggende Forhandlings teknik
|
|
- Martin Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundlæggende Forhandlings teknik Mere at vide? Vil du vide mere om forhandlingsteknik, kan du blandt andet læse disse bøger: Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. Githe Nielsen og Trine N. Nielsen: Sæt pris på dig selv. Søren Viemose: Konstruktive forhandlinger - på arbejdspladsen. Søren Viemose: Forhandlingsteknik. Roger Fisher og William Ury: Få ja når du forhandler. FIU/LO: Køn og fagbevægelse i 100 år. LO-Dokumentation nr HK/DANMARK Weidekampsgade København C Tlf DANMARK Organisations- og Kursusafdelingen DANMARK Organisations- og Kursusafdelingen
2 Hvad er forhandling? Forhandling som et grundvilkår i dagens Danmark. INDHOLD Selve ordet forhandling kan for mange mennesker lyde både formelt og måske lidt faretruende. Men egentlig er der ikke noget fremmed ved selve det at forhandle. Faktisk er det en del af hverdagen for os alle. Og en meget vigtig ingrediens i vores samfund, som - når alt kommer til alt - er bygget op om ideen om at nå til enighed gennem forhandling og forlig. Derfor er det også vigtigt for det enkelte menneske, at vide hvornår man er i en forhandlingssituation og at kende spillereglerne for selve forhandlingsspillet. For tillidsrepræsentanter er det meget afgørende, at kende selve teknikken i forhandlingerne. Vide hvordan man får det bedst mulige resultat forhandlet hjem og samtidig bevarer det gode forhold til forhandlingsmodparten. For forhandling er samarbejde - ikke en kamp. Hvad er forhandling?... 2 Der forhandles overalt... 3 Forhandling - krig eller forlig... 4 Den konstruktive forhandlingsmetode... 4 De 3 principper... 5 Forhandlingens faser - Forberedelsen... 6 Forhandlingens faser - Under forhandlingen.. 8 Når mænd og kvinder forhandler Forhandlingens faser - Forhandlingsafslutning Tjekliste Litteraturliste Forhandling er det grundlæggende middel til at opnå, hvad man ønsker fra andre mennesker. Det er tosidig kommunikation beregnet til at nå til enighed med en modpart, med hvem man har både fælles og modsatte interesser. Den demokratiske kultur i Danmark, hviler på fasttømrede begreber som: samarbejde, forhandling og forlig. På arbejdsmarkedet er forhandling også et centralt begreb. De vilkår, vi er ansat på og arbejder under, er fastsat i Overenskomsten, der forhandles mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne. Ligeså forhandles der på arbejdspladserne om lokale forhold. Forhandling er med andre ord et instrument til at forene de særlige - og ofte modsætningsfyldte - interesser, som parterne på arbejdsmarkedet har. Men forhandling er også et grundvilkår i vores hverdag. Der forhandles overalt - i privatlivet og i arbejdslivet. Du forhandler mere end du tror! Disse eksempler fra hverdagen viser, at forhandlingssituationer opstår hele tiden, og at vi faktisk omgås forhandlinger med en vis vane og rutine. Se blot: Hos familien I privatlivet bliver der forhandlet om, hvornår teenage-børnene skal være hjemme fra fest. Der forhandles om, hvem der foretager indkøb, madlavning, børnehentning, husarbejde, og hvor der skal holdes ferie. I dit sociale liv I fodboldklubben eller i gymnastiskforeningen. I kulturgruppen og på aftenskolen. Her forhandler du om mødetidspunkter, eller hvem der skal holde den næste fest. Du forhandler med dine naboer om hækkeklipning, høj musik og træskogang på trappen. Og meget mere selvfølgelig. Når du underskriver en kontrakt Inden den bindende underskrift sættes på papiret, så vil de fleste gerne spørge nærmere til kontraktens indhold, vilkår og konsekvenser f.eks. om løbetid, afdrag og renter. På arbejde På arbejdspladsen er mange af de daglige møder med andre mennesker en forhandling, der leder mod en beslutning en aftale. Det kan være om, hvordan et givet stykke arbejde skal udføres. Eller om hvem der skal udføre det og hvornår. Det kan også handle om, hvad det skal koste. 2
3 Forhandling krig eller forlig på arbejdspladsen? Hårdt mod hårdt to tabere. Den konstruktive forhandlingsmetode to vindere. Man kan finde mange definitioner på, hvad forhandling er. Vi vil fremhæve specielt én definition, som dækker vores måde at bruge forhandling som redskab på. Den konstruktive forhandlingsmetode Hvad går den ud på? Ved at vælge Den konstruktive forhandlingsmetode får man et resultat, som begge parter kan stå inde for, og som skaber grobund for fortsat udvikling på arbejdspladsen. De 3 principper Hold person og problem adskilt. Fokusér på interesser - ikke på standpunkter. Tilvejebring flere forslag, før der træffes beslutninger. Der er 3 vigtige principper, der skal anvendes, når du vælger at forhandle efter den konstruktive metode. Forhandling er det grundlæggende middel til at opnå, hvad man ønsker fra andre mennesker. Det er tosidig kommunikation beregnet til at nå til enighed med en modpart, med hvem man har både fælles og modsatte interesser. Pointen er, at forhandling ikke er en krig, der skal vindes. Slutresultatet skal ikke være den totale udslettelse af modpartens krav. Derimod skal den optimale forhandling føre til, at begge parter har opnået et resultat, som hver især anser for godt. Hvis man i en forhandling sætter hårdt mod hårdt kan hele situationen gå så meget i hårdknude, at der slet ikke kommer noget brugbart resultat ud af det. Og så er vi jo lige vidt! Vi ser forhandling, som en konstruktiv vej til fælles resultater på arbejdspladsen. Det gøres ved, at: Parterne anerkender, at de har forskellige interesser. Parterne undersøger hinandens interesser, målsætninger og vilkår - og søger at forstå de værdier og rammer, som modparten forhandler ud fra. Det er gennem forståelsen at et resultat, der tilfredsstiller begge parter, kan skabes. 1 - Hold person og problem adskilt Forhandlere er først og fremmest mennesker, derfor er det vigtigt, at sætte sig i modpartens sted hvilket ikke er det samme som at være enig med modparten. Men det giver en bedre forståelse og kan få os til at ændre mening. Giv ikke modparten skylden for dine problemer. Hvis mennesker angribes forsvarer de sig oftest og de holder op med, at høre efter eller går til modangreb. 2 - Fokusér på interesser - ikke på standpunkter En klog løsning forliger interesser ikke standpunkter. Med standpunkt mener vi vores anskuelse mening og opfattelse. Formålet med at forhandle er, at få tilgodeset sine interesser. Muligheden for at nå frem til det resultat er større, hvis du fortæller modparten, hvad dine interesser er. Forklar modparten hvad de går ud på. Og omvendt: spørg ind til din modparts interesser - og anerkend dem. Beskriv dine interesser levende eventuelt med eksempler fra hverdagen! Konkrete enkeltheder gør din beskrivelse troværdig og forøger virkningen. Og husk at forhandle hårdt for sine interesser betyder ikke, at man lukker af for modpartens synspunkter. Tværtimod. Vær opmærksom på at: Kritik bremser fantasi. Find først på forskellige løsninger og træf beslutningerne senere. At finde på nye ideer alene kan være svært, men du kan spørge om hjælp hos kollegaer eller venner. Eller indkald også gerne modparten - til et brainstormingsmøde, som har til formål at fremkomme med flest mulige ideer til den fælles løsning. Kritik og vurdering udskydes til senere. 3 Tilvejebring flere forslag, før der træffes beslutninger Det sker ofte, at forhandlerne træffer en aftale, der kunne have været bedre for begge parter, fordi parterne sjældent føler behov for at have flere valgmuligheder. Vi mener nemlig, at vi fra start kender det rigtige svar. Men det er en stor fordel for resultatet, hvis begge parter prøver at hjælpe hinanden med få flere forslag på bordet, inden den endelige beslutning tages. 4
4 Forhandlingens faser - Forberedelsen Hvad skal der forhandles om? Hvad vil du opnå? Hvad er dine interesser? Hvad er dine mål? Indsamling af fakta. Vælg din strategi og din taktik. Hvem skal deltage i forhandlingen fra os og fra modparten? En god forberedelse er en væsentlig forudsætning for et godt resultat. Inden selve forhandlingen går i gang, er der forskelligt, du skal overveje. Selvfølgelig skal du først og fremmest vide præcis, hvad der forhandles om! Og hvad du vil opnå med forhandlingen. I mange tilfælde vil du have nogle langsigtede interesser, som skal tilgodeses; men måske vælger du ved denne forhandling, at få opfyldt nogle umiddelbare målsætninger. Lad os tage et eksempel: Interesser og målsætninger Lad os sige at dine langsigtede interesser er at få forbedret jeres mulighed for kompetenceudvikling. Konkret har du 8 punkter, du vil have forbedret. Du vurderer måske, at det ikke er muligt at få alle punkterne forhandlet hjem i denne omgang, hvorfor du sætter dig en målsætning om at få et godt forhandlingsresultat inden for 5 af områderne. Spørg f.eks. dig selv - når du fastsætter dine interesser og mål: Hvad ønsker jeg ideelt at få ud af forhandlingen? Hvad skal jeg absolut have ud af forhandlingen? Hvad er mine alternativer, hvis der ikke kan opnås enighed? Hvad er det værste, der kan ske, hvis der ikke kan opnås enighed? Indsamling af data Når du har præciseret dine mål, kan du gå i gang med at indsamle data, der underbygger dine interesser og mål. Du skal have fakta i orden, og det kan du få ved at finde dokumentation i f.eks.: Love. Overenskomster og aftaler. Lønstatistikker. Internet - f.eks. HKs hjemmeside Tal med personer der har erfaring med de emner, du skal forhandle om. Tal med dem der er berørt af situationen. Du er også altid velkommen til at kontakte din lokale HK afdeling og søge hjælp og vejledning til at finde relevant dokumentation. Strategi og taktik Du skal lægge en plan for, hvordan du vil nå dine mål, og du skal beslutte dig for en passende metode til gennemførelse af planen. Med andre ord skal du til at arbejde med strategi og taktik. Vi definerer strategi, som den plan en forhandler har for forløbet, mens taktikken relaterer sig til selve forhandlingsmetoden. Både strategi og taktik lægges i hvert enkelt tilfælde ud fra egne styrker og svagheder i den givne situation, hvorfor en effektiv forhandler skal analysere forhandlingssituationen og vælge den rette strategi. Når den endelige forhandlingsstrategi skal vælges, skal det ske i en vurdering af, hvilken forhandlingspart man står overfor, og hvor vigtigt målet er for en selv. Strategien er også afhængig af den styrkeposition, man har overfor modparten. Forsøg for eksempel af se nærmere på, hvad du mener, modpartens motiv og interesser er. Spørg: Hvad ville jeg ønske mig, at få ud af situationen, hvis jeg var modparten? Hvorfor ville jeg gerne det? Hvordan og hvornår ville jeg opnå det? 6
5 Forhandlingens faser - Under forhandlingen Skab en dialog med modparten. Kommunikation. Vær åben. Spørg og lyt. Kropssprog og non-verbal kommunikation. Skab en god stemning Skab en god stemning allerede ved mødets start. Mennesker, der har sympati og respekt for hinanden, er bedre til at nå konstruktive resultater, der tilgodeser begges interesser. Derfor er det vigtigt, at du skaber en god stemning og dialog til din modpart. Kommunikation Selv personer, der kender hinanden godt, kan gå fejl af hinanden, hvis ikke kommunikationen er klar og tydelig. En forhandling er helt afhængig af, at kommunikation mellem parterne er god. At der tales klart og forståeligt, og at der lyttes aktivt. Du kan hjælpe både dig selv og din modpart, ved at være opmærksom på følgende: Tips, der kan hjælpe dig til forbedring af dine lytteevner: Lad være at afbryde. Lad dig ikke distrahere af ydre faktorer. Vær tålmodig - også selv om din forhandlingsmodpart har svært ved at få ordene frem. Virk opmuntrende med smil og nik. Vurder hvad der bliver sagt, snarere end hvem der siger det. Kropssprog og non-verbal kommunikation Bevidstheden om den nonverbale kommunikation kropsholdning, ansigtsmimik og gestikulation - også kaldet kropssprog rummer to vigtige elementer for en god forhandler. Dels kan man med bevidst anvendelse af kropssproget påvirke en forhandlingssituation ved at være endnu stærkere i sin kommunikation. Dels kan man læse og tolke modpartens nonverbale kommunikation bedre. Enten til at få en fordel i forhandlingssituationen eller til at komme tættere på forståelsen. Hvis du arbejder aktivt med kropssproget, vil du opøve færdigheden i at afkode andres signaler, men også at blive opmærksom på de signaler, du selv udsender. Du bliver bedre i stand til at kontrollere dit udtryk og dermed kommunikere mere præcist og effektivt. Vil du vide mere om Lytning og om Spørgeteknik? Læs HKs brochurer. Lytning Bedre DANMARK Kursusafdelingen Vær åben Tal om dig selv og om dine interesser i det, der forhandles om. Vær troværdig. Spørg og lyt til din modparts interesser At lytte rigtigt kan være svært. Det kræver nemlig at du ikke bare hører efter, hvad der siges, men at du forstår at give lydene mening. Det er med andre ord evnen til at modtage og fortolke ord og tegn og give en passende reaktion, der kendetegner den gode lytter. Under forhandlingen er det vigtigt at lytte aktivt og være sikker på, hvad der bliver sagt. Vis, at du lytter f.eks. ved at spørge: Har jeg forstået det rigtigt, når du siger... Samtidig viser du, at du er interesseret i modparten. Hvis du er i tvivl om, hvad modparterne siger eller mener, så spørg til det! Hold pauser Pauser er nødvendige for at holde koncentrationen og for at imødegå forhastede resultater. Brug pauserne når du: Er i tvivl eller vil konferere med dine kolleger. Når der kommer nye oplysninger, du vil tjekke. Når du bliver træt eller ukoncentreret. Kommunikation der virker Stil mange spørgsmål - og lyt godt til svarene. Det får din modpart til at åbne op og afdækker mulige alter native løsninger. Opsummer løbende. Det giver klarhed i forhandlingen. Brug få argumenter. Dine argumenter skal være foku serede og kvalificerede. Inviter til størst mulig iderigdom, fleksibilitet og enig hed. Vis begejstring og fremhæv fordele ved det du ønsker. Pas på med at fremkomme med vurderinger - særligt om din modpart og hans synspunkter. 8 Vær vedholdende i din forhandling. Uenighed er en central del af forhandlinger, men ikke nødvendigvis en afslutning.
6 Når mænd og kvinder forhandler Hvad forventer vi, når modparten er af det modsatte køn? Forhandlingsstil- og teknik er meget individuelt. Ikke to mennesker forhandler på samme måde eller kommunikerer ens. Det gælder også for kvinder og mænd, der generelt og traditionelt har forskelligt udgangspunkt, fordi kønsrollemønstrene spiller ind. At fremstille forskellene vil selvfølgelig fremstå som generaliseringer, men der er visse træk, som på dette generelle plan vil være kønsspecifikke. Forventninger i forhandlingssituationen Den forskel, der nu en gang er på mænd og kvinders adfærd, giver sig også udslag i nogle forventninger til hinandens roller i hverdagen, på arbejdspladsen, og når der skal forhandles. Så allerede før vi er kommet i gang med forhandlingerne, er vi stærkt påvirket af nogle forestillinger om, hvordan vi selv er i forhandlingen og hvordan vores modpart (af modsatte køn) agerer. En stereotyp fremstilling af disse forventningsbilleder tager sig nogenlunde således ud: Kvinder forventer typisk at en mandlig forhandler: Er bedre end dem selv. Har tjek på forløbet. Kender sagens indhold. Bedre kan slå i bordet. Er god til at tænke taktisk. Kilde: Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. Omvendt forventer mænd typisk at kvinden ved forhandlingsbordet er: Passiv. Eftergivende. Ikke-konkurrerende. Medgørlig. Social. Kilde: Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. Disse stereotype forestillinger har ofte en meget stor indflydelse på forhandlingsmetoderne og processerne. Forskellig - hvordan? På det konkrete plan giver den sproglige forskellighed sig udtryk i nogle kommunikative træk for henholdsvis kvinder og mænd. I en konkret forhandlingssituation er det vigtigt at kunne identificere de forskellige kønsspecifikke udtryk/adfærd, samt at være bevidst om de kønsspecifikke virkemidler. På den måde kan du fokusere på budskabet og reagere på indholdet frem for på faconen. I skemaform kan de kønsspecifikke forskelle tage sig således ud: Kvinder Runde sætninger. Personlige udsagn. Optaget af modpartens argumenter. Indirekte tale. Venter på oplysninger. Bliver let afbrudt. Afbryder sjældent. Taler ikke meget. Afslører kortene for tidligt Optaget af omsorg for alle. Mænd Kilde: Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. Klar tale. Upersonlige udsagn. Lægger vægt på egne udsagn. Direkte tale. Beder om oplysninger. Svær at afbryde. Afbryder ofte. Taler meget. Holder kortene ind til kroppen. Optaget af egen position. Mænd og kvinder opfatter ordet forhandling forskelligt. Ikke kun i forbindelse med løn, men også om mange andre forhold på arbejdspladsen: Kvinder Griber ikke forhandlingsmulighederne forhandler deres arbejdsforhold 10 gange færre end mænd. Forbereder sig efter den laveste sammenlignelige kollega (ofte en anden kvinde). Fokuserer på det der er leveret - ikke hvad de vil/kan levere fremadrettet. Slutter forhandlinger hurtigere end mænd. Mænd Ser forhandlingsmuligheder i mange situationer. Forbereder sig ud fra det der kan give mest (mand til mand) har fokus på, hvad de kan blive til. Skal lige prøve om de kan opnå lidt mere. 10 Kilde: Søren Viemose (baseret på konkrete historier og undersøgelser).
7 Forhandlingens faser Forhandlingsafslutning Referat/aftale underskrift Udmelding af resultatet hvornår, hvordan og hvem gør hvad? Et ord er et ord; men en underskrift på et stykke papir er nu ikke at foragte. Vi anbefaler, at forhandlingen afsluttes med at begge parter sætter deres signatur på en aftale, som kan offentliggøres, eller som kan danne grundlag for en officiel udmelding om resultatet. Vi er tilhænger af rene linjer, og at der er klarhed om, hvad der er aftalt. Begge parter bør være enige om: Hvilket resultat, der meldes ud. Hvornår det meldes ud. Til hvem. Hvem der melder det ud. Og hvordan det skal gøres (mundtligt/skriftligt). Hvis det overhovedet er muligt, så skal referatet underskrives af begge parter inden man går fra forhandlingsbordet. Det er en sikkerhed for, at resultatet står klart og entydigt for alle. Husk at der i aftalen bør stå de faktuelle data, I er enige om. Det kan for eksempel være aftalens gyldighedsperiode, konkrete beløb, navngivne personer, tidspunkter m.v. Uenig - hvad så? Hvis I ikke kan blive enige, er det vigtigt at få dette skrevet ned i et uenighedsreferat. Så er I nemlig enige om, hvad det er for punkter, der skiller jer, hvis forhandlingerne senere skal tages op igen. 12
8 FØR FORHANDLINGEN Tjekliste Formuler dine langsigtede interesser. Hvis du vurderer, at du ikke kan få alle dine interesser forhandlet igennem, så: Præcisér dine (del)mål - hvad skal du som minimum have med hjem? Læg din strategi, som er afhængig af: Hvilken modpart du står overfor. Hvor vigtigt dit mål er, samt. Din egen styrke i forhandlingen. Vælg din taktik ud fra dine strategiske overvejelser. Husk De 3 principper: Hold person og problem adskilt. Fokusér på interesser - ikke på standpunkter. Kom med flere forslag før der træffes beslutninger. Sæt et godt forhandlerteam. Afklar jeres roller i teamet. Hvem skal være de ekstra øjne/ører? Hvem skal præsentere fakta? Hvem skal lede forhandlingen for jer? Tjekliste EFTER FORHANDLINGEN Du og din modpart skal tage stilling til: Hvilket resultat meldes ud? Hvornår meldes det ud? Til hvem? Hvem melder det ud? Og hvordan det skal gøres? Husk - der skal skrives et referat. Ved uenighed - skriv et uenighedsreferat? Tjekliste UNDER FORHANDLINGEN Skab en god stemning, få styr på kommunikationen: Vær åben. Spørg og lyt. Vær bevidst om, at du taler med dit kropssprog. Mænd og kvinder forhandler forskelligt. Mænd og kvinder har forskellige forventninger til hinanden som forhandlingspart: Afstem dine forventninger og vær realistisk. Se på personen - ikke på kønnet. Kvinder og mænd har forskelligt sprog. Vær opmærksom på budskabet. Lyt og spørg for at få præciseret uklarheder. Pas på blindgyder. Det er vigtigt at løse op for problemerne. De vil nemlig bestå, hvis forhandlingerne går i stå. Det har modparten også en interesse i. Nej-forhandlinger skal hjælpes ind på en positiv vej. Hold pauser og vær i åben med informationer. Giv ikke modparten skylden for alle vanskeligheder. Find på alternative forslag, som gør det muligt for modparten, at komme dig i møde. Husk man behøver ikke være enige om alt. Uenighed er en del af et forhandlingssamarbejde. Er der ikke uenighed, er der ingen forhandling! 14
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereEr mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben
Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereTrivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereLige løn? - om ligelønseftersyn
Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereDSR s Forhandlingsgrundlag
DSR s Forhandlingsgrundlag DSR s Forhandlingsgrundlag Layout: Dansk Sygeplejeråd 18-16 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereVelkommen dag 3. Teammøde
Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereIKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn
Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår
Læs mereLige løn? - om ligelønseftersyn
Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereProjektleder med gennemslagskraft - MBK A/S
Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer
Læs mereLedernes Logbog til Lønforhandling
Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereForhandling, der skaber resultater
Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt
Læs mere30.10.2009 CA a-kasse 1
Løn, kontrakt, forhandling 30.10.2009 CA a-kasse 1 Eftermiddagens program 14.25 Introduktion 14.30 Løn og kontrakt Marielle Høgenhaug, C3 Ledelse og Økonomi 15.10 Pause 15.20 Forhandlingsteknik Jimmy Buchmann,
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereAfsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8
Afsnit 8 1. Lidt om akkordaftalens forhandling a. Forhandlingsteknik b. Forhandlingsreferat Forhandlingsteknik Indledningsvis tror jeg ikke på, at der findes nogen nem metode til at få sin vilje sat igennem
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse
Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Årsmøde 15.3.2016 - Dansk Svømmeteknisk Forbund Oplæg ved Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Forhold på arbejdspladsen: Som påvirker
Læs mere10tips til at skabe gnister i kundekontakten
10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereKommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015
Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger
Læs mereOpnå en god dialog med boligejeren
Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereForhandlingsteknik for erfarne forhandlere
Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger
Læs mereKunsten at forhandle - i en foranderlig verden. Mindset
Kunsten at forhandle - i en foranderlig verden Mindset Temaer for dagene Dag 1 Forhandlingens præmisser ü Hvad er en forhandling? ü Hvornår starter en forhandling hos dig? ü Forhandlingsmiljøer intern/ekstern
Læs mere10tips til at skabe gnister i borgerkontakten
10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,
Læs mereDen fælles forhandleruddannelse
Den fælles forhandleruddannelse Bliv bedre til at forhandle om løn- og personaleforhold - og lær det sammen med din modpart Hvad er Den fælles forhandleruddannelse? Lær at forhandle - sammen med din modpart
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereStrategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!
Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! 9. 10. juli 2015 TBA Strategisk Forhandling 2.0 2+2 = 3 Hvordan påvirker din kommunikation dine resultater? Rigtig mange forhandlinger falder sammen på
Læs mereGod ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.
God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014
DKBS Trivselsundersøgelse 2014 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 55 Inviterede 66 Svarprocent 83% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereFarvel til kedelige møder
Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereLedernes Logbog til Lønforhandling
Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul L ø n s a m t a l e Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde
Læs mereMateriale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer
Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Undervisningsministeriet. December 2010. Materialet er udviklet
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
DKBS Trivselsundersøgelse 2012 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 59 Inviterede 74 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereLederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:
Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor
Læs mereGuide til lønforhandling for mejeriingeniører
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereKommunikation og adfærd
Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at
Læs mereRapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen
Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info
Læs mereBliv verdens bedste kommunikator
Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereBrug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver
Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din
Læs mere27 tip til din. lønforhandling. - vejen til en højere løn
27 tip til din lønforhandling - vejen til en højere løn Indhold Forord... 4 Hvornår lønforhandles der og hvordan?... 4 Hvad siger loven?... 5 Før forhandlingen... 7 1 Lønforhandling også uden for mødelokalet...
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereTRUS - TR-udviklingssamtale Guide
TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereTrivselsundersøgelse 2017
Trivselsundersøgelse 2017 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 64 Inviterede 78 Svarprocent 82% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereTrivselsundersøgelse 2018
Trivselsundersøgelse 2018 Resultater for: - 2018 Rapportspecifikationer - 2018 Gennemførte 57 Inviterede 71 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema
Læs mereTrivselsundersøgelse 2016
Trivselsundersøgelse 2016 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 57 Inviterede 71 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'
Læs merelønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!
Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereCoaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE
Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling
Læs mereGuide til Medarbejderudviklingssamtale
» Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereGode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK
Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Indledning Denne vejledning henvender sig til både ledere og medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder.
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereLØNFORHANDLING. Industriområdet
LØNFORHANDLING Industriområdet 3F OM LØNFORHANDLINGER PÅ INDUSTRIOMRÅDET Gode kollega! Hensigten med denne pjece er ikke at opstille en facitliste for, hvordan en lønforhandling skal forme sig. En sådan
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs mereNår du skal forhandle løn. Gode råd om din forberedelse, selve forhandlingen og opfølgningen
Når du skal forhandle løn Gode råd om din forberedelse, selve forhandlingen og opfølgningen Indhold 1. Indledning:... 4 2. Hvornår lønforhandles der?:... 4 3. Hvad står der i loven?:... 5 4. Lønforhandling
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereMUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:
MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereBrug af sociale medier i SUF
Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereLederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling
Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereTrivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress
1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg
Læs mere