Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Transkript

1 Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter sammen... 6 Færre børnehuse og skoleafdelinger... 7 Sammenhæng med ungdomsuddannelserne... 8 Større udskolinger og attraktive unge-miljøer... 9 Læring og trivsel for alle unge Flere valgmuligheder

3 Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Den økonomiske situation Byrådet har sat ambitiøse mål for børn og unges trivsel og læring og for uddannelse til alle unge. Samtidig har Byrådet besluttet, at udgifterne til børne-ungeområdet skal være mindre. Både på grund af kommunens samlede økonomiske situation, og fordi børnetallet er faldende. Baggrunden for, at byrådet har valgt, at udgifterne til børne-ungeområdet skal være mindre, er, at Holbæk Kommune igennem de senere år har oplevet en ubalance imellem væksten i indtægter og udgifter. Vores skatteindtægter er ikke steget i samme takt som vores udgifter. Når udgifterne stiger, er det for eksempel fordi, at der er blevet flere ældre borgere, og derfor stiger udgifterne til blandt andet hjemmepleje. Vi har også haft flere udgifter til overførselsindkomster, fordi flere borgere har været ramt af arbejdsløshed som følge af finanskrisen. For at sikre, at kommunen ikke får flere udgifter end indtægter, er byrådet derfor nødt til at prioritere, hvor mange penge de bruger på hvilke aktiviteter. Holbæk i Fællesskab De bedste løsninger finder vi i fællesskab. Byrådet vil gerne have alle gode forslag til, hvordan pengene bruges bedst. Byrådet har derfor inviteret til deltagelse i omstillingsgrupper her i foråret 2015, og nu inviteres alle borgere til at deltage i debatten. Du kan læse mere om Holbæk i Fællesskab og omstillingsgrupperne her: HVAD ER EN OMSTILLINGSGRUPPE? En omstillingsgruppe er med til at finde nye måder at løse opgaverne på, så det både giver gevinst for kvaliteten for borgerne, for trivslen hos medarbejderne og for kommunens økonomi. I omstillingsgrupperne deltager: borgere, virksomheder, eksperter, medarbejdere, politikere og andre interessenter Omstillingsgruppens arbejde er med til at kvalificere det beslutningsgrundlag Byrådet i sidste ende skal tage stilling til. 3

4 Baggrund I foråret 2014 arbejdede en omstillingsgruppe med at finde nye og bedre løsninger for færre penge på børneområdet. Omstillingsgruppen pegede på, at der skulle arbejdes videre med tre temaer på børne- og ungeområdet: Større sammenhæng i børns læring mellem skoler og dagtilbud Bæredygtige skoler og børnehuse økonomisk og fagligt Større udskolingsafdelinger Udviklingen indenfor temaet Større sammenhæng i børns læring mellem skoler og dagtilbud er allerede i gang. Udviklingen indenfor de to andre temaer har Byrådet valgt at bære ind i to nye omstillingsgrupper: Økonomisk og fagligt bæredygtige skoler og børnehuse. Læs mere her. Større og bedre udskolingsmiljøer. Læs mere her. Debat for alle Arbejdet i omstillingsgrupperne giver vigtige input til politikerne. Byrådet vil gerne have, at alle gode idéer og forslag kommer i spil. Derfor har Byrådet fået lavet et debatoplæg og lægger op til, at alle interesserede borgere deltager i debatten her i foråret Skolebestyrelser og distriktsbestyrelser står for debatarrangementer i alle distrikter i perioden 16. marts til 31. marts. Derudover er der planlagt debatarrangementer med særligt fokus på at få de unge med i debatten. På kommunens hjemmeside kan du se, hvor og hvornår der er debatarrangementer. Debatoplægget Debatoplægget er bygget op omkring syv temaer. Tre temaer der handler om Økonomisk og fagligt bæredygtige skoler og børnehuse: Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Børnehus og skole flytter sammen Færre børnehuse og skoleafdelinger Fire temaer der handler om Større og bedre udskolingsmiljøer: Sammenhæng med ungdomsuddannelserne Større udskolinger og attraktive ungemiljøer Læring og trivsel for alle unge Flere valgmuligheder Debatoplægget er ment som inspiration til debatten, og vi håber, at du vil være med. På hjemmesiden kan du finde et opsamlingsskema, hvis du selv ønsker at sende dine input videre ellers samler distrikts- og skolebestyrelserne op fra debatarrangementerne. Efter debatten D. 8. april 2015 mødes bestyrelserne og de byrådspolitikere, der er med i de to omstillingsgrupper. På det møde skal byrådspolitikerne præsenteres for de idéer og drøftelser, der har været på de lokale debatarrangementer. Alle gode idéer og input fra debatfasen tages med til omstillingsgruppernes videre arbejde med at kvalificere byrådets endelige beslutning om, hvilke løsninger der skal sikre læring og trivsel for færre penge. Byrådet træffer på deres møde i juni beslutning om, hvilke forslag til løsninger der skal sendes i høring. I høringsfasen er der derfor mulighed for at drøfte og belyse de konkrete forslag, som Byrådet peger på. 4

5 Bæredygtige børnehuse og skoler Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg De politiske ambitioner for folkeskolen og dagtilbud er høje, og byrådet har som mål, at børn og unge skal trives og lære mere. De politiske ambitioner er blandt andet udtrykt i strategierne Holbæk Danner Skole og Fremtidens dagtilbud. Her er den fælles retning for folkeskolerne og dagtilbud beskrevet. Byrådet har på den baggrund sat flere indsatser i gang for at styrke børn og unges læring og trivsel. Spørgsmål rejst i omstillingsgruppen lyder: Er vi gode nok til at profilere vores indsatser og succeser i skolen og dagtilbuddet? og Får vi fortalt de gode historier om vores børn læring og trivsel?. I dele af Holbæk Kommune er der relativt mange, som vælger private skoler og børnehuse. Når flere vælger private tilbud kan det få betydning for den faglige og økonomiske bæredygtighed i det kommunale tilbud. Udgangspunktet for dette debatemne er, hvordan kommunens skoler og dagtilbud i højere grad bliver et tilvalg for forældrene. 1. Hvordan tiltrækker og fastholder vi flere børn i kommunens skoler og dagtilbud? Hvad er det, der afgør forældrenes valg? Hvad er en god skole og et godt dagtilbud for dig? Nævn to eller tre ting, som kunne gøre din skole eller dagtilbud mere attraktiv? 2. Hvordan kan vi i højere grad profilere vores skoler og dagtilbud? 3. Et af flere tiltag byrådet har iværksat er arbejdet med den åbne skole. Har du i den forbindelse idéer til, hvordan din skole i højere grad kan åbne op for samarbejdet med foreninger, erhvervsliv, frivillige organisationer mv., så eleverne opnår læring og færdigheder på en ny og anderledes måde? 5

6 Bæredygtige børnehuse og skoler Børnehus og skole flytter sammen Skolen og børnehuset er i mange lokalområder omdrejningspunktet for børnenes og familiernes liv. Derfor er det for mange nærliggende at tænke på, hvordan skolen og børnehuset kan bevares. Når skolen og børnehuset skal drives for færre penge, er der brug for at ændre på den måde, det fungerer nu. Måske kan nogle funktioner flytte sammen både i fælles bygninger og med fælles personale. Måske kan idéer til at tiltrække flere børn til de lokale tilbud være med til at sikre bæredygtigheden i fremtiden. Det kan også overvejes, hvordan der kan skabes udvikling i lokalsamfund - også hvis skolen lukker. Så børn og unge fortsat kan have et trygt og sammenhængende liv. Her kan der tænkes i at skabe flere fællesskaber på tværs af lokalområderne. 1. Hvad kan gøre de lokale skoleafdelinger og børnehuse bæredygtige som alternativ til lukninger? Hvordan kan bygningerne udnyttes bedre? kan børnehus og skole flytte sammen? Hvordan kan en sammenlægning af skoleafdeling og børnehus være med til at øge børns læring og trivsel? Kan det give faglige udfordringer i de børnehuse og skoleafdelinger, hvor der er få jævnalderen børn? 2. Hvordan kan lokalområdet udvikles, hvis skolen eller børnehuset flytter længere væk? Hvor skal det lokale foreningsliv holde til? Hvordan kan børnene fortsat have et aktivt fritidsliv? Hvordan kan man skabe fællesskaber på tværs af større geografiske afstande? Hvilke udfordringer kan det give familierne i lokalområdet? Hvad skal der til for at sikre fortsat udvikling og vækst i lokalområdet? 6

7 Bæredygtige børnehuse og skoler Færre børnehuse og skoleafdelinger Hvis børnehuse og skoleafdelinger samles på færre adresser, kan børnehuse og skoler drives for færre penge. Udgangspunktet for dette tema er at belyse, hvordan vi kan sikre, at sammenlægning af enheder bidrager til øget trivsel og læring for børn og unge. Der skal ses på, hvordan mulighederne for øget læring og trivsel kan foldes ud, hvis byrådet vælger at lægge enheder sammen. Her tænkes på muligheder, som for eksempel at flere jævnaldrende børn og unge samme sted giver mulighed for større faglige og sociale netværk i skole, dagtilbud og fritid. 1. Hvordan skaber vi trivsel, læring, faglighed og inklusion for børn og unge, hvis flere skal være samlet på ét sted? Hvilke muligheder giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og inklusion? Hvilke udfordringer giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og trivsel? 2. Hvilke hensyn er vigtigst i forhold til børn og forældrene? For eksempel transport, antal børn, fysiske rammer, faglige og sociale netværk 7

8 Større og bedre udskolingsmiljøer Sammenhæng med ungdomsuddannelserne I folkeskolens formålsparagraf hedder det at Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere( ) Særligt udskolingen skal derfor understøtte eleverne i at blive parate til at indgå i et ungdomsuddannelsesforløb og skal give dem en viden om arbejdsmarkedet. For nogle unge er det et stort skridt at gå fra at være elev i folkeskolen til at være studerende på en ungdomsuddannelse. Fremover vil der desuden være øgede adgangskrav for at blive optaget på en ungdomsuddannelse, mens antallet af ufaglærte arbejdspladser falder. Derfor skal folkeskolen forandre sig for at øge uddannelsesparatheden. Viden om uddannelse og job Hvordan styrkes sammenhængen mellem ungdomsuddannelserne og udskolingen? Hvordan får vi mere sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og udskolingen? Hvordan gør vi det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse? Hvad er forældrenes rolle og kan den styrkes? Uddannelsesparathed og nye adgangskrav Hvordan gør vi de unge mere klar og motiverede til deres videre uddannelse? Hvordan sikrer vi, at langt flere unge end i dag har et fagligt niveau, så de har mulighed for at komme ind på og gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan styrker vi elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse? 8

9 Større og bedre udskolingsmiljøer Større udskolinger og attraktive ungemiljøer Der kan ses både fordele og ulemper ved større skoler. Forskningen peger ikke entydigt på, om stort er bedre end småt eller omvendt. På større skoler kan der være fordele i forhold til lærerkompetencer, valgmuligheder for de ældste elever og etableringen af et stærkt ungdomsmiljø. For nogle vil øget transporttid være en ulempe. Der kan være både fordele og ulemper ved et ekstra skoleskift til en større skole, og der skal være plads til forskellige løsninger i Holbæk by og uden for Holbæk by. Lærings- og ungdomsmiljøer Hvad er et attraktivt lærings- og ungdomsmiljø for de ældste elever? Hvordan udvikler vi attraktive lærings- og ungdomsmiljøer i Holbæk Kommune? Udskoling i Holbæk by Skal de ældste elever fra Holbæk by samles på én skole kun for dem? o Hvad er fordele og ulemper ved sådan en campusskole i Holbæk by? o Er der nogen af de ældste elever fra naboskolerne i f.eks. Tuse og Vipperød, der også skal tænkes med? Skal UngHolbæks 10. klassecenter ligge sammen med en evt. campusskole eller i tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne? Udskoling udenfor Holbæk by Hvordan kan vi styrke et attraktivt læringsmiljø for unge på udskolingsafdelinger med 2-4 spor? Er der nogen af de nuværende udskolingsmiljøer, der med fordel kan sammenlægges eller samarbejde mere med andre? 9

10 Større og bedre udskolingsmiljøer Læring og trivsel for alle unge Alle de ældste elever skal både lære noget og trives. Der er grupper af unge, der ikke lærer så meget, de kan, og der nogle, der har det svært i skolen. Det kan være, fordi de har særlige læringsmæssige behov, de kan være psykisk sårbare eller socialt udsatte. Mange af disse unge ender i dag uden en uddannelse eller med en uddannelse, der ikke er lige så god, som den kunne have været. Alle unge skal være og føle sig som en del af fællesskabet i folkeskolen og nogle gange kræver det særlige indsatser. Nogle unge føler sig i dag ikke som en del af fællesskabet i skolen, de bliver demotiverede ( skoletrætte ) og har et stort fravær. Andre unge møder frem men klarer kun hverdagen i kraft af stor opbakning fra forældre, lærere og klassekammerater. Læringslyst og fremmøde Hvordan bevarer vi alle unges læringslyst og motivation? Hvordan gør vi det attraktivt at komme i skole, så vi kan øge fremmødet? Hvad kan forældre og lokalsamfund gøre? Øget trivsel og læring Hvordan får vi alle unge til at trives og lære så meget de kan i udskolingen? Hvordan giver vi unge med særlige udfordringer bedre mulighed for læring og trivsel? Hvordan giver vi unge med særlige forudsætninger mulighed for læring og trivsel? Hvordan kan frivillige hjælpe de unge i skolen? 10

11 Større og bedre udskolingsmiljøer Flere valgmuligheder Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Sådan står det i folkeskolereformen. Det gælder også for de unge i udskolingen. Men hvordan sikrer vi, at de unge deltager i et motiverende og inspirerende lærings- og ungdomsmiljø, der medvirker til både læring og trivsel? Kan vi arbejde med større forskellighed og flere valgmuligheder? Folkeskolereformen giver mulighed for bedre at komme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger i møde. Det sker blandt andet ved muligheden for nye valgfag og for klassedeling og holddannelse. Hermed kan klassernes undervisning i de obligatoriske fag tilpasses i forskellige retninger som for eksempel science-, natur- eller sundhedslinjer. 10. klassecenteret har erfaringer med profillinjer, og 91 % af eleverne i 10. klasse er meget glade for profilopdelingen. Profiler og linjer Hvilke muligheder kan det give at etablere særlige profillinjer i udskolingen? Skal der laves forsøgsordninger med profillinjer? Hvilke fordele er der ved at bevare det nuværende system uden profillinjer? Muligheder for alle Skal der oprettes helt nye valgfag som iværksætteri og projektledelse? Kan der laves valgfag på tværs af skoler? Hvilke muligheder kan man give elever med særlige talenter? 11

12 ? HOLBÆK KOMMUNE Kanalstræde Holbæk Foto: Colourbox.com Mikal Schlosser / Holbæk Kommune