Udvalget for Planlægning og Detailhandel
|
|
- Rikke Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet Byerne er vigtige Byerne har til alle tider være omdrejningspunkt for handel, og mange byer er opstået omkring handelspladser. I dag rummer byerne mange funktioner, og det er her, der ses den største vækst og udvikling. Det er i byerne, at investeringerne samles, og mange af de nye typer virksomheder vælger at placere sig i byer, hvor de kan få gavn af et kreativt og inspirerende miljø, og hvor de kan få den arbejdskraft, som de efterspørger. Således er væksten i befolkningen siden starten af 90 erne først og fremmest sket i byerne og deres oplande. Borgerne ønsker at bo i eller tæt på levende og velfungerende byer med et godt miljø. Et godt bymiljø forudsætter et udbud af forskellige boligtyper, et varieret arbejdsmarked samt et levende kultur- og handelsliv. Til et godt bymiljø hører også et godt samspil mellem nyt og gammelt, god arkitektur samt en smuk udformning af byens offentlige rum og grønne områder. Det indebærer også et rent og sundt miljø samt et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor alle kan føle sig trygge og være godt tilpas. En velfungerende infrastruktur og tilgængelighed til byens forskellige funktioner er også vigtig. Hvordan kan bymidterne styrkes? Formålet med planlovens bestemmelser om detailhandel fra 1997 var dobbelt. På den ene side var det ønsket at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur og på den anden side at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre. En styrkelse af bymidterne er således et væsentligt mål med bestemmelserne. Detailhandlen er vigtig for byernes miljø. Butikkerne tiltrækker kunder, og mennesker skaber liv i byen. I de senere år er kommunernes fokus desuden i stigende omfang rettet mod at skabe oplevelser udover selve handlen. Det kan være kunst i byen, forskellige event og meget andet. Et godt bymiljø forudsætter en vis intensitet. Derfor er det vigtigt ikke at sprede alle aktiviteterne, herunder butikkerne i byen, men derimod samle aktiviteterne fx i bymidten. Folk kommer ofte i dagligvarebutikker, mens indkøb i udvalgsvarebutikker foretages mere sjældent. Dagligvarebutikkerne er derfor vigtige at have i bymidten for at sikre en jævn strøm af kunder. At samle aktiviteterne i bymidten er imidlertid ikke uden problemer. Dels kan det være vanskeligt i nogle byer at skabe tilstrækkelig plads til udbygning af detailhandlen, og dels er følgen af den høje intensitet ofte stor trafik med deraf afledede miljøproblemer. Muligheden for at kunne læse/mærke en bys kultur og historie er væsentlig for byens attraktion, og det er derfor vigtigt at bevare byens struktur, bygninger, pladser m.v., som tegner byens historie. Det sætter imidlertid nogle begrænsninger i forbindelse med fornyelse og omdannelse, og det kan gøre det vanskeligt at etablere store butikker i bymidterne. Ofte betegnes det af kommunerne som umuligt, men imidlertid er der gennem årene set mange projekter, hvor det har kunnet lade sig gøre at placere nye store butikker og butikscentre i bymidterne. Bymidterne har traditionelt været centrum for detailhandlen. Den centrale placering indebærer en god tilgængelighed ikke mindst for gående og cyklende samt den kollektive trafik. Den stigende trafik er en hæmsko for bymidterne, og flere og flere steder kan det være et problem at finde ledige parkeringspladser. Særlig i de større byer er tilgængeligheden til bymidterne med bil forringet i de senere år, og der er derfor mange steder behov for særlige tiltag, herunder etablering af parkeringspladser for at lette adgangen for bilisterne. 1
2 I den senere år er der bygget flere nye butikscentre i eller i umiddelbar tilknytning til bymidterne, og der er også mange steder gjort tiltag til at sikre en hensigtsmæssig fordeling af trafikken og etablering af parkeringspladser i konstruktion, så parkeringen ikke optager for meget plads i bymidten. Er det fortsat muligt at finde plads til store butikker og nye butikker i bymidterne uden, at det går udover byernes miljø? Og hvad med arkitekturen kan butikkerne komme til at bidrage bedre til byen profil? Hvad kan man gøre for at sætte gang i en større kreativitet med hensyn til utraditionelle løsninger på at skabe plads i bymidten? Hvordan kan de trafikale problemer løses, og hvilken lokalisering giver det mindste trafikarbejde? Kan man forstille sig at styrke bymidten frem for aflastningscentre ved fx at tillade større butikker i bymidten? Hvordan skal bymidterne afgrænses? Butikkerne skal ifølge loven som hovedregel ligge i bymidten. Derfor skal kommunerne i kommuneplanen foretage en afgrænsning af, hvilke arealer der hører til i bymidten. Mange hensyn skal inddrages i overvejelserne om afgrænsning af bymidten, eksempelvis bør der være en funktionel sammenhæng i den afgrænsede bymidte, der skal søges god tilknytning til knudepunkter for den kollektive trafik, og samtidig bør der være plads til udvikling. En snæver afgrænsning kan føre til højere ejendomspriser, som kan gøre det vanskeligt for nye små butikker at etablere sig. En for bred afgrænsning kan føre til en spredning af aktiviteterne og dermed en lavere intensitet, hvilket kan medvirke til at forringe bymiljøet og bymidtens samlede attraktionsværdi. Omvendt kan en bredere afgræsning måske mindske behovet for aflastningscentre. På det seneste er der set en række eksempler på meget brede afgrænsninger af bymidten bl.a. med meget langstrakte bymidter, hvor der reelt ikke er sammenhæng. Udvalgets kommissorium fastholder planlovens nuværende mål. Spørgsmålet om, at butikkerne som hovedregel skal placeres i bymidten, er således ikke til diskussion. Men hvordan skal bymidten afgrænses? Er det ligegyldigt, hvordan bymidten afgrænses? Hvad betragtes som en sammenhængende bymidte? Er det bedre at have en bred afgrænsning, som fx kan give plads til butikker til særligt pladskrævende varegrupper (jf. Hillerød) og dermed reducere behovet for aflastningscentre, eller er det bedre med flere centre med en klar rollefordeling? Hvornår kan/skal detailhandel placeres udenfor bymidten? Planloven rummer fire undtagelser for, at butikkerne skal placeres i bymidten. Der kan således uden for bymidten udlægges arealer til: 1. butikker til forsyning af et lokalområde og i de større byer også bydelscentre 2. butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i bymidten 3. butikker til salg af egne produkter i tilknytning til produktionslokaler 4. aflastningsområder, når hensynet til et bevaringsværdigt bymiljø betyder, at det ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i bymidten. De fire undtagelser benyttes flittigt i kommunerne, men der er til stadighed diskussion om, hvor frit de kan benyttes. Fx hvor stor skal en by være, før der kan være bydelscentre, hvor store kan butikker til et områdes lokale forsyning være, og hvis der er givet mulighed for et aflastningsområde er det så for altid afgjort, at der ikke er plads i bymidten? Det er ofte ønskeligt med en decentral forsyning med dagligvarer i bydele og mindre lokalområder, så transportafstanden i forbindelse med de daglige indkøb reduceres. Mange kommuner har bestemmelser om, at dagligvarebutikker til et lokalområdes forsyning max må være m 2. Størrelserne bunder til dels i nogle ældre afgørelser i Naturklagenævnet om butiksstørrelse i forhold 2
3 til opland. Med Lidls åbning af butikker i Danmark og med den igangværende udvikling i butiksstørrelserne for de øvrige discountbutikker, er spørgsmålet om, hvor stor en lokal butik må være, sat på dagsordenen. I følge loven kan der i de store byers bydele ligeledes placeres detailhandel. Spørgsmålet er blot, hvor stor en by skal være, for at der kan være tale om bydele. Måske er det ikke altid byens størrelse, men også selve bystrukturen, der kan være afgørende for, om der reelt er tale om bydele. Aflastningscentre kan ifølge loven kun etableres, når hensynet til et bevaringsværdigt bymiljø forhindrer en udbygning i bymidten. Der er imidlertid etableret og planlagt for en del aflastningscentre før loven blev vedtaget i 1997, og det kan give en skæv konkurrencesituation mellem byerne i en region. Undersøgelsen af indkøbsmønstrene i Kolding og Næstved tyder på, at de eksterne aflastningscentre Kolding Storcenter og Næstved Storcenter har en større regional effekt end bymidterne. Den større effekt kan skyldes en blanding af butikkernes attraktionsværdi (herunder lavprisvarehuse) og områdernes tilgængelighed. Spørgsmålet er om centrene ville have tilsvarende effekt, hvis de lå i bymidten. For nogle aflastningscentre er der fastsat bestemmelser. der skal sikre, at der ikke kan placeres dagligvarebutikker i området for ikke at trække handlen væk fra bymidten. Nogle butikker egner sig decideret ikke til at ligge i bymidten med tætte strøggader. Det er baggrunden for lovens undtagelsesbestemmelse om butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Oprindelig var bestemmelsen tiltænkt bilforhandlere, tømmerhandlere, forhandlere af lystbåde og tilsvarende store varegrupper. Der er imidlertid også mange andre butikker, som ønsker en ekstern placering af den ene eller anden grund. Dagligvarebutikkerne ønsker ofte en placering tæt på kunderne. Tilgængeligheden er vigtig for butikkernes lokalisering, og derfor oplever mange kommuner, at der er rift om gadehjørnerne. Når det gælder udvalgsvarer er lokaliseringsønskerne meget differentierede. Visse butikker - også kæder med store butikker - går decideret efter at placere sig i bymidter eller større butikscentre, mens andre går efter en ekstern placering i aflastningsområder enten sammen med andre tilsvarende butikker eller alene, fordi de er så store, at de ikke behøver at ligge sammen med andre butikker. Mange etableringer sker i erhvervsområder, hvor ældre lokalplaner ofte giver mulighed for etablering af salgs- og forretningsvirksomhed. Uden for bymidten er der ofte nemmere adgang for bilisterne, plads til parkering, grundene er billige, og der stilles sjældent store krav til arkitekturen. Det sidste er nok en væsentlig grund til, at områderne ser ud, som de gør, og at Holbæk Megacenter og tilsvarende for nylig er nomineret som et af landets 7 makværker i Politiken. En del af de store butikker går efter eksterne lokaliseringer, fordi huslejeniveauet i bymidten mange steder er for høj, eller fordi tilgængeligheden er for vanskelig, mens andre butikker søger ekstern placering, fordi de ikke egner sig til en placering i bymidten. Bestemmelsen om butikker til særlige pladskrævende varegrupper var oprindelig tiltænkt den sidste gruppe, men med ændringen af loven i 2002 blev gruppen udvidet til også at omfatte møbelhandlere, køkkenbutikker og planter og havebrugsvarer. Lovændringen i 2002 og den igangværende brancheglidning har ført til, at en større andel af butikkerne har en sådan karakter, at de i princippet lige så godt kunne ligge i en bymidte eller et bydelscenter frem for at placere sig i erhvervsområder og lignende områder, hvor der kan placeres butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Udviklingen tyder på, at dagligvaresektoren i fremtiden vil blive præget af færre, men større butikker, og der er rift om de gode placeringer. Generelt bliver udvalgsvarebutikkerne også større, og flere kan derfor forventes at søge eksterne placeringer, med mindre der gøres en indsats for at skaffe plads til de større butikker i bymidten. Der er et stort pres på at udvide aflastningsområder og etablere store butikker til særligt pladskrævende varegrupper og store specialbutikker som handler med golfudstyr og lign. uden for byerne. Mange kædebutikskoncepter foretrækker ligeledes de eksterne placeringer. 3
4 Afgrænsningen af, hvad der hører til særligt pladskrævende varegrupper administreres forskelligt i kommunerne. Skov- og Naturstyrelsen spørges jævnligt om definitionen, men hører også, at nogle kommuner er mere large i forhold til definitionen. Det giver et mere broget billede af butikker i en del erhvervsområder. Hvor stor skal en by være, før man kan snakke om egentlige bydele, som har behov for selvstændig forsyning med butikker i et bydels- eller lokalcenter? Skal dagligvarebutikker (op til en vis størrelse) kunne placeres hvor som helst, så man kan sikre korte afstande til den lokale forsyning? Bortset fra de meget store butikker med særligt pladskrævende varegrupper, som vanskeligt kan indpasses i bymidten, er der nogle frem for andre som skal kunne placeres i aflastningsområder? Hvad skal kriterierne være? Kan man stille større krav til arkitekturen, så vi får nogle kønnere og mere harmoniske indkørsler til byerne? Hvilke butikker skal betegnes som store/af en sådan karakter, at de ikke kan placeres i bymidten? Trafikken og tilgængeligheden for bilister er for mange et afgørende argument for at ville placere sig uden for bymidten i erhvervsområder eller egentlige aflastningsområder ligesom spørgsmålet om samlokalisering med andre tilsvarende butikker har betydning for ønskerne. Det er et spørgsmål, om der reelt er tale om sådanne gevinster, eller om det i mange tilfælde vil være muligt at udvikle alternative butikskoncepter, der kan placeres i bymidterne? Bymidte eller butikscenter Planloven opererer ikke med varehuse og heller ikke med begrebet butikscentre. Et butikscenter indeholder flere selvstændige butiksenheder som hovedregel under et fælles tag. Et af målene med planloven er at skabe liv i bymidten. Placering af butikker i bymidten er med til at skabe liv. Butikscentrene skaber også liv, men det er oftest et mere ensidigt liv, som kun eksisterer inden for særlige tidsrum. Uden for åbningstiden er der blot tale om store kasser med lukkede facader ud mod de omgivende gader og byrum. I åbningstiden er der liv, og også her bliver der skabt oplevelser af forskellig art for at tiltrække kunder. I centrene bliver det offentlige rum privatiseret, og de fleste centre har organiserede vagter og regler for folks opførsel. En udsendelse på svensk TV stillede for nylig spørgsmålet, om etableringen af butiksarkader med lukkede rum knægter ytringsfriheden. I de fleste centre og butiksarkader er det nemlig ikke tilladt at demonstrere, lave indsamlingskampagner eller udbyde ideelle blade og aviser m.v. Kritiske røster formenes adgang. Spørgsmålet om det offentlige contra det private rum bliver særligt interessant, når tidligere åbne centre eller gader dækkes over med glas og omdannes til butikscentre med dertil hørende begrænsninger på folks adfærd. Butikscentrene rummer imidlertid også fordele ikke mindst i et land, hvor vejret ikke altid er lige godt til shopping. Samtidig rummer butikscentrene ofte en bred vifte af butikker på et begrænset areal, hvilket ikke mindst kan være nyttigt for folk, som er mindre mobile. Og børnefamilierne behøver ikke være nervøse for trafikken og risikoen for at bliver kørt ned. Ofte opføres parkering i konstruktion som en del af de integrerede centerprojekter. Et butikscenter i eller i umiddelbar tilknytning til bymidten kan bidrage til at øge bymidtens attraktionsværdi og være et middel for at understøtte mangfoldigheden i den levende by. Etablering af butikscentre uden for bymidten udgør en konkurrent til bymidten og har ikke det samme liv, som findes i bymidten. Som hovedregel er centrene er mere monofunktionelle, selv om der i dag gøres forsøg på at indpasse flere funktioner end kun butikker i de nye centre fx biografer og restauranter m.v. Tidligere blev butikscentre ofte opført i de nye forstæder eller som bydelscentre i de større byer. Der er i de senere år opført en del nye butikscentre i bymidterne. En af de store investorer Steen & Strøm advokerer i deres bidrag til udvalget for, at der ikke etableres flere eksterne centre. Nogle kædebutikskoncepter foretrækker lokaliseringer i butikscentre frem for som enkeltbutikker i bymidterne. 4
5 I dag skelner planloven ikke mellem lukkede butikscentre eller åbne centre er der behov for det? Er der behov for at skelne mellem centre i bymidten og udenfor set i lyset af, at de eksterne centre har en større regional effekt og dermed en større indflydelse på handlen i de mindre byer i oplandet? Vil butikscentre placeret i eller i umiddelbar tilknytning til bymidterne have en gavnlig effekt? Kan de øge bymidtens attraktionskraft også regionalt. Kan centrale butikscenteretableringer løse nogle af de problemer, der er med at finde yderligere plads til nye, større butikker i bymidterne? Hvad med arkitekturen? 5
4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereStrategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen
Læs mereJ.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereSUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS
HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs merePlan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG
Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereVækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan
Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereNotat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel
N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon 99741288 E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer 18-025372 Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereVed større projekter skal der efter planlovens
Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereKommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk Kommune 19.O02 19.B06 19.O01 TØLLØSE 19.B07 VEJ 19.O04 19.C01-T UDVIDELSE AF RAMMEOMRÅDE PV SØNDERSTRU 19.O05 19.B10 EJ 19.J01 19.B05 19.B04
Læs mereDetailhandelsplanlægningens
Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme
Læs mereAarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER
Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN
Læs mereDetailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen
Forarbejder til kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017-2029 Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen Oktober 2017 Egtvedvej Sønde Vejle Fælledvej rkelyst
Læs mereIdeer til vejledning om afgrænsning af bymidten
Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges
Læs mereIndholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)
Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes
Læs mereAfgørelse i sagen om Odder Kommunes tilvejebringelse af kommuneplantillæg nr. 35 for detailhandel i Odder Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. marts 2005 J.nr.: 03-33/700-0225 MJE Afgørelse i sagen om
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms
Læs mereDetailhandel i bydelscentre i Viborg by
Detailhandel i bydelscentre i Viborg by Bilag nr. 1 til Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2013 Som frikommuneforsøg godkendes, at Viborg Byråd ved afgrænsning af bydelscentre i Viborg by kan fravige planlovens
Læs mereUdvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalgets overvejelser og anbefalinger Planlægning er et gode, som medvirker til at skabe kvalitet i byerne Detailhandlen spiller en afgørende rolle for bymidtens og byens liv. Hvordan byerne ser ud og
Læs mereUDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2
NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereHovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur
Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereKapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service
Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel Baggrund Folketinget
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereBaggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs meregladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?
gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle
Læs mereKOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer
KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed
Læs mereLandsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet
1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereTillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan
Tillæg 4 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 22. september 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 22. september 2014 vedtaget tillæg 4 til Silkeborg Kommuneplan
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereINDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 29. januar 2018 Har du idéer eller forslag til detailhandelsplanlægningen? Næstved Kommune skal i gang med at udarbejde en detailhandelsplan, som er et tillæg til Kommuneplan
Læs mereDetailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE
Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen
Læs mereDetailhandel. Detailhandelsanalyse
Detailhandel Definition af detailhandel Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer. En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren.
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej
Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser
Læs mereForslag til Kommuneplan 2013
Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet Rådhuset, 8100 Aarhus C Indkaldelse af idéer og forslag til temaplanlægning om detailhandel 28. november 2018 Side 1 af 1 Folketinget vedtog i 2017 en ændring af planloven, der indeholdt
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 69 Offentligt 8. november 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne) 1 I lov om planlægning, jf.
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereNotat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 5. Kontor J.nr. D 3012-0512 Ref. HW/AL Den 23. januar 1998 Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereForslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020
1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereRedegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner
Redegørelse Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² jf. lov om frikommuner 1 2 Redegørelse Planlægning af udvidelse af aflastningscenter
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund
Læs mereNotat opsamling på idé høring om detailhandel i Haderslev Sydby
Haderslev Kommune Erhvervs- og Borgerservice Plan og Ejendomsudvikling Honnørkajen 1 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. juli 2011 Sagsident: 11/11911 Sagsbehandler:
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereBilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 19. marts 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/12327 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik Foto
Læs mereDetailhandel. Centerstruktur Butiksområder Udbygningsmuligheder og overordnede rammer
Detailhandel Centerstruktur Butiksområder Udbygningsmuligheder og overordnede rammer Detailhandel 60 Detailhandel er et vigtigt element i kommunens planlægning, dels fordi erhvervet er arealkrævende og
Læs mereKommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune
Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske
Læs mereforslag til kommuneplan 2013
forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af
Læs mereSTRUER KOMMUNE MAJ 2009
STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereForudsætninger. Odder by
sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder
Læs meredetailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg
& detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner
Læs mereBornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal
Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereFredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Læs mereGenerelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City
Detailhandelsplanlægning i Århus Kommune. Hvad har Bruuns Galleri betydet? Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf
From: Mads Laursen Sent: 8. november 2017 10:15 To: Mads Laursen; Fællespostkasse Brønshøj-Husum Lokaludvalg; Fællespostkasse Nørrebro Lokaludvalg; Fællespostkasse Indreby Lokaludvalg;
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse
Læs mereBymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 469 Offentligt Bymidte detailhandel bydelscenter klare regler større butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive kriterier
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.
Læs mereEtablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler
Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik
Læs mereDEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte
DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev
Læs mere1. Udkast til helhedsplan for den østlige del af Ry. Skitse til disponering Skitse til aflastningsområde
1. Udkast til helhedsplan for den østlige del af Ry Skitse til disponering Skitse til aflastningsområde Emner Infrastruktur Anvendelse Detailhandel Ejerforhold inden for området Gældende kommuneplanrammer
Læs mereUDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5
REMA BUTIKSUDVIKLING A/S UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DETAILHANDELSREDEGØRELSE INDHOLD
Læs mereBRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010
BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:
Læs mereRedegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland
Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland Tekster i KURSIV angiver redegørelseskrav jf. Udkast om vejledning om detailhandelsplanlægning. Generel beskrivelse af Holbæks detailhandels position
Læs mere