Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
|
|
- Lise Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1
2 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer udgør en central og selvfølgelig del af dagligdagen for de allerfleste af os, både i det private og det professionelle liv. Digitalisering må derfor være en grundpille i fremtidens folkeskole. IT kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Vi kan ikke længere tænke på digitale færdigheder som blot det at kunne betjene IT. Informationsteknologien og IT-relaterede kompetencer er blevet en del af den almene dannelse, og er derfor en central opgave for skolen. I lyset af disse udfordringer, har Fredensborg Kommune udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skolerne. Strategien vil fokusere på, hvad det er for kompetencer eleverne har brug for i forhold til den teknologi, der omgiver dem og som de er brugere af. Desuden vil den beskrive, hvordan den nye teknologi præger skolen og skolens undervisning, og hvordan den nye teknologi giver nye muligheder og ændrer indhold og rollefordeling i undervisningen. Derefter opstilles mål for og beskrivelse af, hvad der skal til for at opnå de virkninger, strategien beskriver. Strategien sætter rammerne og de mål, der skal arbejdes hen imod. Udmøntningen foregår på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen. 2
3 Digital kompetence det digitale dannelsesbegreb I dagens Danmark er livet i hjemmet og på arbejdspladsen præget af, at vi hele tiden er online og hele tiden har adgang til alle digitale ressourcer. Vi er hele tiden blot et tastetryk fra venner og samarbejdspartnere eller sociale eller professionelle fora, hvor vi kan ytre os, drøfte ting, holde os orienteret. Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af IT, en række nye kompetencer, som elevernes skal tilegne sig: Kompetencer i kritisk informationssøgning og vurdering I forhold til at kunne begå sig i en globaliseret verden, er internettet og de sociale medier helt centrale. Eleverne er opvokset med internettet som en motorvej ud i verden. Afstanden til alverdens information og personer i hele verden er blevet minimeret til et par klik med musen. De er udfordret af den store mængde information, der omgiver dem i form af tekst, billeder, lyd og symboler. Evnen til at analysere og fortolke den komplekse sammenhæng og den store tilgængelighed af information, er en stor udfordring for skolen. Nogle elever har stærke ITkompetencer, men hovedparten har ikke særlige kompetencer i forhold til at begå sig i informationsmængden. Eleverne bruger internettet til at søge viden. Google og Wikipedia er de helt centrale kilder til al den viden, eleverne selv opsøger. Her er skolens opgave, at gøre eleverne kompetente til at søge og finde relevant viden og til kritisk at vurdere den information de finder. Kompetence til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer Computeren og de digitale medier har en stor tiltrækningskraft på børn og unge, måske fordi de har oplevelsen af at verden ligger for deres fødder og at de med computeren som værktøj kan producere og udtrykke sig og se og udgive resultatet - hurtigt. Nettet som medie er hurtigt, flygtigt og let tilgængeligt. Det er let at bidrage med egne produkter. Her er skolens opgave at understøtte elevernes egenproduktion, dvs. udvikle deres kompetencer til at udtrykke sig bevidst og målrettet i ord, lyd og billeder, samtidig med at deres kritiske sans skærpes i forhold til egne og andres produkter. Kompetence til at forstå og benytte kommunikationsformer og ageren på nettet Eleverne indgår allerede i netværk via de sociale medier som Arto, Facebook og Twitter, og er brugere af mere dedikerede netværk som MySpace, Soundcloud, spilfora mv. De udtrykker sig på blogs og tjenester hvor man kan se egne og andres film, billeder og tekst, som f.eks. Youtube og Flickr. Skolens opgave er i denne forbindelse, at gøre eleverne til bevidste brugere af disse netværk, så de kan navigere i digitale fællesskaber, hvor man ikke altid kender andres identitet og intentioner. 3
4 Hvordan IT påvirker undervisning og læring i folkeskolen IT og digitale medier er ikke blot noget, der omgiver skolen, men i lige så høj grad noget der indgår i og påvirker skolen, skolens undervisning og elevernes læring. IT ændrer læringssituationen, rollefordelingen i skolen og elevernes måde at lære på. Uafhængig af tid og rum Adgang til IT og netværk gør elevernes læring uafhængig af tid og sted. Det giver mulighed for at flytte undervisningen andre steder hen, eleverne kan befinde sig forskellige steder og alligevel kommunikere indbyrdes og med lærerne. Undervisningen kan også frigøres tidsmæssigt, eleverne kan arbejde alene eller sammen om deres projekter 24-7 og udnytte det flow af engagement, der kan opstå. Ud i verden IT understøtter også kommunikation på tværs af større afstande, f.eks. landegrænser og giver stærke muligheder for faglig, kulturel og sproglig udveksling med børn og unge andre steder i verden. Deltage frem for at modtage IT understøtter muligheden for at undersøge selv i stedet for eller som supplement til at tilegne sig viden på anden hånd. Eleverne deltager frem for blot at modtage. Det betyder også, at læreren ikke altid kender svaret. Lærerens rolle bliver i højere grad at være igangsætter, facilitator og den kritiske sparring i elevernes undersøgelser. Hvem er eksperten? Inddragelse af it-kompetente elever Adgangen til medier og uanede informationsmængder betyder, at nogle elever udvikler stærke IT-kompetencer eller kompetencer indenfor andre områder, de er særligt interesserede i. Det er ikke nødvendigvis læreren der er eksperten. Det er oplagt at understøtte og gøre brug af denne viden og interesse, og give de kompetente elever en rolle i forhold til undervisningen. Individuel læring i fællesskabet Digitaliseringen af undervisningen lægger op til en organisering, hvor eleven er producent, mens læreren i højere grad fungerer som konsulent for den enkelte elevs læreproces. Læreren må have fokus på den enkelte elevs læring, og sammen med eleven sætte mål for læringen. Udfordringen for læreren er, at styre eller understøtte den individuelle læring i fællesskabet og for alle elever. En mere projektorienteret og individuel tilgang til skolearbejdet er en særlig udfordring for mere uddannelsessvage elever, hvorfor lærerens styring i forhold til den enkeltes læring er helt central. Inklusion og læring på forskellige måder IT og digitale læringsmedier er samtidig som skabt til at understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion, fordi eleven kan arbejde i eget tempo og på eget niveau, bl.a. med adaptive læremidler, der tilpasser niveau og progression efter elevens respons/opgaveløsning. IT giver desuden gode muligheder for at understøtte læring på forskellige måder, da der kan benyttes visuelle, auditive og taktile virkemidler og eleverne tilsvarende kan gøre brug af forskellige udtryksformer. Der bliver i disse år udviklet mange undervisningsmidler, der understøtter dette. Derudover er IT-medier statusgivende for eleven, der benytter dem. Eleven kan forblive indenfor fællesskabet og bliver ikke stigmatiseret. 4
5 Vision for brugen af IT og digitale medier i skolen Visionen for brugen af IT og digitale medier i skolerne i Fredensborg Kommune er: IT og digitale medier indgår som en central del af læringsrummet med det formål, at øge elevernes læring og udvikle kompetente børn og unge. Eleverne vil gennem en målrettet og IT-understøttet undervisning udvikle digital dannelse, dvs. blive i stand til at beherske nye kommunikationsteknologier, herunder kunne forholde sig kritisk til og foretage en bevidst udvælgelse af informationer. Lærerne er didaktisk kompetente til at udnytte IT og digitale medier aktivt og målrettet i forhold til elevernes læring. Skolerne involverer elevkompetencer for at sikre øget lyst til læring. IT understøtter undervisningsdifferentiering og inklusion. Visionen udmøntes i følgende pejlemærker: 1. Skolerne har klare mål for elevernes digitale dannelse, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer indenfor IT- og medieområdet 2. På skolerne findes et professionelt læringsmiljø med fokus på pædagogisk og didaktisk nytænkning 3. Den tekniske it-drift er forventningsafstemt, stabil og velfungerende. Det tekniske må ikke være en hindring for skolernes brug af IT og digitale medier. 5
6 Hvad skal der til? For at nå de opstillede pejlemærker, skal der sættes ind i forhold til lærernes kompetencer og skolernes undervisningsmidler. Derudover skal skolerne udarbejde mål for elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer indenfor IT- og medieområdet, og en plan for hvordan skolen vil leve op til visionen, herunder hvordan elevernes it-kompetencer kan sættes i spil. Ledelsen spiller en central rolle som digitalt fyrtårn ved at tage ansvaret på sig og sætte retning for udviklingen af et professionelt læringsmiljø med fokus på pædagogisk og didaktisk nytænkning, herunder en offensiv og målrettet brug af IT og digitale medier i undervisningen. Lærernes kompetencer Skolens lærere skal kunne inspirere til nye veje for anvendelse af såvel nye som gamle læringsressourcer og forholde sig til ændrede metodiske og didaktiske overvejelser. Lærernes kompetenceudvikling er derfor et centralt fokuspunkt. Lærerne har behov for at kende viften af mulige digitale læringsmidler indenfor deres fagområde. Deres IT-kompetencer skal være tilstrækkelige til at kunne udvælge passende undervisningsmaterialer og understøtte elevernes brug af disse. Det er desuden vigtigt, at lærernes egen brug af IT i undervisningen er kompetent, så de kan fungere som et eksempel på, hvordan man formidler IT-understøttet. Her er deres brug af ITmedier og håndtering af programmer og webbaserede tjenester i undervisningen helt central, og skal løbende understøttes af nødvendig efteruddannelse. Helt grundlæggende kan man tale om, at lærerne skal ændre deres mindset i forhold til organisering af undervisningen og en ny lærerrolle, hvor de i højere grad er læringskonsulenter for eleverne. Fokus skal rettes mod, hvordan de forskellige digitale læremidler understøtter elevernes læring og den nye didaktik, der følger naturligt af elevernes individuelle adgang til uendelig information. Lærerne kan ikke længere styre rækkefølge og form på samme måde som tidligere. De må turde slippe kontrollen som den der ved bedst i forhold til det konkrete ITtekniske, programmer og tjenester, der vil være under stadig forandring og udvikling. Lærerens opgave er, at være den der kender faget, fagets metode og didaktik og ved hvordan den enkelte elev skal understøttes i sin læring. Der er i den sammenhæng behov for en opdatering af lærernes didaktiske kompetencer: Hvordan sikres det, at IT bidrager til den enkelte elevs læring? Hvordan fastholdes kravet om kvalitet i elevens søgning/udvælgelse og egne produkter i lyset af internettets tempo og flygtighed? IT-understøttet undervisning er i høj grad individuel. Hvordan sættes den individuelt erhvervede information i spil i en social sammenhæng, så elevens rent faktisk tilegner sig (akkomoderer) den nye viden? Hvordan sikrer man sig, at eleven lærer i stedet for blot at reproducere? Mål for lærernes it-kompetencer: At alle lærere er på et højt IT-pædagogisk og didaktisk niveau i en tid, hvor den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde At lærerne har viden om mulighederne indenfor både hardware og undervisningsmaterialer, så de kan tilrettelægge undervisningen hensigtsmæssigt At lærerne er generelt IT-kompetente og kan formidle IT-understøttet At der udarbejdes en plan for lærernes kompetenceudvikling i forhold til IT-understøttet undervisning hhv. centralt og lokalt på den enkelte skole 6
7 At det undersøges, hvordan skolerne kan etablere en effektiv vidensdelingskultur på den enkelte skole og/eller på tværs af skolerne Digitale undervisningsmidler Udover adgangen til internettet, skal eleverne kunne anvende de mest almindelige brugerprogrammer som tekstbehandling, regneark, præsentationsprogrammer mv. Derudover kommer der hele tiden nye webbaserede læringstjenester til, ligesom udviklingen i læringsapplikationer til tablets er et ekspanderende marked. De traditionelle lærebøger vil i nogen grad erstattes af digitale og interaktive bøger/læremidler, der bliver udviklet i disse år, ikke mindst til tablets. Det er skolerne, der står for at følge udviklingen af læremidler digitale såvel som analoge indenfor de forskellige fag, og løbende foretage indkøb af de mest velegnede læremidler. Mål for undervisningsmidler på skolerne At skolernes (i form af fagudvalg og Pædagogisk Udviklingscenter eller andre relevante team/netværk) har viden om og fokus på anskaffelse af velegnede digitale lærermidler At skolerne tager en beslutning om, i hvilken grad og takt, de vil erhverve digitale undervisningsmidler, herunder om de digitale undervisningsmidler skal erstatte de eksisterende bogsystemer helt eller delvist 7
8 Kontakt Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed 8
Den Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereNordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereHandleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333
Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereKolding Gymnasiums IT- strategi
Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes
Læs mereTårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016
Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDen digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015
Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs mereAfrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereSkole-it-strategi Forslag, november 2011
Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER
Læs mereInformation om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor
Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereDØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?
DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk
Læs mereKompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen
1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereOdder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.
Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både
Læs mereStrategi for digital understøttelse af elevernes læring i Gladsaxe Kommune
Strategi for digital understøttelse af elevernes læring i Gladsaxe Kommune INDLEDNING 3 SKOLERNES DIGITALE MODENHED 4 WEB 1.0 4 WEB 2.0 5 WEB 3.0 6 RESUMÉ 7 TEKNOLOGISK FORUDSÆTNING 8 FAGLIGHED 10 ALSIDIGHED
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. IT-STRATEGI Skoleområdet
TÅRNBY KOMMUNE IT-STRATEGI 2017-2020 Skoleområdet IT-strategi for Tårnby Kommunes skolevæsen, inkl. SFO, dækkende årene 2017 2020 Indledning Nærværende IT-strategi dækker det samlede skolevæsen i Tårnby
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereIt og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs mereIt i undervisning og læring
It i undervisning og læring En ny folkeskole 2 It i undervisning og læring It i undervisning og læring Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereOplæg til drøftelse af IT- strategi
IT-strategi. Hunderupskolen Januar 2013 Generelle anbefalinger: Det anbefales, at it-infrastrukturen tilgodeser, at: Elever og lærere kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereTVED SKOLE IT og Medialiseringsstrategi. - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg
TVED SKOLE 2013. IT og Medialiseringsstrategi - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg. 2013. Indholdsfortegnelse. INDLEDNING..side 2 TVED SKOLES IT OG MEDIALISERINGSSTRATEGI...side 3 VISION. side 3 KOMPETENCEUDVIKLING..side
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDigitale kompetencer til undervisere
Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereFICS brevid. 3306973 1
FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Børn og unge I en ukendt fremtid hvordan møder vi de nye teknologiske muligheder?
KL's Børn & Unge Topmøde Børn og unge I en ukendt fremtid hvordan møder vi de nye teknologiske muligheder? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen Det er undervisningsminister
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereLinjeklasser
Linjeklasser 2017-2018 Motivation Faglig fordybelse Fællesskab På Sunds-Ilskov Skole har vi linjeklasserne: Innovation og design International sprog og kultur Medier, kommunikation og samfund I linjeklasserne
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereDen danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet
Læs mereMarkledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang
Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et
Læs mereIt-strategi for skole- og dagtilbudsområdet
It-strategi for skole- og dagtilbudsområdet 2013-2016 Link til den interaktive it-strategi: http://www.mindmeister.com/da/261403638/it-strategi-ringsted-kommune-2013-2016 1 1 Indledning Børn og unges brug
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs merePædagogisk IT-strategi Furesø 2013
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk
Læs mereFredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015
Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereDette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen
BUDGETNOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dato 30.06.2017 Genanskaffelse af IT i skolen Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø513-009 - Genanskaffelse af IT i skolen I henhold til Helsingør
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereI projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.
Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereDen digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2014 2017
Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som
Læs mereKlassens IT og medie checkliste Indskoling
Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mere