Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Transkript

1 Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Færdigheds- og vidensområde: Mine mål Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem egne ønsker, interesser og mål Eleven har viden om egne styrkesider og interesser Elevforudsætninger Forløbet er tilrettelagt, så det tager udgangspunkt i de færdigheds- og vidensmål, der er arbejdet med forud for forløbet, hvor eleven efter 3. klasse indenfor kompetenceområdet personlige valg kan beskrive egne drømme og forventninger. Omfang Forløbet har 8 lektioner. 1.0 Undervisningsforløb Fra interesser til forestillinger om fremtiden Eleverne går på opdagelse i deres interesser og styrkesider og udfolder deres drømme, ønsker og fremtidsforestillinger. I Uddannelse og Job skal eleverne skoleforløbet igennem opnå en gradvis større indsigt i, hvordan deres forudsætninger, ønsker, drømme og interesser kan knyttes til mål, der omhandler fremtidig uddannelse, job og karriere. I dette forløb på mellemtrinnet er der fokus på, hvilke overvejelser eleverne har om deres interesser og styrkesider, og hvad de har af ønsker og forestillinger om fremtiden. Gennem forskellige aktiviteter hjælpes eleverne til at reflektere over og udtrykke sig om disse overvejelser og forestillinger både i ord og i tegning. De får desuden feedback fra de andre elever i klassen, og kan dermed få flere vinkler og begreber på, hvad fx deres styrkesider og ønsker omhandler og hvordan disse kan udfoldes i forskellige sammenhænge, fx i forhold til de begyndende overvejelser, eleverne har om fremtidens job. Formål Formålet med forløbet er at udvide elevernes perspektiv på, hvad de forstår som deres interesser og styrkesider, og at elevernes styrkes i at udtrykke sig om disse og deres ønsker til fremtiden. Dette er en del af grundlaget, når eleverne i udskolingen skal træffe deres karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. 1.1 Planlægning 1

2 Integrering i andre fag Forløbet lægger op til at inddrage danskfagets kompetenceområde Fremstilling, når eleverne udtrykker sig i skrift og tale i forløbets forskellige aktiviteter, bl.a. om forestillinger om fremtiden. Fra faget billedkunst kan desuden inddrages kompetenceområdet Billedkommunikation, når eleverne med tegninger og symboler skal vise deres drømme og fremtidsforestillinger. Intro til forløbet Forløbet består af fire moduler, der kan gennemføres som lektionsopdelt undervisning eller som temadage. Igennem forløbet arbejder eleverne ud fra et A3-papir, hvorpå de med udsagn og tegninger tilkendegiver bl.a. deres interesser, styrkesider og mål. Dette produkt kan indgå i samtaler med eleverne om bl.a. deres elevplan. Interesser og styrkesider Eleverne arbejder både individuelt og i par med at sætte ord på deres interesser og styrkesider. Afsættet for aktiviteten er et sæt udsagnskort, hvorpå der er foreslået en række udsagn om, hvad en styrkeside eller en interesse kan være. Eleverne vælger de udsagn, som de synes passer bedst til deres egne opfattelser og giver feedback til hinanden i par. Fortæl om en interesse Ud fra en ting, der kan symbolisere, hvad eleven interesserer sig for, fortæller eleverne på skift om, hvad disse interesser omhandler og betyder, både nu og i fremtiden, fx i forhold til ønsker om job. Desuden kan elevens overvejelser om egne styrkesider inddrages i fortællingen. Hermed indledes den del af forløbet, hvor drømme og fremtidsforestillinger er i fokus, og hvor eleverne skal forsøge at koble deres interesser og styrkesider til overvejelser om fremtiden. Ved selv at fortælle og ved at lytte til andres fortællinger får eleverne sat deres overvejelser i gang, og kan inspirere hinanden til, hvad interesser og styrkesider kan betyde for deres fremtid. Fremtiden trylles frem Gennem øvelser med drømmescenarier forestiller elevernes sig, hvordan deres liv kunne se ud om 20 år. Eleverne illustrerer deres fremtidsscenarie i ord og billeder, der viser de forestillinger, de har, fx om hvad de er beskæftiget med og hvor de bor og arbejder i en tænkt fremtid. Ønsker, drømme og mål Med inspiration fra elevernes arbejde med fremtidsscenarier, interesser og styrkesider udformer hver elev konkrete mål for noget, som de gerne vil opnå her og nu, eller i fremtiden. Målene kan formuleres indenfor forskellige områder, bl.a. skole, fritid, arbejde, og eleverne giver desuden deres bud på, hvordan de kan nå deres mål, fx ud fra overvejelser om interesser og styrkesider. Forslag til læringsmål Eleverne kan give eksempler på sammenhænge mellem egne interesser og styrkesider og deres forestillinger om fremtiden Tegn på læring 1. Eleven beskriver egne interesser, styrkesider og forestillinger om fremtiden 2. Eleven giver eksempler på, hvordan egne interesser og styrkesider kan bruges i forestillinger om fremtiden 3. Eleven begrunder, hvordan egne interesser og styrkesider hænger sammen med drømme og ønsker for fremtiden 2

3 Forslag til evaluering Elevernes læringsudbytte selvevaluering Hver elev viser, med eksempler på deres tegning, hvad det nye er, som de har lært om deres interesser og styrkesider og de sammenhænge der kan være mellem disse og deres fremtidsforestillinger. Elevernes læringsudbytte underviserens vurdering Underviseren vurderer, ud fra elevernes tegninger og det, de har noteret herpå, om eleverne viser tegn på læring i forhold til læringmålet. Underviserens undervisning elevernes vurdering Underviseren skriver forløbets læringsmål og aktiviteter på tavlen og beder eleverne give eksempler på, hvad de har lært under hver aktivitet. Underviserens undervisning selvevaluering Med afsæt i elevernes feedback og de produkter eleverne har arbejdet med i forløbet overvejer underviseren, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede læringsmålet og kunne vise elevernes tegn på læring. Forslag til undervisningsdifferentiering Informationer om uddannelse og job Forløbet kan differentieres i forhold til, hvilket klassetrin det gennemføres på og fx ved afslutningen af mellemtrinnet suppleres med aktiviteter, hvor eleverne introduceres til UddannelsesGuiden ug.dk. Eleverne kan dermed supplere deres overvejelser om fremtiden med informationer fra ug.dk om det/de job som kunne indgå i deres fremtidsforestillinger, eller om de forskellige uddannelsesveje, som kunne føre hertil. Skriv om dine mål Eleverne kan udarbejde en skriftlig opgave, hvor de beskriver overvejelserne om deres mål og de veje, de mener, der kan føre til disse mål samt om deres interesser og fremtidsforestillinger. Dette kan fx ske med et oplæg som følgende; Fotocollage Fortæl om de to af de mål, du har valgt Fortæl om, hvordan dine interesser og styrkesider passer sammen med disse to mål? Fortæl om, hvordan dine drømme og ønsker om fremtiden passer til disse to mål? Fortæl om, hvad du mener, der skal til for, at du opnår disse mål? Eleverne kan desuden arbejde digitalt med udsagnskortene og udarbejde foto-collager med deres interesser, styrkesider og fremtidsforestillinger. 1.2 Gennemførelse Lektion 1 og 2 I lektion 1 og 2 sætter eleverne ord og begreber på, hvad de opfatter som deres egne interesser og styrkesider, og de giver herefter feedback til hinanden. Lektion 1 og 2: Interesser og styrkesider 3

4 Indledning: har forinden kopieret udsagnskort om interesser (bilag 1) og udsagnskort om styrkesider (bilag 2) til hver elev (link til sted på EMU) introducerer forløbets læringsmål og aktiviteter samt tegn på læring gennemgår eksempler på interesser og styrkesider og inddrager elevernes bud på, hvad disse kan omhandle, fx ud fra følgende oplæg Hvad kan en styrkeside være og hvordan viser den sig? Hvad vil det sige at have en interesse og hvordan viser den sig? Hvor kan en interesse komme fra? Hvad kan sammenhængene være mellem interesser og styrkesider? Hvad kan man bruge sine interesser og styrkesider til? Hvordan opdager man andres interesser og styrkesider? Eleverne giver deres bud på, hvad interesser og styrkesider kan være og giver eksempler på, hvad der kan være årsager til, at man har udviklet netop disse noterer elevernes bud på tavlen lægger op til, at eleverne får nævnt en variation af mulige interesser og styrkesider samt forskellige bud på, hvad disse kan betyde og bruges til. Igangsætter elevernes individuelle og parvise arbejde med udsagnskortene, hvor hver elev vælger de udsagn om hhv. interesser og styrkesider, eleven selv mener at besidde og herefter fortæller om disse til en anden elev. Bearbejdning Eleverne; arbejder individiuelt med at vælge de interesser og styrkesider fra udsagnskortene, som de selv mener, passer på dem og skriver andre på, hvis de synes, at der mangler nogle udklipper fra udsagnskortene de valgte interesser og styrkesider arbejder parvis med at fortælle hinanden om de udsagnskort, de hver har valgt; om de interesser og styrkesider, som de selv mener at besidde, bl.a. også om, hvordan disse interesser og styrkesider opleves og viser sig giver i par feedback til hinanden om, hvad de de opfatter som hinandens interesser og styrkesider og om der evt. er flere udsagnskort, der kan passe på det, de opfatter som hinandens styrkesider og interesser Opsamling beder eleverne gemme deres valgte udsagnskort til lektion 5 og 6 4

5 afrunder elevernes arbejde med oplæg til drøftelse i klassen om fx hvad det har betydet at fortælle hinanden om egne interesser og styrkesider og om, hvad det har givet at lytte til hinandens fortællinger. Lektion 3 og 4 I lektion 3 og 4 fortæller eleverne hinanden om en interesse, de har, og drøfter mulige styrkesider, der kan knytte sig hertil. Lektionerne afsluttes med en drøftelse af, hvordan forskellige interesser og styrkesider kan knytte an til forskellige typer job. Lektion 3 og 4: Fortæl om en interesse Indledning Underviseren: har forinden bedt eleverne medbringe en genstand, eller har indsamlet en række genstande, som eleverne kan vælge fra til at fortælle om en interesse beder alle elever om at tænke over, hvilke styrkesider det kan være vigtig at have, hvis man skal blive god til at dyrke de interesser, som klassekammeraterne fortæller om giver eksempler på, hvordan ting kan forstås som symboler på flere interesser, fx kan en legetøjsbil vise, at man er glad for mekanik, kan lide at rejse eller har interesse for bestemte bilmærker, Bearbejdning Eleverne: vælger hver en genstand som symboliserer en interesse, de har fortæller på skift i klassen om, hvordan den valgte genstand viser noget om deres interesse og evt. styrkesider giver eksempler på styrkesider, som det kan være vigtigt at have, hvis man skal blive god til at dyrke den interesse, som der fortælles om. Underviseren skriver på tavlen de genstande, der er valgt af eleverne, og de interesser og styrkesider som de kan repræsentere Opsamling Underviseren beder eleverne give deres bud på, hvordan de interesser og styrkesider, de har hørt hinanden fortælle om, kan bruges til job, fx at når en legetøjsbil symboliserer, at en elev er glad for teknik, kan der være forskellige job, hvor interesse for teknik er vigtigt, bl.a. mekaniker, ingeniør og urmager skriver undervejs på tavlen de job, som eleverne nævner beder eleverne give forslag til, om der er flere job, som de nævnte interesser og styrkesider kan bruges i. Lektion 5 og 6 I lektion 5 og 6 arbejdes med elevernes fremtidsforestillinger og disse illustreres med ord og symboler. Lektion 5 og 6: Fremtiden trylles frem Indledning 5

6 Underviseren: udleverer A3-papir til eleverne og orienterer om, at dette skal bruges til at fremstille tegninger der kan vise, hvordan de forestiller sig fremtiden og hvordan deres liv kan se ud om 20 år. orienterer eleverne om, at deres tegninger både kan indeholde stikord, korte beskrivelser og forskellige billeder eller symboler, der hver især kan fortælle noget om, hvad deres fremtid kan indeholde beder eleverne folde A3-papiret 2 gange, så det bliver delt op i 4 felter. I øverste venstre hjørne skrives Min fremtid, i øverste højre Mine mål. I A3 papirets nederste del, skrives i venstre hjørne Styrker og interesser og i højre hjørne Mig nu orienterer eleverne om, at de først skal arbejde med den øverste venstre del af A3-papiret, hvor de har skrevet Min fremtid og at det er denne del, der skal indeholde deres tegning om fremtiden. igangsætter elevernes arbejde med at udforske deres fremtidsforestillinger og hjælper dem igang med at reflektere over disse, fx ved hjælp af følgende spørgsmål: - Hvis du havde en tryllestav og bare kunne vælge frit, hvad ville du så lave om 20 år - Hvad tror du, at du er optaget af om 20 år? (arbejde, fritid, familie) - Hvilken uddannelse har du om 20 år - Hvilket job har du om 20 år? Hvad arbejder du med om 20 år? orienterer eleverne om, at de efterfølgende skal pålime de udsagnskort om interesser og styrkesider, som de har valgt i lektion 1 og 2, på den nederste venstre del af A3 papiret og supplere disse med symboler og stikord, der kan vise noget om deres interesser. Bearbejdning Underviseren: støtter eleverne i at visualisere en mulig fremtid og lægger op til, at de både kan tænke i brede kategorier, som fx at de gerne vil arbejde med mennesker, natur eller it, eller kan være mere konkrete, fx at de gerne vil arbejde som dyrlæge, mekaniker, eller gartner. Eleverne: illustrerer deres fremtidsforestillinger på den øverste venstre del af A3-papiret med brug af stikord, eller korte sætninger (fx tømrer, eller arbejder med dyr ) eller med brug af symboler og tegninger, der kan vise noget om, hvad denne indeholder. arbejder individuelt med at lime deres udsagnskort om interesser og styrkesider på den nederste venstre del af deres A3-papir supplerer disse udsagnskort med stikord, symboler og tegninger, der kan sige noget om de interesser og styrkesider, som udsagnskortene omhandler Opsamling Eleverne gemmer tegningerne til brug i de efterfølgende lektioner. Lektion 7 og 8 I lektion 7 og 8 overvejer eleverne deres ønsker og drømme for fremtiden, arbejder herefter med at sætte mål. der knytter sig hertil og giver dernæst deres egne bud på, hvordan disse mål kan nås. Lektion 8 og 9: Ønsker, drømme og mål Indledning giver oplæg til drøftelse i klassen om, hvordan ønsker og drømme kan have betydning for at sætte sig mål, og om, hvordan mål kan opstå, udvikles og ændre sig, fx med spørgsmål som 6

7 Hvordan kan drømme og ønsker blive til virkelighed? Hvem kan hjælpe, når man ønsker at nå et bestemt mål? Hvad kan et mål være, når man går i 4./5./6. klasse? Hvad kan et mål være, når man går i udskolingen? Hvad kan et mål være, når man er voksen? Hvad kan man gøre for at nå de mål, man har? Kan man nå alle de mål, man har? Kan man nå dem alle på én gang? Hvordan kan interesser have betydning for de ønsker, drømme og mål, man har? Hvordan kan styrkesider have betydning for de ønsker, drømme og mål, man har? Har man de samme mål hele livet igennem? Hvem/hvad bestemmer, hvilke mål man har? Eleverne fortæller om de overvejelser, som underviserens oplæg igangsætter instruerer eleverne i, at de med afsæt i, hvad deres A3-tegning indeholder af fremtidsforestillinger, interesser og styrkesider, skal vælge 3 mål, som de gerne vil nå. Det kan fx være noget, som de gerne vil lære, eller blive bedre til i relation til deres fremtidsforestillinger. Målene kan knytte sig til elevernes fritid, familie, netværk og interesser, eller til fremtidig uddannelse og job orienterer eleverne om, at de på A3-papirets øverste højre hjørne skal tegne tre bobler og skrive de 3 valgte mål i hver sin boble. På den nederste højre del af papiret tegnes en tændstikmand, som skal forestille eleven her og nu viser efterfølgende eleverne, hvordan de skal tegne tre stiger, som alle udgår fra tændstikmanden og ender i hver af de tre bobler instruerer dernæst eleverne i, at de på hver af de tre stiger skal skrive stikord til, hvordan de forestiller sig, at de tre mål kan opnås ud de interesser og styrkesider, der er angivet på tegningen. giver eksempler både på mål, der kan ligge umiddelbart for eller være længere ud i fremtiden, ligesom der gives eksempler på, hvad der kan indgå i vejene til disse mål; hvad der kan angives på stigerne. Bearbejdning Eleverne arbejder individuelt med at indskrive mål og stikord til, hvordan disse mål kan opnås. Der kan arbejdes parvis om opgaven, hvor to elever kan bistå hinanden i de overvejelser, som opgaven afstedkommer Opsamling beder eleverne på skift give eksempler på de mål, de har angivet, og på hvordan de forestiller sig, at disse mål kan opnås drøfter med klassen, hvad deres udbytte af arbejdet med styrkesider, interesser og drømme har givet i forhold til de foreløbige overvejelser, eleverne har om deres fremtid 7

8 opbevarer eller beder eleverne opbevare A3-papirerne med bl.a. styrkesider, interesser og fremtidsforestillinger til senere sammenligning med de mål for uddannelse, job og karriere, som eleverne i udskolingen skal arbejde med jf. færdigheds- og vidensmål for Uddannelse og job kan anvende indholdet i elevernes A3-papir og de overvejelser, som eleverne har givet udtryk for, i individuelle samtaler med eleverne om deres elevplan. 8