Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.

Transkript

1 Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016

2 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske forståelser af Frivillig faglighed Frivillig faglighed de konkrete aktiviteter

3 Rammen om Frivillig faglighed Satspuljeaftalen under det tværgående tema Helhed og sammenhæng på handicapområdet Primære formål med projektet: At mennesker med handicap kan deltage i frivillige civilsamfundsaktiviteter At mennesker med handicap udvider deres sociale netværk Sekundære formål med projektet: At opnå viden og erfaring med frivillighed på handicapområdet At opnå viden og erfaring med faglig frivillighed At opnå viden og erfaring med partnerskaber

4 Processen omkring Frivillig faglighed Videns- og erfaringsopsamling med henblik at finde en eller flere veldokumenterede metoder med fokus på: Mennesker med handicap Faglig frivillighed Partnerskaber (offentlig, privat og frivillig sektor) Udmelding af ansøgningspulje Udvælgelse af fem afprøvningsprojekter Udvikling af dokumentationskoncept evaluering af projekterne

5 KORA Konsulent til opgaven at udvikle dokumentationskoncept Bl.a. Helle Hygum Espersen, Master i socialt entreprenørskab Bl.a. dokumentere partnerskaberne Bidrage med teoretisk viden om partnerskaber

6 Helle Hygum Espersen Hvordan kan vi forstå samarbejder mellem kommuner og civilsamfund? - Mulige teoretiske forståelser af frivillig faglighed

7 Helle Hygum Espersen Hvordan kan vi forstå samarbejder mellem kommuner og civilsamfund? Mulige teoretiske forståelser af Frivillig faglighed

8 Samskabelse, samproduktion, partnerskaber el. netværksbaseret samarbejde Nye samarbejdsformer: Co-creation, coproduction, volunteerism. Vi har i mange år kendt til partnerskaber og netværksbaserede samarbejder mellem kommuner og civilsamfund

9 To forskellige diskurser Effektivitet Demokrati Styringsparadigme New Public Management New Public Governance Fokus Produkt (output) Proces og outcome Udbytte Effektivitet Proces og outcome Value for money Hvem deltager Individuelle borgere og brugere Borgere, civile aktører, lokalsamfund, virksomheder m.fl. Hvor i policy processen Outputsiden: produktionen af services Både output og input: planlægning, produktion og evaluering af services Kilde: Agger og Tortzen: Forskningsreview om samskabelse UCC Lillebælt

10 Partnerskaber el netværksbaseret samarbejde? Partnerskaber er en struktureret, aftalebaseret ramme for tværsektorielt samarbejde, der rummer fælles formål, mål, mødekadence mm. Netværksbaseret samarbejder er uformelle samarbejder, der kan skabe synergi, læring og inspirere til nye aktiviteter Begge former rummer fordele og ulemper

11 Samkabelse: Co-production eller cocreation? Co-creation: Borgere inviteres som partnere og er ligeværdige, autoritative dialog- og samarbejdspartnere. Dialog på tværs af forskelle skaber større indsigt, forståelse og læring. (udviklet i private firmaer ift at udvikle produkter, som kunderne ønskede. Kommunerne i samspil m borgere og interessenter). Co-creation kan derfor forstås som en forretningsstrategi. Ad hoc ofte i en professionel ramme. Co-production: Et ligeværdigt samarbejde mellem aktører fra forskellige sektorer om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger. (social innovation, multi stakeholder governance, organisatoriske processer, democratic governance, hybride praksisser, Det lange seje tværsektorielle træk. En del af new public governance paradigmet for offentlig styring.

12 Volunteerism Big Society Mere frivillighed ændret opgavefordeling Tilbagetrækning af offentligt ansvar og tilskyndelse til frivillighed. Debat om grænser, opgaver, frivillige som et supplement/flødeskum, frivillige udfører opgaver for det offentlige el i stedet for det offentlige.

13 Co-production: Cirkelbevægelse som proces (Governance International, 2015) Co-commission: fælles prioritering og problemformulering Co-design: involvering af målgruppen som eksperter Co-deliver: samarbejde om at udfolde løsninger Co-asses; co-monitorering og co-evaluering Co-production: mikro Co-management: meso Co-governance : makro

14 Co-production på forskellige måder Beskrivende: alle services er afhængige af borgernes input (elever laver lektier og patienter tager deres medicin) Intermedierende: værdien af borgernes netværk anderkendes som produktive og man indgår i samarbejder m interessenter. Ikke ændringer af serviceleverancesystemer eller magtbalancer. Transformerende: Ændrer magt og kontrolbalancer via nye kollektive processer for planlægning, styring og ledelse af services. Brugeren er en af eksperterne, og samarbejdspartnere har ligeværdig indflydelse. (Needham & Carr, 2009) If co-production is to improve outcomes in social care, it will be at the transformative level, avoiding versions of co-production that simply cut costs, demand compliance or reproduce existing power relations (Needham & Carr, 2009)

15 Kollektiv el individuel co-production Victor Pestoff, 2014 Individuel co-produktion er nemmest, men kollektivt har en bredere impact og transformativ effekt. (Kollektiv CP ingen grænser ml borgerdeltagelse i services og civile initiativer og forskellige former for social eller politisk deltagelse) Produktionsfasen er den mest benyttede men co design og co-governance i planlægningsfasen er mere effektiv. Vi ved ikke hvad/hvor danske kommuner arbejder

16 Frivillig faglighed konkrete projekter København Kulturformidling til borgere med handicap i Center for Selvejende Dagtilbud Lavuk Stjernen Fredericia Grow Your Life gennem forskellige aktiviteter med frivillige venner

17 København Borgere med senhjerneskade og medfødte handicap Partnerskab mellem Frivilligcenter, Lavuk Stjernen, SMK, Mediehuset København og Socialforvaltningen Fagligheden i frivilligheden: formidling og kultur Særlige aktiviteter: museumsbesøg

18 Fredericia Borgere med udviklingshæmning, men også andre handicap Partnerskaber mellem kommunens myndighedsafdeling, frivilligcenter, aftenskoler og forskellige private aktører Fagligheden i frivilligheden: (social-)pædagogisk Særlige aktiviteter Date livet Tirsdagscafe Kursus i teater, musik og mad

19 Aktuelle glæder og sorger Borgernes begejstring og bekymring Forskelligartet faglig frivillighed Muligt at rekruttere frivillige Sværere at fastholde frivillige De ansattes syn på projektet og aktiviteterne At drukne i egen succes

20 Meningsfulde fællesskaber? Mellem borgerne Mellem de frivillige Mellem borgerne og de frivillige Mellem det offentlige og det frivillige