SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER
|
|
- Gunnar Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER
2 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik Jantzen, Poul Rasmussen Tryk: PrinfoTrekroner A/S ISBN tryk: ISBN elektronisk: Udgivet august 2015 af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Kommunernes Landsforening og Dansk Industri
3 HVAD KAN VIRKSOMHEDEN FÅ UD AF AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer mere, så kommende generationer af medarbejdere bliver dygtigere. Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det skal blandt andet ske gennem varieret og anvendelsesorienteret undervisning, hvor teori kobles til praksis, og hvor eleverne får mulighed for at lære i nye sammenhænge. Skolerne skal have fokus på, at elever lærer forskelligt og bliver motiveret på forskellige måder. En virksomhed kan medvirke til at styrke undervisningen i folkeskolen ved at skabe mere autentiske læringsmiljøer for eleverne. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve klasselokalets teori blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger hos virksomheden. Det kan give eleverne mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med skolens fag. Virksomheden kan også bidrage til at skabe interesse for særlige uddannelser og faglige områder, når elever ser jobfunktioner og fagområder anvendt i praksis. Det giver eleverne troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads, og det åbner elevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder efter skolen. Det giver eleverne en større indsigt i den verden, de kommer ud til. De får perspektiv på undervisningen og lidt mere forståelse for, hvad man skal bruge det der kedelige matematik til. Direktør på teknikvirksomhed om samarbejde med en skole Et samarbejde med en skole kan desuden betyde, at virksomheden bliver positivt profileret i lokalsamfundet, fordi det signalerer engagement og åbenhed at åbne dørene for lokale elever. Læs mere om skole-virksomhedssamarbejde på hvor der er en side målrettet virksomheder. EMU.dk er en åben, gratis portal til undervisningsverden, der medvirker til at fremme samarbejde og videndeling om undervisning. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 3
4 GODE GRUNDE TIL AT SAMARBEJDE MED SKOLER Virksomheden bidrager til gøre undervisningen endnu bedre, så eleverne bliver dygtigere og mere motiverede for læring. Samarbejdet giver eleverne indblik i virksomhedens arbejdsopgaver, metoder og produkter og kan vise eleverne muligheden for uddannelse og fremtidig job inden for virksomhedens felt. Virksomheden får værdi af samarbejdet ved at få nye og unge blikke på virksomheden og dens produkter. Udfordringer kan løses af eleverne, som vil se med helt andre øjne på problemer og løsninger, end virksomheden er vant til. Virksomheden bliver kendt i lokalområdet af lærere, elever og deres forældre både for deres produkter og services, men også som arbejdsplads og bidragyder til den lokale udvikling. Det lokale rekrutteringsgrundlag for virksomheden styrkes. Samarbejdet kan bidrage til opfyldelse af virksomhedens CSR-strategi. Virksomhedens medarbejdere bliver motiverede og oplever glæde ved arbejdspladsen ved at fortælle om deres arbejde og uddannelsesbaggrund. 4 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
5 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 5
6 HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Et skole-virksomhedssamarbejde er et formaliseret samarbejde mellem skole og virksomhed om undervisningen. I et skole-virksomhedssamarbejde er det lærerne og det pædagogiske personale på skolen, som har ansvaret for undervisningen. Det er vigtigt for succesen af et samarbejde, at virksomheden og læreren på et meget konkret niveau har aftalt, hvad det er, der skal ske i forbindelse med samarbejdet, og hvad eleverne skal lære. Der findes forskellige typer af samarbejder, som omfatter varierede formål, faglighed og organisering. Seks forskellige typer er illustreret i figuren. Der findes naturligvis også andre typer af skole-virksomhedssamarbejde, for eksempel samarbejder, der kombinerer en eller flere af typerne i figuren. Hvilken type, der vælges, afhænger af målet med samarbejdet. Omfanget af skole-virksomhedssamarbejde kan variere fra et mindre virksomhedsbesøg af et par timers varighed til en virksomheds adoption af en klasse i et treårigt forløb, hvor virksomheden samarbejder med en klasse eller skole flere gange om året. 6 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
7 De seks samarbejdstyper fra figuren beskrives i det følgende. Udvikling af undervisningsforløb Kompetenceudvikling af lærere Elever løser opgaver for virksomheden UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB Virksomhed adopterer skole/klasse Virkomhedsbesøg Skolevirksomhedssamarbejdvirksomhed- Skole- virksomhed- samarbejde Virksomheden bidrager sammen med skolen til udvikling af et afgrænset undervisningsforløb for at gøre undervisningen i faget mere virkelighedsnær og motiverende for eleverne. Virksomhedens rolle kan variere fra at bidrage til enkelte afgrænsede elementer i undervisningsforløbet til at stå for et samlet forløb. Praktikophold Det giver stor effekt for eleverne at stå på et laboratorium og få handsker på. Det er en stor sanseoplevelse og mange læringsstile kommer i funktion. Lærer om skole-virksomhedssamarbejde Et eksempel på udvikling af et undervisningsforløb er et samarbejde mellem to lærere og rensningsanlægget i Nyborg. Sammen har de udviklet undervisningsforløbet Rensning af spildevand, som blandt andet omfatter et besøg på Nyborg rensningsanlæg. Inden besøget er eleverne blevet undervist i teorien bag et rensningsanlæg i fysik/kemi, og de er blevet forberedt på, hvad besøget omfatter. På besøget får eleverne en rundvisning og løser derefter opgaver med mikroskoper på rensningsanlæggets laboratorium. Eleverne dokumenterer rundvisningen og opgaveløsningen i laboratoriet med foto og filmoptagelser, som videreformidles i en avis, film eller anden præsentation om spildevand og rensningsanlæg. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 7
8 ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDER Virksomheden kan få input af eleverne til at få løst konkrete udfordringer eller problemer. Eleverne bliver stillet en eller flere opgaver med udfordringer, som de skal komme med løsningsforslag til. Opgaveløsning for en virksomhed kan være en del af et fagligt undervisningsforløb sammen med virksomheden, eller den kan gennemføres som et element i skolens fagundervisning, for eksempel som en del af en konkurrence, hvor flere klasser/skoler konkurrerer om det bedste løsningsforslag. Med projektet vil vi gerne vise piger i folkeskole og gymnasium, som måske ikke har truffet beslutning om uddannelse og karriere, at der er masser af helt almindelige kvinder ansat i it-branchen, at det er sjovt at arbejde med teknologi og it, og at der er mange forskellige jobmuligheder i it-branchen. Konsulent, it-branchen Eksempel på elevers opgaveløsning for en virksomhed Et godt eksempel på et samarbejde, hvor virksomheden stiller eleverne udfordringer, er Hop-In i Hedensted Kommune. Der gennemføres en projektuge for alle kommunens 7. klasser, som samarbejder med hver deres virksomhed. Projektugen indledes med et virksomhedsbesøg, hvor virksomheden på en rundvisning fortæller om produktionen, og på baggrund af besøget arbejder eleverne i et innovativt forløb videre med en udfordring, der har relation til den besøgte virksomhed. En klasse lavede for eksempel en model af et udendørs læringsrum med forskellige lærings- og aktivitetsmiljøer som fitnesscenter, musiklokale og konferencerum, hvor der produceres energi, som opsamles og bruges som strøm til skolens robotplæneklipper. 8 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
9 VIRKSOMHEDSBESØG Virksomhedsbesøg er et eller flere korte afgrænsede besøg på virksomheden fx som en del af et undervisningsforløb. Indholdet kan omfatte rundvisning og oplæg om virksomheden for at give eleverne indblik i virksomhedens produktionsmetoder og produkter. Eller eleverne kan løse opgaver for virksomheden, interviewe medarbejderne eller bruge virksomhedens lokaler eller faciliteter til at løse faglige opgaver. Det er en helt anden måde at lave matematik på. Det er lidt sværere, fordi man selv skal finde oplysningerne, men man lærer mere af det end ved at kigge i en bog. Elev fra 8. klase på Kibæk skole Et eksempel på, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan anvendes til korte praktikophold Kibæk skole i Herning Kommune har anvendt et virksomhedsbesøg i matematikundervisningen. En matematiklærer underviste en 8. klasse i Pythagoras læresætning og ville illustrere, hvordan eleverne kunne anvende matematik i virkeligheden og se, hvordan man helt konkret bruger matematik i en produktionsvirksomhed. Dette skete via et samarbejde med en virksomhed, der producerer presenninger. Eleverne fik matematikopgaver inden for temaerne produktion, salg og eksport. Ved at arbejde med faget koblet til produktionen af presenninger fik eleverne større interesse for og forståelse af fagets indhold. PRAKTIKOPHOLD Praktikophold for elever på en virksomhed kan være kortere eller længere ophold på virksomheden, hvor elever indgår i funktioner eller løser opgaver, som ligner en rigtig jobfunktion. Praktikken er tilpasset elevernes faglighed og alder, og der er afsat tid til, at virksomheden følger eleverne tæt under opholdet. Et praktikophold kan være særligt relevant i forbindelse med elevernes afklaring af fremtidige uddannelses- og jobønsker. Alle skoler skal tage eleverne ud en uge som fx tømrer, man lærer på en hel anden måde, og vi fik dansk og matematik hen over forløbet, så der var også noget fagligt. Man lærer meget mere ved at bruge hænderne samtidigt. Elev om skole-virksomhedssamarbejde Et eksempel på, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan anvendes til korte praktikophold Lærere fra en 7. klasse på Vestre Skole i Viborg Kommune samarbejdede med flere virksomheder om korte praktikophold. Alle eleverne var ude i forskellige virksomheder på et to dages praktikophold og derefter tre dage på en erhvervsskole, hvor eleverne fik indblik i, hvordan de kan uddanne sig til det job, som de havde prøvet i praktikopholdet. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 9
10 KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERNE OG DET PÆDAGOGISKE PERSONALE Virksomheden kan tilbyde faglig opdatering eller nye kompetencer til lærere, fx i forbindelse med et samarbejde om undervisningen. Kompetenceudvikling af de involverede lærere kan også være et væsentligt formål med og resultat af skole-virksomhedssamarbejde. Kompetenceudviklingen kan tilrettelægges som kursusforløb, læringsdage eller møder. Der kan være fokus på, at lærerne og det pædagogiske personale bliver ajourført på faglige områder, får ny viden og inspiration i forhold til vejledning af eleverne om job- og uddannelsesmuligheder eller får idéer til undervisningen i innovation og entreprenørskab. Eksempel på projekt der omfatter kompetenceudvikling af lærerne Virksomheden Tarpgaard A/S har samarbejdet med Erritsø Fællesskole i Fredericia kommune og en erhvervsskole for at synliggøre uddannelsesmulighederne i erhvervsuddannelserne. Som en del af projektet er der indlagt kompetenceudvikling for lærerne. Klassens lærere deltager i et tværfagligt kursusforløb sammen med lærere fra erhvervsskolen, hvor samarbejdsforløbet planlægges, og klassens lærere kompetenceudvikles i forhold til vejledning om erhvervsuddannelserne. 10 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
11 VIRKSOMHEDER ADOPTERER SKOLE/KLASSER En virksomhed kan vælge at indgå i et længerevarende samarbejde med en skole. På den måde etablerer man kontinuerlige relationer og kontakter med skolen og følger den samme klasse og lærer gennem længere tid. En adoptionsordning mellem en klasse og en virksomhed er et tæt samarbejde, hvor virksomheden adopterer en klasse, eventuelt i flere år. I den tid, hvor adoptionen gælder, foregår der både aktiviteter på virksomheden og på skolen. Klassens lærere har således mulighed for at tænke virksomheden ind i forskellige fag, emner og undervisningssammenhænge, ligesom virksomheden kan indbyde klassen og lærerne og det pædagogiske personale til særlige arrangementer og præsentation af nye produkter eller metoder. Et eksempel på adoption af en klasse Grantofteskolen, Ballerup Kommune, og virksomheden Siemens samarbejder om en adoptionsordning, hvor virksomheden adopterer en klasse i tre år i klasse. Formålet er at give eleverne indblik i forskellige jobfunktioner og hverdagen på en arbejdsplads og dermed danne sig et indtryk af deres uddannelses- og jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Det konkrete samarbejde understøtter også den faglige undervisning i naturfagene, for eksempel fysik/kemi. Det er mere spændende end at sidde i et almindeligt skolelokale. Det er lettere at huske det, når man har set det det er ligesom om ens hjerne skaber billeder. Elev om skole-virksomhedssamarbejde. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 11
12 HVILKEN TYPE SAMARBEJDE PASSER BEDST TIL VIRKSOMHEDEN? Samarbejde med skoler vil kræve, at de involverede medarbejder bruger tid både til forberedelse og gennemførelse af samarbejdet. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet bakkes op på ledelsesniveau i virksomheden. En virksomhed, som overvejer at indgå i et samarbejde, kan med fordel overveje følgende: Hvad ønsker I at få ud af et eventuelt samarbejde? Hvor mange ressourcer har I lyst til og mulighed for at afsætte til samarbejdet? Hvad kan I tilbyde i forbindelse med undervisningen særlige faglige produktionsmetoder, faciliteter etc.? Et kortere og afgrænset samarbejde kan være en god måde at starte et skole-virksomhedssamarbejde på. På den måde kan det afprøves, om samarbejdet tilfører merværdi for både virksomhed og skole. Korte samarbejder giver mere fleksibilitet for virksomheden, fordi man ikke er forpligtet i lang tid ad gangen, men hvis man har mange forskellige samarbejder, kan der være stor udskiftning i lærere og elever. Et længerevarende samarbejde giver mere kontinuitet og mulighed for at samarbejde med den samme skole og eventuelt de samme elever og lærere over længere tid. Uanset typen af samarbejde bør det være forankret i en aftale om mål, omfang, parternes konkrete bidrag og ansvarsfordeling samt det forventede resultat af samarbejdet, herunder hvordan det skal evalueres. Desuden bør økonomi og finansiering aftales. Aftalen kan for eksempel være i form af en skriftlig aftale på ledelsesniveau. 12 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
13 HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? Skole-virksomhedssamarbejde skal give merværdi for begge parter, således at virksomheden og skolen opnår noget sammen, som de ikke kunne skabe hver for sig. Det er værd at være opmærksom på, at erhvervslivet og skoleverdenen repræsenterer to forskellige kulturer. Det kommer blandt andet til udtryk i forskelle i møde- og aftalekulturer og forskellige planlægnings- og tidsperspektiver. Der kan således være forskellige forventninger til, hvordan møder aftales og gennemføres. Samtidig planlægger skolerne ofte undervisningsforløb og aktiviteter for et skoleår af gangen og kan derfor have en lang planlægningshorisont. Vi har svært ved at rekruttere lærlinge, så virksomheden inviterede 4-5 skoleledere fra nærområdet til et møde og har siden haft et godt samarbejde. Mange klasser har været på besøg, og virksomheden har været ude på skolerne. Direktør, teknologivirksomhed Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 13
14 KONTAKT TIL SKOLERNE En del virksomheder bliver allerede kontaktet af skoler eller kommunale konsulenter om at indgå i et skole-virksomheds -samarbejde i takt med skolernes arbejde med at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen. Virksomheden kan også selv kontakte skoler i nærområdet for at etablere samarbejder. Det kan for eksempel ske ved at invitere skoleledere fra lokalområdet til et møde om perspektiver og muligheder for samarbejder. Virksomheden kan også henvende sig til skoleforvaltningen, som kan formidle kontakt til skoler og sikre koordinering af samarbejdet. Det er godt, hvis man på skolerne kan afsætte noget tid til samarbejdet. Og er klar på, hvad de gerne vil have, og hvordan virksomheden kan bidrage med faglige viden. Projektleder på produktionsvirksomhed 14 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
15 GODE RÅDE OM KONTAKT MED SKOLER Tænk over, hvad I vil opnå med samarbejdet og hav fokus på dette, når I senere sætter mål for samarbejdet med skolen. Overvej, hvad I som virksomhed kan tilbyde, og hvad I vil investere i samarbejdet. Forsøg at være så konkret som muligt med det faglige område virksomheden kan bidrage med at vise eleverne. Find ud af, om der er medarbejdere i virksomheden, som er særlig engagerede eller motiverede for at samarbejde med skoler og elever. Kontakt skoler i lokalområdet og inviter lederne til et møde. Forventningsafstem med skolens ledelse og lærere om det konkrete samarbejde. Hvilken type af samarbejde har virksomheden og skolen interesse i at indgå i? Evaluer med lærerne og evt. eleverne, om målene med samarbejdet er nået, og om der er noget, som skal gøres anderledes, hvis I vil gentage eller udvide samarbejdet. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 15
16 VIL DU VIDE MERE OM SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Hvis du er blevet nysgerrig på skole-virksomhedssamarbejde og gerne vil vide mere, kan du læse vejledningsmateriale på Her kan du også se 16 forskellige eksempler på succesfulde skole-virksomhedssamarbejder beskrevet som cases. Nedenfor ser du en kort beskrivelse af seks af casene. UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB I Sorø Kommune har lærere og elever i 9. klasse på Stenlille Skole udviklet et undervisningsforløb og et valgfag: IRL, der er en forkortelse af In Real Life. Faget er en del af den understøttende undervisning for matematik og samfundsfag. Faget skal forberede eleverne på virkeligheden udenfor skolen ved at klæde dem på til valg af uddannelse og job og styrke deres uddannelsesparathed. I faget samarbejdes der med flere virksomheder, blandt andet en ejendomsmægler. ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDEN I Hvidovre Kommune samarbejder Risbjergskolen med en kommunikationsvirksomhed med miljø som speciale. Virksomheden får hjælp af en 8. klasse til en hjemmesideløsning med naturfagligt indhold til grundskolens klasse. Opgaven løses af eleverne i et forløb inden for innovation og entreprenørskab og med udgangspunkt i faget fysik/kemi. PRAKTIKOPHOLD På Vestre Skole i Viborg Kommune var alle elever i en 7. klasse ude i forskellige virksomheder på et to dages praktikophold og derefter tre dage på en erhvervsskole. Eleverne fik indblik i, hvordan de kan uddanne sig til det job, som de havde prøvet i praktikopholdet. VIRKSOMHEDSBESØG I Hedensted kommune har Løsning skole i en tema-uge om uddannelse og job besøgt en lokal virksomhed, hvor medarbejderne fortalte om deres forskellige uddannelsesbaggrund og funktioner i virksomheden. 16 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
17 VIRKSOMHED ADOPTERER SKOLE/KLASSE En klasse fra Grantofteskolen, Ballerup Kommune, er adopteret i tre år i klasse af virksomheden Siemens. Formålet er at bidrage til brobygning mellem erhvervsliv og skole og at motivere eleverne og understøtte, at de bliver uddannelsesparate. For virksomheden har målet specifikt været at skabe mere interesse hos eleverne for de tekniske uddannelser, særligt ingeniørstudiet. KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERE OG PÆDAGOGISKE PERSONALE Erritsø Fællesskole, Fredericia kommune, har deltaget i projektet Mobication, hvor skolen samarbejder med en erhvervsskole og en virksomhed. Som en del af projektet er der indlagt kompetenceudvikling for lærerne. Klassens lærere deltager i et tværfagligt kursusforløb sammen med lærere fra erhvervsskolen, hvor samarbejdsforløbet planlægges, og klassens lærere kompetenceudvikles i forhold til vejledning om erhvervsuddannelse. International forskning viser, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor mange gange elever i udskolingen besøger eller samarbejder med virksomheder, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet som unge årige. Dr. Anthony Mann, 2012, The Education and Employers Taskforce Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 17
18 18 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
19 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 19
20 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Udgivet august Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER HVAD KAN VIRKSOMHEDEN FÅ UD AF AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer
Læs mereSKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik
Læs mereSKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN HVORFOR INDGÅ I SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? I den ny folkeskole er det vigtigt, at undervisningen tager højde for, at elever lærer på forskellige måder. Undervisningen
Læs mereSkole-virksomhedssamarbejde
Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke
Læs mereguide til virksomheder
Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Kære Erhvervsleder I Ikast-Brande kommune har vi siden 2006 arbejdet med entreprenørskab som kommunalt projekt, kaldet Entreprenørskabsskolen,
Læs mereSkole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune
Skole-virksomhedssamarbejde Guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Guide er tilpasset Ikast-Brande Kommune efter Dansk Industri,
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVORFOR SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Vi ved, at elevernes læring styrkes, når undervisningen er varieret og anvendelsesorienteret,
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereIndustrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
Industrien som karrierevej Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Samarbejde med 10 klasse Baggrund Industriens samarbejde med 10
Læs mereTemamøde 3 Den åbne skole
Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:
Handlingsplan vedr. indsatsområde 2: Valg af erhvervsuddannelse Fokusområde: Vejledning om erhvervsuddannelserne i grundskolen Det er et overordnet mål, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indsatsområde
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereSamarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Uddannelseinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan uddannelsesinstitutionerne
Læs mereHvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne
Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereVIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE
PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse
Læs mereSPOR 2: VIRKSOMHED. Frontløbergruppen har drøftet muligheden for at udstede en Ungegaranti og byder ind med følgende bud på en garanti:
SPOR 2: VIRKSOMHED Virksomhederne er en nøgleaktør i Ungestrategien. Skal vi lykkes med at hjælpe alle unge i Hjørring Kommune med at definere og nå deres positive destination, skal virksomhederne inviteres
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene og skole-virksomhedssamarbejdet - en del af åben skole dagsordenen Formål - At få mulighed for at drøfte Astras samarbejde med jer naturfagskoordinatorer At få mulighed for videndeling og sparring
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereUddannelse & Job klasse
Uddannelse & Job 7. 9. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug i udskolingen Uddannelse og job i indskolingen På
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale
Læs mereRobotter, automatisering og effektiv produktion
Robotter, automatisering og effektiv produktion Vejledning til virksomheden Et undervisningsforløb udviklet til 7. klassetrin 8. maj 2019 Vejledning til virksomheden Robotter, automatisering og effektiv
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereTØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18
TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mere10. klasse er et valgfrit skoleår
Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere
Læs mereIndustrien som karrierevej. - Adoptionskoncept
Industrien som karrierevej - Adoptionskoncept Adoptionskoncept Baggrund Adoptionsklassekonceptet er en del af projektet, Industrien som Karrierevej. Projektet bygger videre på tankerne fra Den åbne skole
Læs mereBesøg på virksomheden
Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har
Læs mereModtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden
Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden Indledning En god modtagelse øger motivationen og engagementet i arbejdet og har betydning i forhold til fastholdelse. Modtagelse begynder allerede når medarbejderen
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET
VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereTemamøde 2 Nye fællesskaber på overgangen mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne
Temamøde 2 Nye fællesskaber på overgangen mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne Mobication fra grundskole til erhvervsliv Baggrunden for Mobication 2011: Det timeløse emne uddannelses-, erhvervs-
Læs merePartnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Læs mere14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.
14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret
Læs mereEn systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål
En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til
Læs mereSamspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune
16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem
Læs mereTilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Tilbud fra UEA centret UU København 2013 / 2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Korsgade 30, 2200 København N www.uu.kk.dk Trinmål Trinmål
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereKOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag
KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs merePartnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen
Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem
Læs mereaarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser
Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Indhold I dette katalog har vi sammensat en bred vifte af aktivitetstilbud, som retter sig mod grundskoler. Aktiviteterne kan benyttes som værktøj i målsætningen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereSpørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering
Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereKL MARTS 2019 FOLKESKOLEN PRAKSISFAGLIGHED I FOLKESKOLEN ERFARINGER FRA PROJEKT ØG ELEVERNES VALGPARATHED
KL MARTS 2019 FOLKESKOLEN PRAKSISFAGLIGHED I FOLKESKOLEN ERFARINGER FRA PROJEKT ØG ELEVERNES VALGPARATHED KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Tryk: KL s Trykkeri Foto:
Læs mereDen åbne skole Principper - Rødkilde Skole
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musikog billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereSøndersøskolen april 2014, 2. del
Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs mereCharlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale
Læs mereParat til en erhvervsuddannelse!
Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereEn ny udskoling. udskoling 2014/15
En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mere