På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

Transkript

1 På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen En vanskelig barndom Tegn og signaler ud fra teorien Signaler ved forældre Signaler særligt for småbørn Signaler for de større børn Signaler for de unge Børnelinealen - et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde Støtte til egen faglighed og til det tværfaglige samarbejde Børnelinealen Hvad kan du selv gøre, når du er bekymret for et barn eller en ung? Fra bekymring til handling Tidsfaktoren og alvoren i belastningen Organisationsmodel Hvorfor tværfagligt samarbejde? Hvem kan hjælpe dig på dagtilbudsområdet, når situationen er bekymrende?...37 Sådan skal du handle for dagplejen, daginstitutioner og fritidscentre Særligt for dagplejen Hvem kan hjælpe dig på skole- og DUS-området, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle for skoler og DUS er Hvem kan hjælpe dig i sundhedsområdet for børn og unge, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle i Sundhedsområdet for børn og unge Særligt for sundhedsområdet Særligt for Tandplejen Hvad kan du gøre, når situationen er alvorlig måske akut? Omsorgssvigt Reaktioner hos børn udsat for vold, overgreb eller seksuelt misbrug Når børn overskrider andre børns grænser seksuelt Situationen er akut Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung uden for dagtilbud og skole Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung indenfor dagtilbud og skole Sådan skal du handle ved mistanke om overgreb og seksuel misbrug af børn indenfor dagtilbud og skole Familiegruppen Underretning til Familiegruppen Underretningspligt efter Servicelovens skærpet Underretningspligt efter Servicelovens generel Underretningsmetode Underretningsskema til Familiegruppen Underretningens forløb i Familiegruppen Oversigt over underretningens forløb PÅ TVÆRS SIDE 1

4 Afklaringsmøde Børnefaglig undersøgelse Servicelovens Den børnefaglige undersøgelse kan munde ud i Hjælpeforanstaltninger efter Servicelovens bestemmelser Rådgivnings- og samarbejdsforløb med Familiegruppen Tværfagligt samarbejde, når der er en sag i Familiegruppen Skema til Tværfaglig aftale Skema til Tværfaglig aftale - Opfølgning Hvad siger loven? Tavshedspligt Videregivelse af oplysninger i det tværfaglige samarbejde Servicelovens 49a Forældreansvarsloven Kontaktoplysninger og yderligere information Den Sociale døgnvagt Yderligere rådgivningstilbud Litteraturhenvisninger Pjecer Stikordsregister Egne materialer og pjecer Udgivet af Aalborg Kommune version 3 Tryk: akprint SIDE 2 PÅ TVÆRS

5 Alle børn og unge skal have en god og tryg opvækst. Det har langt de fleste børn og unge i Aalborg Kommune, men der er desværre også nogle, der har behov for støtte. Som fagperson har du et særligt ansvar for at støtte dem, der ikke trives. En støtte der skal ydes i samarbejde med forældrene og så vidt muligt i nærmiljøet, så børnene og de unges kan benytte de lokale dagtilbud, skoler og fritids- og kulturtilbud. Håndbogen På tværs henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Aalborg Kommune. Med håndbogen får du et redskab, når du skal handle i forhold til et barn eller en ung, som har brug for hjælp. Håndbogen skal sikre, at samarbejdet mellem Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og familien foregår, så både barnet og familien får den nødvendige støtte. Vi kalder håndbogen På tværs, fordi vi ønsker at signalere, at samarbejdet på tværs af forvaltninger og fag er den vigtigste forudsætning for, at vi kan yde den bedst mulige indsats overfor udsatte børn og unge. Vi håber, at du kan bruge håndbogen aktivt i dit arbejde med børn og unge. God arbejdslyst. Mai-Britt Iversen Rådmand Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Tina French Nielsen Rådmand Skoleforvaltningen PÅ TVÆRS SIDE 3

6 SIDE 4 PÅ TVÆRS

7 Introduktion Håndbogen På tværs udkom første gang i december 2009, og er udarbejdet i samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Målet med På tværs er at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde inden for børne- og ungeområdet. Det er nødvendigt med et fælles afsæt for fagpersonerne, der arbejder inden for området. Håndbogen er derfor målrettet alle fagpersoner, der arbejder på 0-18 års området, herunder samtlige dagtilbud, Sundhedsplejen, Tandplejen, Familiegrupperne, Indsatsteamet, Det Tværfaglige Team, Sprog og Integration, Træningscenter for Børn og Unge samt skoler, DUS og PPR. I håndbogen er der et skærpet fokus på indsatsen før, under og efter en underretning til Familiegruppen har fundet sted. Derfor har den følgende tre overordnede mål: 1. At kvalificere medarbejderne i de generelt forebyggende tilbud til i højere grad selv at kunne arbejde med udsatte børn og unge, med henblik på at forebygge og stoppe uhensigtsmæssigt udvikling og på sigt minimere antallet af underretninger 2. At kvalificere den tidlige tværfaglige indsats, så børn og unge i højere grad kan rummes i de generelt forebyggende tilbud, således der sikres en helhedsorienteret indsats i forhold til barn og familie og på sigt minimere antallet af underretninger 3. At styrke det tværfaglige samarbejde, så indsatsen bliver så sammenhængende, koordineret og kvalificeret som muligt, efter at underretning til Familiegruppen har fundet sted Revision af På tværs Siden udgivelsen i 2009 er der sket en del lovændringer og organisationsændringer, som har begrundet, at der er behov for at revidere håndbogen løbende. Håndbogen er sidst revideret august PÅ TVÆRS SIDE 5

8 Kobling til Børne- og Ungepolitikken På tværs - er en praktisk og forhåbentligt anvendelig håndbog i det daglige arbejde, målrettet medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge op til 18 år. Eftersom håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skal den medvirke til at sikre sammenhængen mellem de forskellige indsatser på området, såvel på tværs af faggrupper som på tværs af forvaltninger. Det vil sige, at håndbogen udgør en vigtig del af omsætningen af Børne- og Ungepolitikken. Omdrejningspunktet i Børne- og Ungepolitikken er at skabe sammenhæng mellem alle kommunale indsatser og sikre samspillet mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og indsatsen for børn og unge med særlige behov. Det konkrete samarbejde, der er en forudsætning for at skabe sammenhæng i indsatserne, bygger på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn. Håndbogen indeholder konkrete handlevejledninger til, hvordan en række af Børne- og Ungepolitikkens målsætninger kan omsættes i det daglige arbejde. Eksempelvis indeholder håndbogen vejledning til, hvordan man omsætter Børne- og Ungepolitikkens centrale målsætninger om, at have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel, og at indsatsen skal iværksættes så tidligt som muligt. Elementer i håndbogen Elementerne i håndbogen har et kvalificerende sigte, så fagpersonerne inden for børne- og ungeområdet får den nødvendige viden til at agere, og dette på baggrund af de nyere nationale forskningsresultater. Dernæst er der udarbejdet konkrete retningslinjer og handlevejledninger for den tidlige indsats og det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Overordnet indeholder håndbogen: Kommune glige samarbejde En særlig tak skal rettes til socialrådgiver Lis Hillgaard for samarbejdet om videreudvikling af Børnelinealen, således at vi har fået koblet forskningen fra SFI på modellen. SIDE 6 PÅ TVÆRS

9 Børne- og Ungepolitikken Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige mennesker, der forpligtende og aktivt indgår i fællesskaber og i det demokratiske samfund. Dette fremgår af Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, der danner den overordnede ramme for arbejdet med kommunens børn og unge. Målet med politikken er at skabe et tæt samspil mellem den generelle indsats (f.eks. dagtilbud, skoler og fritidstilbud), den forebyggende indsats (f.eks. trivselsforum og SSP-samarbejdet, De Tværfaglige Teams, Sundhedspleje og Tandpleje) og indsatsen for børn og unge med særlige behov (f.eks. PPR og familiegrupperne). De forskellige indsatser skal planlægges ud fra et helhedssyn på børn og unges liv, opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Samarbejdet skal bygge på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn og skal foregå på tværs af faggrupper og forvaltninger. Den røde tråd gennem opvæksten Børne- og Ungepolitikken skal således sikre den røde tråd i alle børn og unges liv, uanset deres ressourcer og de familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Børne- og Ungepolitikken skal kommunen ningers administrative beslutninger ungeområdet Udgangspunktet for Børne- og Ungepolitikken er det generelle område (dagtilbuds- og skoleområdet), og det skal sikres, at der er sammenhæng mellem den generelle, den forebyggende og den særlige indsats. PÅ TVÆRS SIDE 7

10 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Aalborg Kommune Børne- og Ungepolitikken omfatter alle kommunale indsatser for børn og unge op til 18/23 år. 1) Den generelle indsats Børn og unge i almindelighed Barnet/den unge udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de udsving i trivslen, der naturligt følger med. Børn og unge, der viser begyndende tegn på mangelfuld trivsel Barnet/den unge viser tegn på mistrivsel. Det kan f.eks. være bekymrende tristhed, sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse og arbejdsløshed. 2) Den specifikke forebyggende indsats Børn og unge med specifikke behov Barnet/den unge har sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser/handicap eller viser tydelige tegn på problemer. Der kan være psykiske eller adfærdsmæssige reaktioner. Der kan også være psykosomatiske reaktioner fysiske reaktioner på psykiske problemer, f.eks. hovedpine, spiseforstyrrelser eller angst. 3) Indsatser for børn og unge med behov for særlige støtte Børn og unge, der er alvorligt truede Børn/unge, der er udsat for langvarig, tung belastning og viser meget tydelige tegn på høj grad af mistrivsel. De fungerer og udvikler sig permanent dårligt. De har svært ved at skabe relationer til andre børn, unge og voksne. Der kan være begyndende misbrug og kriminalitet, der kan evt. ses en begyndende personlighedsmæssig fejludvikling. Barnet/den unge er i risiko for marginalisering. Forældrenes belastninger er ofte af en sådan grad, at barnet/den unges vanskeligheder ikke magtes af familien. Børn og unge med åbenbar risiko for varig skade Barnet/den unge viser dagligt alvorlige tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet/den unge mistrives alvorligt, har psykiske problemer, kontaktvanskeligheder, kan have misbrugsproblemer, være involveret i kriminalitet eller have varige personlighedsmæssige skader. Som hovedregel er der meget væsentlige mangler i forældrekompetencerne. Der er underretningspligt til de sociale myndigheder. Offentligt ansatte har skærpet underretningspligt. SIDE 8 PÅ TVÆRS

11 Familien og netværket Familien og netværket er de centrale omdrejningspunkter i børn og unges liv. Forældrene er fundamentet i barnet og den unges liv og har derfor også hovedansvaret for, at barnet/den unge får en tryg opvækst med gode udviklingsmuligheder. Børn og unge har brug for opmærksomhed, tid og tilknytning til nære og ansvarlige voksne. Forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer er særligt vigtige, men børn og unge har også brug for at have tillidsfulde relationer til f.eks. kammerater og til medarbejdere, som de er i kontakt med. Aalborg Kommunes indsatser tager altid udgangspunkt i de ressourcer, der er i familien, netværket og lokalmiljøet. Der lægges stor vægt på inddragelse og samarbejde med forældre og barnet/den unge, ligesom der lægges vægt på at involvere og koordinere indsatsen med de personer, der er vigtige i barnets og den unges netværk og lokalmiljø. Et fælles værdigrundlag Når målet er at skabe sammenhæng i børn og unges liv, er det nødvendigt at have nogle fælles pejlemærker for indsatsen et fælles værdigrundlag. Børne- og Ungepolitikken bygger på tre værdisæt, som dels omfatter børn og unges rettigheder, dels understreger, at børn og unge skal støttes til at udvikle ansvarsfølelse, selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. For alle værdier gælder, at såvel støtte som forventninger afstemmes efter børnenes/ de unges alder samt efter deres og forældrenes ressourcer og muligheder. Du kan læse mere herom i Børne- og Ungepolitikken. Grundforudsætninger Værdierne er baseret på en række grundlæggende forudsætninger for børn og unges opvækst i Aalborg Kommune: sundhed, trivsel samt selvstændighed I situationer, hvor forældrene ikke er i stand til at påtage sig forældrerollen, eller barnet/den unge ikke har forældre eller egnet netværk, påtager Aalborg Kommune sig ansvaret for at finde et relevant sted, som kan tilgodese barnets/den unges udviklingsmuligheder. I størst muligt omfang tilrettelægges indsatsen i samarbejde med forældre, barnet/den unge og andre nøglepersoner i barnet/den unges liv. PÅ TVÆRS SIDE 9

12 Tidlig og forebyggende indsats I Aalborg Kommune har forebyggelse en central plads i alle aktiviteter for børn og unge. Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser. Jf. Børn- og Ungepolitikken opdeles den forebyggende indsats i 1) Den generelle forebyggende indsats, der har til formål at sikre gode opvækstvilkår for alle børn og unge i alle aldersgrupper. Disse indsatser udføres primært af aktører inden for de generelle tilbud i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger. 2) Den specifikke forebyggelse indsats, vedrører børn og unge, der har behov for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser, der muliggør en positiv forandring af barnets/den unges livsvildkår og undgår yderligere belastning i hverdagen. Indsatserne retter sig mod børn og unge med sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser samt børn og unge, der udviser tydlige psykiske, psykosomatiske, adfærds- eller sundhedsmæssige tegn på mistrivsel. Indsatserne foregår så vidt muligt i tilknytning til de generelle tilbud, i hjemmet eller i relevante netværk og planlægges på tværs af faggrupper og forvaltninger i tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Målsætningerne for Aalborg Kommune er at vurderes at have særligt behov for støtte i forbindelse med overgangen til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse sigtsmæssig adfærd hos børn og unge itetstruede og derigennem forebygge kriminalitet politi og boligorganisationer sorg SIDE 10 PÅ TVÆRS

13 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen Omsorgssvigt, vold og overgreb er hverdag for mange børn, og på trods af de senere års øgede indsats for at hjælpe disse børn, må det konstateres, at det indtil nu tilsyneladende ikke er lykkedes at reducere antallet af risikobørn. Risikogruppen omfatter % af børn og unge i Danmark, og heraf er 4-5 % af en børneårgang udsat for vedvarende omsorgssvigt. Der er således til stadighed en gruppe børn og unge, som har det svært i livet, og som har brug for vores hjælp og indsats både i dagligdagen, hvor vi møder dem i vores dagtilbud og skoler, men også i form af særlig støtte til børnene og deres familier. Langt de fleste børn formår at skabe sig et normalt liv på trods af en opvækst med forældre med tunge sociale problemer. Begrebet negativ social arv drages ofte ind, når vi taler om risikobørn, hvilket kan være problematisk. Det skyldes, at man forledes til at tro, at der i begrebet negativ social arv er en form for automatik, sådan at forstå, at der sættes lighedstegn mellem forældrenes vanskeligheder og børnenes problemer. I dag ved vi, at belastninger for børn ikke nødvendigvis behøver at resultere i, at børnene får samme og store problemer som deres forældre, men at det er vigtigt at vurdere risikofaktorer i det enkelte barns liv og mulighederne for at påvirke disse. (Morten Ejernæs: Social opdrift, Social Arv). Risikofaktorer Risiko hænger tæt sammen med de belastninger, et barn eller hele familien er udsat for. Er der tale om mange og store belastninger, er der dermed forbundet store og mange risici, som kan få afgørende betydning for familien og barnets opvækst. Når det handler om børn, er de sociale belastninger som oftest knyttet til forhold i hjemmet, mens det for forældrenes vedkommende kan dreje sig om fx arbejdsløshed, sygdom, misbrug og mangel på socialt netværk; belastninger i familien, som børnene på den ene eller anden måde påvirkes af. Vi taler derfor om risikofaktorer i barndommen. I den forbindelse bruges negativ social arv i betydningen: forøget risiko for, at et barn får sociale problemer, hvis dets livssituation er karakteriseret ved en eller flere faktorer, som påviseligt øger risikoen for, at barnet får problemer senere i livet. Fra forskningen (fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for velfærd, 2007; Ploug 2008) ved vi: tid derfor bør undgås PÅ TVÆRS SIDE 11

14 Når du således som fagperson skal identificere det udsatte barn, peger forskningen på en række forhold eller fokuspunkter, som er vigtige at være opmærksom på: ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling udvikling, når der forekommer 2-3 risikofaktorer uhensigtsmæssig udvikling mere end andre delse på, om man er åben og søger hjælp, eller om man er indesluttet eller opfarende og vred De nævnte faktorer udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. Der er mange undersøgelser, der understreger, at mens de enkelte risikofaktorer på den ene side kan påvirke børn vidt forskelligt, og i mange tilfælde ikke udgør en social belastning så synes der på den anden side at være enighed om, at antallet af belastningsfaktorer og den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Kronisk eksponering for stressende livsomstændigheder har dybere virkning på børnenes psykiske sundhed end korterevarende og eventuelt dramatiske hændelser Mange børn kan således klare en enkelt eller nogle få risikofaktorer uden at komme i mistrivsel. Stiger antallet af risikofaktorer, er sandsynligheden for, at barnet bukker under for dem, dramatisk stigende. Det vil sige, at belastningen af mange risikofaktorer er større end summen af dem. Men det er vigtigt at huske, at børn reagerer forskelligt over for belastende faktorer i deres liv, fordi der også er beskyttende faktorer både hos barnet selv og i dets omgivelser. Når barnet er udsat for belastninger, er det således i samspillet mellem, hvor sårbart barnet er, og hvilke beskyttende faktorer der er til stede i barnet, familien og netværket, der bliver bestemmende for barnets udvikling/udsathed. Men hverken risiko- eller beskyttelsesfaktorer er absolutte eller endelige. SIDE 12 PÅ TVÆRS

15 I forløbsundersøgelsen: Anbragte børns udvikling og vilkår; Tine Egelund/Anne Dorthe Hestbæk/Dines Andersen m.fl., 2008, uddybes dette nærmere: En given risikofaktor eller et givet mønster af risikofaktorer i barndommen vil ikke altid give anledning til de samme symptomer. Den samme form for stress i et barns liv kan forårsage forskellige former for symptomer hos forskellige børn. På samme måde kan forskellige typer af risici udløse de samme symptomer hos et barn. Man kan ikke antage, at distinkte problemer i barndommen fører til en bestemt distinkt afvigelse i voksenalderen. Det kan være tilfældet, men det er empirisk dokumenteret, at udviklingsskader over barnets livsforløb kan ændre form, selvom skaderne hidrører fra den samme tilgrundliggende proces (Rutter, 1989). Tidspunktet for en risikofaktors påvirkning har betydning for, hvilke effekter risikoen får for barnet. Dette skyldes, at effekternes styrke influeres af den sårbarhed, som findes i forskellige udviklingsfaser, og af den sociale reaktion på risikofaktorer, der opstår på ikke normale tidspunkter. Desuden kan virkningen afhænge af, i hvilken udstrækning barnet er i stand til kognitivt at reflektere over sig selv og sine erfaringer (Rutter, 1985). Den mening, barnet tillægger en hændelse, har også betydning for, i hvor høj grad barnet påvirkes af risici i dets omgivelser. Et barns tidligere erfaringer kan have væsentlig betydning for, om det opfatter en ny situation som skræmmende og truende. Et barn, der har gode erfaringer med kortvarige separationer fra forældrene (for eksempel gennem pasning hos bedsteforældre og andre) vil således have lettere ved at opleve en hospitalsindlæggelse som mindre truende (Rutter, 1985). Sagt med en metafor med reference til spørgsmålet om sygdom og sundhed så er der flere baciller, som inficerer børn og gør dem socialt udsatte og ligesom det er tilfældet med sygdom og sundhed, så reagerer børn forskelligt på de infektioner, de udsættes for. Nogle bliver mere syge end andre og nogle bliver næsten aldrig syge og tilsvarende bliver nogle mere socialt belastede end andre og andre bliver nærmest ikke socialt belastede af de risikofaktorer, de udsættes for (Ploug 2008). PÅ TVÆRS SIDE 13

16 Beskyttende faktorer Barnets modstandskraft over for belastninger kan både handle om forhold i barnet selv og i dets omgivelser. Medfødte potentialer og temperament, personlige og sociale kompetencer har betydning for barnet ligesom forhold i dets omgivelser, der virker understøttende for barnets udvikling trods kriser og belastninger. Nedenfor er der eksempler på nogle af de beskyttende faktorer, der kan være til stede i barnet selv og dets nærmiljø, men også eksempler på flere forskellige kilder eller årsager til de problemer eller risikofaktorer, som i et samspil over længere tid kan udgøre et problem. Beskyttende faktorer - i barnet følelsesmæssigt disponeret omgivelserne motoriske færdigheder færdigheder regulere impulser sig Beskyttende faktorer - i familien de første leveår relation i tidlig barndom om at opdrage barnet end moderen økonomiske forhold med tilknytning til arbejdsmarkedet de værdier i familien fysisk og psykisk deres skolegang faglig eller videregående uddannelse hjemmet Beskyttende faktorer - i netværk / nærmiljø bedsteforældre familie relationer i nærmiljøet ning fra betydningsfulde voksne, fx pædagoger og lærere pasning, skole, sundhed, uddannelse kolleger aktivitetsmuligheder for børnene SIDE 14 PÅ TVÆRS

17 Risikofaktorer - barnet graviditeten tioner i forbindelse med fødslen første levemåneder omsorgsperson inden for de første leveår og handicap inden for første to leveår kammerater dagtilbuds- eller skolemiljø fra dagtilbud/skole hjemmet forbindelse med obligatoriske børneundersøgelser og tandplejebesøg Risikofaktorer - i familien psykisk eller socialt seksuelle overgreb sygdom hos forældrene alkohol eller stoffer forældrene tilknytning til arbejdsmarkedet mæssigt og følelsesmæssigt er umodne anbragte som børn barnet isoleres socialt en dårlig opvækst konflikter mellem barn og forældre Etnisk familiebaggrund med dårlig social integration (sygdom, død) nye stedbørn i familien og forældres skilsmisse Risikofaktorer - i netværk / nærmiljø seksuelle overgreb område blandt søskende eller kammerater børn fysisk eller seksuelt af socialt udsatte børn misbrug af alkohol og stoffer adfærd over for børns/ unges skole, institution eller boligområde PÅ TVÆRS SIDE 15

18 Ved at gennemgå disse eksempler kan man fokusere på, hvilke risikofaktorer barnet/den unge udsættes for, og der kan selvfølgelig være flere end de her nævnte. Tilsvarende kan de beskyttende faktorer gøres op, og derefter foretages en vurdering af omfanget af belastninger i forhold til antallet af beskyttende faktorer. Mange risikofaktorer og få beskyttende faktorer kan medføre alvorlige bekymringer for barnet, og modsat kan mange beskyttende faktorer og få risikofaktorer, sammenholdt med den indsats, der gøres i dagtilbuddet eller skolen, betyde, at der ikke er grund til bekymring (John Åsted Halse Negativ Social Arv, 2007). Det er vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. De situationer, der identificeres som særligt risikofyldte med hensyn til en negativ udvikling, er situationer, hvor barnet selv har vanskeligheder, samtidig med at forældrenes materielle og personlige ressourcer har en karakter, hvor det kan være svært for dem at sørge for, at barnet får en god opvækst. En vanskelig barndom Nogle børn kan allerede fra fødslen have særlige vanskeligheder, fx i form af udpræget hyperaktivitet med forstyrrelse af aktivitetsniveau, motoriske færdigheder og indlæring. Psykolog Susan Hart har eksempelvis med fokus på den neuroaffektive udviklingspsykologi vist den store betydning kontakt og stimulation har for den hjernemæssige udvikling: at en kontakt med det lille barn skal være nærværende og autentisk for at fremme den positive udvikling, og at der kan ske fatale udviklingsfejl, hvis det spæde barn eller et barn i kritiske faser i sin udvikling ikke får dette. Hun viser også, at der allerede i graviditeten kan ske neurologisk fejludvikling, hvis fostret udsættes for stress, misbrug eller psykisk fravær. Den hjernemæssige udvikling er således påvirkelig, og den tidlige påvirkning er derfor fatal for det udsatte barn. Hart viser også, at den neurologiske udvikling kan genoprettes, men at det er en langvarig og krævende proces; men at det altså nytter noget. ( Betydning af samhørighed neuroaffektiv udviklingspsykologi, 2006). Disse børn vil have en forøget risiko for, at de får længerevarende vanskeligheder, men risikoen spiller sammen med forældrenes ressourcer, således at ressourcestærke forældre i højere grad vil være i stand til at identificere problemet, ligesom de i højere grad vil være i stand til at opsøge og få den relevante hjælp. I disse familier vil børnene derfor have gode chancer for at få et almindeligt godt liv. Ressourcesvage familier kan have vanskeligere ved at identificere problemet uden hjælp, og tilsvarende kan det være vanskeligere for dem at få den nødvendige støttende indsats, fordi familiens øvrige problemer kan gøre det sværere at få øje på barnets situation. Specielt hvis familien har en belastet social situation, kan det være vanskeligt for de sociale myndigheder at få øje på specifikke psykologiske og relationelle forhold, som kunne gøre det nødvendigt at yde en særlig støtte til barnet (Christensen og Egelund, 2002). Børn i disse familier må derfor antages at leve med en særlig risiko for, at der føres problemer med fra barndommen til ungdommen og senere voksenlivet. I andre familier kan barnet blive forsømt, misrøgtet eller mishandlet som følge af forældrenes livssituation og personlige forhold og på den måde få en vanskelig barndom. Nogle børn, der vokser op under sådanne vilkår, vil selv have en række problemer, mens andre børn kun i mindre grad vil være tydeligt præget af disse opvækstvilkår. Dette gælder fx for børn i familier, hvor moderen eller faderen har et alkoholproblem (Christensen, 1994). SIDE 16 PÅ TVÆRS

19 Socialforskningsinstituttets (SFI) Børneforløbsundersøgelse 2000, 2006 og 2008 Socialforskningsinstituttet har i den såkaldte børneforløbsundersøgelse siden 1995 fulgt børn, med henblik på at indkredse de børn, der har det særligt vanskeligt, når de er 7 år gamle. Formålet er at finde børn, hvor det vil være relevant at iværksætte en tidlig forebyggende indsats. Det undersøges desuden, hvor mange børn der er tale om, samt hvilke problemer og hvilke opvækstvilkår, der er til stede for børn, der har det vanskeligt. Opvækst med særlig risiko Else Christensen, 2006 I Socialforskningsinstituttets rapport Opvækst med særlig risiko fokuseres der via data fra børneforløbsundersøgelsen på de børn, som selv har vanskeligheder, samtidig med at deres forældre er helt eller delvis ressourcesvage. Det forudsættes, at netop disse børn på sigt må kunne forventes at få flere vanskeligheder end andre børn, hvorfor det vil være vigtigt at kunne iværksætte en tidlig og forebyggende indsats over for disse børn og familier. (De mest udsatte børn er ikke med i denne undersøgelse, dels fordi de har været svære at komme i kontakt med, dels fordi der sideløbende gennemføres en forløbsundersøgelse af børn, som er eller har været anbragt uden for hjemmet se herom senere). I undersøgelsen Opvækst med særlig risiko peges på fire grupper af problemer, som i særlig grad omhandler børnene med mange vanskeligheder. Det er: I hver af de fire grupper er den overvejende del af de børn, der karakteriseres af de ovennævnte forhold, børn med mange vanskeligheder. Der er en massiv overvægt af ressourcesvage forældre, ligesom der er tale om børn, der har et eller flere af de beskrevne problemer. Undersøgelsen har også peget på en sammenhæng mellem de børn, som 4-6 måneder gamle af mødrene blev karakteriseret som vanskelige, og de børn, som 3 år senere markant hyppigere end andre børn blev karakteriseret som vanskelige og svære at opdrage. De samme børn fremstår i den seneste undersøgelse som børn, der har markant hyppigere konflikter med jævnaldrende, og som børn, der ikke er glade for at gå i skole. Børnene i de familier, hvor mødrene har oplyst, at de føler sig depressive, har livsforhold, der på en række punkter minder om livsforholdene for de børn, der hører til i gruppen, der har konflikter med jævnaldrende. Den mest markante forskel er, at mødrene til disse børn ikke synes, at børnene er svære at opdrage. Der tegner sig således ikke på samme måde et billede af børn med markante selvstændige problemer, men snarere et billede af lidt forsømte børn, der i en vis udstrækning er nødt til at klare sig selv. PÅ TVÆRS SIDE 17

20 Gruppen af børn, som har oplevet samlivsbrud mellem forældrene, hvor moderen er blevet mishandlet, har formentlig socialt de fleste vanskeligheder. Den fælles karakteristik af børnene består primært af forældrenes problemer; dog er det bemærkelsesværdigt, at børnene har markante psykosociale problemer i forbindelse med skolestart. Størstedelen af gruppen af børn med en anden etnisk baggrund end dansk, der har en dårlig beherskelse af dansk, har forældre uden mange ressourcer og forældre, der ikke selv har megen skolegang. De børn, der ikke er glade for at gå i skole, har mange vanskeligheder, og deres forældre har svært ved at støtte børnene, når der opstår psykosociale eller faglige problemer i skolen. Anbragte børns udvikling og vilkår En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (SFI 2008) En anden forløbsundersøgelse omhandler alle børn fra 1995-fødselsårgangen, som aktuelt er eller har været anbragt uden for hjemmet. Disse børn bliver ligesom i børneforløbsundersøgelsen fulgt forskningsmæssigt igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksenliv. Denne forløbsundersøgelse omhandler således nogle af de allermest udsatte børn i samfundet, deres familievilkår og den indsats, børnene ydes. Der er tale om børn, hvis opvækst i familien af samfundet betragtes som så problematisk, at de ikke kan forblive i hjemmet i perioder af eller hele deres barndom, men anbringes uden for hjemmet med henblik på at sikre dem en forsvarlig opvækst. I rapporten bliver de anbragte børn sammenlignet med et repræsentativt udvalg af alle danske børn født i 1995 og med en sammenligningsgruppe, der består af socialt dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt. Når undersøgelsen fremhæves her, skyldes det, at undersøgelsen kortlægger de mange faktorer, der påvirker børnenes liv: faktorer hos barnet, i familien, i netværket og kammeratskabskredsen, i skolen og i de ydre vilkår for barnets opvækst. Det, der især kendetegner de anbragte børns forældre, er, at over halvdelen af mødrene ikke havde planlagt graviditeten, og godt en fjerdedel fødte deres første barn i teenageårene. De anbragte børn kommer overvejende fra brudte familier, og kun for hvert syvende barn lever forældrene sammen. Over halvdelen af børnene lever med en eneforsørger (oftest en enlig mor), og ved skilsmisse/samlivsophør mister over halvdelen af børnene kontakten med den af forældrene, der fraflytter hjemmet. Forældrenes sociale forhold adskiller sig markant fra andre børnefamiliers. Forældrene er dårligt stillet, hvad angår skole- og erhvervsuddannelse. Halvdelen af forældrene har ikke skoleuddannelse ud over 9. klasse, og under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse. Tre ud af fire forældre er marginaliserede på arbejdsmarkedet og har en langt ringere økonomi end andre forældre. Relativt mange af forældrene til de anbragte børn har selv været anbragt uden for hjemmet. 40 pct. af de anbragte børn har mindst én forælder, der har været anbragt som barn. Helbredsmæssigt er forældrene karakteriseret ved, at 44 pct. har en langvarig sygdom eller et handicap; hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser. SIDE 18 PÅ TVÆRS

21 Forældrene har yderligere en markant overhyppighed af misbrugsproblemer. 44 pct. har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/beroligende medicin. Anbragte børns forældre har markant oftere end andre forældre levet et liv præget af vold og kriminalitet. I 40 pct. af familierne har vold været en medvirkende årsag til, at samlivet blev ophævet; i 10 pct. af familierne har kriminalitet været medvirkende årsag. Endelig adskiller forældrenes netværk sig fra andre familiers. Anbragte børns forældre kan markant sjældnere end andre forældre regne med at få hjælp fra bedsteforældregenerationen. De kan dog hyppigere end andre forældre få støtte fra deres søskende og venner/kolleger. Det, der især kendetegner de anbragte børn, er, at de har en markant oversygelighed i forhold til deres jævnaldrende. Godt hver fjerde barn har fået stillet en diagnose på en langvarig sygdom eller et handicap. Oversygeligheden er især markant, når det drejer sig om psykisk udviklingshæmning, hyperaktivitet (DAMP, ADHD) og børnepsykiatriske lidelser. De anbragte børn har markant hyppigere end deres jævnaldrende symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer. Mere end hvert tredje barn er efter forældrenes opfattelse samlet set så problembelastet, at det falder uden for normalområdet. Efter anbringelsesstedernes opfattelse falder over halvdelen af de anbragte børn uden for normalområdet. Anbragte børn har desuden en markant sværere skolestart end andre børn. De starter skolegangen senere end normalt, klarer sig dårligere i de små klasser, har flere indlæringsmæssige og sociale problemer allerede i begyndelsen af skoleforløbet og skilles hyppigere ud til specialundervisning. Anbragte børn dyrker markant sjældnere end andre jævnaldrende børn fritidsinteresser, og endelig er der en mindre gruppe børn, der er netværksfattige og ikke føler sig knyttet til andre børn eller voksne. Problemophobning i de anbragte børns familier Som tidligere nævnt forøges risikoen for en ugunstig udvikling kraftigt, når antallet af risikofaktorer øges, idet tilføjelsen af hver ny risikofaktor øger udsatheden med mere end summen af risikofaktorerne. En ophobning af problemer i sig selv kan derfor udgøre en barriere for udvikling i familien. Udgangspunktet er desuden, at belastningen i familier, hvor både forældrene og børnene har vanskeligheder, alt andet lige vil være større end i familier, hvor kun en af parterne har markante vanskeligheder. Hvis kun barnet har vanskeligheder, er der en sandsynlighed for, at forældrene vil have nogle ressourcer til at hjælpe barnet. Hvis kun forældrene har problemer, kan barnet være så robust, at det ikke i væsentlig grad påvirkes negativt af forældrenes belastninger. Hvis begge parter hver især har vanskeligheder, er det en plausibel antagelse, at ressourcerne til at forandre udviklingsretningen vil være mindre eller små. Børneforløbsundersøgelserne og de senere års forskning om social arv og udsatte børn kan således hjælpe os med ny viden og forståelse af de belastende og beskyttende faktorer, der har betydning for børns livsvilkår. PÅ TVÆRS SIDE 19

22 Tegn og signaler ud fra teorien Når vi i praksis skal identificere de socialt udsatte børn, er der således en lang række forhold, som kan være tegn på, at et barn er socialt udsat. Der findes ingen fælles, udtømmende definition på, hvad et socialt udsat barn er. Når vi skal identificere et socialt udsat barn skal opmærksomheden i første omgang rettes mod de tegn, barnet udviser. Først derefter kan det afklares, hvilke eventuelle belastningsfaktorer barnet påvirkes af. Undersøgelser fra SFI (Ploug, 2007) har vist, at det afgørende for pædagogers identifikation af et barn som socialt udsat er: på social udsathed viser tegnet over en længere periode De tegn, som pædagoger identificerer ved forældrene, tillægges stor betydning og kan være lige så bekymrende som de tegn, barnet selv viser. Igen er der tale om, at tegnenes hyppighed, samspil med andre tegn og varighed er afgørende for pædagogernes vurdering af, hvor alvorlig barnets udsathed er. I selve identifikationsprocessen tages der højde for både barnets tegn og forældrebaggrund, og det er således barnets samlede situation, der er afgørende for vurderingen af, hvor alvorlig barnets udsathed er. Denne praksis er således i god overensstemmelse med forskningens hovedresultat, der siger, at det er et spørgsmål om belastningens omfang (målt ved antallet af belastninger) og varighed (målt ved, hvor lang tid barnet er udsat for flere belastninger). Signaler ved forældre krænkende, ikke trøstes SIDE 20 PÅ TVÆRS

23 for institutionstiden Eksemplerne er ikke udtømmende, ligesom følgende signaler ikke entydigt kan henføres til den ene eller den anden aldersgruppe: Det er således op til den enkelte medarbejder at foretage et konkret skøn i den enkelte situation. Signaler særligt for småbørn De medarbejdere, der arbejder med småbørn, skal være særlig opmærksom på følgende signaler: PÅ TVÆRS SIDE 21

24 Signaler for de større børn andre SIDE 22 PÅ TVÆRS

25 Signaler for de unge kan være PÅ TVÆRS SIDE 23

26 SIDE 24 PÅ TVÆRS

27 Børnelinealen - et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde Som tidligere nævnt fremgår det af Børne- og Ungepolitikken, at indsatserne i forhold til børn og unge i Aalborg Kommune retter sig mod Børn og unge i almindelighed, Børn og unge med specifikke behov og Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte, men der er naturligvis glidende overgange mellem kategorierne både med hensyn til indsatser og målgrupper. Støtte til egen faglighed og til det tværfaglige samarbejde Når vi samarbejder tværfagligt og tværsektorielt, er der brug for en fælles forståelse af de vanskeligheder, børn og unge kan møde i deres liv, og også om alvoren i barnets vanskeligheder for at kunne sætte ind med den rigtige støtte til barnet/den unge og familien. Det er en vigtig forudsætning for arbejdet med børn/unge med behov for særlig støtte, at vi har en fælles forståelse af, hvornår og hvor længe vi kan arbejde i det daglige rum med at hjælpe barnet, den unge og familien med at løse vanskelighederne, og hvornår nok er nok, og der er brug for at andre faggrupper og Familiegruppen skal inddrages. Socialrådgiverne Lis Hillgaard og Tine Egelund (Social Rådgivning og Social behandling ) har udarbejdet et internt arbejdsredskab den såkaldte Børnelineal der løbende er blevet revideret i forhold til lovgivning og de aktuelle udviklingstendenser inden for området. Børnelinealen viser, hvad der skal lægges vægt på i vurderingen af barnets vanskeligheder, og hvilken indsats der er brug for: Børnelinealen har i flere år været brugt som et systematisk arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde som et led i den tidlige opsporing i Aalborg Kommune. Intentionen i arbejdet med Børnelinealen er: fra forskellige faggrupper vedrørende børns og familiers behov Udarbejdelse af håndbogen er sket med baggrund i den nyere forskning. I samarbejde med Lis Hillgaard er Børnelinealen revideret, således at den også kan bruges som et arbejdsredskab, der tager afsæt i risikofaktorerne og de beskyttende faktorer i barnets liv. PÅ TVÆRS SIDE 25

28 Formålet er således først at skabe et overblik over omfanget af risikofaktorerne holdt op mod antallet af beskyttende faktorer i forhold til barnet/den unge, familien og netværket/nærmiljøet. Denne vurdering sammenholdes med den indsats, vi kan yde i dagtilbud og skole som støtte til barnet/den unge og familien. På baggrund heraf vurderes, hvor barnet eller den unge skal placeres på Børnelinealen, hvilken indsats der som følge heraf skal tilbydes, og hvilke aktører der skal medvirke hertil. Børnelinealen kan således bruges til at systematisere dine og evt. din leders og samarbejdspartneres iagttagelser og overvejelser. Som tidligere nævnt kan få risikofaktorer og mange beskyttende faktorer sammenholdt med den indsats, der gøres i dagtilbud og skole, måske betyde, at du kan lægge bekymringen for barnets trivsel væk. Omvendt får du måske synliggjort årsagerne til din bekymring og må så herefter i samarbejde med din leder og evt. andre fagpersoner vurdere, om barnet er placeret der, hvor I med jeres egen indsats kan afhjælpe problemerne, eller om der skal overvejes et samarbejde med eller en underretning til Familiegruppen som myndighed. Ved hjælp af Børnelinealen kan du således i samarbejde med andre fagpersoner give et klart og fagligt skøn af barnets, den unges og familiens situation. Med din placering af barnet/den unge på Børnelinealen tegner du et øjebliksbillede af de vanskeligheder, barnet eller den unge har på det givne tidspunkt. Det er vigtigt at huske, at barnet eller den unge på et andet tidspunkt i sit liv kan få en anden placering på Børnelinealen, fordi adfærden ikke længere giver anledning til så stor bekymring, eller fordi barnet/den unge enten har overvundet vanskelighederne, eller at vanskelighederne er blevet forværret. Børnelinealen kan således medvirke til at udvikle en god fælles forståelse og et fælles sprog for de forskellige faglige udgangspunkter, vi hver især bringer i spil, når vi skal mødes i det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge, der har vanskeligheder i deres liv. Det anbefales derfor, at den anvendes som det fælles arbejds-redskab i arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune. SIDE 26 PÅ TVÆRS

29 PÅ TVÆRS SIDE 27

30 Sådan kan du gøre konkret, når du anvender Børnelinealen 1. Begynd med at beskrive de beskyttende faktorer i barnet, familien og i netværket. (Har du brug for hjælp se afsnittet vedrørende Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen ) 2. Beskriv nu risikofaktorerne i barnet, i familien og i netværket. (Har du brug for hjælp se afsnittet vedrørende Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen ) 3. Ved at have beskrevet henholdsvis de beskyttende faktorer og risikofaktorerne, har du nu et øjebliksbillede af barnet med dets individuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår. 4. Oprids, hvad dagtilbuddet/skolen selv kan gøre (Har du brug for hjælp se skemaerne: Sådan skal du handle for dagplejen, daginstitutioner og fritidscentre Sådan skal du handle for skole og DUS er ) 5. Det er nu muligt at se på, hvor på Børnelinealen barnet skal placeres. 6. Når barnet er placeret, kan du herefter aflæse, hvilke aktører du kan inddrage som samarbejdspartnere, når problemerne kan klares i det daglige rum, og hvem der kan igangsætte indsatser i forhold til barnet og familien, når barnet har behov for særlig støtte. SIDE 28 PÅ TVÆRS

31 Risikofaktorer i barnet, familien, netværket/nærmiljøet Barnet - med dets individuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår Beskyttende faktorer i barnet, familien, netværket/nærmiljøet Egen indsats i dagtilbud/skole Børn med problemer, der kan klares i det daglige rum evt. med inddragelse af andre fagpersoner Børn, der er truede på deres udvikling i Servicelovens forstand Almindelige børn med almindelige problemer Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Almene udviklings- og trivselsproblemer Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer - sarte børn Børn, der er udsat for lettere og forbigående belastninger eller børn, der er udsat for en større belastning og viser tegn på, at noget er galt. Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse Børn med problemer af langvarige/kronisk karakter 1) Børn, hvor fokus skifter fra midlertidige til langvarige/kroniske problemer 2) Børn født med fysisk eller psykisk handicap (eller erhvervet handicap) 3) Børn, der udviser signaler i form af psykiske reaktioner/adfærdsreaktioner og / eller Børn med væsentlige behov for særlig støtte Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssigt er der tegn på begyndende fejludvikling. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang og / eller Børn med åbenbar risiko for at lide varig skade Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt Barnet har varige skader i personligheden Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitutionen, skolen mv. Forældrene søger selv eller på opfordring råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Forældrenes omsorg er god (fx i relation til handicappede børn) eller forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret Forældre vil og kan samarbejde. Forældreomsorgen er reduceret, fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede, eller fordi de er udsat for aktuelle kriser som fx sygdom, dødsfald eller arbejdsløshed Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Iværksatte foranstaltninger er uden effekt. Forældrene kan søge hjælp og rådgivning i de perioder, hvor barnet ikke trives. Problemerne klares i ens eget private netværk og i det offentlige netværk. Tidsperspektiv kort Forældrene kan søge hjælp og rådgivning i de perioder, hvor barnet ikke trives. Problemerne klares i ens eget private netværk og i det offentlige netværk. Tidsperspektiv kort Der er som udgangspunkt brug for en fælles indsats på tværs af forvaltninger med det formål at afhjælpe situationen, understøtte barnet og imødegå yderligere problemudvikling. Der vil som regel være brug for intensive og langvarige foranstaltninger fra Familiegruppen for at supplere forældreomsorgen og bremse fejludviklingen. Der vil være tale om en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og faggrupper. Der vil fortrinsvis være tale om indsatser, der kan forhindre en anbringelse uden for hjemmet. Hos denne gruppe af børn vil foranstaltningen overvejende være en anbringelse uden for hjemmet i en langvarig periode. Der er underretningspligt til Familiegruppen Der er underretningspligt til Familiegruppen Sundhedsplejerske, Dagpasningstilbud, Skole/DUS-ordninger, PPR, Ungdomsskolen, Fritids- og ungdomsklubber, fritidscentre, den kommunale sundhedstjeneste, SSP, foreningslivet Sundhedsplejerske, Dagpasningstilbud, De ttværfaglige Team, Udviklingsafsnit for Børn og Unge, Trivselsforum, Skole/DUS-ordninger, PPR, Ungdomsskolen, Fritids- og ungdomsklubber, fritidscentre, den kommunale sundhedstjeneste, SSP, foreningslivet Samme aktører som hos Almindelige børn med almindelige problemer, men også Det Tværfaglige Team, Udviklingsafsnit for Børn og Ungr, Trivselsforum, PPR, fritidscentre, Familiecentret, Ungdomscentret, Specialcentret og Børn og Unge-lægerne. Familiegrupperne kan/bør inddrages forebyggende. Særligt Familiegrupperne, Udviklingsafsnit for Børn og Unge, fritidscentre, Familiecentret, Ungdomscentret, Specialcentret og PPR. Men også samme aktører som hos Almindelige børn med almindelige problemer. Særligt Familiegrupperne, Udviklingsafsnit for Børn og Unge, fritidscentre, Familiecentret, Ungdomscentret, Specialcentret og PPR. Men også samme aktører som hos Almindelige børn med almindelige problemer. Aktører Indsatsen Forældre Børn PÅ TVÆRS SIDE 29

32 SIDE 30 PÅ TVÆRS

33 Hvad kan du selv gøre, når du er bekymret for et barn eller en ung? Det er det daglige samarbejde og kontakten med barn og familie, der giver os mulighed for at opfange nogle af de signaler, som børnene og forældrene udsender som tegn på begyndende vanskeligheder eller mistrivsel. Ifølge Servicelovens regler har du pligt til at handle, når du bliver bekymret for et barn eller en ung, og vi vil her gennemgå de muligheder, du har for at handle, og hvor du kan søge hjælp, hvis du har brug for dette for at kunne vurdere, hvordan du skal reagere og eventuelt gribe ind. Det er vigtigt, at du er opmærksom på signalerne på omsorgssvigt og mistrivsel, og at du bruger din faglige viden om børns udvikling og dit kendskab til barnet/den unge og familien, så du kan gribe ind, Ofte står du med spørgsmålet: Er det nu, vi skal dele vores bekymring med forældrene? Er det nu, vi skal handle og lave en underretning til Familiegruppen? Og hvordan er det lige, vi gør det? Det er vigtigt, at du også handler i bekymringssager, selvom situationen ikke er akut. Når du bliver bekymret for et barn, skal du huske set vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses Vær opmærksom på, at ved akutte underretninger skal Familiegruppen kontaktes, før forældrene inddrages. Familiegruppen afgør, hvordan forældrene inddrages i sagen. Se nærmere herom i afsnittet: Hvad kan du gøre, når situationen er alvorlig måske akut? PÅ TVÆRS SIDE 31