Landsplanafdelingen, Miljøministeriet
|
|
- Adam Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005
2
3 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større eksterne centre og bymidterne, er der foretaget kundeinterviews i Kolding bymidte samt i Kolding Storcenter og ligeledes i Næstved bymidte og Næstved Storcenter. ICP har gennemført interviews med 500 kunder i hvert af de fire udbudspunkter, der blev foretaget om fredagen og om lørdagen i ugerne 48 og : Analysen har til formål at klarlægge indkøbsadfærden i form af brugen af henholdsvis bymidten og Storcentret i hver af de to byer. Ligeledes er det kortlagt i hvilken udstrækning begge indkøbssteder benyttes under samme indkøbstur. Analysen har desuden tilvejebragt grundlæggende forhold om de adspurgtes alder, køn samt indkøbsgruppens størrelse. Interviewerne udspurgte tilfældigt valgte kunder og gennemførte kun ét interview for hver indkøbsgruppe. I de følgende afsnit vil resultaterne af undersøgelsen blive afrapporteret for hvert af de 4 udbudspunkter således, at der skabes et overblik over kundeprofilen ved hvert udbudspunkt samt indkøbsadfærden og synergien imellem de respektive bymidter og eksterne centre i Kolding og Næstved. 2
4 Kolding Indledningsvist klarlægges fordelingen af de adspurgtes alder og køn. Figur 1.1: Svarpersonernes Køn Kolding Bymidte Kolding Storcenter Der er en overvægt af kvinder blandt de interviewede, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det oftest er kvinden, der sørger for husstandens indkøb. Andelen af kvinder størst i Kolding Storcenter, hvor 75% af de interviewede er kvinder. 3
5 Figur 1.2: Svarpersonernes alder Kolding Bymidte Kolding Storcenter Af figur 1.2 ses aldersfordelingen for svarpersonerne. I bymidten er ca. 45 % år, mens 30 % er under 30 år. Godt 25% er over 50 år. Den samlede gennemsnitsalder blandt bymidtens kunder er 40 år. I Kolding Storcenter er aldersfordelingen stort set tilsvarende. Her er 30% over 50 år og 40% mellem år. Godt 25% er under 30 år. Den samlede gennemsnitsalder blandt centrets kunder er 41 år. 4
6 Figur 1.3: Fordeling af antal personer i indkøbsgruppen Kolding Bymidte Kolding Storcenter Figur 1.3 illustrerer fordelingen af indkøbsgruppernes størrelse. I bymidten var knap 60% af de adspurgte på egen hånd, mens godt 40 % fulgtes med en eller flere. Der blev ikke registreret indkøbsgrupper bestående af flere end 4 personer. Den gennemsnitlige størrelse på indkøbsgruppen var på 1,53 personer. I Kolding Storcenter er gennemsnittet en anelse højere, idet godt halvdelen af de adspurgte fulgtes med en eller flere. Gennemsnittet er her 1,63 personer. I det følgende bliver resultaterne af undersøgelsens spørgsmål indkøbsadfærd og synergi imellem bymidten og centret præsenteret. 5
7 Spørgsmål 1: Hvor ofte handler du i Kolding bymidte? Kolding Bymidte Kolding Storcenter 6
8 Knap 60% af bymidtens kunder handler i bymidten mindst én gang om ugen. Knap 85% handler i bymidten mindst én gang om måneden. Der er således en stor andel af faste kunder i bymidten. Blandt Kolding Storcenters kunder er andelen af kunder, der kommer jævnligt i bymidten imidlertid noget lavere. 17% kommer der mindst en gang om ugen, imens 36% kommer i bymidten mindst en gang om måneden. Over halvdelen af centrets kunder kommer stort set aldrig i bymidten. 7
9 Spørgsmål 2: Hvor ofte handler du i Kolding Storcenter? Kolding Bymidte Kolding Storcenter 8
10 27% af centrets kunder handler i centret mindst én gang om ugen og 57% handler i centret mindst en gang om måneden. Blandt bymidtens kunder er andelen, der handler i centret mindst en gang om ugen 32% og mindst en gang om måneden 66%. Tallene indikerer således, at kunderne i centret kommer fra et væsentligt større opland i forhold til bymidtens kunder, der i højere grad er lokale kunder, idet de handler oftere i såvel bymidten og centret i forhold til centrets kunder. 9
11 Spørgsmål 3: Har du handlet eller skal du handle i Kolding Storcenter i forbindelse med denne tur? Kolding Bymidte 17% af de adspurgte i bymidten havde også planlagt en tur i Kolding Storcenter i forbindelse med indkøbsturen. Yderligere 11% var ikke afklaret endnu. Godt 70% havde ikke besøgt - eller skulle ikke besøge - Kolding Storcenter i forbindelse med turen. Har du handlet eller skal du handle i Kolding Bymidte i forbindelse med denne tur? Kolding Storcenter 12% af de adspurgte i centret havde også planlagt en tur i Kolding bymidte i forbindelse med indkøbsturen. Yderligere 5% var ikke afklaret endnu. Knap 85% havde ikke besøgt - eller skulle ikke besøge - Kolding bymidte i forbindelse med turen. 10
12 Der er således et større overlap imellem bymidten og centret blandt bymidtens kunder end blandt centrets kunder. Analysen viser således, at der er en vis synergieffekt imellem bymidten og centret størst blandt bymidtens kunder. Den viser ligeledes, at bymidtens kunder generelt er mere orienteret imod Kolding bymidte og Kolding Storcenter end centrets kunder, hvilket indikerer, at der er en væsentlig højere grad af lokale kunder i bymidten i forhold til centret, hvor oplandseffekten givetvis er større. 11
13 Næstved Indledningsvist klarlægges for Næstved bymidte og Næstved Storcenter ligeledes fordelingen af de adspurgtes alder og køn. Figur 1.4: Svarpersonernes Køn Næstved Bymidte Næstved Storcenter Der er også i Næstved en overvægt af kvinder blandt de interviewede. Fordelingen er stort set identisk i de to udbudspunkter, hvor knap 70% af de interviewede er kvinder. 12
14 Figur 1.5: Svarpersonernes alder Næstved Bymidte Næstved Storcenter Af figur 1.2 ses aldersfordelingen for svarpersonerne. I bymidten er ca. 35 % år, mens blot 12% er under 30 år. Knap 35% er over 50 år. Den samlede gennemsnitsalder blandt bymidtens kunder er 44 år. I Næstved Storcenter er aldersfordelingen stort set tilsvarende. Her er 32% over 50 år og 37% mellem år. 15% er under 30 år. Den samlede gennemsnitsalder blandt centrets kunder er ligeledes 44 år. 13
15 Figur 1.6: Fordeling af antal personer i indkøbsgruppen Næstved Bymidte Næstved Storcenter Figur 1.3 illustrerer fordelingen af indkøbsgruppernes størrelse. I bymidten var godt 55% af de adspurgte på egen hånd, mens knap 45 % fulgtes med en eller flere. Der blev ikke registreret indkøbsgrupper bestående af flere end 4 personer. Den gennemsnitlige størrelse på indkøbsgruppen var ligesom i Kolding bymidte - på 1,53 personer. gennemsnittet i Kolding Storcenter, der var på 1,63 personer. I det følgende bliver resultaterne af undersøgelsens spørgsmål indkøbsadfærd og synergi imellem bymidten og centret præsenteret. I centret er gennemsnittet - ligesom i Kolding - en anelse højere, idet halvdelen af de adspurgte fulgtes med en eller flere. Gennemsnittet er her 1,62 personer, hvilket således også ligger meget tæt op ad 14
16 Spørgsmål 1:Hvor ofte handler du i Næstved bymidte? Næstved Bymidte Næstved Storcenter 15
17 70% af bymidtens kunder handler i bymidten mindst én gang om ugen. Næsten 90% handler i bymidten mindst én gang om måneden. Der er således en endog meget stor andel af faste kunder i bymidten. Blot 6% af bymidtens kunder kommer sjældent i bymidten. Blandt Næstved Storcenters kunder er andelen af kunder, der kommer jævnligt i bymidten ligesom i Kolding - noget lavere. 23% kommer der mindst en gang om ugen, imens 42% kommer i bymidten mindst en gang om måneden. 40% af centrets kunder kommer stort set aldrig i bymidten. 16
18 Spørgsmål 2: Hvor ofte handler du i Næstved Storcenter? Næstved Bymidte Næstved Storcenter 17
19 42% af centrets kunder handler i centret mindst én gang om ugen og 77% handler i centret mindst en gang om måneden. Blandt bymidtens kunder er andelen, der handler i centret mindst en gang om ugen 31% og mindst en gang om måneden cirka 70%. Centrets kunder kommer oftere i centret i forhold til kunderne i Kolding Storcenter. Dette kan indikere, at andelen af lokale kunder i Næstved Storcenter er højere end i Kolding Storcenter. Der er dog stadig en tydelig tendens imod, at bymidtens kunder i højere grad er lokale i forhold til centrets, idet centrets kunder langt sjældnere kommer i bymidten end i centret. 18
20 Spørgsmål 3: Har du handlet eller skal du handle i Næstved Storcenter i forbindelse med denne tur? Næstved Bymidte 18% af de adspurgte i bymidten havde også planlagt en tur i Næstved Storcenter i forbindelse med indkøbsturen. Godt 80% havde ikke besøgt - eller skulle ikke besøge - Næstved Storcenter i forbindelse med turen. Har du handlet eller skal du handle i Næstved Bymidte i forbindelse med denne tur? Næstved Storcenter Synergieffekten imellem Næstved Storcenter og Næstved bymidte er fuldstændig lige stor blandt bymidten og centrets kunder. 18 % af de adspurgte i centret havde således også planlagt en tur i Næstved bymidte i forbindelse med indkøbsturen. 19
21 Analysen viser således også for Næstveds vedkommende, at der er en vis synergieffekt imellem bymidten og centret. Synergieffekten er lidt større end i Kolding. Den viser ligeledes, at bymidtens kunder i højere grad er orienteret imod både Næstved bymidte og Næstved Storcenter end centrets kunder, der mest er orienteret imod centret, hvilket indikerer, at der er en højere grad af lokale kunder i bymidten i forhold til centret, hvor oplandseffekten givetvis er større. Dog indikerer tallene også, at centrets regionale effekt tilsyneladende er mindre end for Kolding Storcenter, idet centrets kunder generelt er mere orienteret imod Næstved end kunderne i Kolding Storcenter er orienteret imod Kolding. 20
22 Bymidter og eksterne centre 2. Bymidter og eksterne centre I nærværende afsnit er det bl.a. undersøgt, om der sker en arbejdsdeling mellem bymidter og eksterne centre og hvilke ligheder og forskelle, der ses i butiksudbuddet. For at belyse ovenstående, har ICP taget udgangspunkt i henholdsvis Kolding og Næstved, som begge er byer med større eksterne centre Kolding Storcenter og Næstved Storcenter samt relativt store bymidter med et bredt udbud af såvel butikker som servicefunktioner. ICP har rekognosceret såvel de to bymidter som de to eksterne centre med henblik på at skabe et overblik over antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper. Denne opgørelse er gengivet i tabel 1. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne, ligesom butikkernes størrelse set i forhold til normen i branchen er vurderet. For beklædningsbutikkernes vedkommende er butikkernes prisprofil desuden blevet vurderet. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag) på baggrund af deres hovedaktivitet. Som det ses af tabel 2.1, findes der omtrent lige mange butikker i de to bymidter, ligesom fordelingen mellem daglig- og udvalgsvarebutikker er ensartet. Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på branchegrupper og udbudspunkter Dagligvarer i alt Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Kolding bymidte Kolding Storcenter Næstved bymidte Næstved Storcenter
23 Bymidter og eksterne centre Set i forhold til Næstved bymidte, findes der relativt få boligudstyrsbutikker i Kolding bymidte. De store udvalgsvarebutikker beliggende ved Kolding Storcenter er givetvis med til at svække vilkårene for denne branchegruppe i Kolding. Udbuddet af store butikker ved siden af Næstved Storcenter er noget mere begrænset. De to storcentre varierer i størrelse. Kolding Storcenter er det største med omkring 100 butikker, mens Næstved Storcenter har ca. 50. For begge storcentres vedkommende hører omkring 50 % af butikkerne til branchegruppen beklædning. Derimod huser storcentrene færre dagligvarebutikker antalsmæssigt omkring 10 % af det samlede antal butikker. Begge centre er dog karakteriseret ved en meget stor Bilka. Butikkernes attraktion terne, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Ringe 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de respektive branchegrupper. For at give en karakteristik af udbudspunk- Tabel 2.2 Gennemsnitlig attraktion fordelt på branchegrupper og udbudspunkter Dagligvarer i alt Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Kolding bymidte 3,1 3,2 3,2 3,4 3,2 3,2 Kolding Storcenter 3,6 3,5 3,6 3,6 3,4 3,5 Næstved bymidte 3,1 3,2 3,1 3,3 3,2 3,2 Næstved Storcenter 3,5 3,5 3,6 3,5 3,1 3,5 22
24 Bymidter og eksterne centre Det ses af tabellen, at den gennemsnitlige attraktion ligger over middel inden for alle felterne. Dette hænger sammen med, at de større byer evner at tiltrække mange stærke koncepter inden for især udvalgsvareområdet samtidig med, at bymidterne har mere nicheprægede og specialiserede butikker inden for såvel udvalgs- som dagligvareområdet. I storcentrene ligger den gennemsnitlige attraktion et godt stykke over middel. En lang række af de stærkeste kædekoncepter inden for især udvalgsvareområdet søger placeringer i de store butikscentre. Samtidig er centerbutikkerne store og generelt spændende indrettet. Butikkernes størrelsesprofil Til brug for en vurdering af udbudspunkternes attraktion, er de enkelte butikkers størrelse vurderet i forhold til deres branche. ICP har kategoriseret dem efter, om det er en meget lille, lille, mellem, stor eller meget stor butik i forhold til andre butikker i samme branche. Som det ses af tabel 2.3, er butikkerne gennemsnitligt noget større i centrene set i forhold til de to bymidter inden for alle branchegrupper. De største forskelle ses inden for branchegrupperne beklædning og øvrige udvalgsvarer, hvor butikkerne i centrene gennemsnitligt er knap en halv kategori større. Butikkernes prisprofil Butikkernes prisprofil er en af de parametre, hvorpå butikkerne kan differentiere sig. ICP har således bedømt beklædningsbutikkernes prisprofil i de fire udbudspunkter. Tabel 2.3 Gennemsnitlig størrelsesprofil fordelt på branchegrupper og udbudspunkter Dagligvarer i alt Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Kolding bymidte 3,1 3,1 3,1 3,2 3,0 3,1 Kolding Storcenter 3,3 3,3 3,4 3,3 3,4 3,3 Næstved bymidte 2,9 2,9 2,9 2,8 2,9 2,9 Næstved Storcenter 3,3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,3 23
25 Bymidter og eksterne centre Der er i bedømmelsen af prisprofilen taget udgangspunkt i, hvor høj grad prisen er en bestemmende faktor i butikkens profil. Dette er således ikke en analyse af, om den enkelte butik er prismæssigt billigere end konkurrenterne, men om kunden forventer, at det er billigt/dyrt at handle i denne butik i forhold til øvrige butikker i branchen. Butikkerne er bedømt efter følgende skala: 5: Meget høj prisprofil 4: Høj prisprofil 3: Mellem prisprofil 2: Lav prisprofil 1: Meget lav prisprofil Et eksempel på en lav prisprofil er en kædebutik med en skarp prisprofil som f.eks. Tøj&Sko, mens en meget høj prisprofil er karakteriseret ved bl.a. manglende eller diskret prismærkning, som hos f.eks. Gucci. Tabel 2.4 Beklædningsbutikkernes gennemsnitlige prisprofil Beklædning Kolding bymidte 2,9 Kolding Storcenter 2,7 Som det ses af tabellen, er der forskelle i beklædningsbutikkernes prisprofil udbudspunkterne imellem den gennemsnitlige prisprofil er lavere i storcentrene sammenlignet med bymidterne. Bag gennemsnitstallene ligger der dog en række forskelle. I storcentrene har den overvejende del af beklædningsbutikkerne en prisprofil omkring middel, mens der i bymidterne er en større spredning. Her er ligeledes mange butikker, ikke mindst de kendte kædekoncepter, med en prisprofil omkring middel, men der findes også en række butikker i de andre ender af prisskalaen. F.eks. genbrugsbutikker med en meget lav prisprofil og typisk mindre, uafhængige modebutikker med en høj eller i enkelte tilfælde endog meget høj prisprofil. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.1 vises, hvorledes fordelingen er i de fire besøgte udbudspunkter. Næstved bymidte 3,0 Næstved Storcenter 2,8 24
26 Bymidter og eksterne centre Figur 2.1 Kædeandel i de fire udbudspunkter 80% 70% 60% 53% 66% 53% Uafhængig Frivillig kæde Kapitalkæde 73% 50% 40% 30% 20% 10% 16% 31% 21% 13% 29% 18% 19% 8% 0% Kolding bymidte Kolding Storcenter Næstved bymidte Næstved Storcenter Af figuren ses tydeligt, at der er store forskelle imellem bymidter og eksterne centre i relation til andelen af kædebutikker. I de to bymidter er godt halvdelen af butikkerne ikke en del af hverken en frivillig kæde eller en kapitalkæde, mens omkring 2/3 af butikkerne er en del af en kapitalkæde i de eksterne centre. Andelen af butikker i frivillige kæder er nogenlunde ens i alle fire udbudspunkter. Konklusion ICPs rekognoscering af de fire udbudspunkter har tydeliggjort, at der på flere måder finder en arbejdsdeling sted ikke en fuldstændig, men en delvis. De eksterne centre huser i overvejende grad kædebutikker, der med en bred appeal og velkendte mærkevarer kan tiltrække de store kundesegmenter. Ovenstående kommer også til udtryk i butikkernes gennemsnitlige attraktion, der ligger noget højere i centrene. I centrene er der typisk en kraftigere strøm af kunder, hvilket giver mulighed for en større omsætning pr. kvadratmeter. Dette slår igennem i huslejen, der er højere i butikscentrene. Denne mekanisme gør butikscentrene attraktive for højprofilerede kapitalkæder, der appellerer bredt. Hvor butikkerne i centrene har en meget bred appeal, findes der i bymidterne hvor huslejen typisk er lavere langt flere spe- 25
27 Bymidter og eksterne centre cialiserede butikker inden for alle branchegrupperne. Prisprofilen, som blev undersøgt for beklædningsbutikkernes vedkommende, viste forskelle mellem bymidterne og de eksterne centre. Den gennemsnitlige prisprofil er lavere i butikscentrene, mens diversiteten er højere i bymidterne her er der flere butikker med en lav eller høj prisprofil. Butikkerne er generelt større i centrene og andelen af udvalgsvarebutikker er højere, især er der relativt flere beklædningsbutikker. Inden for dagligvarebranchen er der langt flere fødevarebutikker i bymidterne, herunder supermarkeder, men også slagtere, vinhandlere, grønthandlere og chokoladebutikker med videre. Bymidterne ligner centrene i de centrale dele af de primære strøggader, hvor butikkerne med den bredeste appeal findes. Det er også her de kendte kædekoncepter primært søger placeringer. I de mindre gader og i bymidternes udkanter, findes butikkerne med de mere forskelligartede profiler. For beklædningsbutikkernes vedkommende ligger f.eks. både butikker med en meget lav og en høj prisprofil på disse placeringer. Dette være sig genbrugsbutikker eller mindre, uafhængige butikker med relativt dyre mærker. 26
Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereGentofte Kommune. Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005
Gentofte Kommune Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005 Februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Interviewanalyser 3 3. ICP Shopping Index 86 Indledning 1. Indledning ICP A/S har
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs merePer Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008
Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2008 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2008 1 Kundeinterviews 2 Resultater - Top 5 17 Danmarks Bedste Handelsby I et samarbejde mellem og Detail-forum gennemføres
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereAalborg kommune. Analyse af detailhandelen
Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereTønder kommune. Analyse af detailhandelen
Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereGreve kommune. Detailhandelsanalyse
Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereHøje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
Læs mereIndholdsfortegnelse. Danmarks Bedste Handelsby Kundeinterviews 5. Resultater Top 5 (ifølge kunderne) 20. Juryens bedømmelser 26.
Danmarks Bedste Handelsby 2018 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2018 2 Kundeinterviews 5 Resultater Top 5 (ifølge kunderne) 20 Juryens bedømmelser 26 Kåringer 33 1 Danmarks Bedste Handelsby
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereDanmarks Bedste Shoppingcenter
Danmarks Bedste Shoppingcenter 2013 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Shoppingcenter 2013 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 20 Juryens bedømmelse 28 Kundernes vs. juryens bedømmelser
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereHørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne
Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereAllerød kommune. Analyse af detailhandelen
Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug
Læs mereDetailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006
Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereLandsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse
Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereGladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen
Gladsaxe kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe Kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 4.
Læs mereVEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del
VEJLE PÅ VINDERKURS DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Analyse af detailhandelen, 1. del: sammenfatning Indledning s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Anbefalinger
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereFrederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereDesign Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2
Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereEgedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereDanmarks bedste handelsby
Danmarks bedste handelsby 2006 Indholdsfortegnelse Danmarks bedste handelsby 2006 1 Kundeinterviews 2 Resultater - Top 5 17 Danmarks bedste handelsby 2006 I et samarbejde mellem og MMM-Klubben gennemføres
Læs mereVordingborg Kommune Detailhandelsanalyse 9. marts 2018
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse 9. marts 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Anbefalinger og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune 25 3. Befolknings-
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mereUdvalget for Planlægning og Detailhandel
Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet
Læs mereSkive kommune. Analyse af detailhandelen
Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs merePLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021
PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mere12, ,
12,8 696.700 milliarder kroner omsætter Aalborgs detailhandel for om året. Det er en stigning på knap to milliarder kroner over 10 år. Udvalgsvarer udgør 54 procent af omsætningen og er med en stigning
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereKommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006
Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design December 2006 Metode Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereDetailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE
Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen
Læs merePlan09 projekt om Detailhandel og bymidtestrategier. 1. Baggrund. 2. april 2008. Plan09 projektplan Vordingborg Kommune
Plan09 projekt om Detailhandel og bymidtestrategier 2. april 2008 Plan09 projektplan Vordingborg Kommune 1. Baggrund Vordingborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner er udvalgt af styregruppen i Plan09 til at deltage
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereTrafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet
Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet Projektleder Frank Studstrup, COWI Rådgivende Ingeniører AS 1 Introduktion Transportrådet og Miljøstyrelsen igangsatte i 1994 forskningsprojektet
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2014 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2014 3 Kundeinterviews 4 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 19 Juryens bedømmelse 25 Kundernes vs. juryens bedømmelser 27
Læs mereTønder Kommune Detailhandelsanalyse
Tønder Kommune Detailhandelsanalyse 2. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Tønder kommune 23 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereKortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge
Kortudsnit fra Google Earth Roskilde Kommune Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Roskilde som vinderby 3 2. Profilanalyse af detailhandelen 16 3. Nuværende
Læs mereVejen Kommune. Analyse af detailhandelen
Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereSlagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder
Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereDetailhandelsanalyse
HVIDBJERG Detailhandelsanalyse Struer Kommune STRUER DETAILHANDEL HJERM Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse i Struer Kommune, 2011 COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune Fotos: COWI A/S Layout:
Læs mereTNS Gallup - Public Næstved Kommune
TNS Gallup - Public Næstved Kommune Kommunalomdømmeanalyse Oktober 2008 Public Metode 2 Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ
Læs mereOdsherred Kommune Detailhandelsanalyse
Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse 13. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Odsherred kommune 25 3. Udviklingen
Læs mereAREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3
FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering
Læs mereKolding kommune. Analyse af detailhandelen
Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereViborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008
25.02.09 5 Viborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Viborg kommune 18 3. Statistisk bymidteafgrænsning
Læs mereBILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse
BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse November 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 19 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereMAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT
MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs merePer Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017
Per Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017 Butikskæderne: Hvad vil de? Kædebutikkernes etableringsmønster vil i vid udstrækning afgøre byernes fremtid Kæder i Danmark Ca. 318 egentlige kæder Kapitalkæder
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mere