24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
|
|
- Jette Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne være familiemønstre. Moderen og tilsyneladende også faderen (da han i en periode boede hjemme ved sine forældre) er meget unge og ikke længere samboende. Her ville jeg se på hvilken effekt det har på et barns udvikling og trivsel, at leve i familiemønstre hvor de menneskelige relationer ikke er fyldestgørende. Hvad er da pædagogens rolle i forhold til det professionelle arbejde med barnet i børnehaven og i samarbejdet med forældrene?! I forlængelse af det emne, og meget relevant for denne case, kunne en anden problemstilling være omsorgssvigt. Jf. dagtilbudsloven 7 stk. 2, skal dagtilbudene samarbejde med forældrene om at give barnet omsorg, og bidrage til at barnet får en god og tryg opvækst. 1 I den forbindelse ville jeg arbejde med John Aasted Halses fire former for omsorgssvigt, og desuden inddrage teori om barnets signaladfærd. For at den pædagogiske medarbejder kan være til størst mulig hjælp og støtte for barnet/familien, kan det være nyttigt at medarbejderen tænker og handler systematisk som metode til, at indsamle viden og informationer om barnet og familien. Det kunne fx gøres i form af et genogram. 2 En tredje socialfaglig problemstilling jeg ser, er diskussionen om negativ social arv, og social kontrol. Man kunne diskutere den sociale kontrol i forbindelse med det pædagogiske arbejde med at forebygge og behandle Karens afvigende adfærd og moderens livssituation, og hvorvidt der er risiko for, at Karens barndom og udviklingsmuligheder er determineret af moderens livsstil og levevilkår. En fjerde og sidste socialfaglig problemstilling jeg ser ud fra denne case, er det krydspres vi som professionelle pædagoger arbejder i, i form af at arbejde med mennesker, i dette tilfælde børn og deres forældre i livsverden, og på den anden side at være ansat professionel pædagog i systemverden. 3 Habermas taler om hvordan systemverden dominerer mere og mere af livsverden, og dermed forringer menneskers evner og muligheder for at udvikle og styre eget liv. Ligeledes er kommunikationen mellem mennesker central i Habermas teori. Det er vigtigt for at man kan 1 Breinholt m.fl.: Nikalsson:2004, kapitel
2 opbygge en forståelse for hinanden, at kommunikationen er herredømmefri, og altså at begge parter taler samme sprog. 4 Det kan dog være problematisk i flere situationer, fx i en pædagog-barn situation, fordi pædagogen har en definitionsmagt, der gør det muligt for pædagogen at definere rigtigt og forkert. Afslutningsvis er det dog et godt udgangspunkt for en herredømmefri dialog, at man har intentionen om at opnå en fælles forståelse. Emneafgrænsning Jeg har i denne opgave valgt, at koncentrere mig om den socialfaglige problemstilling der omhandler omsorgssvigt. Jeg ser det som yderst relevant at arbejde med dette emne, da der i alle samfund, altid vil være familier hvor børn mistrives, og disse familier vil vi som kommende pædagoger også møde i vores hverdag. Jeg har stor interesse i dette område, og ønsker derfor at arbejde videre med dette emne. Ligeledes er det vigtigt for den pædagogiske indsats, at man er i stand til at skride til handling hurtigst muligt 5, også derfor finder jeg det vigtigt at gå i dybden med dette emne. Det er ligeledes vigtigt at pædagogerne er fagligt rustede til at påtage sig denne opgave, nemlig at skabe dialog med forældre og inddrage kollegaer og evt. andre fag personer i samarbejdet om at skabe grobund for barnets trivsel og udvikling. De andre socialfaglige emner har jeg, trods stor interesse fravalgt, da det ellers, også tidsmæssigt vil blive for omfattende. Definition af begreber Der findes forskellige definitioner af hvad omsorgssvigt er, men denne synes jeg er væsentlig og godt dækkende: Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnets normale udvikling. 6 Omvendt kan man, i stedet for at fokusere på hvad omsorgssvigt er, se på hvad omsorg er, - når den er der. Ifølge John Aasted Halse, tidligere formand for Børns Vilkår er der fire aspekter af omsorg, der er nødvendige hvis barnet skal vokse op og udvikle sig harmonisk. Disse fire aspekter er følgende: 4 ibid. 5 Laigaard: Aasted Halse: 2002:12 2
3 1. Tilsyn: at en voksen sørger for barnet, fx mht. mad, tøj og hygiejne. Tilsyn har overlevelsesmæssig betydning for barnet. 2. Stimulering: at barnet stimuleres fx sprogligt og socialt, så det senere hen kan takle omgivelserne, fx skolegang. 3. Tilknytning: at der skal være mulighed for at knytte sig til en voksen, og skabe tillid. 4. Deltagelse: at barnet har mulighed for indflydelse på sit eget liv, og som et selvstændigt individ deltager, også i andres liv. 7 Senere i opgaven vil jeg inddrage teori om børns signaladfærd 8, som betyder at barnet/karen, sender nogle signaler til omverden, fx pædagogen, om at hun mistrives i hjemmet. Hun har en loyalitet overfor sin mor og familielivet hjemme, samtidig med at hun forsøger at fortælle/vise pædagogen at der er noget galt. Signalerne er bl.a.: at Karen pludselig skal have hjælp til mange småting som hun før klarede selv, hun lukker af for samspil med andre børn, og bliver gradvist mere indadvendt. Som pædagog må man arbejde ud fra, at man kun kender den del af familiemønsteret som man ser i fx børnehaven. altså må man arbejde ud fra et udgangspunkt der hedder, at man kun kender en del af helheden. 9 Man er ikke nødvendigvis kendt med hvordan de resterende familiemedlemmer har det, om de andre søskende trives i deres dagtilbud, eller hvordan moderens forhold til fx Mads og Mikkel er. Det er derfor vigtigt at familiens sag bliver behandlet som en helhed, da det har betydning for hele familien hvordan fx Karen bliver hjulpet til bedre trivsel. I opgaven vil jeg derfor også komme ind på, hvordan pædagogen kan arbejde systematisk med at indsamle viden om Karens familie, og via et genogram eller et familiegenogram 10, skabe denne helhed som familien er. Dette vil jeg vise et eksempel på senere i opgaven. Uddybning af problemstilling og handleforslag Denne socialfaglige problemstilling der omhandler omsorgssvigt, er som sagt tidligere yderst relevant for pædagogprofessionen. Det er vigtigt for det danske samfund, at pædagogerne er opmærksomme på, og følger lovgivningen omkring børn og unge. (Se senere afsnittet om lovgivning). 7 Ibid. 8 Niklasson: Laigaard m.fl.: Niklasson:
4 Flere og flere børn lever i hjem hvor de oplever omsorgssvigt. Det kan have forskellig karakter, og John Aasted Halse skelner mellem fire former for omsorgssvigt: Aktiv fysisk omsorgssvigt. En voksen påfører tilsigtet barnet skade eller smerte. Det kan være så voldsomt at barnet dør af følgerne. Passiv fysisk omsorgssvigt. Fx efterlades barnet ofte alene i længere tid, eller får ikke ordentlig ernæring. Måske svigtes barnet i tilsynet fra den voksne, og får fx lov til at lege på farlige veje el. a. Aktiv psykisk omsorgssvigt. Fx udsættes barnet for nedværdigende behandling af den voksne, eller får daglige trusler om mishandling. Passiv psykisk omsorgssvigt. Barnet bliver fx understimuleret pga. forældrenes manglende forældreevne, og eller misbrug. Forældrene ønsker ikke bevidst at skade barnet. Man skønner at over børn lever i familier med passiv omsorgssvigt. 11 Oftest vil omsorgssvigt finde sted i socialt belastede familier med få økonomiske eller sociale ressourcer. Det har en tendens til at hænge sammen, idet eneforsørgeren eller familien på overførselsindkomst ofte ikke magter, eller har forældrekompetence. 12 Som jeg ser situationen i casen om Karen og hendes familie, er det nogle af de samme problemstillinger der går igen hos moderen/ Else. Hun blev mor første gang meget ung, lever nu alene med børnene, er arbejdsløs, hun har tilsyneladende et uhensigtsmæssigt behov for alkohol, og giver selv udtryk for at tingene er ved at vokse hende over hovedet. Dette er tydelige tegn på at der foregår passiv omsorgssvigt i hjemmet. Jeg mener samtidig at Karens signaladfærd underbygger tegnene på omsorgssvigt. Hun bliver mere indadvendt, og lukker sig ude af fællesskabet med de andre børn. At hun bliver mere klæbende overfor pædagogerne, idet at hun påkalder sig deres opmærksomhed til småting, er tegn på signaladfærd der skal tages alvorligt af pædagogerne i børnehaven. De må se barnet bag symptomerne, altså signaladfærden, og handle ud fra hendes grundlæggende behov Aasted Halse: Ibid. 13 Niklasson:
5 I pædagogens arbejde med at systematisere helheden, for at få et dybdegående billede af hvilken form for hjælp familien har brug for, dvs. i arbejdet med at få viden om den part af familien man ikke kender til, kan det være en løsning at arbejde med et genogram, eller et familiegenogram. 14 Egen skitsering efter Niklasson:2004 Figuren illustrerer familiemedlemmernes indbyrdes forhold, de to streger på tværs illustrerer brud eller skilsmisse, og de brede streger fra Else til børnene kunne farves, og derved give indtryk af, om de er i tætte relationer eller om deres forhold er belastet eller anstrengt. Sammen med moderen skulle man lave dette genogram, og selvfølgelig ligeledes lave streger fra fædrene til børnene, for at give et billede af hvordan deres relationer er. Således kan pædagogerne få et nuanceret billede af familien som helhed, og måske i fællesskab med moderen finde løsningsforslag. I den forbindelse vil jeg kort knytte Jürgen Habermas, tysk filosof, sociolog og samfundsforsker (1929-), og underbygge det pædagogiske relationsarbejde med hans teori om kommunikation, som en central del af det pædagogiske arbejde. 15 Jeg vil supplere med, kort at nævne det dilemma vi som pædagoger arbejder i. Ifølge Habermas befinder vi os i et krydspres mellem livsverden og systemverden, 16 og skal, på den ene side være professionelle i systemverden hvor vi er ansatte, og på den anden side være personlige i vores professionalitet, og yde hjælp til borgere i livsverden. I dette dilemma kan der opstå flere 14 Niklasson: Jf. indledningen om Habermas
6 problemstillinger, som nævnt i indledningen. Jeg vælger ikke at belyse dem her, af hensyn til pladsog tidspres. Lovgivning og pædagogens rolle Det er vigtigt for den pædagogiske profession at vi kender, og arbejder ud fra de love der er inden for det sociale område. I 1998 ændredes Bistandsloven til tre nye love 17 : Lov om aktiv socialpolitik Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Ud over disse, vil jeg nævne: Dagtilbudsloven, som er loven om dag- fritids- og klubtilbud til børn og unge, som i 7 stk. 2 siger: i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Desuden er der Folkeskoleloven, som læreuddannede arbejder efter, Forældreansvarsloven, som bl.a. i 2 stk. 2 siger: Barnet har ret til omsorg og tryghed må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Forældreansvarsloven omhandler altså de familiemæssige forhold. Desuden er der Børneloven, som fx omhandler faderskab. I det pædagogiske arbejde er det Lov om social service, SEL eller serviceloven vi som pædagoger skal arbejde ud fra. 1 om formålet med serviceloven siger bl.a.: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. 3) at tilgodese behov, der følger af særlige sociale problemer. I serviceloven kapitel 27, 154, finder vi underretningspligten, som også i forbindelse med denne opgave har stor betydning for det pædagogiske arbejde med denne problemstilling. Jeg vil ikke gå nærmere ind på hvordan man praktisk udarbejder en underretning, men dog gøre opmærksom på dens eksistens, og vigtigheden i at man ved hvordan man bruger den Niklasson: Aasted, Halse:
7 Afslutning Igennem arbejdet med denne opgave, kan jeg konkludere at det socialfaglige pædagogiske arbejde har stor betydning for det enkelte barn, såvel som for familien som helhed, når der er tale om omsorgssvigt. Omsorgssvigt foregår typisk i familier med få ressourcer og disse familier har brug for at pædagogerne tager hånd om problemerne. Et godt samarbejde om løsningsforslag, forudsætter selvfølgelig at familien er samarbejdsvillig. Det er en spændende opgave at skulle skrive, og jeg mener at være blevet lidt klogere på det pædagogiske arbejde i en socialfaglig sammenhæng, som her hvor det handler om omsorgssvigt i hjemmet. Karakter givet d. 26 maj: 10 7
Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereIIS eksamensopgave på UC Syd Kolding Omsorgssvigt. Indhold
Indhold Indledning og problemformulering... 2 Emneafgrænsning... 2 Hvad er omsorg?... 3 Hvad er omsorgssvigt?... 3 Aktiv fysisk omsorgssvigt... 4 Passiv fysisk omsorgssvigt... 4 Aktiv psykisk omsorgssvigt...
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk
STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereOMSORGSSVIGT. Afsluttende eksamen i Psykologi. Januar Morteza Ahmadi. Hold 05 S C. Vejleder: Hans Linstad. Jydsk pædagog seminarium
1 OMSORGSSVIGT Afsluttende eksamen i Psykologi Januar 2008 Morteza Ahmadi Hold 05 S C Vejleder: Hans Linstad Jydsk pædagog seminarium 2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse.. 2 Indledning.. 3 Problemformulering..4
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mere1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...
Læs mereUnderretning jvf Lov om Social Service 153 og 154 PLIGT OG DILEMMA?
Underretning jvf Lov om Social Service 153 og 154 PLIGT OG DILEMMA? Lov om Social Service (LLS) 153 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen,
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereBarnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl
Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereUdsatte børn i dagsinstitutionen
Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering.
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål November 2016
Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs merei en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen
Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs merePolitik for de mindste Radikalt småbørnsudspil
Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...
Læs mereBørn i Familier med misbrug
Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mere6/ Storstrømsseminariet Side 1 af 10. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3
6/5-2003 Storstrømsseminariet Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3 Begreber: s.3-5 Analyse: s.5-6 Diskussion: s.6-7 Konklusion: s.7 Handleforslag: s.7-8
Læs mereKLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN Himmelrummet
KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Himmelrummet Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereJohn Aasted Halse. Børn og stress
John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereRetningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning
Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Disse retningslinjer er udarbejdet i forhold til Egedal Kommunes forpligtigelse til at føre tilsyn med de kommunale dagtilbud,
Læs mereDen moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været
Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereMål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereBekymringsbarometeret
Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereEn vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel. Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet
En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet Her i institutionen har vi fokus på børnenes trivsel og udvikling og
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs mere