Sådan skaber du dialog
|
|
- Frederik Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele). Få medarbejderne til at lære mere af hinanden. Skabe handlekraft og gennemtænkte beslutninger. Værktøjet henvender sig til dig, som er leder, team- eller projektleder. Du får vejledning, tips og råd omkring, hvordan du kan skabe dialog for at nå ovenstående mål. Værktøjet indeholder Beskrivelse af, hvad en dialog indebærer Vejledning i hvordan du forbereder, gennemfører og følger op på dialogen Tjeklister til forberedelse Tjeklister til gennemførelse Beskrivelse af dialogmetoder Spilleregler Det man skal tænke på som dialogisk samtaleleder Herunder et arbejdspapir, der indeholder Tjekliste: Forberedelse Tjekliste: Gennemførelse Tips og gode råd: Gør IKKE sådan her Tips og gode råd: Gør sådan her Skabelon: Invitation til dialog PowerPoint-præsentation Sidst opdateret
2 Hvad er dialog? Der tales meget om, at du som leder skal have dialog med dine medarbejdere, men hvad indebærer det egentlig at have en ægte dialog? Hvad adskiller dialogen fra andre samtaleformer og to-vejs-kommunikation? Formålet med dialogen er først og fremmest at udvikle en ny forståelse og ny indsigt som grundlag for tanker og adfærd. Dialogen forudsætter, at du og dine medarbejdere deler jeres erfaringer og lærer af hinanden. En dialog skabes, når I respektfuldt og nysgerrigt tænker, lytter og lærer sammen. Dialog kontra diskussion og debat Ordet dialog udspringer af det græske dia som betyder gennem og logos som står for ord, mening og at samle fælles. Dialogen er en samtale mellem to eller flere individer, men adskiller sig fra diskussionen, som handler om at ræsonnere for at nå konsensus. Den er heller ikke som debatten, hvor deltagerne forsvarer deres egne interesser og synspunkter, indtil en af parterne vinder, og den anden taber (se figuren nedenfor. Kilde: Isaacs, 1999). Diskussionen, debatten og dialogen har alle deres plads i virksomheden ligesom den sociale snak og envejskommunikationen. Du skal derfor ikke tro, at du bør eller skal have en dialog om alt. Alle møder behøver ikke nødvendigvis være dialogmøder. Alle samtaler behøver ikke at være dialogsamtaler. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at vi siger, at vi har en dialog, mens vi egentlig fører en diskussion eller en debat. Det er heller ikke ualmindeligt, at vi siger, at vi skal have en dialog om et emne, men siden viser det sig, at vi ikke har nogen mulighed for at påvirke emnet og dets konsekvenser. Det bliver da en falsk dialog, en såkaldt pseudodialog. Som leder har du ansvar for med sund fornuft at overveje hvilke situationer og emner, det vil være relevant at føre en dialog om. Sidst opdateret
3 Sådan gør du! Dialog kan være uformel eller formel, spontan eller planlagt, mellem to parter eller i en gruppe. Nedenfor beskrives den mere formelle og planlagte dialog, som du kan have med dine medarbejdere som en gruppe; det såkaldte dialogmøde. Der er dog flere dele ikke mindst spilleregler, samt det man skal tænke på som dialogisk samtaleleder, som er brugbare selv i den mere uformelle, spontane dialog, fx mellem dig og en af dine medarbejdere. At få et dialogmøde i stand forudsætter planlæggelse, både hvad gælder forberedelse, gennemførelse og efterarbejde. Her får du tips og råd til, hvad du må tænke på før, under og efter disse trin. Trin 1: Forberedelse Se også Tjekliste: Forberedelse i arbejdspapiret Situation og emne I det følgende beskrives nogle situationer, hvor dialogen kan bruges. For at tydeliggøre værdier: når du har behov for at tydeliggøre de rammer og spilleregler, som skal gælde i jeres måde at samarbejde på. For at formulere mål: når du har behov for at identificere og/eller nedbryde overordnede organisationsmål til konkrete mål for din afdeling/enhed/arbejdsgruppe, sådan at dine medarbejdere forstår, hvordan de kan bidrage til de overordnede mål. I forandringsarbejdet: for at beslutte hvordan en forandring skal gennemføres. Ved modsætninger og konflikter: for at skabe forståelse for forskellige individers behov og perspektiv. Til brainstorming: som en måde at udveksle ideer og tanker omkring nye arbejdsmetoder, osv. Til evaluering: for at reflektere over og evaluere eksempelvis gældende normer og arbejdsrutiner. Hvad har du tænkt at føre dialog om? Kræver spørgsmålet en dialog? Beskriv situationen og emnet og udfyld Invitation til dialogmøde i arbejdspapiret Sidst opdateret
4 Formål Dialogen må have et klart og gennemtænkt formål, som er meningsfuldt for virksomheden og dine medarbejderes arbejde. Eksempel på formål: At skabe sammenhæng og forståelse for, hvad organisationsforandringen indebærer for din afdeling og dine medarbejdere. At skabe klarhed over, hvordan du og dine medarbejdere skal handle for at efterleve virksomhedens værdier. Hvordan kan du formulere formålet, sådan at det skaber engagement og interesse hos dine medarbejdere? Beskriv dit formål i Invitation til dialogmøde i arbejdspapiret Forventede effekter I forlængelse af formålet bør du overveje hvilke effekter, du ønsker at opnå med dialogen. Dette er vigtigt, da en dialog, som ikke leder til en form for forandring, opleves som meningsløs for medarbejderen. Eksempler på forventede effekter: Ved at skabe forståelse for, hvad forandringsarbejdet konkret indebærer for vores afdeling, ved vi, hvad vi skal gøre for at gennemføre forandringsarbejdet. Ved at skabe klarhed over, hvordan vi skal handle for at efterleve virksomhedens overordnede værdier, kommer vi til at handle mere troværdigt overfor borgerne. Hvad vil du opnå, og hvilke effekter ønsker du, dialogen skal have? Beskriv forventede effekter i Invitation til dialogmøde i arbejdspapiret Påvirkningsmuligheder Skab klarhed over de muligheder, der er for at påvirke det, I skal tale om. Der er ingen ide i at føre en dialog om en beslutning, hvis beslutningen allerede er truffet. Hvis der derimod ikke er truffet nogen beslutning, eller hvis I ikke har planlagt, hvordan beslutningen skal gennemføres, vil det være meningsfuldt at have en dialog om disse spørgsmål. Sidst opdateret
5 Eksempler på påvirkningsmuligheder: Som grundlag for beslutningen er der lagt et antal alternativer frem, og nu skal vi finde flere argumenter for og imod for at sikre, at vi bygger den endelige beslutning på de erfaringer, vi har. Beslutningen om forandringen er allerede taget, men vi må finde en fælles forståelse for, hvordan vi skal gennemføre forandringen. Hvad kan du og dine medarbejdere påvirke, og hvad kan I ikke påvirke? Klarlæg deltagernes påvirkningsmuligheder i Invitation til dialogmøde i arbejdspapiret Invitation Invitationen kan være formel, uformel, mundtlig eller skriftlig. Uanset hvilken form må du gøre det klart, at det er en dialog, I skal have; situationen, formålet, forventede effekter og hvilke muligheder I har for at påvirke. Hvem har interesse i og berøres af dette emne/spørgsmål? Se Invitation til dialogmøde i arbejdspapiret. Ud fra emnet bør du også overveje, hvem der skal deltage Kulturen påvirker forudsætningen for dialog Dialogen stimuleres i virksomheder, som er præget af åbenhed, generøsitet og vilje til at hjælpe hinanden, mens den hindres i kulturer, som er kendetegnet ved høj intern konkurrence og misundelse. Dette indebærer ikke, at du skal være ligeglad med dialogen, hvis ikke du vurderer, at I har kulturen til det. Tværtimod kan dialogen ses som en måde, hvorpå du kan udvikle en mere åben og tilladende attitude på arbejdspladsen. Møblering for dialog Forudsætningerne for dialogen påvirkes også af det fysiske rum. Møblér rummet sådan, at du og dine medarbejdere sidder omkring et stort rundt bord eller i en cirkel uden et bord. Omfatter din gruppe flere end personer kan det være en idé at opstille øer med 5-6 personer i hver gruppe. Sidst opdateret
6 Trin 2: Gennemførelse Se Tjekliste: Gennemførelse i arbejdspapiret Indledning Indled selve mødet med en præsentation af emnet, formålet og de rammer og påvirkningsmuligheder, du og dine medarbejdere har for mødet. Gennemgå kort de spilleregler, som skal gælde (se nedenfor). Spilleregler For at alle skal bidrage til at skabe dialog, er der et behov for at have de samme spilleregler. Gennemgå spillereglerne nedenfor, inden I begynder, så I har samme udgangspunkt. Se også Tips og råd i arbejdspapiret. Lyt og stil spørgsmål pas på ikke at drage for hurtige konklusioner Støt op om samtalen ikke om bestemte meninger Afvent og iagttag dine egne reaktioner omkring det, der siges Undgå at vurdere respektér andres meninger og oplevelser Stil åbne spørgsmål i stedet for lukkede (ja/nej) Respektér andres tanker og følelser Opponér venligt og respektfuldt Brug en neutral samtaletone - ironi leder sjældent fremad! Undgå modstridende budskaber i ord og kropssprog Dialogmetoder Nedenfor beskrives et antal metoder, som kan bruges til at stimulere dialogen og skabe kreative samtaler. Beskrivelse af dialogmetoder finder du også i arbejdspapiret. Du vælger den, eller de metoder, som du mener, passer bedst til dit emne og dit formål. Du kan bruge alle metoder til forholdsvis store grupper. Bikuben kan du godt bruge i grupper med deltagere, som inddeler sig i mindre undergrupper. Fire hjørner, Bordet rundt, Tretrinsmetoden, Rollekort og Talepinden kan også bruges i større grupper. Begrænsningen er tiden, dvs. hvis det er grupper over 20 personer, så tager øvelserne lang tid. Sidst opdateret
7 Metode Beskrivelse af dialogmetode Fordel Bikube En kort refleksion (3-5 minutter) omkring et bestemt spørgsmål mellem to eller tre personer. dialogen. Fire hjørner Bordet rundt Tretrinsmetoden Rollekort En påstand eller svaret på et spørgsmål vurderes fra 1 til 4 hvor 1 = slet ikke enig/nej; 4 = er helt enig/ja. Hvert hjørne i rummet repræsenterer et tal på skalaen. Deltagerne stiller sig i det hjørne, som svarer til deres opfattelse. Alle får et øjeblik til at fortælle noget. Denne øvelse kræver, at formålet med øvelsen bliver beskrevet nøjagtigt før den sættes i gang; hvad skal medarbejderne sige noget om, og hvor lang tid har hver enkelt til det. 1-3 minutter plejer at være passende i forhold til at nå bordet rundt. Det skal ikke tage for lang tid, da deltagerne kan komme væk fra emnet. 1) Her reflekterer deltagerne individuelt og skriver deres tanker og svar omkring emnet på en post-it. 2) Derefter fordeles alle postit s på et whiteboard eller en væg og inddeles i kategorier. 3) Til sidst vurderer og prioriterer gruppen i forhold til, hvordan den skal arbejde videre med emnet. Fordeling af roller er en måde at lette et teamarbejde på og sikrer, at vigtige perspektiver tages op. For at tydeliggøre forskellige roller kan du benytte dig af forskelligt farvede hatte/huer eller spillekort, som symboliserer forskellige Får hurtigt gang i refleksionen og Fordelingen i rummet giver et visuelt billede af fordelingen af opfattelser, og det er en enkel måde at komme i gang med dialogen på. Denne metode sikrer, at alle får taletid. Dette er en metode til hurtigt at tage tanker og holdninger op omkring et specifikt emne. Hvis du bruger hatte, kan det blive en sjov øvelse, som afdramatiserer stærke følelser. Dette er også en god metode, hvis du har medarbejdere, som ofte påtager sig fx den sorte hat lad Sidst opdateret
8 Metode Beskrivelse af dialogmetode Fordel roller og egenskaber. Hvid hat/farve = objektivitet, neutralt, fokus på fakta. Rød hat/farve = følelsesmæssig, impulser, intuition. Sort hat/farve = kritisk granskning, pessimisme, djævlens advokat. Gul hat/farve = optimisme, fokus på nytte og fordele. Grøn hat/farve = kreativitet, entusiasme. Blå hat/farve = helikopterperspektiv, fokus på helheden. Talepind En effektiv metode til at skabe ro og give folk mulighed for at tale til ende er at bruge en talepind eller en anden fysisk ting (fx en kuglepen), til at markere hvem der har taletid. Den person, som har pinden eller tingen, har ordet. Den næste person må ikke tage ordet, før pinden er overdraget. personen få denne rolle formelt, eller vend situationen om og giv vedkommende den gule hat. Sikrer, at alle får mulighed for at komme til orde og får lov til at tale til ende uden at blive afbrudt. En god øvelse i at lytte til hinanden. Det skal du tænke på som dialogisk samtaleleder Som samtaleleder sætter du scenen og tonen samt forventningerne til, hvor fremgangsrige I bliver i forhold til at skabe ægte dialog. Du kan hente gode tips og råd i Tips og råd i arbejdsdokumentet. Stil åbne spørgsmål: Brug åbne spørgsmål som begynder med hvornår, hvor, hvordan, og hvad. Undgå så vidt det er muligt hvorfor, da det kan opleves som anklagende. Hvis du vil vide mere om årsag og baggrund, kan du omformulere hvorfor -spørgsmålet til på hvilken måde. Undgå lukkede spørgsmål, dvs. spørgsmål som kan besvares med ja eller nej. Undgå ledende og aggressive spørgsmål: Vi har ind imellem en tendens til at stille ledende spørgsmål. Dette gør vi ofte mere eller mindre bevidst med det formål at få de svar, som passer ind i vores egen måde at tænke på. Vi vil gerne bekræftes i vores egne ideer, tanker og mål. At stille ledende spørgsmål hører dog ikke hjemme i dialogen. I dialogen må du vise interesse for og lytte Sidst opdateret
9 til andres opfattelser. Du må udforske og stille spørgsmål for at få mere at vide om, hvad andre tænker og føler samt vise respekt for jeres forskelligheder. Du skal undgå aggressive og alt for kritiserende spørgsmål disse leder ikke dialogen fremad. Lyt og udnyt stilheden: Forsøg ikke at tale for meget selv, men giv dine medarbejdere ordet og lyt til det, de siger. Lad hver enkelt tale til ende og lad være med at afslutte deres sætninger for dem eller bevæge dig i forvejen i tankerne. Vær ikke bange for, at der opstår stilhed, det er ofte et tegn på, at medarbejderne tænker og reflekterer. Tal om både tanker og følelser: En del ledere og medarbejdere oplever det som lidt mærkeligt at tale om følelser og siger, at det ikke hører hjemme i samtalen på arbejdspladsen. Følelser er dog en vigtig del af det at skabe forståelse for jeres forskellige måder at se på emnet/spørgsmålene. Stil derfor spørgsmål, som opmuntrer medarbejderne til at fortælle om såvel tanker og følelser forbundet med emnet/spørgsmålet. Hvis der er nogen, som trods spørgsmål, udelader deres følelser, er der en risiko for, at personen undgår det, han/hun virkelig har behov for at tale om. Opsummering og afslutning Når I er færdige med selve dialogen, er det vigtigt at opsummere det, som er blevet sagt, og det I eventuelt er blevet enige om. Brug et par minutter på at reflektere over, hvordan I lykkedes med dialogen, og hvordan processen fungerede. Fik alle lov til at komme til orde? Fulgte I spillereglerne? Nåede I formålet? Afslutningsvis: prioritér det, som I sammen anser for at være det vigtigste at gå videre med. Sammenfat, hvad der skal gøres efter mødet, hvem der skal gøre hvad, hvordan og hvornår. Sidst opdateret
10 Trin 3: Efterarbejde Et ikke ualmindeligt dilemma, når lederen har dialog med sine medarbejdere er, at medarbejderne ikke oplever, at det gør nogen forskel, dvs. der sker ikke noget efterfølgende. Vi kan godt have en dialog med det formål at lære hinanden bedre at kende eller at udveksle erfaringer. Det opleves dog ofte meningsløst, hvis ikke der bliver nogle mere konkrete effekter og konsekvenser af samtalen. Du har ansvaret for at følge op på, om I lever op til det, I har haft en dialog om. Skal I ændre noget? Skal I gennemføre forandringer? Har medarbejderne brug for ny viden i arbejdet? Uanset hvilken effekt du ønsker at opnå, så bør du sikre, at der bliver fulgt op, og at der laves en evaluering af resultatet. Afhængig af i hvilken grad, I har talt om opfølgning, så bør du bestemme. Hvordan resultatet skal følges op? Hvornår resultatet skal følges op? Hvem der er ansvarlig for opfølgningen? Sidst opdateret
Aktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereINSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG
- KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Generelle henvendelse om Statens personale- og ledelsespolitik kan ske til: eller Personalestyrelsen Personale- og Ledelsespolitisk
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereLivskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold
Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder
Læs mereHvordan ting kan vokse op nedefra!
Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Uddannelsesforbundet April 2011 Malene Rix www.malenerix.dk Mette Rix www.metterix.dk Formål Personlig afklaring omkring egne udfordringer og roller i.f.m. de vanskelige samtaler
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereMateriale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer
Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Undervisningsministeriet. December 2010. Materialet er udviklet
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereVærktøj 2 Personlige strategier Evaluering
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereOverdommere i Dansk Svømmeunion
Overdommere i Dansk Svømmeunion 1. Dokumentets Omfang 1 1.1 Definitioner 1 2. Overdommer Kategorier 1 2.1 Danske Kategorier 1 2.2 FINA Overdommere og Startere 3 3. Særlige Kvalifikationskrav til Overdommere
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereSpørgsmål man kan stille sig selv Spørgsmål der støtter brugen af det enkelte emne
Introduktion Kære leder Du sidder nu med lederguiden til det nye MUS-materiale. Lederguiden kan bruges i forbindelse med din forberedelse til de enkelte medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Lederguiden
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereHold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne
Læs mereBRK 2014. Sådan læses rapporten
BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereIDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE
IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereKommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel
Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereDe gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?
De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? Interesseret i arbejdet. God samarbejdspartner. Kan fatte sig i korthed Åben omkring ressourcer, tid mål og evner Aktiv og interesseret
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mere