Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
|
|
- Anne Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11
2 Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Som et selvstændigt led i landsevalueringen af de boligsociale helhedsplaner med bevilling I , er det fra Landsbyggefondens side besluttet, at alle projekter/helhedsplaner, som modtager støtte fra Landsbyggefonden, en gang årligt skal indsende et selvevalueringsskema til Landsbyggefonden. Datoen for dette er hvert år den 1. oktober. De enkelte skemaer vil blive registreret og bearbejdet og vil indgå i en central opsamling af erfaringer. Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har udarbejdet nærværende skabelon til selvevalueringsskemaerne og rådgiver helhedsplanerne om udfyldelse af skabelonerne. I dette notat introduceres først principper og centrale begreber i skabelonen, som er en forudsætning for forståelsen og udfyldelsen af skabelonen. Derefter gennemgås en mere konkret vejledning i brugen af skabelonen. Om skabelonen Formålet med skabelonen er, at den skal danne ramme for en ensartet selvevaluering af aktiviteterne i helhedsplanerne. Det muliggør, at der kan skabes et centralt overblik og datamateriale til en generel vurdering af resultater i helhedsplanerne. Selvom fokus i skabelonen er på dokumentation af resultater, kan den med fordel også benyttes til projektstyring og projektledelse. Det er første gang, det er forsøgt at lave en systematisk indberetning af resultater fra hele landets boligsociale helhedsplaner. Det er en stor udfordring at lave en skabelon, som er tilpas enkel og samtidig giver mening for aktørerne i helhedsplanerne. Vi er klar over, at det også er en stor udfordring for jer, der skal udfylde skabelonen, at få de ofte mange og komplekse aktiviteter til at passe ind i et forenklet skema. Derfor vil vi gerne bede jer om at se det som et stykke udviklingsarbejde, hvor I er velkomne til at komme med input undervejs. Vi vil også gøre jer opmærksomme på, at vi ikke forventer, at I kan dokumentere alle jeres aktiviteter og resultater. Det drejer sig derfor om at skære ind til benet og finde frem til de resultater, det er vigtigst at dokumentere. Det er mulighedernes kunst. Det største arbejde med skabelonen ligger i den første indberetning. Det er her, sammenhænge mellem aktivitet og endemål samt de enkelte trin på vejen, skal tænkes igennem. Det er ligeledes i den første indberetning, at der skal lægges en plan for, hvordan dokumentationen for resultaterne undervejs i processen skal fremskaffes (det kommer vi mere ind på senere). Når I først har fået lavet det store forarbejde, bliver indberetningerne nemmere de efterfølgende år. Her vil indberetningerne hovedsageligt dreje sig om at indsende konkrete resultater.
3 Indberetningerne skal ske på aktivitetsniveau Overordnet kan man se helhedsplanernes indsatser og resultater som opdelt i tre niveauer: den overordnede helhedsplan, de forskellige indsatsområder og de konkrete aktiviteter indenfor de enkelte indsatsområder. I boksen nedenfor ses eksempler på indsatsområder og eksempler på aktiviteter. Eksempler på indsatsområder: - Børn og unge - Beskæftigelse - Sundhed - Det sociale liv i boligområdet - Imagepleje - Beboerdemokrati Eksempler på aktiviteter: - Fritidsjobsformidling - Fremskudt beskæftigelse - Kostvejledning - Sommerfest - Pressestrategi - Visionsseminar Det er tanken at skabelonen skal dokumentere resultaterne for hovedaktiviteten under hvert indsatsområde. Dvs. den aktivitet, som I anser for at være den bærende aktivitet for indsatsområdet. Såfremt helhedsplanen indeholder 4 indsatsområder, som f.eks. en børne- og ungeindsats, en imageindsats, en beskæftigelsesindsats og en hærværksindsats, skal der udfyldes i alt 4 skabeloner indeholdende den respektive hovedaktiviteten fra hvert indsatsområde. Forandringsteorien ganske kort Skabelonen er bygget op omkring tankerne i den forandringsteoretiske tilgang, hvor sammenhænge mellem aktivitet og endemål fremlægges, og hvor de enkelte trin på vejen mod endemålet tydeliggøres. Forandringsteorier kan være meget komplekse, og vi vil derfor gerne understrege, at skabelonen blot er inspireret af tilgangen. Skabelonen er temmelig forenklet i sin form, da det er CFBU s vurdering, at en forenkling kan lette arbejdet med at indberette i en travl hverdag. Forandringsteorien bruges til at tydeliggøre de forestillinger man har om, hvordan en aktivitet hænger sammen med den effekt, man ønsker at opnå. Udgangspunktet i forandringsteorien er, at en aktivitet bør bygge på en årsagsvirknings-sammenhæng, hvor de trin man tager i aktivitetsperioden logisk følger hinanden. Ved at dele aktiviteten op i trin og udtænke indikatorer og succeskriterier for hvert enkelt trin, sikres det, at der løbende kan indhentes og afrapporteres dokumentation for aktivitetens resultater. 2
4 Optimalt bør man ved aktivitetens start opstille en forandringsteori. Her starter man så at sige bagfra med at tage udgangspunkt i det mål, man ønsker at opnå på lang sigt. Ud fra det langsigtede mål tænker man bagud og finder frem til en række af forandringer, som er krævet for, at man i sidste ende når det opsatte endemål. Hermed er aktiviteterne det sidste, man forholder sig til. På den måde sikrer man, at det er målet der bestemmer, hvilken aktivitet, man igangsætter og ikke aktiviteten, der bestemmer hvilke mål, man kan have. I de igangværende helhedsplaner vil en del af aktiviteterne allerede være sat i gang, og det vil derfor ikke være muligt at være helt tro mod forandringsteoriens principper om at tage udgangspunkt i endemålet. Alligevel giver det god mening at arbejde med forandringsteoriens fokus på årsag-virknings-sammenhænge, da en bevidsthed om hvilke trin i aktiviteterne, der skal føre til de ønskede resultater, er en forudsætning for at kunne lave en god plan for selvevaluering og dokumentation. Samtidig vil det være en god anledning til at overveje, om målene er både relevante og realistiske i forhold til aktiviteten. Når den logiske sammenhæng mellem aktivitetens trin på vejen og endemål er udarbejdet, tilføjes der indikatorer og succeskriterier til de enkelte trin i skabelonen. Indikatorer: Hvordan kan jeg måle om aktiviteten virker? Indikatoren er det, der måles på for at se, om den ønskede forandring er indtruffet. Her skal man altså tænke på, hvad der kan være et tegn på den ønskede forandring. Der er især to principper, der er vigtige, når man skal udvikle gode indikatorer. For det første er det vigtigt at overveje grundigt, om den indikator, man har fundet frem til, er et godt udtryk for det, man vil måle. For det andet er det vigtigt at finde frem til en indikator, som det er muligt at måle på. Det betyder, at man skal finde en indikator, der kan kvantificeres, dvs. det kan tælles eller vejes. Det kan være oplysninger om antal, andel, hyppighed og udgifter. Eksempelvis kan tryghed ikke i sig selv måles, men derimod kan antal borgere, der føler sig trygge måles. Eksempler på indikatorer: 1) I en helhedsplan ønsker man med en lektiehjælpscafé at opnå, at børnene i boligområdet opnår bedre boglige kompetencer. Et trin på vejen er, at flere børn får lavet deres lektier. Indikatoren bliver for dette trin antallet af børn, som får lavet deres lektier i caféen. 2) I en helhedsplan ønsker man at opnå en større tryghed blandt beboerne ved at sætte gadelygter op og skære buske ned. Antallet af beboere som i et 3
5 spørgeskema angiver at de føler sig trygge i området kan være en indikator for målet. Succeskriterier: hvor langt skal vi være nået hvornår? Når indikatorerne er valgt, skal man tage stilling til, hvilken grad af udvikling der kan forventes for hver enkelt indikator. Hvor stor forandring kan man forvente indenfor et bestemt tidsrum? Hvor stor en reduktion i boligafdelingens udgifter til udbedring af hærværk forventes der, og hvornår skal det være sket? Hvor mange flere beboere skal føle sig trygge i området, og hvornår skal det være opnået? Dette er succeskriterier. Et succeskriterium er altså et kriterium, man opstiller for, hvornår aktiviteten kan siges at have været en succes. Eksempler på succeskriterier: 1) Senest d. 1. december 2013 skal udgifterne til udbedring af hærværk være nedsat med 40 % i forhold til startmåling. 2) Ultimo december 2014 skal antallet af beboere, som i en spørgeskemaundersøgelse angiver, at de føler sig trygge ved at færdes i området, være forøget med 20 % i forhold til startmåling. SMART metoden: Således laves et succeskriterium Det er vigtigt, at man tænker sig godt om, inden man laver sine succeskriterier. En huskeliste over, hvad man skal tænke over, når man udformer succeskriterier, er den såkaldte SMART-metode. SMART skal hjælpe med at sikre, at succeskriterierne er: Specifikke: Er det tydeligt, hvad der skal ske, for hvem, hvordan og hvorfor? Målbare: Kan der konkret indsamles viden om succeskriteriet, og om det opfyldes? Accepterede: Er der enighed i projektgruppen om, at det er et godt succeskriterium? Realistiske (men ambitiøse): Er det realistisk, at succeskriteriet kan nås med de ressourcer, I har til rådighed? Tidsafgrænsede: Hvornår skal det måles, om succeskriteriet er nået? 4
6 Navn på aktivitet: Indsatsområde: Navn på boligsocial helhedsplan: Problem og målgruppe Aktivitet og periode for aktiviteten 1. Trin i aktivitetsperioden 2. Trin i aktivitetsperioden 3. Trin i aktivitetsperioden Endemål efter Aktivitetsperioden Indikator: Indikator: Indikator: Kilde: Kilde: Kilde: Succeskriterium: Succeskriterium: Succeskriterium: Opnået resultat: Opnået resultat: Opnået resultat:
7 Sådan udfyldes skabelonen I det følgende vil vi skridt for skridt gennemgå, hvordan skabelonen kan udfyldes. Til illustration vil vi bruge en tænkt integrationsaktivitet fra Xhave som eksempel. Navn, indsatsområde og helhedsplan I den øverste linje i skabelonen skriver man navnet på den aktivitet, man vil dokumentere resultaterne af. Navnet på den helhedsplan, som aktiviteten hører under, påføres og endelig skal det fremgå, hvilket indsatsområde, aktiviteten er en del af. I Xhave hedder helhedsplanen: Xhave i udvikling. Skabelonen udfyldes for aktiviteten: Rollemodeller for unge nydanskere. Aktiviteten ligger under indsatsområdet: børn og unge. Problem og målgruppe Som det næste, skal man gøre sig klart, hvilket problem man vil løse og hvilken målgruppe, man arbejder med i den aktivitet, man har valgt at gennemgå i skabelonen. Den røde kasse i skabelonen Problem og målgruppe skal indeholde en helt kort beskrivelse af det aktuelle problem, som den aktuelle aktivitet forholder sig til og hvilken målgruppe den retter sig mod. I Xhave er der en bekymring om, at de unge nydanskere ikke er motiverede til at gennemføre folkeskolen og starte på ungdomsuddannelse senere. De unge mangler hjælp fra en voksen, som kan inspirere dem til at gennemføre folkeskolen og finde en ungdomsuddannelse. Målgruppen i Xhaves aktivitet er ca. 50 unge nydanskere i boligområdet, som går klasse. Aktivitet Den næste kasse i skabelonen er den grå kasse Aktivitet. Denne kasse skal indeholde en kort beskrivelse af den aktuelle aktivitet. I Xhave har man startet en rollemodelsaktivitet for de unge nydanskere, hvor den enkelte unge tilknyttes en lidt ældre nydansker, som på trods af en problemfyldt ungdom har gennemført en uddannelse og fundet beskæftigelse. Endemål efter endt aktivitetsperiode Herefter udfyldes den mørkegrønne kasse i skemaet Endemålet efter aktivitetsperioden. Endemålet er det, man på lang sigt ønsker at aktiviteten skal bidrage til at opnå. Med endemålet menes en langsigtet virkning af aktiviteten, som først kan forventes at indtræffe flere år efter aktiviteten er afsluttet og derfor ikke vil finde sted indenfor aktivitetsperioden. Endemålet er endvidere en virkning, som ikke kan forventes udelukkende at være forårsaget af den aktuelle aktivitet, men som snarere er et mål, som man ønsker, at aktiviteten skal bidrage
8 til at opnå. Alligevel er det vigtigt at gøre sig klart, hvad endemålet er, fordi en enighed og bevidsthed om endemålet er et vigtigt pejlemærke for aktiviteten. Endemålet i Xhave er, at de unge nydanskere gennemfører en ungdomsuddannelse. Trin 1, 2 og 3 Når kasserne med problem, endemål og aktivitet er udfyldt, skal de trin, som logisk må følge hinanden indenfor aktivitetsperioden, for at aktiviteten kan nå det ønskede endemål, identificeres. Skabelonens forandringsteori skal laves. Disse trin skrives i de lysegrønne kasser. Det er afgørende, at der er en logisk sammenhæng mellem de enkelte trin, således at det ene trin skal være udført, for at det næste kan finde sted. For at sikre at man hele tiden har fokus på endemålet, starter man i overensstemmelse med forandringsteorien arbejdet med trinene bagfra. Først identificeres trin 3, derefter trin 2 og til sidst trin 1 og hver gang spørger man sig selv; hvad skal der til, for at dette trin kan opnås? Svaret på dette spørgsmål er hver gang; det foregående trin. Det er altså ikke de aktiviteter, som foregår på hvert trin, der indskrives i skabelonen, men de resultater eller virkninger man ønsker at opnå på sin vej for til sidst at kunne nå endemålet. Ofte vil trin 1 være det konkrete resultat af den afholdte aktivitet. I Xhave spørger man: Hvad skal der til, for at de unge nydanskere er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. Et svar på dette er, at de unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. Derfor er trin 3, at de unge starter på en ungdomsuddannelse. Dernæst spørger man: Hvad skal der til, for at de unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. I eksemplet er svaret på dette spørgsmål trin 2: de unge nydanskere får viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Dernæst spørger man: Hvad skal der til, for at de unge nydanskere får viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse? I eksemplet er svaret i trin 1, at: de unge nydanskere tilknyttes en rollemodel. Indikatorer og succeskriterier i Trin 1, 2 og 3 Med disse trin på vejen har vi fået beskrevet hvilke forandringer, der skal til for at nå endemålet. Næste skridt i processen er at tage stilling til, hvordan man kan følge med i, hvorvidt aktiviteten rent faktisk følger den udvikling, man har forestillet sig. Dette gør man ved at opstille indikatorer og succeskriterier. Som det ses i skabelonen, er der en kasse til hvert trin i aktivitetsperioden, som skal udfyldes med indikator, kilde og succeskriterium. I det foregående er det præsenteret, hvad en indikator og et succeskriterium er. 7
9 En kilde er dér, hvor man får den viden, man har brug for til at måle indikatorer og succeskriterier fra. Eksempler herpå er: 1) at projektmedarbejderen får tilsendt data fra boligforeningen om udviklingen i udgifter til hærværk 2) at projektmedarbejderen får oversigt over elevernes fravær fra skolen (efter samtykkeerklæring fra forældrene) 3) at projektmedarbejderen laver en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne. Grunden til at kilden skal skrives separat i skabelonen er, at det kan hjælpe med til at sikre, at man fra starten har gennemtænkt, om det er muligt at opnå denne viden, og hvordan dokumentationen kan indhentes. Det sikrer også, at man i tide får planlagt indhentningen af dokumentation. Skal man for eksempel selv indsamle dokumentation eller kan man få det fra andre, og skal der fx laves optegnelser i logbog, spørgeskemaundersøgelse eller skal der ses på medlemslister fra fritidsklubber? Trin 1: Som nævnt er det første trin i Xhaves rollemodelsaktivitet, at de unge nydanskere tilknyttes en rollemodel. Indikatoren for første trin er antallet unge nydanskere, som har fået en rollemodel. Kilden til denne viden ligger hos projektmedarbejderen, som løbende fører optegnelse. I Xhave mener man, at et realistisk og ønskværdigt succeskriterium er, at minimum 20 unge, er blevet tilknyttet en rollemodel inden 1. august Trin 2: I Xhave er andet trin, at de unge nydanskere får viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Indikatoren for dette er, andelen af de unge i aktiviteten, som har fået viden om deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Kilden til viden om indikatoren er, at projektmedarbejderen laver en rundspørge blandt de unge, hvor det afdækkes, hvorvidt de har fået større viden om deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. I projektgruppen i Xhave besluttes det, at succeskriteriet skal være, at 75 % af de unge, som er tilknyttet en rollemodel, har fået viden om deres uddannelsesmuligheder pr. 1.december Trin 3: Tredje trin i Xhave er, at de unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. Indikatoren er andelen af de unge i aktiviteten, som indskrives på en ungdomsuddannelse. Kilden til denne viden er, at projektmedarbejderen fører kontrol med, hvilke unge fra aktiviteten, der er startet på en ungdomsuddannelse. Det besluttes at succeskriteriet skal være, at 50 % af de unge i aktiviteten er startet på en ungdomsuddannelse senest d. 1. september Endemål Endemålet skal som det eneste ikke have en indikator og et succeskriterium. Grunden er, at endemålet ligger efter aktivitetsperioden, og derfor ikke kan måles 8
10 inden for aktivitetens tidshorisont. Samtidig er endemålet svært at måle præcist, da det kan forventes, at andre faktorer også påvirker dette langsigtede resultat. Opnået resultat Vi mangler nu kun et punkt i skabelonen, nemlig punktet Opnået resultat. Dette punkt udfyldes undervejs i aktivitetsforløbet på det tidspunkt, hvor succeskriteriet skal være opfyldt. Her noteres, hvad det opnåede resultat er og man kan så se, om det planlagte succeskriterium blev opnået i praksis. I Xhave skal projektmedarbejderen inden d. 1. august 2012 undersøge, om 20 af de unge i aktiviteten har fået tilknyttet en rollemodel. Det faktiske antal anføres under opnået resultat for trin ét. Ligeledes skal projektmedarbejderen inden d. 1. december 2012 undersøge, om 75 % af de unge har fået viden om deres uddannelsesmuligheder og anføre det faktiske resultat under opnået resultat for andet trin. Og ligeså med trin tre. Hvad sker der når trin 3 er opnået og helhedsplanen stadig er i gang? Afsluttes den valgte aktivitet inden, at bevillingsperioden ophører skal der udfyldes et nyt skema for en ny aktivitet under den sammen indsats. 9
11 Navn på aktivitet: Rollemodeller for nydanske unge Indsatsområde: Børn og unge Navn på boligsocial helhedsplan: Xhave i udvikling Problem og målgruppe I Xhave er der en bekymring om, at de unge nydanskere ikke er motiverede til at gennemføre folkeskolen og starte på ungdomsuddannelse senere. De unge mangler inspiration og hjælp fra voksne til at gennemføre folkeskolen og starte på en ungdomsuddannelse. Målgruppen for aktiviteten er de unge nydanskere i boligområdet, som går klasse. Aktivitet og periode for aktiviteten Der startes et rollemodelsprojekt for de unge nydanskere, hvor den enkelte unge tilknyttes en ældre nydansker, som på trods af en problemfyldt ungdom har gennemført en uddannelse og fundet beskæftigelse. Periode: Trin i aktivitetsperioden De unge nydanskere tilknyttes en rollemodel. 2. Trin i aktivitetsperioden De unge nydanskere får viden om muligheder for at tage ungdomsuddannelse. 3. Trin i aktivitetsperioden De unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. Endemål efter Aktivitetsperioden De unge nydanskere gennemfører en ungdomsuddannelse. Indikator: Indikator: Indikator: Antal unge nydanskere som har fået en rollemodel. Andelen af de unge i projektet, som har fået viden om deres muligheder for ungdomsuddannelse. Andelen af de unge i projektet, som indskrives på en ungdomsuddannelse. Kilde: Projektmedarbejderen fører optegnelse. Kilde: Projektmedarbejderen laver en rundspørge blandt i de unge nydanskere i projektet for at afdække, om de har fået viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Kilde: Projektmedarbejderen kontakter de unge for at høre, hvornår de er startet på en ungdomsuddannelse. Succeskriterium: Minimum 20 unge nydanskere har fået tilknyttet en rollemodel pr. 1. august Succeskriterium: 75 % af de unge har fået viden om deres uddannelsesmuligheder pr. 1. december Succeskriterium: 50% af de unge er startet på en ungdomsuddannelse senest d. 1. september Opnået resultat: Opnået resultat: Opnået resultat:
12 Referencer og inspiration til videre læsning: I udarbejdelsen af materialet har CFBU trukket på forskellige håndbøger og vejledninger i brug af forandringsteori, indsatsteori og den logiske model. Nedenfor fremgår vores inspirationskilder. Listen nedenfor kan endvidere fungere som inspiration til videre læsning: Den logiske model et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser. KREVI, En lærerig ved til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Viden og virkning en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde, Center for frivilligt Socialt Arbejde, 2009.
Byg bro mellem aktiviteter og resultater
Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereOm at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi
Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi Olga Trolle, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU & NEUC 12-06-2018 2 Formål: At øve
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2017
GUIDE Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki Udskrevet: 2017 Indhold Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki.............................................. 3 2 Guide Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki
Læs mereVirkningsteori og virkningsevaluering
Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereUdvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder
Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk Slagplan Refleksioner over
Læs mereEffekt og dokumentation af indsatser
NOTAT Effekt og dokumentation af indsatser Introduktion og konceptbeskrivelse 2 Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse...3 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej?...4 Baggrund...5 Strategisk
Læs mereEksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted
14.04.11 Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted Denne vejledning er en beskrivelse af, hvordan man har organiseret arbejdet med borgerens individuelle
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)
Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Ansøgning sendes til: Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk.
Læs mere#JobInfo Criteria=KABside1#
Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereUMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering
UMV Sådan! til ungdomsuddannelser UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skabelonen kan bruges af den gruppe, som er nedsat til at
Læs mereSpørgemøde vedr. udbud af evaluering: Landsbyggefondens boligsociale indsatser under midlerne, afholdt den 25. april 2017
Spørgemøde vedr. udbud af evaluering: Landsbyggefondens boligsociale indsatser under 2015-18-midlerne, afholdt den 25. april 2017 TILBUDSFASEN Spm. nr. Besvaret dato Spørgsmål Svar 1 25. april 2017 I udbudsmaterialet
Læs mereIndsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne
Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne - Workshop 2 af 3 Frederik Kiørboe og Sanya Pedersen Workshop 1 indsatsteori Bedre kendskab til indsatsteori blandt deltagere på workshop Deltagerne
Læs mereSocialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen
Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling
Læs mereCFBU/bma 1. Center for Boligsocial Udvikling CFBU
CFBU/bma 1 Center for Boligsocial Udvikling CFBU 2 Oplæg i dag Kort om CFBU De boligsociale helhedsplaner med fokus på aktiviteter for børn og unge Det gode samarbejde 3 CFBU Er etableret som en selvejende
Læs mereVejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum
Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereProjektstyringsværktøjer
Projektstyringsværktøjer En introduktion til værktøjer, der kan sikre, at helhedsplanen kommer i mål... 1 Milepælsplan... 1 Lav brugbare milepæle... 2 LBF stiller krav om milepælsplaner... 3 Handleplan...
Læs mereMetaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007
Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereUNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017
LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms
Læs mereBoligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder
Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen
Læs mereFORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereINSTRUKTION TIL ORDSTYRER
INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få
Læs mereSystematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de årige fra den.1 februar 2019.
Systematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de 15-17-årige fra den.1 februar 2019. UU Guldborgsund har identificeret at en gruppe 15-17-årige har
Læs mereCFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder
CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og
Læs mereJob og personprofil for relationsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.4 August oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereKORTLÆGNING AF DELTAGERE I HELHEDSPLANENS AKTIVITETER
Guide KORTLÆGNING AF DELTAGERE I HELHEDSPLANENS AKTIVITETER Denne guide kan hjælpe med kortlægning af deltagerne i helhedsplanens aktiviteter. Ved at drøfte de fire steps i guiden, får I skabt de første
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
Center for Socialpædagogik Vordingborg bo liv job VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2019 INDSATSOMRÅDERNE: FAGLIGHED DOKUMENTATION SAMSKABELSE PÅRØRENDESAMARBEJDE SYGEFRAVÆR Dette er de 5 virksomhedsspecifikke
Læs mereGØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING
GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING Er vi klar til evaluering? MÅLGRUPPE INDSATSEN PRÆSTATIO-NER (output) - kort sigt mellemlang sigt - lang sigt Den målgruppe som projektets aktiviteter direkte
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereSystematisk problemløsning i operative funktioner
Systematisk problemløsning i operative funktioner Nr. 40774 I RELATION TIL FKB 2673 Operationel retshåndhævelse, ebyggelse og efterskning Henning Boddum 2009 Undervisningsministeriet. 18.juni 2009. Materialet
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereVærktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater
Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater Værktøjet er en vejledning til vurdering og tolkning af trivselsmålingens resultater med henblik på at identificere indsatser, der kan fremme elevtrivslen.
Læs mereResultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?
Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Fundraising for frivillige sociale organisationer Udskrevet: 2019 Indhold Fundraising for frivillige sociale organisationer....................................... 3 2 Guide Fundraising for frivillige
Læs mereIntroduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.
1 Introduktion Opsamlingsskema til vurdering er et værktøj, som I kan bruge til at skabe overblik over jeres BMV-forløb og løbende dokumentere jeres BMV-arbejde. Efterhånden som arbejdet skrider frem,
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereBilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:
Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)
Læs mereArbejdsdokument - 18 ansøgning
Arbejdsdokument - 18 ansøgning Ansøgning om 18 midler i Esbjerg Kommune skal ske via det elektroniske ansøgningsskema på kommunens hjemmeside: Klik her Dette skema er udelukkende til brug for foreninger/organisationers
Læs mereProjektbeskrivelse - Skifteholdet
Projektbeskrivelse - Skifteholdet Fastholdelse af marginaliserede unge, så de påbegynder og gennemfører ungdomsuddannelse. Kvalitativ udvikling af partnerskab mellem unge og virksomheder, herunder metodeudvikling
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereØvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer
Læs mereSMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen
SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,
Læs mereSÆT MÅL OG STYR EFTER DEM
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereVærktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
Læs mereVIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder
VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.
Læs mereEVALUERINGSDESIGN. Satspulje vedrørende sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser. 19. Marts 2015
EVALUERINGSDESIGN Satspulje vedrørende sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 19. Marts 2015 Om evalueringen 2 Relevans EVALUERINGENS OVERORDNEDE FORMÅL OG DESIGN Puljeniveau Satspuljens
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereantal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Læs mereVEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereFRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart
FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereVelkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereGenerelle oplysninger
Socialstyrelsen Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen https://tilskudsportal.socialstyrelsen.dk. For information om brug af Tilskudsportalen se under mappen Vejledninger på Tilskudsportalens
Læs mere