LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO
|
|
- Victor Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1
2 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV
3 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O OG 3. KLASSE GÅR I SKOLE FRA
4 PÆDAGOGERNE FRA SFO'EN DELTAGER I EN FAST KLASSE GENNEM HELE SKOLEÅRET. RULLER MED BØRNENE OP, SÅ DE ER "DEN RØDE TRÅD" 4
5 KOMMUNIKATION PRÆSENTATIONSOPGAVE I KOMMUNIKATION 5
6 TO KOMMUNIKATIONSMODELLER 6
7 TRANSMISSIONSMODELLEN (ÅRSAG VIRKNING) 7
8 KOMMUNIKATION SOM RELATIONSBESTEMTE HANDLINGER: LAD VÆRE MED AT FORSØGE AT GØRE UFORSTÅELIG ADFÆRD MERE FORSTÅELIG VED AT DRAGE SLUTNINGER FRA EN PERSONS ADFÆRD TIL PERSONENS SIND. BESTEMTE HANDLINGER KAN IKKE FORSTÅS I ET TOMRUM. KIG HELLERE PÅ, HVORDAN PERSONENS HANDLINGER UDSPRINGER AF RELATIONER OG KONTEKST 8
9 DEN PRAGMATISKE KOMMUNIKATIONSTEORIS FEM AKSIOMER (GRUNDSÆTNINGER) DET ER UMULIGT IKKE AT KOMMUNIKERE ENHVER KOMMUNIKATION HAR BÅDE ET INDHOLDS- OG ET RELATIONSASPEKT RELATIONENS KARAKTER AFHÆNGER AF, HVORDAN AKTØRERNE PUNKTUERER RÆKKEFØLGEN AF BUDSKABER MENNESKER KOMMUNIKERER BÅDE DIGITALT (VERBALT)OG ANALOGT (NONVERBALT) ALLE UDVEKSLINGER AF KOMMUNIKATION ER ENTEN BASERET PÅ LIGHEDER (SAMME POSITION) ELLER FORSKELLE (FORSKELLIGE POSITIONER) 9
10 INDHOLD OG RELATIONER I KOMMUNIKATION Indholdet set fra A s synspunkt C: Det fælles tredje Metakommunikation Indholdet set fra B s synspunkt A s opfattelse af sig selv og af B A: Den ene Relationen Forholdet mellem parterne B: Den anden B s opfattelse af sig selv og af A 10
11 PUNKTUERING AF BUDSKABER A SIGER B SIGER A SIGER B SIGER A SIGER B SIGER A S PUNKTUERING B S PUNKTUERING fredag, september 6, 2013 Dias 36 11
12 DEN DYADISKE (= MELLEM TO PERSONER ) KOMMUNIKATIONSMODELS MANGLER DEN DYADISKE KOMMUNIKATIONSMODEL KAN IKKE BESKRIVE KOMPLEKSITETEN I STØRRE SOCIALE SYSTEMER NÅR ANTALLET AF AKTØRER ØGES, SKER DER IKKE KUN KVANTITATIVE ÆNDRINGER I KOMMUNIKATIONSMØNSTRENE, DER SKER OGSÅ KVALITATIVE ÆNDRINGER, FX ER ET BEGREB SOM KOALITION IRRELEVANT, NÅR TO PERSONER TALER SAMMEN, MENS DET ER RELEVANT, NÅR MERE END TO PERSONER TALER SAMMEN KOMMUNIKATIONSFELTET, INDEHOLDENDE ANTALLET AF AKTØRER, MÅ AFGRÆNSES FOR AT FORSTÅ KOMMUNIKATIONEN DER ER BÅDE TILSYNELADENDE MODTAGERE OG MEDMODTAGERE AF KOMMUNIKATIONEN MEDMODTAGERE BEHØVER IKKE AT VÆRE TIL STEDE FOR AT VÆRE DELTAGERE I KOMMUNIKATIONEN DET ER NØDVENDIGT AT IDENTIFICERE BEGGE TYPER MODTAGERE FOR AT FORSTÅ KOMMUNIKATIONEN 12
13 SKRIFTLIG KOMMUNIKATION SKRIFTLIG KOMMUNIKATION ER UUNDGÅELIG OG NØDVENDIG I ORGANISATIONER SKRIFTLIGHEDEN STIGER MED STØRRELSE OG KOMPLEKSITET DA SKRIFTLIG KOMMUNIKATION NÆRMEST PER DEFINITION ER ENVEJSKOMMUNIKATION, GIVER DEN LET ANLEDNING TIL MISFORSTÅELSER SKRIFTLIG KOMMUNIKATION VIL ALTID BLIVE LÆST IND I MODTAGERENS OPFATTELSE AF RELATION OG KONTEKST SKRIFTLIG KOMMUNIKATION ER VELEGNET TIL KLARE OG ENKLE BESKEDER SAMT POSITIV FEEDBACK KOMPLEKSE BUDSKABER OG NEGATIV FEEDBACK BØR ALTID GIVES ANSIGT TIL ANSIGT OG SOM TOVEJSKOMMUNIKATION 13
14 Diskussionsopgave HVILKE FORDELE OG HVILKE ULEMPER GIVER DET AT ANSKUE KOMMUNIKATION SOM TRANSMISSION AF INFORMATIONER? HVORDAN ARBEJDER DU MED AT SIKRE EFFEKTIV KOMMUNIKATION I DIT LEDELSESARBEJDE? HVORDAN KAN DU ANVENDE DE FEM AKSIOMER TIL INSPIRATION I DIT LEDELSESARBEJDE? HVOR OFTE OG HVORDAN METAKOMMUNIKERER DU MED ANDRE? GIV EKSEMPLER FRA EGEN PRAKSIS 14
15 DU SIGE IKKE DET DU SIGER. DU SIGER DET DER BLIVER HØRT 15
16 MAN KAN IKKE IKKE KOMMUNIKERE DERFOR ER DET VIGTIGT AT VI HELE TIDEN ER OPMÆRKSOMME PÅ KROPSSPROG, GESTIK OG MINMIK NÅR VI ER I DIALOG MED KOLLEGER OG FORÆLDRE. 16
17 DET SETE AFHÆNGER AF ØJET SOM SER 17
18 HVAD ER KERNEOPGAVEN I DIN SFO? VIGTIGT AT VÆRE BEVIDST OM EGNE VÆRDIER 18
19 OPSAMLING PÅ KERNEOPGAVERNE 19
20 SAMARBEJDE ØVELSE I SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION 20
21 KORTET ER IKKE TERRÆNET VERDEN SER FORSKELLIG UD I FORHOLD TIL HVOR MAN STÅR OG KIGGER PÅ DEN 21
22 KONTROLCIRKEL 22
23 SWOT ANALYSE STÆRKE SIDER (STRENGHTS) hvad fungerer godt i dag? Hvad er mine/vores stærke sider i dag i forhold til opgaven? SVAGE SIDER (WEAKNESSES) hvad fungerer mindre godt i dag? Hvad kunne være bedre? Hvad er mine/ vores svage sider i forhold til opgaven? MULIGHEDER (OPPERTUNITIES) hvilke "medspillere" er der til løsning af opgaven? Hvilke muligheder er der assistance? Er der andre som laver noget tilsvarende? TRUSLER (TREATS) hvilke forhindringer kan der opstå i forbindelse med løsningen af opgaven? Hvad kan jeg gøre for at komme udenom disse forhindringer? 23
24 FORANDRING AF FØRSTE ELLER ANDEN ORDEN FORANDRING AF FØRSTE ORDEN EN FORANDRING INDEN FOR DET EKSISTERENDE SYSTEMS RAMMER FORANDRING AF ANDEN ORDEN EN FORANDRING AF HELE SYSTEMET, DVS. EN KVALITATIV FORANDRING AF BÅDE TANKEMØNSTRE, VIRKELIGHEDSOPFATTELSE OG HANDLINGER 24
25 FORANDRING MED UDGANGSPUNKT I KURT LEWINS TANKEGODS OPTØNING AF SYSTEMET BEVÆGELSE AF SYSTEMET * INDFRYSNING AF SYSTEMET 25
26 De grundlæggende byggesten for en positiv forandring TANKE Mening Den rationelle dimension Forpligtelse FØLELSE Den emotionelle dimension * Handlekraft Muligheder og evnen til at føre ting ud i livet VILJE 26
27 PERSONLIG MODSTAND PÅ TRE NIVEAUER RATIONEL MODSTAND "JEG FORSTÅR DET IKKE! EMOTIONEL MODSTAND "JEG KAN IKKE LIDE DET!" PERSONBÅRE MODSTAND "JEG HAR IKKE TILLID TIL DIG! * 27
28 GRØN BANE. SORT BANE TÆNKER FØLER HANDLER TÆNKER FØLER HANDLER 28
29 TRE PERSPEKTIVER PÅ FORANDRINGER DET ANALYTISK-RATIONELLE PERSPEKTIV PROCES-PERSPEKTIVET DEN POLITISKE ÆNDRINGSSTRATEGI 29
30 EN OPSKRIFT I 11 TRIN: SÅDAN UDVIKLER MAN ORGANISATIONSKULTUREN START MED AT IDENTIFICERE OG BESKRIVE JERES KERNEKULTUR HERUNDER LEDELSESKULTUREN SKAB EN VISION FOR DEN FREMTIDIGE KULTUR KLARLÆG DE STRATEGISKE MÅL MED DE ØNSKEDE FORANDRINGER DEFINER DE FORANDRINGER, SOM KAN UNDERSTØTTE DE STRATEGISKE MÅL, OG SØRG, FOR AT DE UNDERSTØTTER VISIONEN. AFKLAR, HVILKE FORANDRINGER DER ER NØDVENDIGE - OG MULIGE. KORTLÆG AFSTANDENE TIL NUVÆRENDE OG DEN ØNSKEDE KULTUR VED HJÆLP AF EN GAP- ANALYSE. AFPRØV DE ØNSKEDE ÆNDRINGER GENNEM PILOTPROJEKTER. UNDERSØG FORANDRINGSPARATHEDEN I ORGANISATIONEN. LÆG ET PROGRAM FOR DE ØNSKEDE FORANDRINGER MED MILEPÆLE, MÅL OG DELMÅL. LAV EN UDFØRLIG IMPLEMENTERINGSPLAN OG IVÆRKSÆT DEN. UDVIKL OG GENNEMFØR ET LEDELSESPROGRAM FOR AT UDVIKLE DEN ØNSKEDE LEDELSESADFÆRD OG FOR AT UDRUSTE LEDERE TIL AT DRIVE FORANDRINGERNE OG TJENE SOM FORANDRINGSAGENTER. KOMMUNIKER LØBENDE OG MÅLRETTET TIL ALLE INTERESSENTER MÅL SUCCES I FORHOLD TIL DE OPSTILLEDE MÅLSÆTNINGER. 30
31 VALG AF OVERORDNET DESIGN Processtrategi Eksperimenterende Linjechefstrategi Projektstrategi * Analyserende Ekspertstrategi Tid 31
32 FORDELE OG ULEMPER VED ÆNDRINGSSTRATEGIERNE Ekspertstrategi Fordele Nøgtern analyse Logiske løsninger Belaster ikke interne ressourcer Ulemper Ingen forankring i organisationen Negativt signal (vi kan ikke klare opgaven selv) Ingen uddannelsesværdi Projektstrategi Samler engagerede medarbejdere Muliggør tværgående løsninger Forankring isoleres fra basisorganisationen Der opstår let skjulte magtkampe Linjechefstrategi Forandringer integreres med den daglige drift Klar ansvarsplacering Driften vinder let over udvikling Linjechefen bliver flaskehals Processtrategi Aktiverer og udvikler et stort antal medarbejdere Forandringer forankres i målgrupperne Åbner for politiske spil Ressource- og tidskrævende 32
33 PROCES-PERSPEKTIVET FOKUS PÅ INTERPERSONELLE FORHOLD SÅSOM KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE, FUNKTIONER OG ROLLER, NORMER OG GRUPPEADFÆRD, PROBLEMLØSNING OG BESLUTNINGSTAGEN, LEDELSE OG AUTORITET, KULTUR OG TRADITIONER FOKUS PÅ PROCESKONSULTATION OG FACILITERING AF INDIVIDUELLE OG GRUPPEPROCESSER 33
34 TI BUD OM PROCESKONSULTATION FORSØG ALTID AT VÆRE HJÆLPSOM VÆR ALTID I KONTAKT MED VIRKELIGHEDEN HER OG NU VÆR I KONTAKT MED DIN UVIDENHED ALT, HVAD DU GØR, ER EN INTERVENTION (HUSK RESPEKTEN FOR UDGANGSPUNKTET) DET ER "KLIENTEN", DER EJER PROBLEMET OG LØSNINGEN GO WITH THE FLOW FØLG "KLIENTENS" MOTIVATION OG FORANDRINGSPARATHED TIMING ER ALTAFGØRENDE VÆR KONSTRUKTIVT OPPORTUNISTISK MED KONFRONTERENDE INTERVENTIONER ALT ER DATA. DER VIL ALTID OPSTÅ FEJL, OG DE ER EN KILDE TIL LÆRING HVIS DU ER I TVIVL SÅ DEL DET MED ANDRE 34
35 DISKUSSIONSSPØRGSMÅL HVORDAN SIKRER MAN, AT EN GIVEN FORANDRING GIVER MENING FOR DEM, DER SKAL GENNEMFØRE DEN? HVORDAN SKABER MAN FORPLIGTELSE TIL AT FÅ FORANDRINGEN FULDFØRT OG FORANKRET I HVERDAGEN OGSÅ EFTER, AT FORANDRINGEN ER OVERSTÅET? HVORDAN GØR MAN SIG SELV OG SINE KOLLEGER MERE HANDLEKRAFTIGE? HVIS I SKULLE KOMME MED ET GODT RÅD OM OVENSTÅENDE TRE SPØRGSMÅL, HVORDAN SKULLE DET RÅD SÅ LYDE? 35
36 DU KAN IKKE FORANDRE ANDRE. DU KAN KUN FORANDRE DIG SELV VI ER HELE TIDEN HINANDENS FORUDSÆTNINGER FOR AT HANDLE 36
37 SFO LEDEREN SOM EN DEL AF LEDELSEN? HVOR MANGE AF JER HAR AFTALER OM FASTE MØDER? 37
38 HVAD ER DET SFO LEDEREN KAN BYDE IND MED I LEDELSESTEAMET? 38
39 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING 39
40 MED FOLKESKOLEREFORMEN KOMMER EN NY AKTIVITET - DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING. DEN SKAL SIKRE, AT ELEVERNE MØDER ENDNU FLERE FORSKELLIGE MÅDER AT LÆRE PÅ, AT DE HAR TID TIL FAGLIG FORDYBELSE, OG AT DE FÅR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED ET BREDERE UDSNIT AF DERES EVNER OG INTERESSER. DET SKAL BIDRAGE TIL AT HÆVE DET FAGLIGE NIVEAU. UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING LIGGER UD OVER UNDERVISNING I FAGENE. TIDEN TIL UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SKAL BRUGES TIL AT SUPPLERE OG UNDERSTØTTE UNDERVISNING I FAGENE. 40
41 DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SKAL GIVE PLADS TIL, AT SKOLERNE I HØJERE GRAD ARBEJDER MED KOBLING AF TEORI OG PRAKSIS. UNDERVISNINGEN SKAL OGSÅ I HØJERE GRAD INDDRAGE SITUATIONER FRA DAGLIGDAGEN SOM ELEVERNE GENKENDER, OG DERFOR OPLEVER SOM RELEVANTE OG INTERESSANTE. 41
42 LÆRERE, PÆDAGOGER OG PERSONALE MED RELEVANTE KVALIFIKATIONER KAN VARETAGE DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING. PÆDAGOGERNES KOMPETENCER KAN FOR EKSEMPEL VÆRE SÆRLIG RELEVANTE, NÅR ELEVERNE HAR AKTIVITETER, DER VEDRØRER DERES ALSIDIGE UDVIKLING OG TRIVSEL, MENS DET ER LÆRERNE, DER SKAL SIKRE SAMMENHÆNG TIL DEN UNDERVISNING, DER FINDER STED I DE FORSKELLIGE FAG. 42
43 DET ER IKKE PROBLEMET DER ER PROBLEMET, MEN MÅDEN DU TÆNKER OG TALER OM PROBLEMET PÅ 43
44 DEN ENKELTE HAR ALDRIG MED ET ANDET MENNESKE AT GØRE UDEN AT HAN HOLDER NOGET AF DETS LIV I SIN HÅND 44
Kultur og kulturledelse i virksomheder
Kultur og kulturledelse i virksomheder Hvem er jeg Arbejdet med erhvervspsykologiske problemstillinger siden 2007. Specialist i det nyeste inden for kognitive tilgange. Har arbejdet i mere end 200 virksomheder
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereLarge-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014
Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereT R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V
T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence
Læs mereKommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel
Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereImplementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis
Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereUddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.
NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereLEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6
LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereLean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.
Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret
Læs mereBliv verdens bedste kommunikator
Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereLedelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereArbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015
Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Hvad skal vi igennem i dag Rammerne for SU/MED-arbejdet Relationer og tillid Indflydelse SIDE 2 Rammerne for SU/MED-arbejdet Indflydelse
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereGØR JERES LEDELSE TIL ET
GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereRejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller
Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereStrategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer
Strategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer At rekruttere, udvikle og fastholde ledere og medarbejdere er en langsigtet opgave og i praksis en stor udfordring i mange offentlige virksomheder.
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereTænkestilsanalyse - en kort introduktion
Tænkestilsanalyse - en kort introduktion - et intuitivt (selv)ledelsesværktøj til effektiv kommunikation 1 Alt er tilsyneladende symmetrisk -men det drejer sig om dominans Kroppen er symmetrisk to arme
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereLederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereImplementering af projekter
Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man
Læs mereV/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759
Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereTrivselsmåling - Elever - november 2015
Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereOm organisationsændringer og reaktioner herpå
Om organisationsændringer og reaktioner herpå mine erfaringer og gode råd v. Steen Vidø, Mercuri Urval A/S Agenda Om forandringer og reaktioner herpå Jeres konkrete situation vilkår og muligheder At skabe
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?
Læs mereKlubudviklingsprojekter
Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?
Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation
Læs mereKongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereVurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014
Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereTalentets (med)ansvar for egen udvikling og realisering af potentiale
Talentets (med)ansvar for egen udvikling og realisering af potentiale DEL 1 Klubbens perspektiv Proces mod målet Handlekraft Struktur/ Principper Udvikling af Talenter 0l Champions League SE modellen Agenter
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mere