Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug
|
|
- Anna Maria Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske læremidler (Hansen 2006). I den didaktiske læremiddelanalyse undersøges læremidlets værdi for praksis uden at læremidlet nødvendigvis bruges i praksis. Læremiddelanalysens formål er, at lærere, studerende og skolebibliotekarer kan danne sig et fagsprog om og professionel forståelse af læremidlers anvendelighed og brugbarhed. Den procesorienterede læremiddelanalyse tager højde for, at læremidler er brugsgenstande, hvis formål er at støtte, stilladsere og strukturere pædagogiske opgaver i praksis. Det er analysens brugsformål og teoretisk viden om læremidler, der bør styre og legitimere en analyse af læremidlet. En didaktisk læremiddelanalyse kan også bidrage til at udvikle en analytisk læremiddelkompetence og i videre perspektiv en læremiddelfaglighed en kompetence til at analysere, vurdere, bruge og evaluere læremidler, samt se læremidlers potentiale som del af en faglig og didaktisk udvikling. Den didaktiske læremiddelanalyse bygger på fire faser i analysearbejdet: karakteristik, analyse, vurdering og brug. De fire faser indgår i en model for læremiddelanalyse som kan kaldes læremiddeltrekanten inspireret af teksttrekanten (Dysthe m.fl. 2000). Modellen bygger på den hermeneutiske procesmodel præsenteret i Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning, Akademisk Forlag 2010: Evalueringsformål Læremidler i teori Læremiddelkarakteristik Læremiddelanalyse Legitimitet Vurdering Brug Læremidler i praksis Modellen beskriver tre overordnede faser i evalueringsarbejdet: Overblik: hvad er formålet med evalueringen og hvilken type læremiddel har vi med at gøre? Indblik: hvad er kvaliteten af læremidlets design i forhold til fag, elever og lærere? Udblik: hvad skal vurderingen bruges til i praksis?
2 Overblik Overblik-fasen handler om at gøre sig klart med hvilket formål læremidlet analyseres og hvilken type læremiddel vi har med at gøre. Der er forskel på, om formålet er at planlægge undervisning, at indkøbe et læremiddel eller tilegne sig generel viden om et læremiddel for at kunne vejlede andre om læremidlets kvalitet og brugsmuligheder. Analysens formål er styrende og legitimerende for analysearbejdet i modellens nedre trin. Læremiddelkarakteristikken er også en måde at skabe overblik over læremidlet på. En læremiddelkarakteristik er grundlæggende en beskrivelse af læremidlets omfang, kategori, genre og brugsmuligheder. Didaktiske læremidler har lærebogen som prototype på en læremiddelgenre. Men didaktiske læremidler knopskyder også i digitale læremiddelgenrer som fx didaktiske vidensportaler og pædagogiske computerspil, der har hver deres særegne karaktertræk. Danskedyr.dk er et eksempel på en didaktisk vidensportal. Denne læremiddelgenre beskriver et didaktiseret fagligt indhold, som præsenteres i en modulær og åben struktur, som lærer og elever kan vælge fra. Endvidere er der tilknyttet særlige øvelsesmoduler og værktøjer til søgning, samarbejde, produktion og kommunikation. I karakteristikken af læremidlet indgår også en undersøgelse af læremidlets særlige brugsmuligheder dets affordance. Et læremiddeldesign rummer særlige brugsmuligheder for både læring og undervisning. Det kan være særlige undervisningsformer, særlige læringsveje og særlige måder, hvorpå et fag sættes i spil. Forskellige brugsmuligheder ses ved en sammenligning af lærebogen og didaktiske vidensportaler: Lærebogens brugspotentiale tydelig og overskuelig definition af faglig viden, ses fx i indholdsfortegnelsen høj grad af legitimering af viden i forhold til fagmål og trinmål fast struktur og styring af undervisningens forløb let for læreren at se tegn på elevernes læreproces og deres progression som regel let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra giver eleverne et overblik over det stof der skal læres og forventninger til læring lærere og elever har typisk stor fortrolighed med lærebogen som læremiddelgenre Didaktiske videnportalers brugspotentiale rigdom af modaliteter integration af skriftsprog, billeder, illustrationer, grafer, lyd, video, animationer og simulationer høj grad af interaktivitet mulighed for at vælge egne læse- og læringsveje samt manipulere med læremidlets tekster. differentieret informationsdybde mulighed for at hente yderligere information udnyttelse af kompenserende funktioner tekster i forskellige sværhedsgrader, differentierede faglige niveauer, udnyttelse af læse- og skrivehjælp eksplorativ navigation invitation til at udforske netstedet ved klik på mere information og bearbejde information integration af arbejdsrum, kommunikationsværktøjer og sociale medier til produktion, samarbejde, kommunikation og videndeling motiverende æstetik visuel stil, korte tekster, engagerende fagligt univers, indbydende grafik aktualitet - kontinuerlig opdatering af indhold
3 Indblik Et didaktisk læremiddel er bestemt ved, at det på grundlag af en bestemt didaktisk intention formgiver et bestemt fagligt stof, iscenesætter bestemte læringsveje og støtter bestemte måder at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på. Den didaktiske intention udmøntes i tre designformer: et vidensdesign, der udpeger, hvad eleven skal lære, et læringsdesign, der iscenesætter måder, hvorpå eleven kan lære og et undervisningsdesign, der støtter lærerens planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. Disse tre designformer fremgår af designtrekanten: Vidensdesign: hvad skal læres? Indhold Læringsdesign: hvordan lære? Lærer Didaktisk intention Undervisningsdesign: hvordan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning? Elev På baggrund af trekantens tre sider kan der opstilles følgende kriterier for analyse af læremidlets tre designformer, som kan give indblik i læremidlets særlige designkvalitet: Vidensdesign Læringsdesign Undervisningsdesign Videnslegitimering Vidensrepræsentation Vidensstrukturering Vidensdifferentiering Læringsaktiviteter Opgavetyper Læringsredskaber og læringsrum Læringsevaluering Undervisningsplanlægning Undervisningsstyring Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering Vidensdesign: Videnslegitimering: - Hvilke trin- og slutmål understøtter læremidlet, eksplicit og implicit? - I hvilket omfang dækker læremidlet et fags trin- og slutmål? Vidensrepræsentation: - Hvilke dele af et skolefag sætter læremidlet i spil fagets stofområder, fagets begreber og metoder, fagets aktivitetsformer og tværgående emner og problemstillinger? - Hvilke læremiddelgenrer og læremiddeltekster udtrykkes fagets viden igennem?
4 - Hvad er det faglige indholds læseværdighed, læselighed og læsbarhed? - Hvordan kan læremidlets fremstillingsformer og æstetik motivere elevernes læring? Vidensstrukturering: - Hvordan strukturerer læremidlet sit indhold som en progressiv struktur eller som en moduliseret struktur? Eller som en kombination af disse? Vidensdifferentiering: - I hvilket omfang differentierer læremidlet det faglige indhold, fx i lette og svære fagtekster, præsentation gennem forskellige udtryksformer, integration af kompenserende funktioner som digital læse- og skrivehjælp? Læringsdesign Læringsaktiviteter: - Hvordan skal eleven arbejde med det faglige stof: læse, genskabe, undersøge, producere, samtale, diskutere og fremlægge? - Hvilken type viden sigter aktiviteterne mod: grundlæggende faktaviden og færdigheder, kompetencer til at bearbejde det faglige indhold i nye sammenhænge eller selvstændige undersøgelser og vidensproduktion? - Hvilke elevroller iscenesættes gennem læringsaktiviteterne? Opgavetyper: - Hvilke opgavetyper præsenterer læremidlet: reproducerende, analytiske, fortolkende, vurderende eller perspektiverende opgavetyper? - Opererer læremidlet med en ide om læringsstile og bestemte tilgange til opgaver? Opererer læremidlet med differentierede opgavetyper og en progression i opgavetyper? Læringsteknologier og læringsrum: - Hvilke læringsteknologier skal eleven benytte: artefakter (fx fra naturen), forsøgsopstillinger, skrivehæfte, computerens desktopfunktioner, netbaserede programmer, netbaserede informationer, netbaserede kommunikationsrum? - Hvilke læringsrum foregår læringsaktiviteter i: træningsrum, værkstedrum, projektrum, uderum eller virtuelle arbejdsrum? Hvordan er evt. kombinationen af disse rum? Læringsevaluering: - Hvad karakteriserer evalueringsspørgsmål og opgaver: tjekker de hvad eleven har lært, skaber de bevidsthed hos eleven om hvad eleven lærer hvordan eleven lærer?
5 Undervisningsdesign Undervisningsplanlægning: - Hvordan støtter læremidlet lærerens opstilling af mål for et forløb? - Hvordan støtter læremidlet lærerens organisering af undervisningen? Ligger der bestemte principper bag organisationen, fx det kooperative princip, projektarbejde, værkstedsarbejde, projektarbejde, emnearbejde, storyline eller en kombination? - Hvilke læreroller iscenesætter læremidlet? Hvordan er forholdet mellem disse roller er der en dominerende lærerrolle? Undervisningsstyring: - Hvordan støtter læremidlet lærerens styring af undervisningen - højstruktureret eller lavstruktureret styring? Undervisningsdifferentiering: - Tilbyder læremidlet forskellige metoder til undervisningsdifferentiering: mål, opgavetyper, tekstvalg, undervisningsformer, tempo, arbejdsformer eller produkttyper? Undervisningsevaluering: - Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet: formativ (løbende) og summativ (afsluttende) evaluering? Hvilke evalueringsredskaber arbejder læremidlet med? På baggrund af læremiddelanalysen foretages en samlet vurdering af læremidlet. Vurderingen kan fokusere på en samlet vurdering af læremidlets pædagogiske grundsyn: fagsyn, læringssyn, undervisningssyn og dannelsessyn. Vurderingen kan også fokusere på læremidlets indre sammenhæng: er der en indre overensstemmelse mellem læremidlets forskellige dele, fx grundbog, opgavebog og lærervejledning (Carlsen og Hansen 2009)? Og vurderingen kan gå på læremidlets konkrete brugbarhed i undervisningen og her bygge på følgende kriterier: Tilgængelighed: - I hvilket omfang kan eleverne læse, bruge og forstå læremidlet? - Skaber læremidlet forbindelse til elevernes konkrete erfaringsverden og læringsforudsætninger? - Har læremidlet en hensigtsmæssig sproglig udformning? Lærbarhed: - I hvilket omfang understøtter læremidlet elevernes tilegnelse af fagmål og faglig læring? - Kan der på baggrund af læremidlet opstilles relevante, motiverende og lærerige opgaver? - I hvilket omfang understøtter læremidlet differentierede tilgange til læring? Undervisbarhed: - I hvilket omfang har lærerne de tekniske og didaktiske kompetencer til at bruge læremidlet?
6 - Er der overensstemmelse mellem læremidlets og lærerens fagsyn, dannelsessyn, læringssyn og undervisningssyn? - Støtter skolens rammer brugen af læremidlet? Kan læremidlet integreres i skolens læremiddelkultur? Udblik Det sidste niveau i den didaktiske læremiddelanalyse er brug. Brugsperspektivet afhænger af, hvem der foretager analysen og hvad den skal bruges til. Vurderingen kan fx bruges til: - Redidaktisering læremidlet skal bruges i undervisningen og analysen skal kvalificere lærerens planlægning af undervisningen - Vejledning og/eller formidling - analysen skal kvalificere skolebibliotekarens vejledning og formidling om læremidlets karakter, muligheder og kvalitet. - Anskaffelse analysen skal skabe indsigt i læremidlets karakter, muligheder og kvalitet med henblik på at udarbejde argumenter for eller mod anskaffelse. Den didaktiske læremiddelanalyse ligger til grund for Læremiddel.dk's evaluering af de 10 digitale ITiflæremidler, se Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne. En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune. Litteratur: Carlsen, Dorthe & Jens Jørgen Hansen (2009). At vurdere læremidler i dansk. Frederiksberg: Dansklærerforeningen. Hansen, Jens Jørgen (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag. Hansen, Jens Jørgen (2011): Kvalitet i læremidler fire veje til vurdering, In: Læremidler i didaktikken didaktikken i læremidler, Århus: Klim (in press). Hansen, Jens Jørgen (2009): Læremiddelvurdering i skolen, Unge Pædagoger nr. 3, tema: Læremidler Hansen, Jens Jørgen (2006). Mellem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen. Odense: Syddansk Universitet. Petersen m.fl. (red) (2010): Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne. En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune, Læremiddel.dk og Undervisningsministeriet
Krav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereHvor sidder kvaliteten?
Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,
Læs mereEvalueringsdesign og undersøgelsesstrategier i ITiF-projektet
Evalueringsdesign og undersøgelsesstrategier i ITiF-projektet AF: JENS JØRGEN HANSEN, UC SYDDANMARK og LÆREMIDDEL.DK Digitale læremidler i skolen It og digitale læremidler har gennem de sidste 10-15 år
Læs mereLæremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen
Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereTil de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer
Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereForum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere
Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereInformation om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor
Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles
Læs mereLæremidler støtte og udvikling
Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereLæremidler i praktikken
Læremidler i praktikken Præsentation d. 26.8 Rikke Schultz Rikke Schultz - 2008 1 Hvad er et læremiddel Ex. på læremidler Klassiske undervisningsmaterialer, der er produceret med henblik på undervisning,
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereRikke Christoffersen UC Syddanmark
Rikke Christoffersen UC Syddanmark Eksperimenter i undervisningen med brug af nye læremidler eller med nye måder at bruge læremidler på. Eksperimenter med læremidler som understøtter koblingen mellem praktik
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereFælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32
Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereDen digitale skole. Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi
Den digitale skole Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi Jens Jørgen Hansen, ph.d., chefkonsulent, jjh@ucsyd.dk Leder af udviklingsprogrammet den digitale skole og skolebibliotekaruddannelsen UC
Læs mereKompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg
Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mere15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107
15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...
Læs mereDigitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereFælles studieplan for hold 2816 og Grete Dolmer og Rasmus Fink Lorentzen
Modul 2 Unge og tekster - ungdomslitteratur og andre tekstgenrer for unge Mål på baggrund af studieordningens ckf-områder Målet er at den studerende opnår kompetence til at - analysere og vurdere tekster
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereAF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK
Læremiddelformidling En introduktion AF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK Hvad findes af læremidler, hvordan kan læremidler karakteriseres
Læs merePeriodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.
Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Guld eller støv fra DR s arkiver? v/mette Schousboe, lærer, master i børnelitteratur, pædagogisk konsulent i
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereUnderviseren som didaktisk designer
Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereTjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther
december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereHvordan kan vi evaluere det?
Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereSkolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse
Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereDIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen
DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereVirale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec
+ Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mere