SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
|
|
- Mads Karl Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning og skrivning, så Af Kirsten Wangebo En onsdag formiddag kigger jeg tilfældigvis ind gennem vinduet i børnehaveklassen. Børnehaveklasselederen sidder afslappet, men koncentreret på en stol ved siden af en whiteboard-tavle, der står på gulvet. En STORBOG står opslået på tavlen, så alle børnene, der sidder foran hende på gulvet, kan se både bogens tekst og illustrationer. I hånden har hun en lille magisk pegepind, en læsetryllestav. Hun må åbenbart have spurgt børnene om et eller andet, for pludselig ryger ti små fingre i vejret. Efterfølgende rejser en dreng sig op og overtager læsetryllestaven. Læreren begynder at læse teksten op for børnene, og drengen peger hurtigt og nøjagtigt et efter et på det ord i bogen, der samtidig kommer ud af lærerens mund. Da han når til slutningen af linjen, skynder han sig lynhurtigt at pege til venstre på linien lige nedenunder. Jeg skubber vinduet op, så jeg kan høre, hvad der sker. Jeg når lige at høre læreren sige til drengen: Jeg lagde mærke til, at hver gang jeg sagde et ord, så pegede du nøjagtigt på det ord, der var det samme i bogen. Det er lige præcist sådan, man gør, når man skal lære at læse. Tak, skal du have, Thomas. Thomas ser ret tilfreds ud, og sætter sig ned til de andre børn. Da Thomas er kommet på plads, spørger læreren børnene, om bogen endte, som de havde forestillet sig. En lille diskussion starter, og børn og lærer diskuterer også, hvad der var det bedste sted i bogen, og hvorfor. Det er der nu ikke helt enighed om. Så følger en række spørgsmål. Nogle andre børn kommer op overtager pegepinden og svarer på lærerens spørgsmål ved at pege og måske forklare det så godt, de kan. 1
2 Børnehaveklasselederen startede med at spørge: Hvem andre kan vise mig, hvad vej man læser? og fortsatte så: Når man er kommet hen til slutningen af en linje, hvad skal man så gøre? Hvor står der kat? Hvordan kan man vide det? Står der kat andre steder? Hvem kan vise mig et k? Er der andre slags k er på denne side? Der er meget på spil Denne lille 15 minutters daglige morgensekvens drejer sig ikke kun om at læse en historie op for børnene, og at de skal lære at sidde stille og lytte. Der er meget, meget mere på spil. Det er et eksempel på en interaktiv læringsproces, hvor børnene gradvist lærer at forstå de begreber, der knytter sig til den første læsning og skrivning, ja, som er en forudsætning for overhovedet at kunne tilegne sig læsning. Børnene lærer også, at der er mange veje til læsning. Inden den mere formelle læseundervisning går i gang i første klasse, føres børnene via den gode historie ind i læsningens univers, og de tilegner sig ubevidst de nødvendige skriftsproglige begreber hen ad vejen, hver i deres eget tempo. Grådig kat er sulten Bagefter fortalte børnehaveklasselederen mig, hvad der mere var sket, før jeg kiggede ind ad vinduet. Hun fortalte, at hun den dag brugte STORBOGEN Grådig kat er sulten. Da børnene var kommet på plads, startede hun en samtale med børnene ud fra billedet på bogens forside, bogens titel og bogens tema. Hun stillede nogle generelle spørgsmål og spurgte, om der var nogen af dem, der vidste hvad ordet grådig mon betød? Kendte de andre ord for grådig? Kendte de nogen, der var grådig? Var der nogen, der havde en kat? Var den grådig? Dernæst læste hun titlen igen, mens hun samtidig pegede på ordene med læsetryllestaven og fortalte i en sætning, hvad bogen handlede om uden at nævne slutningen. 2
3 Så bladrede hun ret hurtigt bogen igennem, bad børnene om at fortælle om handlingen ud fra billederne, udpegede nogle kerneord i teksten, men stoppede før den sidste side. Her bad hun børnene om at lukke øjnene og inde i sig selv forestille sig, hvad bogen mon endte med. Hendes sidste replik var: Vi må hellere læse bogen forfra, for at finde ud af om Grådig kat får sin vilje. Det var her jeg kom forbi og tilfældigvis kiggede ind af vinduet og så hende sidde ved siden af den opslåede bog med børnene foran sig. At se og at kigge Børnehaveklasselederens mål var at gøre børnene til aktive og medlevende lyttere, der lidt efter lidt ville begynde at forstå, at det er ordene og ikke billederne, der bestemmer, hvilke ord, der kommer ud af hendes mund. Ved at vende tilbage efter oplæsningen og bede børnene om at pege og vise forskelligt, selv om de måske ikke lige kendte de helt præcise faglige begreber, var hun lige så stille begyndt at rette børnenes opmærksomhed på de skriftsproglige begreber: at der er noget, der hedder ord, store og små bogstaver, at der er forskel på bogstaver, at der findes tegn som punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn og anførselstegn. Alle disse begreber har hvert og et deres bestemte funktion i teksten. De er, kan man sige, tekstens vejvisere, der ikke alene fortæller os, hvad der står, men også hvordan man skal læse for at kunne forstå teksten. Hun lærer børnene systematisk og med rettet opmærksomhed at se på teksten i stedet for at kigge usystematisk på tekst og billeder. Hun tager børnene ved hånden og inviterer dem indenfor i læsningens univers. At læse: en meningssøgende proces Men hvorfor læsetryllestaven? Hvorfor taler hun med børnene om bogens handling, om hvad de tror der sker, og hvad der så skete i forhold til det de troede? Hvorfor tænker hun i FØR, UNDER og EFTER? Hun tager udgangspunkt i en læseteori, der definerer læsning som en meningssøgende proces. Hvis krusedullerne skal give mening, er det ikke nok at kunne bogstaverne eller bogstavernes lyde isoleret. Det skal børnene ende med at kunne, men der er også mange andre informationer i teksten, som barnet skal bruge. Men først skal barnet lære de skriftsproglige konventioner, dvs. de regler, der 3
4 gælder i vores skriftsprogskultur for, hvordan man gør, når man læser og skriver. Det indebærer, at barnet skal kunne udnytte alle tekstens informationer. Rettet fokuseret opmærksomhed Alle børn er forskellige. Der er stor forskel på, hvor fokuseret opmærksomme børn er på den trykte tekst. Erfarne børnehaveklasseledere ved det og lærere ved det, og de ved også, at de børn, der hæfter sig ved ord, bogstaver og andre teksttegn, kommer i gang med at læse og skrive langt tidligere end de børn, der ikke har samme fokuserede opmærksomhed. De ved også, at børn har meget forskellig forforståelse og viden med sig i bagagen, når de starter i skolen. Viden og forståelse, som de skal bruge til at håndtere de nye udfordringer, der hører med til at gå i skole og lære nyt. Hvert eneste barn, der starter i børnehaveklassen, har hver især allerede gjort sig meget forskellige erfaringer med bøger og skriftsprog, inden de starter i skolen. Meget tidligt, flere år før skolestart, har nogle børn allerede en intuitiv fornemmelse for de skriftsproglige begreber, dvs. fornemmelse for læseretningen, for hvad et ord og en sætning er, hvad der er først og sidst. Fornemmelse betyder i denne sammenhæng en implicit forståelse, en tavs viden om, hvordan reglerne for skriftsproget er, hvad enten det er rigtigt eller forkert. De fleste børn har opfattet noget lang tid før, de har lært de præcise gloser for begreberne. De ved det bare. Først senere kan børnene eksplicit udtrykke deres forståelse og sætte ord på, hvordan de mener man gør, når man læser. For andre børn er læsningens univers en ny verden, som de ikke er fortrolige med af mange grunde. Det kan være børn, som ikke har haft de store muligheder for at lære ret meget om skriftsproget. Eller måske har de ikke lagt mærke til tekster i deres omgivelser. Men tro ikke, det er en selvfølge, at et barn, som er vokset op i et rigt skriftsprogsstimulerende miljø, har haft øje for tekster og ord omkring sig. Nogle forældre mener, at det er skolens opgave at lære børn om bogstaver og ord, og at det er bedst at lade det ligge, til barnet starter i skole. Andre forældre går derimod ind for at give deres barn et utal af muligheder for at lære bøger at kende, før barnet begynder i skolen. De samme holdningsforskelle gælder for børnehavepædagoger. 4
5 Men forståelsen af, hvordan man gør ; hvad ord, bogstaver og tegn er, samt hvad der er vigtigt at lægge mærke til, kommer ikke af sig selv. Uanset hvad, skal børn ende med at have en viden og forståelse om bøger og tekster, der omfatter: læse- og skriveretningen én til én-korrespondance mellem det talte og det skrevne ord forskellige konventioner for håndtering af bøger. Børnene skal også vide og kunne vise gennem deres handlinger at en bog har en forside at de trykte ord (ikke billedet) fortæller os, hvad der står at der er noget, der hedder bogstaver at bogstaver, der står tæt på hinanden, kaldes ord at et ord har noget, der hedder første og sidste bogstav at man kan vælge at bruge store og små bogstaver at mellemrummet mellem ordene har en funktion at hvert eneste tegn har en bestemt funktion (punktum, komma, spørgsmålstegn og anførselstegn). (Clay og Wangebo, 2005). Det kan vi gøre Selv om vi fortæller barnet, hvad de forskellige tegn og begreber hedder eller prøver at forklare deres funktion, er vores mundtlige forklaringer ikke altid tilstrækkelige til, at børn lærer at bruge deres øjne til at finde, genkende eller på anden måde gøre brug af det, vi siger. Først når børnene går i gang med at læse og skrive, kommer den dybere forståelse af tegn og begreber lidt efter lidt i løbet af de to første skoleår. Hvis blot alle skoler tilbød de langsomste børn omhyggelig og præcis vejledning i løbet af det første halve år i skolen, ville endnu flere børn langt tidligere kunne lære skriftsprogskonventionerne. Hvis man samtidig også hurtigt gav mere målrettet hjælp til de dårligst læseforberedte børn i løbet af første skoleår, ville denne elevgruppe tidligere klare sig langt bedre. 5
6 Børn er forskellige De børn, som skal bruge lang tid på at lære konventionerne, skiller sig højst sandsynligt også ud på andre områder i forhold til resten af børnegruppen. Det kan være børn, der ikke har lyst til at være med i fokuserede og stillesiddende aktiviteter, eller det kan være børn, der endnu ikke har opdaget, at det er dejligt at kigge i bøger og få læst eller fortalt historier. Måske spirer den første indsigt i skriftsproget langsommere for disse børn. Det samme gælder for børn, der har svært ved at referere det væsentlige i noget, de har oplevet, og for børn, der forsømmer skolen så meget, at det er næsten umuligt for dem at skabe sammenhæng i det, de lærer. Børn, der lærer skriftsprogskonventionerne langsommere end andre børn, omfatter også børn, som kommer fra hjem med en stærk mundtlig kultur med måske ingen eller kun få bøger eller tekster, og børn, som er bange for at skrive, eller som ikke kan lide at skrive. Der kan således være mange grunde til, at nogle børn aldrig får rettet deres opmærksomhed mod skriftsprogets forskellige delelementer. Den lærer, der kender det enkelte barns udgangspunkt, dvs. ved hvad barnet kan, og hvad barnet endnu skal lære for at kunne orientere sig i trykte tekster, kan langt bedre notere sig barnets små fremskridt i løbet af skoleåret. Hvordan kan børnehaveklasselederen og lærerne i indskolingen finde ud af, hvad børnene allerede ved om skriftsproget, når de begynder i børnehaveklassen, og hvad de endnu skal lære? Ny pædagogisk evaluering Det bliver nu muligt for lærerne i indskolingen at evaluere, hvad børnene ved om skriftsproget, når de starter i skolen, altså før den formelle læseundervisning begynder i første klasse. Nu er en ny dansk, uformel pædagogisk evaluering: Børns fornemmelse for skriftsprog, ( Wangebo og Clay), blevet udgivet efter flere års omfattende bearbejdning og afprøvning af den newzealandske Concepts about Print-prøve, udviklet af den newzealandske læseforsker og psykolog Marie M. Clay. Hermed bliver det muligt for den enkelte børnehaveklasseleder /og /eller lærer i første klasse at få viden om børnenes forforståelse af skriftsproget, til brug for planlægningen af den daglige undervisning. 6
7 Evalueringsmaterialet: Børns fornemmelse for skriftsprog kan hjælpe børnehaveklasseledere og lærere med at iagttage børnenes styrkeområder, for at de mere præcist kan arbejde med elevens svagere sider. Det betyder, at allerede børnehaveklasselederen kan begynde at tage hånd om disse elever fra start ved at invitere dem ind i læsningens univers. Faghæfte 25 for børnehaveklassen (UVM 2003) afspejler det faglige fokus, der er udgangspunktet for denne artikel. Det rummes i afsnittene: Sprog og udtryksformer, Forskellige sproglege, Samtale og dialog, Fortælling og oplæsning, Opdagende læsning og skrivning, Undervisning og læring. Samtidig skal børnehaveklasselederen tage udgangspunkt i det enkelte barn. Derfor formidler vores børnehaveklasseleder STORBOGEN Grådig kat er sulten på den måde, som vi så og hørte. Hun har ikke bare forstået, at børn er forskellige, men handler også på sin viden. Hun kommer de børn i møde, for hvem bøger og skriftsprog er en ny verden, som de ikke er fortrolige med. Vær opmærksom på disse børn. Tro ikke at forståelsen kommer af sig selv, men før langsomt og kærligt børnene ind i læsningen univers ved at vise dem, hvordan man gør. Lad dem opleve, at de godt kan, og giv dem succes med det lidt, de starter med at kunne. Referencer: Clay, M. M. (2000). Concepts About Print. Heinemann Clay. M. M. (1993, 2002) An Observation Survey of Early Literacy Behaviour. Auckland. Heinemann. Clay, M. M og. K. Wangebo (2005). Børns Fornemmelse for skriftsprog. København. Alinea. Wangebo, K. og Clay, M. M. ( 2005). Kom med måne. København. Alinea. Wangebo, K. og Clay, M. M. ( 2005). Hvor er mine sko? København. Alinea. Cowley, J. (1998). Grådig kat er sulten. Frederikshavn. Dafolo Forlag. 7
8 I øvrigt: Parmo, F. (2003) 1. Den glade gris kommer til verden. 2. Den glade gris på gården. 3. Den glade gris i forretningen. Undervisningsmateriale: Danske Slagterier. Wangebo, K. (2003). Lærervejledningen til Den glade gris. Undervisningsmateriale: Danske Slagterier Krea: Læsetryllestav. Kirsten Wangebo Pædagogisk konsulent, Reading Recovery Trainer, Ph.D. Stipendiat Videncenter for Undervisning og Læring CVU København & Nordsjælland. kw@cvukbh.dk 8
Hvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereBørns fornemmelse for skriftsprog Hvordan gør man når man læser?
Børns fornemmelse for skriftsprog Hvordan gør man når man læser? Marie M. Clay og Kirsten Wangebo Et evalueringsmateriale til skolestart og Reading Recovery Børns fornemmelse for skriftsprog Hvordan gør
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereHerefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.
1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereItalien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008
Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDu skal skrive en fortælling med titlen:
Du skal skrive en fortælling med titlen: 1 DRENGEN, DER IKKE KUNNE FINDE HJEM Du må selv finde på handlingen i fortællingen, men der er nogle elementer du SKAL forholde dig til. 1) Drengen har et mål nemlig
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereBegynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL
Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereJeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.
Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer
Læs mereer kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.
Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereDen magiske krystalkugle
Den magiske krystalkugle En historie i 12 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser:
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs merePIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT
PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereHvad er det, du siger -2
Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt
Læs mereEt klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.
1. INT. KLASSLOKALE - DAG Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op. LÆRER Søren. Vil du venligst læse op fra side
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereKære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereOpgaver til:»tak for turen!«
Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer
Læs mereVi gør det sammen -4
Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men
Læs mere27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen
artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereSamtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Læs mereMIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng
MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng 1.udgave Udgivet af: Dansk Forening for Albinisme www.albinisme.dk kontakt@albinisme.dk Redaktion: Susan Poulsen, Karina
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereSvanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog)
Copyright 2011 Dortea Berg-Jensen Forsidefoto: Mette Berg-Jensen Omslag: Sitara Bruns Tilrettelægning og fotos: Dortea Berg-Jensen Coverillustrationer: Sven Aage Berg Bogen er sat med New Baskerville Tryk:
Læs mereIn a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereUgebrev 45 Indskolingen 2014
Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereLad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.
Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereHer finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig
Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække
Læs mereADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE
ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereEt godt valg -2. Daniel hører fra Gud
Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mere