Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen) Tema-aften den 1. februar 2012 Hensigten med temaaften er at få flere af de implicerede parter inddraget i processen omkring ansættelse af en kommende leder. Aftenen skal give anledning til at få skabt større opmærksomhed om betydningen af ledelse og få kvalificeret grundlaget for ansættelse af en ny leder. Aftenens oplæg og drøftelser skaber ikke nødvendigvis enighed, men forhåbentlig et bedre og bredere grundlag for ansættelse af en leder med relevante kompetencer til skolen. Det blev understreget, at det ikke mindst handler om at klæde ansættelsesudvalgets medlemmer på til den forestående proces omkring ansættelsen. Selv om vi tillægger referaterne stor betydning blev det pointeret, at samtalerne på aftenen bør ses som et væsentligt element i processen at lytte til hinandens synspunkter og forventninger er i processen et mål i sig selv. I oplægget blev der sat fokus på ledelsens opgave i spænd mellem politikere, forældre og medarbejdere. Mangfoldigheden og kompleksiteten i ledelsesopgaven var det gennemgående tema, som baggrund for drøftelse af aktuelle ledelsesopgaver og udfordringer på Skovsgårdsskolen og Tranum Skole. Der blev i drøftelserne sat fokus på spørgsmål som: Hvad er aktuelt de største ledelsesmæssige udfordringer på den nye skole? Hvilke aspekter af ledelsesopgaven opfatter I som særligt vigtige? 1

2 Hvilke kvalifikationer og mere personlige kompetencer ser I gerne hos en kommende leder? - hvad skal lederen være god til? Tilbagemelding fra aftenen Jeg har redigeret tilbagemeldingerne i forhold til spørgsmålene. D.v.s at nogle af tilbagemeldingerne på pkt. 1 er inddraget i punkt 3. osv. 1. Hvad er aktuelt de største ledelsesmæssige udfordringer på den nye skole? Samarbejdet mellem de to skoler. At skabe en sammenhængende skole med et fælles værdisæt/grundlag, der i praksis er på de 2 forskellige lokaliteter, set i lyset af, at vi ikke går efter en ensrettet skole, men at kunne beholde hver skoles særegen og det de nu engang er gode til. Fordele lærerressourcerne mht. linjefag, eller tilsvarende kompetence, så det lærerne kun underviser i deres fag. Se fremad og skabe en "fremtidssikret" (hvilket man ikke kan) skole med moderne faciliteter. Være med til at sætte tonen i tiden inklusions-fokus og sætte muligheder op for det. Være med til at skabe rammer for lærernes mulighed for refleksion over praksis (skabe rum til læring) Være med til at bygge/opretholde et godt arbejdsmiljø. At udøve ledelse ved at stå på to ben - leder på skolen (ene ben) og være med i lederkredsen (udenfor skolen) Se det strategiske sigte og være med til at udmønte det, f.eks. skole-it. Demokratisk ledelse vigtig leder skal ikke bare rende rundt og ville have ret bare fordi. Skal kunne finde det fælles og skabe en demokratisk virksomhed. Få økonomien til at hænge sammen, samtidig med at skolen leverer en undervisning som lærere og forældre kan stå inde for. Stå i spidsen for at levere en god undervisning for elever med særlige behov. Kunne stikke en finger i jorden og se tingene an uden nødvendigvis at skulle ændre alt. Synlighed og tydelig som leder. At kunne kommunikere ud hvad det er skolen står for. Møde op til f.eks. forældremøder og melde ud, hvad vi står for 2

3 Kvaliteten af undervisningen skal også være på plads. Lederens ansvar, at lærerne er kvalificeret At skabe én ny fælles organisation At skabe en - vi kultur, én fælles skole At skabe et stort fællesskab At turde gøre op med plejer begrebet - aflive begrebet så vi kan komme videre At intet er umuligt før end det er afprøvet - alt kan lade sig gøre At være innovativ og eksperimenterende At se ledelse som et fag og at ville det At have en anerkendende og ressource orienteret tilgang At skabe en vi kultur med plads til genkendelse af det gamle fra begge kulturer. Sammenfattende om de aktuelt største ledelsesmæssige udfordringer Et særligt forhold, som kom frem i drøftelserne af forventningerne til den kommende skoleleder, er ønsket om at sætte fokus på at skabe en ny organisation med afsæt i de to gamle skoler Skovsgårdskolen og Tranum Skole. Der efterspørges i den forbindelse bl.a. udfordring af den eksisterende organisation og dennes kultur turde gøre op med plejer intet er umuligt og innovation og kreativitet. Samtidigt ønskes også at det gamle fra de to skoler kan genkendes. På den lidt længere bane, men samtidigt også et umiddelbart vigtigt forhold, som den kommende skoleleder forventes at sætte fokus på, er medarbejdernes egne læring og udvikling. Et forhold, som i denne sammenhæng forventes, at blive et særligt anliggende er, at understøtte udviklingen af en professionel kultur, hvor refleksion ift. den pædagogiske praksis bliver et grundlæggende element i lærer- og pædagogteamenes udvikling. Udvikling af teamsamarbejdet bliver således en vigtig vej at går, når den nye skole som en del af skolevæsenet skal medvirke til en udvikling, hvor flere elever bliver inkluderet i skolen. 3

4 2. Hvilke aspekter af ledelsesopgaven opfatter I som de vigtigste? Besvarelsernes skal ses på baggrund af beskrivelsen af de mere generelle ledelsesopgaver i arbejdspapiret den personalemæssige, den pædagogiske, den strategiske og administrative del af ledelsesopgaven. En gruppe skriver: De kan ikke stå alene. Er der skævvridning på en af dem, så kan alt det andet vælte. Det vigtigste er, at man har et komplementært ledelsesteam der fælles kan avne så bredt, at nå om det hele, samtidig med at de kan sparre med hinanden i en refleksiv, lærende proces. Kan ikke få en der kan alle 4 til fulde. Personen findes ikke. Økonomi behøver ikke nødvendigvis at være lederens spidskompetence, men opgaven forventes løst af andre i ledelsesteamet Personaleledelse bør ligge højt. At få det bedste ud af folk. Ekstern ledelse også højt, ellers får man det svært i det system man opererer og samarbejder med Vigtigt man ikke ender med en blind arm, så er det meget svært. Personaleledelse er meget meget vigtig. Flere ledere giver flere personer man ud fra personlig præference som ansat kan vælge at gå til. Den pædagogiske og personale-mæssige side er de vigtigste. Som ansat kan personaleledelse være meget vigtig - det giver ro og overskud til at løfte det daglige arbejde. En anden gruppe skriver: At pædagogisk ledelse skal vægtes højt At personale ledelse skal vægtes højt At ville være leder af hjertet-autentisk for alle : børn, elever, forældre og medarbejdere At sætte sig til rådighed At give personalepleje At udvikle nye metoder og sælge skolen ud ad til At kunne mestre den svære samtale på alle niveauer. At være én del af og synlig i nærmiljøet. At kunne rumme alle At være anerkendende og ressourceorienteret tænkende At kunne skabe et læringsrum på alle niveauer og for alle At turde stå ved sin meningers mod 4

5 At kunne kommunikere på alle niveauer At turde være leder At have erfaring og uddannelse inden for ledelse At være empatisk Som overordnet skoleleder forventes man at kunne processen udvikling af ledelsesteamet og være i stand til at skabe legitimitet i forhold til denne proces med inddragelse af ledelsesteamets medlemmer. Ledelsesteamets udvikling vil have et særligt fokus dels som et læringsrum for ledelses og dennes facilitering af medarbejdernes læring og udvikling. 3. Hvilke kvalifikationer og mere personlige kompetencer ser I gerne hos en kommende leder? Samlet set prioriterede grupperne nedenstående kompetencer hos den kommende leder: relationelle forståelse tillidsvækkende rodfæstet under pres. konfronterede intervention insisterende delegerende Hvad skal lederen være god til? Flere grupper fokuserer allerede i første drøftelse på en lang række faglige og mere personlige kompetencer. Grupperne skriver bl.a.: - At træffe beslutninger også upopulære beslutninger At turde være leder At kunne inspirere, motivere og udfordre At udvise tillid og respekt for andre At være god til at skabe relationer 5

6 Skolechefens sammenfatning og vurdering Alle kan være medfortolkere af gruppernes tilbagemelding, som her er fremlagt. Aktuelle opgaver Det er min tolkning, at de aktuelle mere konkrete ledelsesmæssige udfordringer på Skovsgårdskolen og Tranum Skole handler om, at udvikle en ny skole med afsæt i de gamle skoler. Efter et år med fælles ledelse af Skovsgårdskolen og Tranum Skole, er det fortsat en væsentlig udfordring at have fokus på etableringen af en skole, som formelt finder sted i skoleåret 2012/13. Ledelsesmæssigt forventes facilitering af ledelsesteamets udvikling og samtidigt også en revurdering af de ledelsesmæssige opgaver i teamet. Generelle opgaver Der er udbredt fokus på den pædagogiske og personalemæssige del af ledelsesopgaven. Det er min tolkning, at der efterspørges en leder, der også vil udfordre de eksisterende kulturer i et anerkendende perspektiv, hvor plejer forventes at blive udfordret. En leder, der kan se muligheder frem for begrænsninger og vil medvirke til at skabe innovation og kreativitet, når skolen løser sin opgave. Der er samtidig en fælles opmærksomhed om betydningen af samspillet med eksterne parter, forældre, politikere og forvaltning. Formuleringerne om betydning af samarbejde med forvaltning og skolebestyrelse om formulering og realisering af skolepolitiske mål og konkrete indsatsområder og betydningen af at dokumentere skolens arbejde i forhold til politikere, forældre og en bredere offentlighed går igen i tilbagemeldingerne. Lederen forventes, at praktisere ledelsesgrundlaget for Undervisning og Fritid, som har sit afsæt i det fælles ledelsesgrundlag for Jammerbugt Kommune. 6

7 Faglige og personlige kompetencer Ud over forventninger om faglig pædagogisk kompetence er der et righoldigt bud på forventninger af mere personlig karakter. Ansættelsesudvalget bør være undersøgende på de mere personlige kompetencer. En leder, der kan være synlig internt og eksternt med gode relationelle kompetencer vil have gode muligheder for at skabe sig legitimitet hos såvel forældre som medarbejdere. Michael Stilling 7