Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
|
|
- Augusta Jakobsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
2 2 Hvad kan kommunen bidrage med i et skole-virksomhedssamarbejde? På baggrund af interviews med otte forvaltningsmedarbejdere har vi udledt en række pointer om kommunens muligheder for at understøtte skole-virksomhedssamarbejde: Fordele ved en kommunal forankring: Kommunen kan udvikle en koordineret og systematisk indsats, f.eks. med en langsigtet strategi for skole-virksomhedssamarbejde. Kommunen kan sikre, at flere brancher og uddannelser bliver repræsenteret i samarbejdet. Kommunen kan sikre, at undervisningen er rammesat didaktisk og indeholder forskellige pædagogiske aktiviteter. Når ressourcerne samles ét sted, skal den enkelte lærer bruge mindre tid på at planlægge skole-virksomhedssamarbejdet. Samarbejdet kan igangsættes på flere af kommunens skoler, så flest børn og unge får gavn af indsatsen. Måder, hvorpå kommunen kan understøtte skolerne: Kommunen kan facilitere netværk, viden- og erfaringsdeling blandt lærere. Kommunen kan skabe en ramme for, hvordan skoler og virksomheder forventningsafstemmer med hinanden. Kommunen kan sikre en tydelig rammesætning for aktiviteterne i skolevirksomhedssamarbejdet og f.eks. understøtte samarbejdet med transportløsninger og platforme for undervisningstilbud. Kommunen kan sikre medbestemmelse og fleksibilitet for lærerne.
3 3 Måder, hvorpå kommunen kan understøtte virksomhederne: Kommunen kan fremhæve hvilke fordele, der er for virksomheden ved skole-virksomhedssamarbejde, f.eks. at det: Understøtter virksomhedens CSR-strategi. Brander virksomheden og skaber positiv omtale. Udbreder kendskabet til virksomheden, branchen, uddannelser og jobmuligheder. Styrker rekrutteringen af fremtidige medarbejdere. Derudover kan kommunen hjælpe virksomheden med at indgå i et undervisningsforløb ved at: Bidrage til udvikling af undervisningen og hjælpe virksomheden med at beskrive forløbet. Hjælpe med forventningsafstemning og formelle krav til skoler og virksomheder, herunder forsikring. Følge op på samarbejdet og bringe erfaringer videre. Dele virksomhedens undervisningstilbud blandt kommunens skoler, f.eks. på en fælles platform.
4 4 Hvad kan kommunens målsætning for skolevirksomhedssamarbejde fokusere på? Med afsæt i casebeskrivelser af 22 kommuners organisering af skole-virksomhedssamarbejde kan kommunernes målsætninger for skole-virksomhedssamarbejde deles op i tre typer af målsætninger: OMFANG Kommunen kan formulere målsætninger om omfanget og den praktiske ramme for samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Det kan f.eks. være målsætninger om, hvor ofte eleverne skal indgå i et samarbejde med en virksomhed, eller hvor mange tilbud om skole-virksomhedssamarbejde kommunen skal udbyde på deres åben skole-platform. FAGLIGHED Kommunen kan også udarbejde målsætninger om samarbejdets faglige indhold og ønsker om samarbejde med specifikke brancher eller faggrupper, således at det understøtter de forskellige strategier, kommunen arbejder efter. Det kan f.eks. være målsætninger om, at skole-virksomhedssamarbejdet skal have fokus på STEM-fagene (teknologi, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik) og/eller praksisfaglighed med inddragelse af brancher inden for disse fagområder. KENDSKAB Målsætningerne for skole-virksomhedssamarbejdet kan også være møntet på elevernes kendskab til forskellige uddannelser og job, således at der potentielt kan opstå en større variation i søgningen til de forskellige ungdomsuddannelser. Det kan f.eks. være målsætninger om, at skole-virksomhedssamarbejdet og elevernes kendskab til erhvervsrettede job skal understøtte et højere optag på erhvervsfaglige uddannelser.
5 5 Hvilke aktiviteter kan kommunen igangsætte? Kommunen kan udmønte skole-virksomhedssamarbejdet i mange forskellige undervisningsaktiviteter og forløb. Skole-virksomhedssamarbejdet består ofte af virksomhedsbesøg, som varierer i form, indhold og varighed, men der er også mange andre muligheder for aktiviteter, der understøtter de lokale målsætninger for skole-virksomhedssamarbejdet. Se den fulde kortlægning på skoletjenestenetvaerk.dk for en uddybende beskrivelse af aktiviteterne, og find eksempler på kommuner, som har igangsat de forskellige aktiviteter i skole-virksomhedssamarbejde. Valgfag Aktiviteter i skole-virksomhedssamarbejde Virksomhedsbesøg Virksomheder besøger klassen Byggeprojekter Konkurrencer Adoption af klasser Erhvervspraktik Projektarbejde i 9. klasse Endagsarrangementer Længerevarende projekter
6 6 Hvem kan kommunen samarbejde med? For at få skole-virksomhedssamarbejdet i gang kan forvaltningsmedarbejderen samarbejde med en bred vifte af personer og organisationer fra både erhvervslivet og undervisningssektoren. De forskellige samarbejdspartnere kan give adgang til værdifulde kontakter i virksomheder, bidrage til kvalificeringen af samarbejdets indhold og sikre, at lærerne bliver orienteret om muligheden for at indgå i kommunens skole-virksomhedssamarbejde. Forvaltningsmedarbejderens mulige samarbejdspartnere: Skoleledere Lærere Ambassadører for åben skole PLC Ungdomsskoler UU-vejledere Ledere i erhvervslivet Ansatte i erhvervslivet Brancheorganisationer Lokale erhvervsforeninger Medarbejdere i kommunens forvaltninger Nationalt netværk af skoletjenester Andre kommuner Ministerier
7 7 Opgaver, forvaltningsmedarbejderen kan varetage Kommunerne kan vælge at understøtte skole-virksomhedssamarbejdet på mange måder. Hvilke opgaver den enkelte forvaltningsmedarbejder varetager hænger bl.a. sammen med, hvilke aktiviteter der ønskes iværksat. I praksis kan forvaltningsmedarbejderen varetage blot en enkelt eller en lang række af disse opgaver, ligesom der kan forekomme andre eller mindre opgaver, som ikke fremgår af listen. De mest udbredte opgaver omfatter: Etablering af formaliserede aftaler med virksomheder Udarbejdelse af partnerskabsguider Udarbejdelse af undervisningsmateriale Erfaringsopsamling fra skolerne og videndeling Facilitering af netværk Igangsætning og koordinering af større projekter Igangsætning og koordinering af idéer fra skolerne Udvikling af nye koncepter for skole-virksomhedssamarbejde Formidling af samarbejdsmuligheder på portaler eller platforme for åben skole
8 8 Hvordan kan kommunen internt organisere skole-virksomhedssamarbejdet? Kommunen kan gribe skole-virksomhedssamarbejdet an på mange måder. Her er en opsummering på seks modeller for organisering af skole-virksomhedssamarbejdet, som afspejler forskellige strategier og prioriteringer af arbejdsopgaver og aktiviteter i samarbejdet. Se den fulde kortlægning for en uddybning af modellerne. Den formaliserede model Den formaliserede model er en helhedsorienteret tilgang til skole-virksomhedssamarbejde, hvor kommunerne tilbyder skolerne pakkeløsninger. Kommunen udarbejder forløb med virksomheder, som formidles på portaler, lærerne melder klasserne til. Den understøttende model I den understøttende model hjælper kommunen skolerne med delvist at arrangere skole-virksomhedssamarbejde. Kommunen varetager f.eks. en opsøgende dialog med virksomheder eller udarbejder undervisningsmateriale til samarbejdet. Der er både bidrag fra kommunen og skolerne i det samme skole-virksomhedssamarbejde. Den projektorienterede model Den projektorienterede model er præget af, at skole-virksomhedssamarbejdet er realiseret i flere små og store projekter, som typisk er centreret omkring et fagligt tema. Flere aktører kan inddrages i projekter, som både kan være tidsafgrænsede, længerevarende eller gentagende. Den netværksorienterede model Den netværksorienterede model indebærer, at kommunen faciliterer netværk med lærere fra kommunens skoler, som er udpeget til at være repræsentanter for åben skole. Skole-virksomhedssamarbejdet er i høj grad båret af netværket, som deler viden og erfaringer. Den eksterne model Den eksterne model indebærer, at kommunen betaler for forløb med virksomheder samt rådgivning eller konsulentarbejde hos eksterne aktører. Det kan f.eks. være fra Cesso og Naturvidenskabernes Hus, som også har Tektanken. Den ad hoc-prægede model Den ad hoc-prægede model er kendetegnet ved, at kommunen ikke har en strategi for skole-virksomhedssamarbejde. Kommunen indgår i sporadiske forløb og samarbejder med virksomheder ud fra de muligheder, der viser sig.
9 9 Om publikationen Denne publikation er baseret på Nationalt netværk af skoletjenesters nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring En undersøgelse af organiseringer og erfaringer fra Kortlægningen undersøgte rammen for kommunernes understøttelse af skole-virksomhedssamarbejde som en del af åben skole. Publikationen præsenterer de vigtigste hovedpointer fra kortlægningen. Analysen tager afsæt i casebeskrivelser af kommunale organiseringer og strategier for skole-virksomhedssamarbejde indsamlet fra 22 kommuner fordelt på landets fem regioner. Yderligere er der udført fire kvalitative interviews med otte kommunale forvaltningsmedarbejdere, som beskæftiger sig med skole-virksomhedssamarbejde i udvalgte kommuner. Læs den fulde kortlægning på skoletjenestenetvaerk.dk. Redaktion: Katrine Johnsen og Marie Damsgaard Andersen (ansv.) Dataindsamling og analyse: Emma Blomqvist Grafisk design: lefischer.dk / Le Lyhne Fischer Nationalt netværk af skoletjenester, 2019 Gyldenløvesgade 15, København V
Museernes undervisningspraksis anno 2018
Museernes undervisningspraksis anno 2018 Hovedpointer fra den nationale kortlægning Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereMÅL FOR ELEVERS LÆRING
MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereSpydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde
Læs mereSAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs mereÅben Skole med Fokus på Erhvervsliv
Åben Skole med Fokus på Erhvervsliv Udviklingsplan 2017 1/9 Indholdsfortegnelse Overordnede formål og delmål...3 er 2017...3 Baggrund for indsatser 2017...4 Aktivitetsbeskrivelse...5 Milepælsplan...8 2/9
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereSkoletjenestens Udviklingsplan Videncenter for eksterne læringsmiljøer
Skoletjenestens Udviklingsplan 2020-22 Videncenter for eksterne læringsmiljøer 1 Indhold 1. Videncenter for eksterne læringsmiljøer....... 3 2. Videncenterets input og output. 4 3. Konsolidering og videreudvikling
Læs mereHvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne
Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.
Læs mereUNDERSØGELSE AF FOLKESKOLENS SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDSFORUM FOR SOCIALT ANSVAR OG SKOLELEDERFORENINGEN
UNDERSØGELSE AF FOLKESKOLENS SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDSFORUM FOR SOCIALT ANSVAR OG SKOLELEDERFORENINGEN JUNI 217 1 OM UNDERSØGELSEN I forbindelse med projekt Folkeskolen.Vores.Hele livet har
Læs mereERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER PIXI-UDGAVE
ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs mereNotat: kommissorier for SSP organisationens parter
Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereVIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE
PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereIndustrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
Industrien som karrierevej Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Samarbejde med 10 klasse Baggrund Industriens samarbejde med 10
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereKvalitetspatruljen. Baggrund Formål Principper Organisering Aktiviteter Skolebesøg program og tidsplan Opfølgning
Kvalitetspatruljen Baggrund Formål Principper Organisering Aktiviteter Skolebesøg program og tidsplan Opfølgning Lisbeth Mulvad og Hjørdis Dalsgaard, Undervisningsministeriet Side 1 Baggrund Et led i flerårsaftalen
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereMuseernes undervisningspraksis
Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018 NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2019 Museernes undervisningspraksis En national
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereInterviews: 1-5-vurderinger
REFERAT Interviews: 1-5-vurderinger Hovedpunkter fra og præsentation af 1-5-vurderinger fra områdebesøg November, 016 www.qvartz.com COPENHAGEN Ryesgade 3A 00 Copenhagen N Denmark T: +5 33 17 00 00 STOCKHOLM
Læs mereAdministrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.
Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mere2.1.2 Lærlingekoordinator
2.1.2 Lærlingekoordinator AUU Job- og Ungeindsats Ungeindsats Kontonr.: 3140305005 Budget ændring 0,500 1,000 1,000 1,000 Vedrørende lærlingekoordinator afsættes 0,500 mio. kr. i 2020 svarende til 1 årsværk,
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereNTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereFremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mereEn systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål
En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til
Læs merePPR s udviklingsstrategi - kommissorium
PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereHvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012
Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereErhverv i Skolen. Udviklingsplan 2019/2020 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2018/2019 1/11
Erhverv i Skolen Udviklingsplan 2019/2020 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2018/2019 1/11 Indholdsfortegnelse Opfølgning på mål og indsatser 2018/2019... 3 Indsatser 2019/2020... 6 Baggrund for indsatser
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereOplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereKortlægning forud for udvikling
Kortlægning forud for udvikling af SSPuddannelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i o Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mereKompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder
Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget har defineret et tæt samarbejde med virksomhederne, som ét
Læs mereUTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle
UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og
Læs mereHerlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats
Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereVejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg
Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg
Læs mereÅben Skole med Fokus på Erhvervsliv. Udviklingsplan 2018/2019 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2017/2018 1/12
Åben Skole med Fokus på Erhvervsliv Udviklingsplan 2018/2019 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2017/2018 1/12 Indholdsfortegnelse Opfølgning på mål og indsatser 2017/2018... 3 er 2018/2019... 7 Baggrund
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereEt stærkt samarbejde. mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune. Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde
Et stærkt samarbejde mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde Forord Mange virksomheder i Horsens Kommune oplever mangel
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mere