Projektstyringsværktøjer
|
|
- Jeppe Graversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektstyringsværktøjer En introduktion til værktøjer, der kan sikre, at helhedsplanen kommer i mål... 1 Milepælsplan... 1 Lav brugbare milepæle... 2 LBF stiller krav om milepælsplaner... 3 Handleplan... 3 Hvad består en handleplan af og hvordan kan den bruges?... 4 Gantt-skema... 5 Ressourcetrekant... 6 Når noget er ved at gå galt... 6 En introduktion til værktøjer, der kan sikre, at helhedsplanen kommer i mål Når man udarbejder en helhedsplan, skal man uploade oplysninger til målopfyldelsskemaer og milepælsplaner for hellhedsplanens enkelte projekter på Landsbyggefondens driftsstøtteportal. De tjener begge som overordnede styringsværktøjer, men som projektleder har man også brug for nogle værktøjer, som i dagligdagen kan skabe overblik over de mange enkeltstående aktiviteter, der indgår i helhedsplanen, så man kan styre og prioritere ressourerne og sikre fremdriften i indsatsen. Milepælsplan Hvad kan en milepælsplan bruges til? Projektplanlægning projektstyring Projektledelse + intern koordinering af arbejdsopgaver Helhedsplansaktiviteter er som regel sat i verden for at afhjælpe en bestemt problemstilling i boligområdet, og har dermed en overordnet målsætning eller slutresultat som ønskes opnået i løbet af helhedsplansperioden. Milepælsplaner kan være et godt redskab til at skabe overblik over, hvilke delresultater der er de væsentligste for at kunne nå det endelig mål med en aktivitet. Det er derfor en god idé både at bruge milepælsplanen som et indledende planlægningsredskab, og efterfølgende som et styringsredskab som sikrer retning og fremdrift i projektet.
2 Projektlederen bør i samarbejde med de relevante medarbejdere udarbejde milepælsplaner for samtlige af helhedsplanens aktiviteter. Således sikres en fælles accept af hvad der er de væsentligste delmål (milepæle) for aktiviteterne, og eventuelle afhængigheder aktiviteterne imellem kan klarlægges. Milepæle i én aktivitet kan afhænge af, at en bestemt milepæl i en anden aktivitet er nået. Det er derfor en god idé at klarlægge eventuelle afhængigheder, så arbejdet med aktiviteterne kan planlægges og koordineres herefter. Lav brugbare milepæle Milepæle er delresultater, som defineres med udgangspunkt i en aktivitets endelig slutresultat. For at finde frem til milepælene for en aktivitet, kan man starte bagfra og spørge: "Hvad skal opnås før at vi kan opnå det endelige mål? Og for at kunne opnå dette delmål, hvad skal vi så have opnået/leveret inden?" osv. Der vil være mange delresultater som skal leveres i løbet af en helhedsplansaktivitet. Så for at sikre en vis fleksibilitet, er det vigtigt ikke at ophøje alle delresultater til milepæle men derimod at udvælge de vigtigste, som skal fungere som pejlemærker. Milepæle udformes som en opnået tilstand eller resultat fremfor som en aktivitet, der beskriver hvordan man når dertil. "Opstarte madklub for min. 8 børnefamilier" eller "udarbejde helhedsplan" er ikke milepæle. Men "Madklub for min. 8 børnefamilier er opstartet" eller "Helhedsplan er udarbejdet" kunne være milepæle. Jo mere entydige og specifikke milepæle er defineret, des mere brugbare vil de sidenhen være som pejlemærker i projektplanlægningen og projektstyringen. En god måde at sikre dette, er ved at gøre sine milepæle SMART'e (specifikt, målbart, accepteret, realistisk, tidsbaseret). Milepæle skal som minimum indeholde en konkret beskrivelse af hvad der skal være opnået, samt hvornår dette skal være opnået (deadline). Derudover er det en god idé at gøre klart hvem der har ansvaret for at milepælene opnås, og hvilke kriterier (af hvem og hvordan) der stilles for godkendelsen af de opnåede milepæle. En SMART milepæl for madklubben i Bellishusene kunne fx være: "En ugentlig madklub for minimum 8 af Bellishusenes småbørnsfamilier er opstartet senest den 1. feb.2012". Projektmedarbejder Bente har ansvaret for at madklubben er igangsat på det fastlagte tidpunkt, og giver en status til styregruppen ved førstkommende styregruppemøde. Styregruppen skal godkende at milepælen er nået på tilfredsstillende vis. Eller for udarbejdelsen af en helhedsplan: "Helhedsplanen er udarbejdet senest den 1. marts og godkendt af afdelingsbestyrelserne og kommunen senest den 15. april 2012"
3 Projektleder Søren har ansvaret for at helhedsplanen er udarbejdet til den aftalte deadline, og de relevante interessenter forinden er blevet inddraget i processen. Den boligsociale koordinator i BAB godkender helhedsplanen inden den sendes til godkendelse i afdelingsbestyrelserne og kommunen. Når milepælene er defineret og det er klart hvad der skal nås, kan projektlederen sammen med de relevante medarbejde diskutere hvordan de på bedst vis kan levere de resultater milepælen kræver - altså hvilke underaktiviteter der skal igangsættes. LBF stiller krav om milepælsplaner Milepælsplaner er ikke bare et fornuftigt projektstyringsredskab til intern brug. Det er også et redskab til at dokumentere de enkelte indsatsers fremdrift overfor Landsbyggefonden. Fra 2012 skal alle helhedsplaner aflevere milepælsplaner for samtlige aktiviteter via Landsbyggefondens driftsstøtteportal. Første milepælsplan afleveres sammen med ansøgningen om en helhedsplan. Derefter indtastes der løbende milepælsplaner for hvert kalenderår. Handleplan Hvad kan en handleplan bruges til? Projektplanlægning Projektudvikling Projektledelse Synliggørelse af arbejdsindsatser og dokumentation af fremdrift overfor styregruppe og afdelingsbestyrelse Afdækning af indsatsmæssige snitflader med potentielle samarbejdspartnere En handleplan er et vigtigt værktøj i en helhedsplan og kan dække flere forskellige behov i forhold til styring af projektet. Handleplanen kan tilpasses efter behov, så uanset om man har med en lille eller en stor helhedsplan at gøre, vil handleplanen kunne benyttes som værktøj. Handleplanen kan anvendes som et internt projektstyringsredskab i forbindelse med udvikling, planlægning og monitorering af helhedsplanens indsatser. Samtidig kan den anvendes til at sikre opbakning til projektplaner samt synliggøre og dokumentere indsatsernes fremdrift overfor helhedsplanens styregruppe og afdelingsbestyrelse. I en stor helhedsplan med flere medarbejdere vil behovet for intern koordinering og projektledelse være større end i en lille helhedsplan. Her kan projektlederen bruge handleplanen som redskab til i samarbejde med helhedsplanens øvrige medarbejder at udvikle de enkelte indsatser og afklare, hvilke aktiviteter der skal prioriteres i det kommende år. Projektlederen kan derpå bruge handleplanen som et styringsredskab i forhold til koordineringen af medarbejdernes opgaver. Ligeledes kan handleplanen give medarbejdergruppen en fælles 'køreplan', som giver et overblik over eventuelle samarbejdsmuligheder indsatserne imellem. I en mindre helhedsplan er behovet for intern koordinering måske ikke så stort, men her kan handleplanen også være et godt redskab til at skabe overblik over indsatsernes arbejdsopgaver og milepæle, og i forlængelse heraf skabe afklaring omkring overlappende opgaver, hvor man kan 'slå to fluer med ét smæk'.
4 Det er ikke kun internt, at handleplanen kan bruges til at afdække samarbejdsmuligheder. Også i forhold til eksterne samarbejdspartere kan handleplanen bruges til at skabe overblik over indsatsmæssige snitflader. Det kan fx være samarbejdsmuligheder med andre helhedsplansprojekter eller kommunale indsatser. Hvad består en handleplan af og hvordan kan den bruges? En handleplan kan tilpasses i forhold til den enkelte helhedsplans behov. I det følgende gives et eksempel på hvordan en mindre helhedsplan har udformet deres handleplan og hvordan de bruger den i praksis. Både projektlederen og helhedsplanens styregruppe giver udtryk for, at de har haft stor nytte af handleplanen. Handleplanen består overordnet af to dele. Dels et handleplans-skema med hovedaktiviteter og evt. milepæle for årets fire kvartaler. Og dels en skriftlig del, som beskriver årets hovedfokus, og som løbende fungerer som logbog, og ved årets udgang som statusnotat. Handleplanen bruges på følgende måde: 1. I handleplanens skriftlige del beskrives hvad der vil være helhedsplanens hovedfokus i det følgende år - f.eks. at kortlægge de lokale ressourcer og skabe gode relationer til dem. 2. Hovedaktiviteter og evt. milepæle skrives ind i skemaet ved helhedsplanens begyndelse og igen hvert år inden årets start. I en helhedsplan med flere medarbejdere kan projektlederen udfylde skemaet sammen med sine medarbejdere. Dermed skabes der en fælles forståelse for hvilken retning de forskellige indsatser skal bevæge sig hen imod, og eventuelle snitflader og dermed samarbejdsmuligheder indsatserne imellem kan klarlægges. 3. Handleplanen præsenteres for helhedsplanens styregruppe inden årets begyndelse. Dette gøres primært for at sikre, at projektet bevæger sig i den rigtige retning og styregruppen har givet deres opbakning til de planlagte indsatser. Handleplanen kan også præsenteres for afdelingsbestyrelsen. En fordel ved også at præsentere handleplanen for afdelingsbestyrelsen er, at den kan være med til at synliggøre og skabe forståelse for, hvad det er helhedsplanens medarbejdere arbejder med, hvilket kan være med til at styrke samarbejdet med beboerdemokratiet. 4. Arbejdet med helhedsplanens indsatser går i gang. Handleplanen kan bruges som et internt styringsværktøj, som kan være med til at huske projektlederen og projektmedarbejderne på, hvilke opgaver der ligger foran dem det næste stykke tid. Efterhånden som de enkelte aktiviteter og milepæle ændrer status, ændres farven på dem fra fx. 'planlagt' (sort) til 'igangsat' (blå) til 'gennemført' (grøn). Hvis en aktivitet ikke gennemføres som planlagt markeres den med rødt. En aktivitet kan f.eks. have mødt modstand fra de forventede samarbejdspartnere, eller det kan have vist sig, at der ikke er ressourcer nok til at gennemføre aktiviteten. Aktiviteten kan derfor være blevet forsinket, eller der kan være så store problemer, at man måske må overveje at nedlægge det pågældende delprojekt (eventuelt efter samråd med LBF). 5. Handleplanen fremlægges for styregruppen ca. én gang i kvartalet. Skemaet og dets farvekodede indsatser giver styregruppen et hurtigt overblik over fremdriften i de planlagte aktiviteter. Aktiviteter markeret med rødt skal ses som et advarselssignal og bør derfor tages op til diskussion i styregruppen. Et handleplansskema med mange grønne og blå aktiviteter, vil typisk være udtryk for at indsatserne forløber som planlagt. Hvis en helhedsplan udelukkende har 'grønne' eller 'blå' aktiviteter, kan det dog også være et udtryk for, at ambitionsniveauet i helhedsplanen måske ikke er højt nok. Projektlederen eller den ansvarlige medarbejder for den enkelte indsats kan i handleplanens skriftlige del knytte nogle kommentarer til aktiviteternes status - altså føre en slags status-logbog. Især 'røde' aktiviteters status bør blive forklaret lidt mere uddybende i den skriftlige del. Logbogen og skemaet opdateres løbende igennem
5 året. Mere detaljerede beskrivelser af projekter eller aktiviteter kan eventuelt vedlægges som bilag til styregruppen. 6. Ved årets afslutning udgør status-logbogen en samlet status på fremdriften i helhedsplanen.. Den præsenteres sammen med det opdateret handleplansskema for styregruppen ved årets sidste styregruppemøde. Derudover præsenteres også det følgende års handleplan. Projektleder og styregruppe kan dermed sammen gøre status over året der er gået og overveje, hvilke indsatser der skal videreføres det kommende år, om der er aktiviteter der skal udgår, og om der skal opstartes nye. Du kan her downloade en skabelon til handleplanen. Gantt-skema Hvad kan et Gantt-skema bruges til? Projektplanlægning Synliggørelse af arbejdsopgaver Projektledelse + intern koordinering Et Gantt-skema kan være et enkelt og nyttigt redskab til at skabe overblik tidsperspektivet og rækkefølgen på underliggende elementer i et projekt eller en aktivitet. Gantt-skemaet viser sammenhængen mellem tid og aktiviteter. Detaljeringsgraden i både tid og aktiviteter kan tilpasses alt efter hvad skemaet skal bruges. Ligesom handleplanen og milepælsplanen kan Gantt-skemaet bruges til at skabe overblik - internt og eksternt - over større projekter over en længere periode. I så fald vil tiden fx blive registreret i uger eller måneder og de registrerede aktiviteter vil fx være hovedaktiviteter eller milepæle. Men i helhedsplaner kan det især være en fordel at benytte sig af mere detaljerede Gantt-skemaer, som kan supplere handleplaner og milepælsplaner. Med udgangspunkt i de opstillede hovedaktiviteter i handleplanen, kan den enkelte projektleder eller projektmedarbejder ved brug af Gantt-skemaet detailplanlægge sit projekt ud fra spørgsmål såsom: Hvad ligger der af opgaver under den enkelte hovedaktivitet? Hvad skal der gøres for at nå til næste milepæl? Er der nogle opgaver der skal løses før andre kan igangsættes? Hvad skal gøres først, næst, sidst? Er der opgaver som skal gøres til en bestemt dato, som har betydning for resten af opgaverne? I detaljerede Gantt-skemaer angives tiden fx i dage eller timer og aktiviteterne i underaktiviteter. Denne type Gantt skemaer er især gode til internt at give den enkelte medarbejder og projektleder et overblik over, hvilke opgaver en aktivitet kræver og hvor meget tid der afsættes til den. Gantt-skeamet kan derfor også bruges til synliggørelse af arbejdsopgaver og intern koordinering mellem helhedsplanens medarbejdere. Du kan her downloade en skabelon til Gantt-skemaet.
6 Ressourcetrekant Hvad kan ressourcetrekanten bruges til? projektstyring Ressourcetrekanten beskriver sammenhængen mellem et projekts forventede ressourcer, tid og leverancer. Den kan derfor være et godt projektstyringsværkstøj at have i bevidstheden både i forbindelse med opstart, forhandling og styring af et projekt/aktivitet. Ressourcetrekanten er mere et refleksionsredskab end et egentligt værktøj. Ændres der på et af 'hjørnerne' i trekanten - og dermed ét af de tre grundlæggende forhold i projektet - vil det få betydning få mindst et af de andre 'hjørner'. Så hvis helhedsplanens styregruppe eller Landsbyggefonden fx stiller krav om at helhedsplanens medarbejdere skal levere flere resultater end oprindeligt aftalt, bør der med kravet følge flere ressourcer og/eller tid til at gennemføre resultaterne. Modsat bør en projektleder også holde sig for øje at overskrides projekters/aktiviteters tidplan, vil det højst sandsynligt få den konsekvens at der i sidste ende skal findes flere ressourcer eller at forventningerne til leverancernes kvalitet/kvantitet må nedjusteres. Hvis helhedsplanens projektleder vurderer, at det ikke er realistisk at levere de planlagte resultater på baggrund af de tildelte ressourcer eller indenfor den planlagte tidsramme, så bør projektlederen hurtigst muligt tage de nødvendige forhandlinger med sin styregruppe og tilpasse projektplanerne herefter. Det kan ikke anbefales, at prøve at 'overleve' på det man nu har, og dermed lade projektplanerne skride. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Når noget er ved at gå galt I helhedsplaner forsøger man at lægge langsigtede planer og udstikke retningen for det kommende boligsociale arbejde i et boligområde. Men da det er umuligt at spå om fremtiden, kan man ikke forvente at alt i en helhedsplan vil forløbe som planlagt. Boligområdets problemstillinger og behov kan ændre sig over tid. Det kan kræve at helhedsplanen bruger tid og ressourcer på andre aktiviteter end de planlagte. Nødvendige ressourcer, som man ikke har kontrol
7 over fx primære samarbejdspartnere, kan trække sig fra et projekt. Der er ofte også behov for at boligsociale indsatser prøver at gå nye og usikre veje, for at finde løsninger på problemerne. Der er mange forskellige faktorer og interessenter, som har betydning i forhold til gennemførelsen af helhedsplaner. Man kan som projektleder og projektejer lige så godt fra starten indstille sig på, at der vil være ting som ikke lykkes! Det vil derfor være nødvendigt løbende at følge op på og evt. revidere planerne for helhedsplanens indsatser og aktiviteter. Signalerne for at en indsats eller aktivitet er ved at gå i hårknude, kunne fx være: At de samme diskussioner eller problemer bliver ved med at vende tilbage og tingene kommer til at køre i ring. At de primære samarbejdspartnere begynder at trække sig fra projektet enten pga. manglende tiltro til projektet eller ydre omstændigheder. At der begynder at gå rygter om projektet i bebyggelsen og det møder bred modstand fra beboerne. Det værste man kan gøre, er at blive ved med at bruge ressourcer på at forsøge at samle resterne op fra et projekt der er udsigtsløst. Det er bedre, at man som projektleder så tidligt som muligt tager projektets fremtid op til diskussion. I første omgang med helhedsplanens styregruppe. Indgår aktiviteten som en del af helhedsplanen eller vil nedlæggelsen af aktiviteten få betydning for de opstillede mål og succeskriterier, er det vigtigt at gå i dialog med Landsbyggefonden og få deres godkendelse af ændringerne. På den måde, er der bedre mulighed for at man kan bruge ressourcerne til på anden vis at sætte ind over for problemerne.
Værktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mere#JobInfo Criteria=KABside1#
Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereHandleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012
Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereVærktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereSkabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation
Læs mereVelkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan
Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs mereFOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune
FOKUS Projekthåndbog Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune Maj 2017 Indhold Introduktion til projektarbejdet side 3 En fælles projektmodel i Gladsaxe
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereVejledning til ansøgning:
Vejledning til ansøgning: Puljen for bedre mad til ældre i eget hjem Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2017 kl.12.00 Ansøgningsskema sendes udfyldt og underskrevet til Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs merePROJEKTORGANISATION Indhold
PROJEKTORGANISATION Indhold PROJEKTORGANISATION... 1 Få styr på ansvars- og kompetencefordelingen... 2 Landsbyggefondens krav til organisering og samarbejdsaftaler... 2 Helhedsplanens projektorganisering...
Læs mereFå succés med projekter og projektledelse
Få succés med projekter og projektledelse Mikkel Lundstrøm, Unik Consult www.unikconsult.dk ml@unikconsult.dk +(45) 2163 1872 9. oktober 2014 Få succes med projekter og projektledelse 1 Introduktion til
Læs merePRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mere1. Tidsplan og deadlines... 1
November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL
Læs mereForeninger i forandring! Uanset størrelse. 17. november 2018
Foreninger i forandring! Uanset størrelse 17. november 2018 Hovedoverskrifter Sætter du værdi i forretningsmæssige hensyn, når du laver foreningsarbejde? Fundament i forening - organisatorisk forståelse
Læs mereSæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]
Sæt dig et mål [Foto udeladt] Hvad er dine planer? Spørgsmålet kan komme fra dine forældre eller familie. Det kan også være en lærer, der spørger. Hvad svarer du? Har du en plan eller mål for din uddannelse,
Læs mereProjektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Læs merePlanlægning og Projektstyring
Tech College Aalborg Planlægning og Projektstyring Projekt Smart Zenior Home - Planlægning, Struktur og Metoder Indhold Planlægning og Projektstyring... 2 Tidsrammen... 2 Metode og køreplan for projektet...
Læs mere1. Tidsplan og deadlines... 2
Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,
Læs mereSPECIFIKATION på. Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse. Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud.
SPECIFIKATION på Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud Januar 2018 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 2 2. BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 2
Læs mereBoligsociale indsatser
Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereForeløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup. Fremdrift fra projekt start den
Foreløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup Fremdrift fra projekt start den 01.11.2017 31. 03.2018 i alt 5 mdr. Pr. 02 April 2018 Overblik... 3 Praktik...
Læs mereArtikel 6: Generisk implementeringsplan
Artikel 6: Generisk implementeringsplan Introduktion Formålet med den generiske implementeringsplan er at give kommuner ramme og afsæt for at udarbejde en intern implementeringsplan til brug i egen projektorganisation,
Læs mereUdfordringer i det boligsociale arbejde
Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke
Læs mereStyregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Læs mereGenerisk implementeringsplan
Generisk implementeringsplan Introduktion Formålet med den generiske implementeringsplan er at give kommuner ramme og afsæt, for at udarbejde en intern implementeringsplan til brug i egen projektorganisation,
Læs mere1. Tidsplan og deadlines... 2
Februar 2019 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som primo juni 2019 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereTag udgangspunkt i følgende spørgsmål
Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mere1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4
1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereSekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling
Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereProjektorganisering: Den boligsociale Helhedsplan for Høje Kolstrup Kommissorium. A: Bestyrelsen:
Den boligsociale Helhedsplan for Høje Kolstrup 2016-2020. Kommissorium. A: Bestyrelsen: 1. Formål: Bestyrelsen skal medvirke til en effektiv styring og koordinering på strategisk niveau af den boligsociale
Læs mereAAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
Læs mereOPSTILLING AF EFFEKTIVE MILEPÆLE FOR FLÅDECHEFER
OPSTILLING AF EFFEKTIVE MILEPÆLE FOR FLÅDECHEFER KORTLÆGNING AF EN VELLYKKET STRATEGI FOR 2019 INTRODUKTION Når du skal ud på en længere rejse, er det ikke nok kun at kende destinationen. Du skal også
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereNyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden
Fig. 12.1 Værdikædens datastyring internt og eksternt. 1. Formulerings- og analysefase 2. Planlægningsfase 3. Udvælgelses-/beslutningsfase 4. Informationsfase 5. Implementeringsfase 6. Opfølgnings-/kontrolfase
Læs mereForankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?
Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog
Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereProjektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.
Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereReferat fra bestyrelses møde den 9. november 2015 er godkendt. Der var ingen yderligere opfølgning.
Bestyrelsesmøde for Vollsmose Sekretariatet Sted: Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ Tid: Mandag den 14. december 2015 kl. 17.30-19.30 Tilstede: René Junker, Jannik Nyrop, William
Læs mereErfaringsgruppe 4. Videre forløb
Erfaringsgruppe 4 Videre forløb Erfaringsgruppe 4 videre forløb På det sidste erfaringsgruppemøde skal gruppen finde fælles arbejdsområder til videre samarbejde, med fokus på anbefalingerne fra AlmenNet
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereProjektkommissorium DEFINITIONSFASEN
Projektkommissorium 20. april 201 Der skal udfyldes projektkommissorium for særligt definerede projekter der gennemføres i PS. Kommissoriet udfyldes løbende i takt med at projektet bevæger sig gennem den
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereProjektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018
Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018 Program: kl.09.00-09.20: Kl.09.20-09.45: Kl.09.45-10.15: Kl.10.15-10.30: Kl.10.30-12.00: Kl.12.00-12.45: Kl.12.45-13.45: Kl.13.45-14.00: Kl.14.00-14.20:
Læs mereProjektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato
Titel Grøn Plan Projektbeskrivelse Dato 11-08-2017 SBSYS sagsnummer Projektejer Projektleder Baggrund og idé 01.00.00-P20-1-17 Sigurd Gansted Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en visionær og anvendelig
Læs mereElektronisk ansøgningsskema
Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereVejledning til ansøgning for
Vejledning til ansøgning for Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk ved indskrivning i fil fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Læs mereProjektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet
Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereInfomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet
Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet Velkommen 09.30-10.00 Morgenbrød 10.00 11:00 Velkomst, vision og forenklingen af ICS 11.00-11.10 Kaffepause 11.10-12.00 Præsentation af udredningsværktøjet
Læs mereRuben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur
NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereVentetider i projekter
Ventetider i projekter - en undersøgelse af 25 projekter og deres udfordringer Del I: Hvad venter vi på? Del II: Hvad er en ventetid? Del III: Hovsa! Hvorfor stopper vi her? Del IV: Spild ikke ventetiden!
Læs mere3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne?
Projekt sammenhængende forløb fra 15 67 år Ansøgning om støtte til omstilling, innovation og kompetenceudvikling 1. Titel Projekt sammenhængende forløb fra 15-67 år Delprojekt: Analyse, udvikling, afprøvning
Læs mereHovedbyer på forkant Ansøgningsskema
2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang
Læs mereMøde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT
Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...
Læs mereNotat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang
Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereAnbefalinger til processtøtte og selvevaluering. På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser
Anbefalinger til processtøtte og selvevaluering På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser Temaer Processtøtte og selvevaluering Opstart af bestyrelser behov for processtøtte
Læs mereREFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014
DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereBUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013
1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereBEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold
Indhold Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter... 1 Lav en strategi for beboerinddragelsen... 2 Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau... 2
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereSundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj
Sundhedsaftalen 2015-2018 Porteføljestyringsværktøj Følgegruppen for forebyggelse Arbejdsgruppen: Arbejdet med udvikling af Nye rammer for nye rammer for kronisk kronisk sygdom sygdom og udviklingen af
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT PROJEKTGUIDEN TIL DIG I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter.
Læs mereOrganisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København
Læs mereHjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb
Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er
Læs mereANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8
TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 ANSØGNING TIL Ansøgning om støtte til kystby-projekt Dette skema baserer sig på Realdanias Håndbog i projektudvikling. Vi anbefaler, at I orienterer jer i håndbogen undervejs,
Læs mereETC sæt strøm til projektstyringen
ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med
Læs mereSAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR. 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark
SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR Baggrund Mange borgere med
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mere