Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
|
|
- Victor Ole Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
2 Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige sektor 2 Juni 2009
3 Det offentlige bør inddrage organisationerne, foreningerne og de frivillige i alle relevante spørgsmål og sammenhænge. Et stærkt civilsamfund med aktive frivillige er forudsætningen for et bæredygtigt og demokratisk samfund (...) (Frivillighedscharter 2013). 3 Juni 2009
4 Kommunerne tror på partnerskaberne I kommunerne er der en stærk tro på, at det civile samfund kan hjælpe med at løse den nye kommunale forpligtelse vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, bl.a. i form af partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner, bl.a. Mellem skole og idrætsforeninger (som følge af folkeskolereformen) Mellem sundhedscentre, idrætsforeninger og patientorganisationer om forebyggelse frivilliges involvering i kommunale opgaver
5 50 Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver
6 Partnerskabernes potentialer Forankring i lokalområdet Netværk og forståelse Faglig sparring Selvudvikling Større synlighed Bidrage med ressourcer Praktiske fordele
7 Hvad er partnerskaber og hvad adskiller det fra samarbejde? 7 Juni 2009
8 Et partnerskab er et. samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der kombinerer deres ressourcer og kompetencer for at løse konkrete problemer, gennemføre aktiviteter og udvikle processer eller nye aktiviteter ( ) ved en struktureret og gensidigt forpligtende samarbejdsform Men det kræver mange ressourcer at etablere og vedligeholde. Det er IKKE en nem og billig løsning.
9 Hvornår er der tale om et partnerskab? Netværk Alliance lav Graden af netværkskompleksitet høj Partnerskab fælles drift af fælles opgaver høj Graden af formel involvering lav deling af ressourcer / faciliteter koordinering, vidensudveksling
10 Hvor mange foreninger samarbejder med kommunale institutioner? 10 Juni 2009
11 Andel af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø, som inden for de seneste fem år har haft et samarbejde med kommunale institutioner om aktiviteter, arrangementer og projekter 2004 og april 2014
12 Samarbejde mellem idrætsforeninger og kommuner på Fyn, Langeland og Ærø
13 Ex. på partnerskaber aktivering af kommunalt ansatte for at nedsætte sygefraværet en sommerferieskydning for skoleelever i ungdomsklub vedligeholdelse af markeringsbøjer til afmærkning af dykkerområde i Lillebælt tilbyde stolemotion for ældre i lokalområdet undervisning af skolebørn i svømning i skolernes sommerferie aktivering af etniske kvinder i matchgruppe 4 og 5 diabetes oplysningsprojekt i samarbejde med en fagforening få ældre enlige småt spisende til at spise mere mad kunstskole for udviklingshæmmede selvhjælpsgruppeforløb i angst, stress og depression samarbejde om varmestuer solkampagne én gang årligt med besøg på alle dagsinstitutioner i kommunen 13 Juni 2009
14 Forskellige former for samarbejde
15 Ny form for samarbejde Altid været et samarbejde mellem det offentlige og det frivillige, men ideerne om partnerskab og samskabelse udtrykker en ny form for samarbejde Det traditionelle samarbejde gik ud på arbejdsdeling. Det offentlige stiller faciliteter og økonomiske midler til rådighed for foreninger, som så stod for aktiviteter, de fandt meningsfulde. Det nye samarbejde sigter på at foreningerne og de frivillige i højere grad end hidtil skal integreres i løsningen af velfærdsopgaver, som det offentlige har ansvaret for. 29. april 2014
16 1. Parallel leg Foreningerne og de frivillige byder sig til med en mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, som velfærdstrængende danskere efterspørger. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere end de kommercielle tilbud og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud ( vi ved, hvad der er godt for dig ). Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit parallelt uden meget samspil.
17 2. Rolleleg Foreningerne lægger sig i slipstrømmen af den statslige velfærds- og sundhedslogik. De foreninger og institutioner, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Ofte i form af partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver.
18 3. Organiseret leg Her er staten og kommunen, der organiserer legen. Støtten gives til foreninger og frivilligt arbejde, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning. Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og medarbejderne, der skal være uddannet på området. En konsekvens af dette er større professionalisering såvel i faglig som økonomisk forstand i foreningen. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.
19 Refleksioner 19 Juni 2009
20 Partnerskabets forudsætninger MENING VILJE EVNE 20 Juni 2009
21 Barrierer og udfordringer i partnerskaber Manglende indledende afklaringsfase Utilstrækkelige ressourcer Personafhængighed Parternes forskellighed
22 Forskellighedens paradoks Forskellighed er en forudsætning for partnerskaber Forskellighed er samtidig en potentiel barriere
23 Hvilke logikker er i spil? FRIVILLIG SEKTOR OFFENTLIG SEKTOR Fleksibilitet Lyst Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Bureaukrati Arbejdstid Formalisering Pligt Regler Fokus på resultater Hierarki Dokumentation
24 Opmærksomhedspunkter ved etablering af partnerskaber: Partnerskabet er en dynamisk proces Tilpasning til lokalområdets muligheder og behov Vigtigheden af ressourcer og organisatorisk ramme Partnerskaber kan startes fra oven men kræver engagement fra neden Indledende afklaringsfase Afgrænsede arbejdsopgaver Udgangspunkt i foreningernes aktiviteter Respekt for forskellighed
25 To modeller for en stærkere inddragelse af den frivillige sektor i varetagelsen af velfærdsopgaver 25 Juni 2009
26 Samproduktion og partnerskab Netværksbaseret samarbejde mellem forskellige offentlige og private aktører, der er forbundet af en gensidig afhængighed, og derfor vælger at arbejde sammen om en opgave. Forventede fordele: Bidrager med flere og alternative ressourcer til den offentlige sektor Giver større ejerskab og fællesskabsfølelse, når borgerne bliver en del af løsningen Giver foreningerne en ny berettigelse / legitimitet. 26 Juni 2009
27 Foreninger Kommunale institutioner Borgere 27 Juni 2009
28 Hvad taler for denne model? Umiddelbart er der et stort potentiale for, at foreningerne i højere grad end hidtil kan bidrage til udviklingen af velfærdssamfundet ved et tættere samarbejde sektor. Omfatter en stor mangfoldighed af foreninger, hvoraf mange beskæftiger sig med aktiviteter og målgrupper, som kommunerne også beskæftiger sig med. Traditionelt har der altid været harmoniske relationer mellem den frivillige og offentlige sektor i Danmark. Knap halvdelen af foreningerne har da også en eller anden form for samarbejde med en kommunal institution eller forvaltning 28 Juni 2009
29 Hvad taler imod? Det er især inden for velfærdsstatens kerneområder, at den offentlige sektor gerne vil inddrage foreninger og frivillige i løsningen af forskellige opgaver, men det er forholdsvis få foreninger, som er optaget af disse områder. Det store flertal af foreninger ønsker ikke at være et frivilligt hjul i den kommunale sektor Foreningerne er først og fremmest medlemsorienterede, dvs. optaget af egne medlemmer og de aktiviteter, de interesserer sig for. Forestillingen om partnerskab og samproduktion lægger mere vægt på foreningernes output end på deres input 29 Juni 2009
30 Den alternative model: Demokratisk selvstyre Mangeårig tradition for demokratisk selvstyre i Danmark: Folkeoplysningsloven Frie skoler, efterskoler, højskoler Selvejende idrætsfaciliteter og kulturfaciliteter Selvejende børnehaver, plejehjem mv. Har et større bidrag af frivilligt arbejde end de offentlige institutioner har. Engagerer i højere grad borgerne end de offentlige institutioner gør. Tilgodeser i højere grad en forskellighed i befolkningen. 30 Juni 2009
31 Foreninger Kommunale institutioner Selvejende institutioner Borgere 31 Juni 2009
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske
Læs mereSamarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereSamskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereSammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed
Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store
Læs mereHvad kan vi forvente af fremtidens forening?
Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereEr partnerskaber vejen frem? Malene Thøgersen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund
Er partnerskaber vejen frem? Malene Thøgersen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund Partnerskaber mellem offentlige og frivillige aktører Relativ begrænset viden MEN meget positiv opfattelse
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereUDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet
Læs mereNye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed
Læs mereCivilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet
Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse Idrætspolitik Sociale bevægelser
Læs mereSlår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet Samarbejde og inklusion hvad taler vi om? Tværsektorielle samarbejdsformer Partnerskaber Sociale alliancer Samskabelse Leverandørrelationer
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereSamskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017
Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017 Om Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter om frivilligheden
Læs mereSpørgsmål til Rigtige mænd. Bjarne Ibsen
Spørgsmål til Rigtige mænd Bjarne Ibsen Nogle skal være sure og kritiske Hvad indeholder oplægget? Er projektet organiseret på en hensigtsmæssig måde? Hvilket fællesskab tilstræbes? Opfylder projektet
Læs mereForeningerne og kommunen. Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Foreningerne og kommunen Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige Danmark
Læs mereSamarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Læs mereAktivt medborgerskab. Dragør Kommunes politik for medborgerskab og frivillighed(version 3) Dragør Kommune
0 Aktivt medborgerskab Dragør Kommunes politik for medborgerskab og frivillighed(version 3) Dragør Kommune 2015-2018 Indhold Gode rammer og god dialog...3 Lovgrundlag...4 Frivillige i Dragør Kommune i
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereFremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet.
Fremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet. Hjerteforeningen, Roskilde 3.oktober 2018 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereGider de unge foreningslivet?
Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereCivilsamfundet som indsatsstyrke
Civilsamfundet som indsatsstyrke Bjarne Ibsen Forskningsleder, Ph.d. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Skælskør Landevej 28 4200 Slagelse Civilsamfund og Sundhed Civile samfund Den
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereSamskabelses-workshop
Samskabelses-workshop Samskabelse hvad taler vi om? Gammel velfærdsforståelse Ny velfærdsforståelse M: info@frivillighed.dk W: frivillighed.dk T: 66 14 60 61 Civilsamfundet og det offentlige DEN FRIVILLIGE
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereHvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?
Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til det frivillige arbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereKan man lede frivillige?
Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereFolkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse
Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereUndersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune
Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereVærdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.
Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17. januar 2019 Oplæggets pointer Hvad værdi civilsamfundet skaber, afhænger
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereSTRUKTUR PÅ OPLÆGGET
STRUKTUR PÅ OPLÆGGET Forholdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet / de frivillige Det civile samfund og det aktive medborgerskab Det frivillige arbejdes mange facetter Det frivillige arbejdes
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereVersion. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab
Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereVarde Kommunes nye frivilligpolitik. Kommunerne og det frivillige arbejde, SDU, januar 2013
Varde Kommunes nye frivilligpolitik Ved projektchef Jens Josephsen Kommunerne og det frivillige arbejde, SDU, januar 2013 Baggrund Landdistriktspolitik? Varde sommerland Ny struktur for politikker Formål
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereTalepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011
Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereHvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Læs mereFrivillighed under lup i Faaborg-Midtfyn Kommune Sag: A Evald Bundgård Iversen Plan og kultur
Frivillighed under lup i Faaborg-Midtfyn Kommune Sag: 18.14.00-A00-1-15 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 20-04-2015 Dette notat skal kort skitsere Faaborg-Midtfyn Kommunes deltagelse i et forskningsprojekt
Læs mereFrivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereSamarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereTværprofessionelt samarbejde om børn og forældre. Netværksmøde Odense den 13. november 2012
Tværprofessionelt samarbejde om børn og forældre Netværksmøde Odense den 13. november 2012 Indhold Nye helheder i indsatserne Udvikling af læringsmiljøer som samskabende proces Forældre: Roller og deltagelsesmuligheder
Læs mereLEDELSESNETVÆRKET. Prioritering, nye organisationsformer og kvalitet for færre penge. Budgettilpasninger og bæredygtige institutioner v/ Klaus Nørskov
LEDELSESNETVÆRKET Prioritering, nye organisationsformer og kvalitet for færre penge Ny frivillighed og Velfærdsopgaver ressourcer? v/ Stieg Eriksen Budgettilpasninger og bæredygtige institutioner v/ Klaus
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDet gode projekt! Bjarne Ibsen
Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereNår kommune og frivillige organisationer samarbejder.
Når kommune og frivillige organisationer samarbejder. Helle Hygum Espersen Konsulent brobygning mellem civilsamfund og kommune www.kk.dk Side 2 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereFaciliteter og frivillighed
Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed
Læs mereLouise Vogel Kielgast Projektleder 4. november, 2015 NCN Masterclass, Malmö. Urbane fællesskaber i Norden
Louise Vogel Kielgast Projektleder 4. november, 2015 NCN Masterclass, Malmö Urbane fællesskaber i Norden Det store samfundsperspektiv Fællesskab i høj kurs Mental sundhed - ensomhed Photo: Politiken (Arkiv)
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereNår du skal bygge bro til det lokale civilsamfund. M: W: frivillighed.dk T:
Når du skal bygge bro til det lokale civilsamfund CFSA: Udviklings- og videnscenter om frivillighed Center for Frivilligt Socialt Arbejde: d formidler aktuel viden om frivillighed og civilsamfund tilbyder
Læs mere