REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Transkript

1 REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

2 REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis foretager en underretning/akut underretning, hvordan den skal udformes, og hvad der sker på Børne- og Familierådgivningen, når underretningen er modtaget. Generel underretningspligt Du har som almindelig borger jævnfør Servicelovens 154 pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældre eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare. Udvidet underretningspligt Du har som offentlig ansat pligt til at underrette kommunen, hvis du i forbindelse med dit arbejde får kendskab til, eller grund til at antage: at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold eller at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Det står i servicelovens 153. Med»særlig støtte«i servicelovens 153 menes støtte efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Du har således ikke underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at løse. Et eksempel kunne være forhold, der alene kan begrunde en særlig socialpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler. Det betyder, at du som fagperson i f.eks. dagtilbud, eller skole fortsat skal bruge de redskaber, du har i normalsystemet til at afhjælpe barnets problem, hvis det skønnes at være fyldestgørende i forhold til barnets eller den unges udvikling. Det er således først, når du antager, at barnet, eller den unge har behov for særlig støtte efter servicelovens regler, at underretningspligten indtræder, dvs. i de tilfælde hvor normalsystemets redskaber ikke længere er tilstrækkelige. Vurderingen af dette afhænger af dig og din leders individuelle vurdering i det konkrete tilfælde. Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet, eller den unge kan have behov for særlig støtte. Der er ikke i den sociale lovgivning en opremsning af, hvad der konkret hører under underretningspligten. Omkring børn og unge kan man sige, at underretningspligten omfatter alle de tilfælde, hvor du som offentlig ansat får kendskab til forhold, der giver grund til at antage, at et barn, eller en ung har behov for særlig støtte. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor barnet eller den unge: har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser eksempelvis med at begår sig socialt, eller klare sig fagligt i skolen udsættes for vanrøgt, omsorgsvigt eller nedværdigende behandling fra forældres eller andre opdrageres side Kapitel 7 side 2

3 lever under forhold, der bringer dets sundhed, eller udvikling i fare lever under forhold, der på andre måder er utilfredsstillende har behov for støtte på grund af nedsat fysisk, eller psykisk funktionsevne. Derudover gælder underretningspligten i alle tilfælde, hvor du som offentligt ansat får kendskab til vordende forældre med vanskeligheder af en karakter, der giver grund til at antage, at barnet efter fødslen vil få behov for særlig støtte. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor: den ene eller begge vordende forældre er meget unge og har svært ved at tage vare på deres eget liv den ene eller begge vordende forældre er misbrugere eller psykisk syge den ene eller begge vordende forældre af andre årsager har svært ved at tage vare på sig selv, og må formodes at have vanskeligt ved at drage tilstrækkelig omsorg for et barn. Det er ikke en betingelse for underretningen, at der er tale om omsorgsvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet, den unge, eller de vordende forældre har vanskeligheder, som du som fagperson ikke selv kan gøre noget ved. I disse tilfælde skal de sociale myndigheder inddrages med det samme. Når du underretter, skal du ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte. Denne vurdering foretages af Børne- og familierådgivningen. Dermed understreges det også, at det er Børne- og familierådgivningens ansvar at vurdere, om et barn eller en ung trænger til særlig støtte, således at der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse - dvs. en 50-undersøgelse. Der kan forekomme tilfælde, hvor din bekymring angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder hurtigt. I situationer, hvor du som fagperson får mistanke om, at et barn er udsat for vold, seksuelt misbrug, eller anden alvorlig omsorgssvigt, bør du altid straks rette henvendelse til kommunens sociale myndigheder, som i Jammerbugt kommune er Børne- og Familierådgivningen. Hvordan du gør det, kan du læse mere om i de efterfølgende afsnit. HVORDAN FORETAGES EN UNDERRETNING? I Jammerbugt kommune skal underretninger sendes til Børne- og Familierådgivningen i Børne- og Familieforvaltningen. Du skal altid drøfte behovet for en underretning med din leder, og sammen udarbejder I underretningen. Er I i tvivl, er I velkomne til at kontakte Børne- og Familierådgivningen. Underretningen foretages skriftligt på officielt brevpapir. Visse skoler og daginstitutioner har udarbejdet en formular. Vær opmærksom på at i tilfælde af vold eller seksuel krænkelse skal du først underrette Børneog Familierådgivningen og aftale den videre procedure. Du må ikke kontakte forældrene, før Børne- og Familierådgivningen har forholdt sig til det videre forløb. Kapitel 7 side 3

4 Indholdet i en underretning Når du og din leder udarbejder en skriftlig underretning, skal I redegøre for de iagttagelser, I har gjort. Husk, at det, I har iagttaget, er det, I ved - I skal ikke redegøre for det, I tror. Beskrivelsen af iagttagelserne skal være så detaljeret som muligt og kom gerne med eksempler. Underretningen skal ikke indeholde jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der skal gøres i den konkrete situation. Følgende skal fremgå af underretningen: Barnets navn, personnummer og adresse. Mor/fars navn, personnummer, adresse og telefonnummer. Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder og herunder begrundelsen for, at barnet antages at have behov for hjælp efter servicelovens kapitel 11. Beskrivelse af hvor længe vanskelighederne har eksisteret, og hvor længe skole/institutionen har kendt barnet. Beskrivelse af hvad skolen/institutionen/andre har gjort for at afhjælpe barnets vanskeligheder i forhold til barnet og forældrene. Beskrivelse af samarbejdet med forældrene og hvordan de har reageret på jeres bekymring/underretning. Navn på skole/institution med underretter og leders underskrift. Husk, at forældrene skal have en kopi. Inddragelse af forældrene i forbindelse med en underretning Forældremyndighedsindehaveren/indehaverne skal som hovedregel altid forsøges inddraget, når der foretages en underretning. Inddragelsen skal ske før, eller senest samtidig med, at underretningen foretages. Kun i tilfælde af vold eller seksuel krænkelse skal inddragelse ikke ske, inden der underrettes. Her skal du først rette henvendelse til Børne- og familierådgivningen og aftale den videre procedure. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren/indehaverne sker som oftest ved, at du og din leder afholder et møde med forældrene om barnets bekymrende situation. Ved mødet orienterer I om, at I finder det nødvendigt at foretage en skriftlig underretning. Det anbefales, at du og din leder inden mødet aftaler jeres rollefordeling under mødet. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at det er lederen, der står for formidlingen af problemstillingen, der bevirker underretningen. Særligt hvis I vurderer, at det har en betydning for, at du fremover kan opretholde en god kontakt til forældrene. Det er dog væsentligt, at du, som har den direkte kontakt til barnet og har foretaget den indledende faglige vurdering af barnets bekymrende situation, er til stede og uddybende kan begrunde vurderingen af behovet for en underretning. Der er måske behov for, at du fortæller om konkrete eksempler på barnets adfærd. Mødet foreslås indledt med, at lederen byder velkommen og fortæller om formålet med mødet og hvor lang tid der er til rådighed. Herefter orienteres om problemerne, iagttagelserne og bekymringerne for barnet. Det er vigtigt, at I bevarer fokus på barnets adfærd, hvad I har set og oplevet og ikke begynder at fortolke, hvad I tror, adfærden er et udtryk for. Kapitel 7 side 4

5 Ved mødet skal I orientere om og udlevere en kopi af den skriftlige underretning til forældrene. I skal drøfte underretningen med forældrene. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer skrives ned og vedlægges underretningen. Det er vigtigt, at Børne- og familierådgivningen er bekendt med forældrenes reaktion på underretningen. Underretningen sendes uanset om forældrene er enige i indholdet, eller ej. Af hensyn til barnet er det vigtigt at holde fast i den faglige vurdering, der ligger til grund for underretningen. I skal oplyse forældrene om, at de senest 10 arbejdsdage efter, at Børne- og familierådgivningen har modtaget underretningen, vil blive kontaktet af en rådgiver fra Børne- og familierådgivningen. Vær opmærksom på, at der skal underrettes selv om, forældrene ikke ønsker at komme til møde eller på anden måde svare på institutionens henvendelser. Underretning må ikke undlades, fordi forældrene ikke reagerer evt. efter en påmindelse. NÅR UNDERRETNINGEN ER MODTAGET I BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGEN Underretter har krav på en kvitteringsskrivelse senest 6 dage efter, at underretningen er modtaget. I kvitteringsskrivelsen bekræftes, at underretningen er modtaget, og hvilken navngiven rådgiver der behandler sagen. Den private underretter kan ikke få oplyst, hvad underretningen har ført til, mens den offentligt ansatte, der har underrettet efter 153, som udgangspunkt har ret til at få oplyst, om underretningen har ført til undersøgelse og/eller foranstaltning. Underretter skal selv bede om orienteringen, som kan undlades, hvis Børne- og familierådgivningen vurderer, at særlige forhold gør sig gældende. Kvitteringsskrivelsen sendes til lederen, som har ansvar for at videregive oplysninger fra Børne- og familierådgivningen til de relevante professionelle samarbejdspartnere. Rådgiveren i Børne- og familierådgivningen vil senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen tage kontakt til forældrene med henblik på at træffe aftaler om drøftelse af underretningen. Oftest vil den videre drøftelse af underretningen ske ved et møde mellem rådgiver og forældre. Der indledes, så vidt det er muligt, et samarbejde med forældrene om det videre arbejde med sagen. Hvis det skønnes relevant indhentes samtykke til udveksling af oplysninger i et tværfagligt samarbejde omkring barnet. Hvis Børne- og familierådgivningen antager, at barnet har behov for støtte efter servicelovens kapitel 11, iværksættes den lovpligtige undersøgelse efter 50 så vidt mulig i samarbejde med forældrene og den 15-årige. 50-undersøgelsen har til formål at afklare barnets og familiens eventuelle støttebehov. Rådgiveren kan som led i undersøgelsen indhente oplysninger om barnet hos de nære professionelle, der i dagligdagen er i tæt kontakt med barnet. Alle oplysninger fra undersøgelsen og kontakter med barn, forældre og fagpersoner samles, hvorefter der tages stilling til, om barnet har behov for foranstaltninger efter 52. Er dette tilfældet udarbejder rådgiveren en handleplan for indsatsen omkring barnet. Barnet og forældrene er inddraget i arbejdet omkring handleplanen med at opstille konkrete mål for indsatsen. Rådgiveren indleder et samarbejde med de fagpersoner, der skal udføre indsatsen omkring barnet og står for koordinationen. Rådgiveren er ansvarlig for opfølgning på de konkrete mål. Der følges op på foranstaltningen første gang efter 3 måneder herefter hver 6 måned. Når målene er nået kan sagen afsluttes. Kapitel 7 side 5

6 Underrettere er jævnfør lovgivningen ikke part i underretningssager. Det kan i praksis give forstyrrelser i samarbejdet, at pligten til oplysning ikke går fra Børne- og Familierådgivningen til de, der underretter eller afgiver oplysninger, men at underretter selv skal bede om en orientering. Hvis der i skole/daginstitution opleves at være behov for oplysninger om sagens forløb og eventuelt iværksatte foranstaltninger, anbefales det under alle omstændigheder så vidt muligt at snakke med forældrene herom. Børnefaglig undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 Hvis der er grund til at antage, at et barn trænger til særlig støtte efter servicelovens kap. 11, skal kommunen iværksætte en undersøgelse efter 50. det betyder, at kommunen skal sørge for, at der foretages en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold dvs. af ressourcer og problemer for barnet, familien og netværket. Undersøgelsen skal være helhedsorienteret og udarbejdes i samarbejde med forældrene. Undersøgelsen er grundlag for iværksættelse af en videre indsats/foranstaltning omkring barnet og eventuelt familien. I undersøgelsen skal ressourcer, problemer og udviklingsmuligheder hos barnet og forældrene beskrives. Det skal også fremgå, hvordan barnet og forældrene selv oplever problemerne, og om de selv har forslag til løsninger. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Som led i undersøgelsen inddrager rådgiveren de nære professionelle og andre fagpersoner, der allerede har/har haft med barnet at gøre. Det kan være barnets dagsinstitution, skole, SFO, PPR eller sundhedsplejen. Rådgiveren anmoder i sådanne tilfælde om en udtalelse. Rådgiveren vurderer ligeledes, om der er behov for at indhente specialviden om barnet. Det kan være en speciallægeundersøgelse eller en psykologisk undersøgelse. Akut underretning Hvis et barn viser tegn på at have været udsat for overgreb, fysisk eller psykisk vold, mishandling eller seksuelt overgreb skal der med det samme ske en underretning til rådgiveren eller lederen på Børne- og Familierådgivningen, forebyggelseschefen eller forvaltningsdirektøren. Din leder eller din leders stedfortræder foretager underretningen. Som opfølgning på en mundtlig akut underretning skal der laves en skriftlig underretning på officielt brevpapir med din leders underskrift. Hvis grunden til underretningen er akut opståede forhold som f.eks blå mærker, skal den skriftlige underretning suppleres med: En beskrivelse af hvad barnet siger, der er sket En beskrivelse af hvad du konkret ser/kan iagttage En beskrivelse af barnets adfærd/reaktion. I relation til underretningen er det rådgiveren på Børne- og Familierådgivningen, der afgør, hvad der videre skal ske i sagen, og om der eventuelt skal foretages en politianmeldelse. Vær opmærksom på at det ved en akut underretning er Børne- og Familierådgivningens ansvar at orientere forældrene om underretningen. Det er ikke dit ansvar, medmindre andet bliver aftalt. HUSK: Du er altid velkommen til at kontakte Børne- og Familierådgivningen for råd, vejledning og sparring for at afklare, hvorvidt der er brug for en akut underretning. Kapitel 7 side 6