Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009
|
|
- Ivar Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skovrejsning Natur og Miljø juni
2 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca ha nye skovrejsningsområder. Formålet med de nye skovrejsningsområder er: at beskytte grundvandet at skabe nye friluftsmuligheder at forbedre naturindholdet i det åbne land at sikre klimatilpasning at forbedre kommunens CO2 regnskab at skabe attraktive bosætningsområder Skoven beskytter drikkevandet. Skov er den arealanvendelse, som bidrager bedst til at beskytte grundvandet. Derfor er skovrejsningsområderne placeret på områder, hvor drikkevandet i dag er dårligt beskyttet. Det gælder områder, hvor overfladevandet på grund af tynde lerlag hurtigt trænger ned til grundvandsmagasinerne. Derved bliver den naturlige rensning af vandet gennem jordlagene dårligere. Faren for, at forurenende stoffer (pesticider m.m) når helt ned til grundvandet er derfor større. Skovrejsning minimerer risikoen for nedsivning af forurenende stoffer, fordi der normalt ikke bruges pesticider m.m. i forbindelse med skovdyrkning. Endvidere er skovrejsning en langsigtet beskyttelse, idet skove pålægges fredskovpligt, som indebærer, at skovene er sikret på meget lang sigt. Mange af kommunens gamle skove er således langt over hundrede år. Skoven binder CO2 og sikrer klimatilpasning Skovens træer binder CO2 i forbindelse med fotosyntesen. Årligt bindes omkring 10 tons CO2 pr. hektar skov. CO2 bindingen fortsætter i træets vækstperiode, som afhængig af plantervalg, er op til 90 år. Når træet fældes kan det bl.a. omsættes til energi og derved erstatte fossile brændstoffer. Skovhandlingsplanens mål på 320 ha vil resultere i en samlet årlig CO2 binding på ca tons og dermed bidrage positivt i kommunens CO2 regnskab. Når et landbrugsareal tilplantes med skov nedlægges drænene normalt. Det medfører, at den naturlige afstrømning fra arealet genoprettes. Det er til gavn for vandløbene, som får en mere jævn vandafstrømning. fig.1 Kommuneplanens skovrejsningsområder. 2
3 Hvordan kan målet nås? 320 ha ny skov de næste 4 år Målet med Skovrejsning er at anvise, hvordan der kan rejses 320 ha ny skov svarende til 10 % af kommuneplanens skovrejsningsområder i løbet af de kommende 4 år. Ny skov kan rejses på tre forskellige måder: privat skov kommunal skov statsskov Privat skovrejsning. Kommuneplanens samlede skovrejsningsområde er fordelt på knap 400 lodsejere. Udpegningen som skovrejsningsområde giver mulighed for lodsejerne at sørge tilskud til skovrejsning. Der findes såvel statslige tilskudsmuligheder som Kommunale tilskudsmuligheder. Inden for de senere år er der kun gennemført meget begrænset privat skovrejsning i Århus Kommune. Offentligheden adgang til privat skov må kun finde sted mellem kl 6. og solnedgang. Adgangen må kun foregå på stier og veje og i visse tilfælde kan ejerne indskrænke cykling på stier. I skove mindre end 5 ha kan ejeren indskrænke adgangen. Kommunal skovrejsning. Kommunal skovrejsning gennemføres ved kommunal opkøb og efterfølgende skovtilplantning og drift af områderne. Den kommunale skovrejsning gennemføres næsten udelukkende på områder, hvor drikkevand er truet. Det indebærer, at der kan ydes tilskud til arealopkøb fra det takstfinansierede område som led i drikkevandsbeskyttelsen. Normalt ydes tilskud på halvdelen af omkostningerne til erhvervelse af jorden. På grund af de kraftigt stigende landbrugspriser, er det i dag dyrt at gennemføre kommunal skovrejsning. Kommunal skovrejsning gennemføres normalt i de mest bynære områder, hvor der kan forventes et vist publikumspres på den nye skov. Kommunal skov giver bedre mulighed end privat skov for at tilgodese borgernes ønsker om rekreative muligheder. I kommunal skov er der offentlig adgang døgnet rundt til på såvel stier som uden for stierne. Inden for de udpegede skovrejsningsområder ejer Århus Kommune i dag 224 ha Statslig skovrejsning Århus Kommune har en samarbejdsaftale med Miljøministeriet om statslig skovrejsning i Århus Kommune. Aftalen gælder for True Skov og Solbjerg Skov. Ifølge aftalen opkøber, anlægger og vedligeholder Skov- og Naturstyrelsen ny skov i True og Solbjerg. Århus Kommune medfinansierer skovrejsningen med halvdelen af udgifterne til opkøb af nye arealer. Store dele af True Skov er allerede anlagt, mens kun en lille del af Solbjerg skov er anlagt. Skovrejsningsområderne i True og Solbjerg er: True Skov 650 ha Solbjerg Skov 303 ha I dag anlagt statskov: True Skov 390 ha Solbjerg Skov 49 ha Der foretages løbende opkøb af nye arealer i det omfang, arealerne kan erhverves ved frivillige opkøb til priser, der kan godkendes af Told og Skat og ved større arealkøb af Finansudvalget. Den kommunale medfinansiering sker via takstmidlerne til beskyttelse af drikkevand. Såvel True Skov som Solbjerg Skov ligger på sårbare drikkevandsmagasiner. Inden for skovrejsningsområderne ejer staten 58 ha, som ikke er anlagt med skov. 3
4 Hvad siger lodsejerne? Holdningen til skovrejsning blandt lodsejerne indenfor skovrejsningsområderne er afgørende for mulighederne for at rejse ny skov. Skovrejsning er kun mulig ved frivillighed. Ekspropriation kan ikke anvendes som middel til at sikre skovrejsning. ønsker ikke skov - ha 295 privat skovrejsning - ha 339 Natur og Miljø har derfor sendt et spørgeskema ud til samtlige lodsejerne inden for skovrejsningsområderne. Der er dog to undtagelser. Private lodsejere inden for skovrejsningsområder True Skov og Solbjerg Skov har ikke modtaget spørgeskemaundersøgelsen. Det skyldes, at Skov- og Naturstyrelsen tidligere har henvendt sig til disse lodsejere med henblik på opkøb af arealer til statslig skovrejsning. Skov- og Naturstyrelsen har løbende kontakt med lodsejerne. Skov- og Naturstyrelsen indgår i øvrigt i samarbejde med Natur og Miljø omkring udarbejdelsen af Skovhandlingsplanen. salg til kommunen - ha 449 fig 2. lodsejerundersøgelsen viste, at lodsejere med et samlet areal på 788 ha enten er interesseret i privat skovrejsning eller interesseret i at sælge til kommunen I alt 315 lodsejere har modtaget spørgeskemaet. De repræsenterer et samlet areal på 2353 ha. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i januar og februar Det udsendte spørgeskema er vedlagt i bilag 1. Af de 315 lodsejere har knap halvdelen (134) udfyldt og tilbagesendt spørgeskemaet. For en ordens skyld gøres opmærksom på, at spørgeskemaundersøgelsen er gennemført uden bindende virkning for såvel lodsejerne som Århus Kommune. Undersøgelsen har alene haft til formål at lodde stemningen blandt lodsejerne. 4
5 Hvad er konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen? Spørgeskemaundersøgelsen viser, at interessen blandt lodsejerne inden for skovrejsningsområder synes at være tilstrækkelig til, at skovrejsningsplanens mål om 320 ha de kommende fire år forekommer realistisk. arealtype ha. privat skovrejsning 339 salg til kommunen 449 eks. kommunal ejendom 224 eks. statslig ejendom 58 fig 3. spørgeskemaundersøgelsen i tal Privat skovrejsning. På forhånd er det vanskeligt at vurdere, hvor meget privat skovrejsning, der kan forventes de kommende fire år. Privat skovrejsning er meget påvirkelig af den generelle udvikling inden for landbruget. Muligheder for at opnå offentlige tilskud spiller ligeledes en rolle. Staten yder tilskud til privat skovrejsning som del af det statslige mål om fordobling af skovarealet i Danmark inden for en trægeneration ( år). Tilskud ydes til private, der ønsker at tilplante landbrugsjord, som ligger i skovrejsningsområder eller neutralområder. Der er knyttet en række betingelser til at yde statstilskud til skovrejsning. Arealet skal være på minimum 5 ha og ønsker man at plante løvskov vil tilskuddet ligge omkring kr. pr ha. Skoven pålægges desuden fredskovspligt, som indebærer, at arealet fremover skal anvendes til skovbrugsformål og underlagt skovlovens bestemmelser. Århus Kommune, Vand og Spildevand yder som led i drikkevandsbeskyttelsen tilskud til privat skovrejsning. Tilskud ydes til landbrugsområder, hvor risikoen for forurening af grundvandet er særlig stor. Det vil sige områder omkring indvindingsboringer og sårbare områder, hvor grundvandet dannes. Skovrejsningsområderne er generelt udpeget, så de beskytter sårbare drikkevandsområder. Potentielt vil der på den baggrund være gode muligheder for at opnå kommunalt tilskud til skovrejsning. Det kommunale tilskud er på kr. pr. ha. og ydes til skovrejsning på landbrugsjord. Også her gælder det, at skoven skal pålægges fredskovspligt, der fastholder skoven på længere sigt. Århus Kommune, Vand og Spildevand, har desuden i særligt grundvandstruede områder muligheder for at yde et engangsbeløb på kr. pr. ha til private lodsejere, der forpligter sig til at drive landbrugsjorden uden brug af pesticider. Betingelsen tinglyses på ejendommen. Kommunal skovrejsning. Som udgangspunkt har Århus Kommune mulighed for at rejse skov på 224 ha af egen jord, som ligger inden for skovrejsningsområderne. Når det gælder drikkevandsbeskyttelse vil gevinsten herved være begrænset, idet al kommunal jord i dag forpagtes ud på betingelse af, at der ikke anvendes pesticider. Skovrejsning forudsætter, at den kommunale skovrejsning sker på jord som er opkøbt af private lodsejere. Det sikrer maksimal drikkevandsbeskyttelse, og mulighed for medfinansiering via takstmidler til sikring af drikkevandet. Der er pt. ikke afsat kommunal finansiering Der er ikke pt. afsat kommunal finansiering til at øge det kommunale skovareal. Andre forhold end drikkevandsbeskyttelse kan også begrunde kommunal skovrejsning. Skovrejsning kan øge bosætningskvaliteterne og friluftsmulighederne for eksisterende og kommende boligområder. I modsætning til privat skovrejsning, resulterer kommunal skovrejsning i efterfølgende kommunale driftsudgifter. Statslig skovrejsning. Århus Kommune indgik i 2002 en samarbejdsaftale med Miljøministeriet om rejsning af statsskov i Århus Kommune. Aftalen omfattede Solbjerg Skov og i 2005 blev aftalen udvidet til også at omfatte dele af True Skov. Aftalen omfatter landbrugsarealer, som rummer sårbare grundvandsressourcer. Aftalen dækker 254 ha i Solbjerg Skov området og 90 ha i True Skov området, sammenlagt 344 ha, som ikke er tilplantet. Aftalen indebærer, at Skov- og Naturstyrelsen ved frivillige aftaler opkøber jord i området, som derefter tilplantes med skov. Århus Kommune medfinansierer arealkøbet med halvdelen af købsprisen. I modsætning til kommunal skovrejsning medfører statslig skovrejsning ikke efterfølgende kommunale driftsudgifter. 5
6 Hvordan finansieres skovrejsningen? Forskellige scenarier Scenarie 1. Scenarie 3 80 ha 160 ha 80 ha Scenarie 1 forudsætter at Århus Kommune anlægger halvdelen af de 320 ha og det resterende areal deles ligeligt mellem privat skovrejsning og statslig skovrejsning. Kommunaløkonomiske konsekvenser af de tre scenarier: 160 ha 80 ha 80 ha Scenarie 2 tager som udgangspunkt, at halvdelen, som ifølge spørgeskemaundersøgelsen har tilkendegivet interesse om privat skovrejsning, realiserer ønsket inden for de næste 4 år. Dertil kommer en ligelig fordel skovrejsning mellem kommune og stat. 80 ha 80 ha 160 ha Scenarie 3 forudsætter, at staten gennemfører halvdelen af den samlede skovrejsning, som er omfattet af samarbejdsaftalen. Resten fordeles ligeligt mellem kommunen og private. Formelt set dækker samarbejdsaftalen mellem kommune og stat et langt større område end 160 ha, men realiseringsmulighederne afhænger af to forhold: tilstrækkeligt mange landmænd ønsker at sælge jord til staten, og at staten afsætter tilstrækkelige økonomiske midler. ha scenarie 1 ha scenarie 2 ha scenarie 3 årlig kommunal drift pr ha scenarie 1 scenarie 2 scenarie 3 kr. kr. kr. scenarie kr.pr ha. scenarie 1 scenarie 2 3 privat skovrejsning kommunal skovrejsning * statslig skovrejsning Samlet Kommunal udgift Vurdering og anbefaling. Kommunal finansiering scenarie 1 scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 takstfinansiering anlægsudg årlig drift: skattefinansiering Scenarie 2 anlægsudg årlig drift: * forudsætning: 50% medfinansiering af jordkøbsprisen fra Vand og Spildevand over det takstfinansierede område. 6
7 Scenarie 1: Scenarie 1 forudsætter at en fjerdedel af de lodsejere, som i spørgeskemaundersøgelse har vist interesse for skovrejsning, gennemfører deres skovrejsning de kommende 4 år. Scenarie 1 rummer den største andel af kommunal skovrejsning. Mange private lodsejere har vist interesse for at sælge jord til kommunen. Scenarie 1 er det dyreste scenarie for kommunen, både i anlægsudgift og driftsudgift. Scenarie 2. Scenarie 2 forudsætter privat skovrejsning på 160 ha. Det forudsætter, at halvdelen, der i spørgeskemaundersøgelsen har vist interesse for privat skovrejsning 339 ha realiserer deres ønsker. Scenarie 2 rummer mere beskedne arealudlæg til nye offentlige skove. Set i en kommunal sammenhæng er scenarie 2 den billigste af de 3 scenarier såvel anlægsmæssigt som driftsmæssigt. Scenarie 3 Scenarie 3 forudsætter, at halvdelen af den samlede skovrejsning gennemføres som statsskov. Samarbejdsaftalen mellem staten og kommunen rummer sammenlagt 334 ha utilplantet skov. Scenariet forudsætter derfor, at halvdelen af samarbejdsaftalen realiseres inden aftalen udløber i Efter flere års stilstand har der det seneste år været adskillige henvendelser fra lodsejere, som ønsker at sælge til staten. Såfremt den fornødne finansiering er til stede vurderes det ikke urealistisk at nå målet om 160 ha ny statsskov inden Anbefaling: Udgangspunktet for, at målet om 320 ha ny skov de næste 4 år kan nås, er, at de nye skove realiseres som en blanding af såvel privat skov, kommunal skov som statsskov. Nedenstående anbefaling er en kombination af de 3 beskrevne scenarier, hvor der er foretaget en afvejning mellem de realistiske muligheder for privat skovrejsning og kommunaløkonomiske muligheder. Det skal understreges, at anbefalingerne ikke giver garanti for, at målet nås, men bygger på en vurdering på baggrund af lodsejerundersøgelsen. Med henblik på, at der de kommende 4 år skal rejse 320 ha ny skov i Århus Kommune, anbefales: at der gøres en ekstra indsats for skabe interesse for privat skovrejsning. Målet er at der i 2012 er rejst ca. 120 ha privat skov at der jvfr. samarbejdsaftalen med Skov og Naturstyrelsen rejses mindst 120 ha ny statsskov inden udgangen af 2012 at der rejses 80 ha ny kommunal skov ved opkøb af privat landbrugsjord inden udgangen af Kommunaløkonomiske konsekvenser: kr.pr.ha areal beløb kommunal drift privat skovrejsning kommunal skovrejsning* statslig skovrejsning takstfinansiering anlægsudg skattefinansiering anlægsudg *forudsætning: Vand og Spildevand medfinansierer 50 % af købsprisen 120 ha 80 ha 120 ha 7
Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved
Læs mereIndstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej Århus N
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej 97. 8200 Århus N INDSTILLING Til Århus Byråd 1. december 2004 via Magistraten J.nr. 03/00442 Den Ref.: Tlf.nr. Ole Skou Rasmussen
Læs mereAnsøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. oktober 2014 Skovrejsning ved Byagervej i Beder Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha
Læs merePlantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark
Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove
Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,
Læs mereSåfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 4. februar 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereBlev Østjylland taget på sengen?
LÆSERBREVE 07.02.2014 kl. 03:00 Jernbaneskinnerne på vej ind mod Aarhus H kan passende genbruges som S-togsspor. Arkivfoto: Carsten Ingemann Blev Østjylland taget på sengen? AF JØRGEN CHRISTENSEN, TISETVEJ
Læs mereTillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding
Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde
Læs mereSåfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 19. marts 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding
TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 forslag Nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 vedrørende nyt skovrejsningsområde ved Geding
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereForstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.
VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner
Læs mereProjekt 3 Afdækning af mulighederne for etablering af bynær skov nord for Tåstrup og Høje Taastrup (Nordparken)
Skovrådet i Høje-Taastrup Kommune Godkendt 22.6.2010 Projekt 3 Afdækning af mulighederne for etablering af bynær skov nord for Tåstrup og Høje Taastrup (Nordparken) Skovrejsningsområder nord for Taastrup
Læs merePlantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark
Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Udfordringen Danmarks drikkevand er truet De senere år er der i gennemsnit lukket 2 vandboringer om ugen (kilde:
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereVVM screening af etablering af skov på Hovmarksstien 1. Høje-Taastrup Kommune
VVM myndighed Høje-Taastrup Kommune Dato: 04.09.2012 SID: 12/16620 DID: 216055/12 Basis oplysninger Høje-Taastrup Kommune har den 26. juni 2012 modtaget en høringsskrivelse vedr. tilskud til skovrejsning
Læs mereReferat lukket Kommunalbestyrelsen 25.01.2007 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune
Referat lukket Kommunalbestyrelsen kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Kommunalbestyrelsen 1 Punkter på lukket møde: 52. Skovrejsning ved Øster Hovensvej i Aabybro...2 Afbud: Helle Bak Andreasen (V)
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland Skovrejsning Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 SKOVREJSNING I OPLANDET
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl
Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning
Læs mereNotat. Emne: Orientering om kloakering af kolonihaveområder Til: Teknisk Udvalg (mødet den 15. september 2008) Kopi til: Natur og Miljø
Notat Emne: Orientering om kloakering af kolonihaveområder Til: Teknisk Udvalg (mødet den 15. september 2008) Kopi til: Den 15. maj 2008 Baggrund. Århus Kommune rummer sammenlagt 3741 kolonihaver fordelt
Læs mereVejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Læs mereVARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG
VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske
Læs mereSkovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Forslag Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011. Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje......
Læs mereBoringsnære beskyttelsesområder BNBO
Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor
Læs mereFastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider
Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereKapitel 17. Naturforvaltning
Kapitel 17. Naturforvaltning 17.1. Indledning 17.2. Naturforvaltningsudvalget. 17.3. Bevillinger 17.4. Amtskommunernes rolle i naturforvaltningsarbejdet 17.5. Planlægningsgrundlag 17.6. Forkøbsret og ekspropriation
Læs mereForsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Læs mereSkovrejsning. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget af byrådet den 5. september 2012 Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje...... Redegørelse...... 2 3 4
Læs mereIkast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Att.: Marie Lyster Nielsen
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Att.: Marie Lyster Nielsen e-mail: malni@ikast-brande.dk Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7810 0000
Læs mereGodkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup
Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan
Læs mereKOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN
KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN DEN 28.08.2018 CLAUS VANGSGAARD, DANVA ULLA LYNGS LADEKARL, NIRAS Disposition Præsentation Planhieraki Styrker og begrænsninger i planer Indsatsplan Kommuneplan Vandforsyningsplan
Læs mere! "#!$ % " # # " $ % & &' '# # !" # # $ ' $ " ' !"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #!
! "#!$ %! "" "#& " # # " $ % & &' '# #!" # # $ ' $ " '!"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #! '%$ (% " $ $ ( ) ( & & ( * $ $ & ( ' $$ $ $*% * ' ' $ "$ ' " $ ' # # ' $ " & " & $ + ,-# &!"# $ %#&"'" (-.)!"! (
Læs mereIndstilling. Anlæg af kloak i kolonihaver og tillæg til lejekontrakt. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 30. januar 2014 Anlæg af kloak i kolonihaver og tillæg til lejekontrakt Anlæg af kloak i fire kolonihaveforeninger ved Brabrand Sø samt
Læs mereBillund Kommunes Spildevandsplan
Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg nr. 4 Tillægget omfatter: Ny trykledning mellem Donslund og Stenderup-Krogager Nedlæggelse af Donslund Renseanlæg 5. marts 2015 Endelig 14/31068 1. Indledning
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereSKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB
Til Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade 44 8660 Skanderborg Skovby Vandværk Skovby 25. maj 2012 SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Projektforum Galten-Skovby og Skovby Vandværk anmoder hermed Skanderborg
Læs mereNotat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015
Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for
Læs mereVVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.
VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45. VVM Myndighed Basis oplysninger Brønderslev Kommune Hellevadvej 45, Hjallerup - Høring vedr. skovrejsning Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereNegativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket.
Tilladelse til skovrejsning i negativ område Dato: 26-08-2019 Billund Kommune har modtaget en ansøgning om skovrejsning på matr. nr. 5eø Vorbasse by, Vorbasse. Projektområdet er 24 ha hvoraf 3,7 ha tilplantes.
Læs mereSådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune
Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Disposition 1. De formelle krav til jordbrugsanalyser 2. Odense hvad har vi gang i? 3. Smagsprøver på Odenses egen jordbrugsanalyse
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereForslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse
Læs mereByrådet ODSHERRED KOMMUNE
117. Køb af ejendom Sag 306-2017-179 Dok. 306-2017-184677 Initialer: THR Lukket Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Beslutning om strategisk opkøb af ejendom Sagens opståen I forbindelse
Læs mereNr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst
Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereOpfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser
Læs mereKLIMA NATUR MILJØ POLITIK. Uddannelsespolitik
KLIMA NATUR MILJØ POLITIK Uddannelsespolitik Indledning Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker, hvoraf
Læs mereVand og natur på den lokale dagsorden
Kommunerne gør klogt i at sætte vand og natur på dagsordenen allerede i år, hvis de vil være med til at præge rammerne for den fremtidige vand- og naturindsats, inden staten lægger dem fast i 2007-2009.
Læs mereVærktøj til miljøvurdering af planer og programmer. Favrskov Kommune 2016
Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Favrskov Kommune 2016 vurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. er
Læs mereHvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen
Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereErfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.
Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6. Marts 2012 Sektionsleder, landinspektør Morten Hartvigsen Email: moha@orbicon.dk
Læs mereStrategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009
Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion
Læs mereBNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder
BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning
Læs mere1 Formål. 2 Aftalens omfang
Aftale mellem HOFOR Vand København A/S, Miljøministeriet v/naturstyrelsen, og Frederikssund Kommune om et skovrejsningsprojekt ved Hørup Kildeplads: Hørup Skov 1 Formål Formålet med denne aftale er at
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mere19. december De 20 kommuner ansøger samlet set om udlæg af grunde og om tilbageførsel af i alt ubebyggede sommerhusgrunde.
19. december 2018 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn I forlængelse
Læs mereVandCenter Syds indsats overfor pesticider
VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger
Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Tekst Skovrejsning på 2.91 ha af ejendommen Venslevleddet
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs merePlanlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger
Planlægningen og landbruget Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Det åbne land Kommunerne varetager mange interesser i det åbne land Lovgrundlaget er Lov om Planlægning, specifikt beskrevet i 11a
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereKlimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen
Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune
Læs mereGodkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst
Punkt 2. Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst 2014-33592 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der igangsættes en jordfordeling i området ved AFV Lundby
Læs mereÅrhus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling. Skjoldhøj-kilen et rekreativt område. Marts 2005
Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling Skjoldhøj-kilen et rekreativt område Marts 2005 Spildevandsplan 2003 Indledning I løbet af 2005 gennemføres mindst fem kommunale og statslige anlægsprojekter
Læs mereIkast-Brande Kommune. Screening af areal til skovrejsning. Skovrejsning på Matr. 7f, Borup By, Brande
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Skema
Læs mereOrienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst
Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mereRegeringens naturpakke
Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede
Læs mereHandlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3
Læs mereDato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.
Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereUdvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg
2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning
Læs mereSammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Læs mere1 Formål. 2 Aftalens omfang
Samarbejdsaftale mellem Jammerbugt Kommune, Aabybro Vand A.m.b.a. og Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen om etablering af en ny grundvandbeskyttende fredskov ved Aabybro og Biersted 1 Formål
Læs mereEnvinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014
Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Carsten Christiansen Køge Kommune. Køge Kommune Kommunale målsætninger Kommunale målsætninger - Behov for målsætninger og visioner - En proces
Læs mereKlage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup
Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk
Læs mereAfgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
#BREVFLET# Click here to enter text Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Annoncering på Aalborg Kommunes hjemmeside 08-02-2017 Afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereVVM myndighed. VVM-screening af Fløngskoven NOTAT. Høje-Taastrup Kommune. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
VVM-screening af Fløngskoven NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 12-02-2014 VVM myndighed Høje-Taastrup Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Høje-Taastrup Kommune ønsker
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mere