Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Transkript

1 Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

2 Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog - Rådgivning, strategisk sparring, netværk, analyser

3 Temaer Samskabelse - hvad er nyt? Hvordan kan samskabelse af sundhed se ud? Hvilke muligheder og barrierer er der? Hvilket mindset og hvilke kompetencer skal i spil for at lykkes? - Sårbare borgere og en ny medarbejderrolle

4 Borgerindddragelse version 1.0, 2.0 og 3.0 Høring Legitimitet Information Ekspertviden Tidlig dialog Nye idéer, viden Forståelse, accept Bedre beslutninger Samskabelse Social kapital Ressourcer Bæredygtighed

5 Hvilken indflydelse får borgerne? Medbestem. Indflydelse Dialog Høring Information

6 Visionen: Forandringer i relationer Samskabelse betyder produktion af offentlig velfærd gennem et ligeværdigt og gensidigt samarbejde mellem de offentlige medarbejdere og de mennesker, der bruger servicen og deres familier og naboer/netværk. Når aktiviteter samskabes på denne måde, er der potentiale for forandringer (Nesta: Boyle & Harris, 2010)

7 Samskabelse hvad indebærer det? Borgere/civilsamfund er aktive deltagere i planlægning, design eller produktion af offentlig service. Der foregår en udveksling og deling af ressourcer mellem offentlige aktører og borgere/civilsamfund Samskabelse påvirker relationen mellem borgere og offentlige medarbejdere, så den bliver mere ligeværdig Samskabelse sigter mod at producere bløde resultater, fx livskvalitet, netværk, fællesskaber

8 Samskab Aarhus: Byhaver fremmer sundhed Byhaver og Smag på Aarhus: Give borgerdrevne fællesskaber adgang til at bruge parker og arealer til byhaver, æblelund m.v. Måling blandt bybønder : Kvalitative interview og spørgeskema viser: - 94 % styrket tilhørsforhold - 56% nye sociale relationer - 22% bedre mental sundhed Værdi i form af øget fysisk aktivitet, bedre mental sundhed omregnet til kr. og ører. Resultat: Hver kommunal kr. investeret skaber samfundsøkonomisk værdi på 7 kr. ud fra en tiårig tendenslinje

9 Cykling uden alder - retten til vind i håret Frivillige piloter tilbyder rickshaw cykleture til ældre. Kommuner betaler rickshaws. Medarbejdere motiverer og deltager Organiseres og koordineres af frivillige piloter. 70 danske kommuner piloter. Internationalt: 24 lande Effekter for alle deltagere: Nye venner, netværk, samvær, arbejdsglæde

10 INSP peer to peer: Inkluderende fællesskaber Inkluderende fællesskaber med fokus på ressourcer Eksempel: INSP! mødested, fællesskab Det forventningsfrie rum Film: Ledig med drive: At grine sammen med nogen

11 Sidemands-dialog Hvilke udfordringer støder I på, når I arbejder med at inddrage/samskabe med borgere?

12 Samskabelse - muligheder og barrierer

13 Potentialer i samskabelse af sundhed Lighed og bæredygtighed: Udgangspunkt i borgernes egen oplevelse af behov Fokus på borgernes ressourcer og bidrag Flere parter om at løse opgaven Understøtte nye relationer og opbygge fællesskaber

14 Samskabelse rykker ved magten Samskabelse er næsten altid ensbetydende med, at der sker en omfordeling af magt mellem interessenterne. Alene det at bevæge sig i retning af mere samskabelse er i sig selv politisk og udfordrer balancen mellem repræsentativt demokrati, deltagerdemokrati og professionel ekspertise (Oversat fra Bovaird, 2007)

15 Den traditionelle rolle: Kommunen i centrum Medarbejdere Pårørende Kommunen

16 Samskabelse: Opgaven i centrum Medarbejdere Pårørende For eksempel: Et godt liv med demens

17 Nye roller i samskabelse Styrings-paradigme Trad. Public Administration New Public Management New Public Governance Styringsprincip Hierarki: Marked: Netværk: Kommunens rolle Myndighed Serviceleverandør Arena for samskabelse Kerne-argument Styring baseret på love og regler sikrer effektivitet og lighed Effektiv og brugervenlig styring - metoder fra private virksomheder Effektiv og legitim styring ved at inkludere relevante og berørte parter Politikernes rolle Suveræn beslutningstager Rammesættende bestyrelse Politisk ledelse af fællesskabet Forvalternes rolle Faglige eksperter, arbejde efter regler Producerer offentlig service Faciliterer samarbejde mellem aktører Borgernes rolle Klient, vælger Passiv Kunde, forbruger Passiv Medproducent af velfærd. Aktiv

18 Hvad kræver det? Hvilke kompetencer oplever I er vigtige at sætte i spil for at lykkes med samskabende processer?

19 Hvilket mindset og hvilke kompetencer er der brug for?

20 Samskabelse kræver en særlig form for ledelse Understøtte de relevante og berørte aktører på tværs af organisationer i at samarbejde om fælles problemløsning Ledelse af netværk og samarbejder, hvor: - Deltagerne er frivillige - De har hver deres magtbase og interesser - De har hver deres forståelse af opgaven - Mål formuleres i fællesskab (Ansell & Gash 2007, 2012)

21 Centrale ledelsesgreb i samskabelse Rammesættende ledelse (hands off): Italesætte og frame samskabelsen Fastlægge mål og rammer Udvælge og mobilisere deltagere Forbinde de demokratiske arenaer Faciliterende ledelse (hands on): Udvikle tillid og relationer Opbygges fælles forståelser Understøtte fælles læring

22 Glasloftet: Den usynlige magt i samskabelse Magten til at frame og definere: Hvem er legitime deltagere? Hvad er udfordringen/opgaven? Hvad kan snakkes om/tages fat på? Hvad er målet? Hvem fastlægger det? Hvilken form for viden og ressourcer tæller her?

23 At udøve magt gennem sproget Framing af udfordring/opgave Eksempel: Ikast-Brande: Radikal innovation Etablere et leveringspres Eksempel: Holbæk: Fra facilitator til ekspert Udøve definerende ledelse/vidensmonopol Eksempel: forstyrrelses-framing og bæredygtigheds-framing

24 Ledelse, der understøtter samskabelse Faciliterende: Understøtte, at borgere/civilsamfund tager en aktiv/proaktiv rolle. Fokus på ressourcer Meningsskabende: Giver plads til alle deltageres interesser og forståelser af udfordringer og løsninger Koblende: Formår at forene forskellige parters interesser og ressourcer og navigere i krydspres

25 Hvad kan vi lære af frontfigurer i samskabelse? Relationer, netværk og alliancer indadtil og udadtil Åbenhed overfor andre parters behov og interesser Klar forventningsafstemning klare linjer i samarbejdet Politisk og organisatorisk tæft mandat, opbakning Mod og vedholdenhed, kreativitet Personlig indstilling, engagement

26 At arbejde med et samskabende mindset - steder at starte Have øje for komplekse udfordringer (wicked problems), som kræver samarbejde på tværs Se borgere/brugere som eksperter (empowerment) Fokus på ressourcer og inkluderende fællesskaber Udøve koblende ledelse have øje for det, der allerede er Værdsætte og understøtte borger-initiativer

27 Sårbare borgere - og en ny medarbejderrolle

28 Forskning: Sårbare borgere vil ikke være en målgruppe Tre nøgleord: fleksibilitet ligeværdighed mangfoldighed: Sårbare borgere trives og udvikler sig i forventningsfrie rum sammen med almindelige mennesker - og uden handleplaner, paragraffer, målgruppe-tænkning osv. Fælles aktiviteter med udgangspunkt i sagen eller for at skabe relationer, fællesskab Mulighed for at gå ind og ud af forskellige roller: Aktiv passiv, bidrage få støtte Værtskab: Invitere aktivt hjælpe med at skabe kontakter til andre

29 En ny medarbejder-rolle: Fra fagperson til facilitator Det er ensbetydende med et tab af definitionsretten for de faglige medarbejdere de kan ikke kontrollere de sårbares relationer. Til gengæld får de mulighed for at bruge flere sider af sig selv og fylde rollen ud på en anden måde Citat: Helle Hygum, senioranalytiker, VIVE

30 En ny medarbejder-rolle: Fra fagperson til facilitator Eksempel: Medarbejder fra socialpsykiatri rolle i INSP! Faglig støtteperson Katalysator for de unges selvudvikling/empowerment Opbygge relationer til andre deltagere og balancere rolle i samspil Ikke fast rolle forhandle rollen løbende Deltage i og bidrage til det større fællesskab i INSP!: Hente brænde, rydde op, deltage i møder og bruge sig selv personligt En ligeværdig part gøre det, der er brug for (efterværn for andre unge)

31 Hvis I vil læse mere

32 Gruppearbejde Fortæl hinanden om en situation med borgerinddragelse/samskabelse, som lykkedes godt. Kig samlet på historierne: Hvad gjorde en forskel? Vælg en historie, I vil fortælle i plenum