Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
|
|
- Max Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet således, at indsatserne er fordelt tilfældigt ved lodtrækning. Det er af afgørende betydning for de resultater, der kan udledes på baggrund af forsøget, at den klasse, der er udtrukket til en bestemt forsøgsindsats, også gennemfører indsatsen. Der kan være mange gode grunde til, at en skole ønsker, at indsatsen tilbydes en anden klasse end den klasse, der er udtrukket. Det kan eksempelvis være, at en anden klasse har en større andel tosprogede elever. Princippet om tilfældig udvælgelse er imidlertid en grundlæggende præmis i dette forsøgsprogram, hvorfor skolen efter lodtrækningen ikke vil have mulighed for at tilbyde indsatsen til en anden 4. klasse på skolen. Vil der blive afholdt lignende informationsmøder for de kommuner og skoler, der deltager i forsøgsindsatserne for mindre grupper i foråret 2014? Ja. Informationsmødet er en vigtig del af interventionen, så der vil være informationsmøder i forbindelse med påbegyndelsen af alle forsøgsindsatser. Informationsmøderne i relation til forsøgsindsatserne for mindre grupper forventes at blive afholdt i december Er det obligatorisk at udsende forældrebrevet? Nej. Skolen har pligt til at oplyse forældrene om, at det er frivilligt at deltage i de to forsøgsindsatser, der indebærer flere timer. Det gælder for forsøgsindsatserne i Almen Sprogforståelse og ekstra timer i dansk. Børne- og undervisningsministeriet har som en hjælp til skolerne udarbejdet et forældrebrev, der foreligger på seks sprog (dansk, arabisk, tyrkisk, somali, afgangsk (dari) og engelsk). Skolen er ikke forpligtet til at anvende dette brev, hvis skolen finder, at den på anden vis kan oplyse forældrene om frivilligheden i forhold til elevernes deltagelse i de to forsøgsindsatser. Skal man som klasse gennemføre alle indsatserne, som indgår i forsøgsprogrammet? Nej. Hver skole skal kun gennemføre én indsats.
2 Der er trukket lod om, hvilken indsats skolen skal gennemføre, og hvilken klasse der skal gennemfører indsatsen. Lodtrækningen er vigtig, fordi den er med til at sikre det bedst mulige grundlag for evalueringen af forsøgsindsatserne. Hvorfor lige 16 uger? Det virker som kort tid i forhold til effektmåling. De 16 uger er udvalgt ud fra overvejelser om, hvornår det er muligt at sige noget sikkert om indsatser-nes effekt og ud fra etiske overvejelser om, hvor lang tid forsøgsindsatser bør vare. Det er både Ministeriet for Børn og Undervisning og følgeforskernes overbevisning, at en forsøgsperi-ode på 16 undervisningsuger bør være tilstrækkeligt til at undersøge effekten af indsatserne. Dette er blandt andet muligt, fordi det via lodtrækning er bestemt, hvilken indsats den enkelte skole skal gen-nemføre, og fordi der gennemføres en række undersøgelser forud, under og efter forsøgsperioden. Må eleverne takke nej til at deltage? Forældre kan takke nej til, at deres børn indgår i forsøgsindsatser, som foregår uden for den obligatoriske undervisningstid. Det vil sige forsøgsindsatserne med ekstra undervisningstid i dansk og ekstra lektioner i Almen Sprogforståelse. Forældrene skal aktivt framelde deres barn ved at meddele det til skolelederen. Forældrene har ligeledes mulighed for aktivt at framelde, at deres barn indgår i følgeforskningen, hvilket I så fald også skal meldes til Rambøll Management. Hvordan inddrages forældrene? Det er kommunerne og skolernes ansvar at inddrage forældrene undervejs i forsøget. Det sker ud fra den betragtning om, at det skolerne, som i skolens hverdag har kontakten med forældrene og har kendskab til, hvordan de bedst inddrages. Hvad sker der, hvis man som lærer er syg og derfor ikke kan gennemføre en del undervisningen i løbet af de 16 uger? Med dette forsøgsprogram måles der på virkeligheden. Formålet er at måle, hvordan de enkelte indsatser fungerer, når de implementeres i den hverdag, som skolen opererer i. Denne hverdag er præget af forudsigelige og uforudsigelige hændelse som for eksempel to dages sygefravær. Hvis en lærer er forhindret i at undervise, kan en anden lærer med tilsvarende kvalifikation vikariere. MBU skal informeres om dette, hvis der opstår situation, hvor der er længerevarende sygdom og i tilfælde af, at et betydeligt antal timer er blevet aflyst.
3 Bliver den eksisterende modersmålsundervisning inddraget? Det er afgørende for hele programmet, at alle indsatser understøtter skolens øvrige undervisning. Det gælder også indsatser, der omhandler modersmålsundervisning. 1. klasseforsøgets indsatser skal koble modersmålsundervisning sammen med den øvrige undervisning. Hvis der derudover gives modersmålsundervisning i kommunen, så er denne ikke medtænkt i programmet. Hvordan sikrer I, at de arabiske og tyrkiske modersmålsundervisere har den samme pædagogiske baggrund som de øvrige lærere? Ministeriet stiller lærere til rådighed for disse indsatser i samarbejde med kommunerne. Lærerne skal have de nødvendige kvalifikationer, som fremgår af bekendtgørelsen for modermålsundervisning. Måler I elevernes faglige udgangspunkt før forsøget igangsættes? Der foretages en række undersøgelser af eleverne forud for forsøgets start, som tager udgangspunkt i de registeroplysninger som allerede er tilgængelige til fortrolig behandling for forskere. Derudover foretages en række undersøgelser af eleverne og skolen via spørgeskemaer. I forhold til en undersøgelse af effekten på elevernes faglige resultater er det afgørende, at forsøget gennemføres på baggrund af lodtrækning, og at der gennemføres en test kort efter forsøgets afslutning. Er der sikkerhed for, at eleverne forstår spørgsmålene undervejs i elev-surveys? Det er en udfordring at stille gode spørgsmål til elever på 4. klassetrin. For at få det bedst mulige grundlag har følgeforskerne taget udgangspunkt i spørgsmålsformuleringer som er benyttet i andre undersøgelser af denne aldersgruppe. Der er endvidere igangsat en pilotafprøvning af spørgeskemaerne. Hvis denne pilotafprøvning viser, at nogle spørgsmål ikke fungerer efter hensigten, vil de blive ændret. Specifikke spørgsmål og svar Almen Sprogforståelse Vil der være mulighed for, at skolen supplerer indsatsen i Almen Sprogforståelse, således at den lærer, der underviser i Almen Sprogforståelse får støtte fra fx en DSA-vejleder? Det er intentionen, at forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse gennemføres af én lærer, der allerede underviser den udtrukne klasse, og samtidig har viden om sprogtilegnelse (fx en dansklærer, en engelsklærer eller en faglærer med linjefag i DSA).
4 Læreren kan inddrage støtte fra DSA-vejleder i forbindelse med gennemførelse af Almen Sprogforståelse på samme måde, som det sker i andre fag eller undervisningsforløb. Er det et problem for deltagelse og gennemførelse af forsøget, hvis den klasse, der er udvalgt til forsøgsindsatsen samtidig har en tolærerordning? Hvis der uafhængigt af forsøgsprogrammet er etableret en tolærerordningen for den udtrukne klasse, skal denne ordning naturligvis videreføres under gennemførelsen af indsatsen. Vil det være muligt, at to lærere deler undervisningen i en forsøgsindsats? I udgangspunktet er det tanken, at samtlige timer i Almen Sprogforståelse gennemføres af én lærer. Hvis skolen finder, at der er pædagogisk argumenter for at lade to lærere dele de timer, der er afsat til Almen Sprogforståelse, vil det være en mulighed. De to lærere må imidlertid ikke organisere undervisningen som en tolærerordning. Er de fire undervisningslektioner tænkt som enkeltlektioner? Som udgangspunkt ja, men det er ikke et krav, at lektionerne gennemføres som enkeltlektioner. Ansvaret for den skemamæssige tilrettelæggelse af de fire ugentlig undervisningslektioner i Almen Sprogforståelse er et anliggende, der beror på skoleledelsen. Arbejdes der i Almen Sprogforståelse med sprogsammenligning? Ja, sprogsammenligning indgår som et væsentligt element i Almen Sprogforståelse. Hvordan er forskellige genre fx eventyr, dialekter - indtænkt i Almen Sprogforståelse? Teksterne er målrettet emner, der har interesse for elever på 4. klassetrin. Der arbejdes fx i en undervisningsuge med Klods-Hans, der er omskrevet til en journalistisk tekst. Der vil i dette og andre undervisningsforløb være rig mulighed for at have fokus på forskelige genre. Se liste over emner nedenfor. Vil der være mulighed for at samtænke undervisningen i Almen Sprogforståelse med fx undervisningen i natur/teknik?
5 Ja, der vil bestemt være en mulighed, at et eller flere af de temaer, der indgår i Almen Sprogforståelse, samtænkes med undervisningen i andre fag, fx natur/teknik. Vil muligheden for samtænkning kunne påvirke forsøget uhensigtsmæssigt? Samtænkning af fag er et element, som der arbejdes med på mange skoler. Det er mulighed, at undervisningsforløbet i Almen Sprogforståelse samtænkes med andre fag. Det er helt i overenstemmelse med tænkningen i forsøgsprogrammet. Der vil i evalueringen af forsøget blive spurgt til, hvorvidt lærerne i klasen har benyttet muligheden for at samtænkning undervisningen i Almen Sprogforståelse med andre fag, og der vil således være mulighed for at analysere, hvordan en eventuel samtænkning påvirker effekten af forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse. Hvordan er forældreinddragelse indtænkt i Almen Sprogforståelse? Det er håbet og forventningen med materialet i Almen Sprogforståelse, at børn og forældre kan inddrages og kvalificere Almen Sprogforståelse. Der indgår i undervisningsmaterialet fx øvelser med sprogkort, hvor tanken er, at børn og forældre samarbejder om at oversætte de fokusord, der arbejdes med. Således bliver den sproglige viden og ressource, der til daglig ikke kommer til udtryk, nu en synlig og værdifuld i den konkrete klasse og i den aktuelle lektion i Almen Sprogforståelse. Alle forældre kan både skriftligt og ved personligt fremmøde deltage relevant i børnenes undervisning. Skolen kan få blik for en forældregruppe med en sproglig indsigt, som kan blive givende for både børn og voksne i en globaliseret verden. Er der udarbejdet undervisningsmateriale i Almen Sprogforståelse til alle 16 uger? Ja. Der er udarbejdet 16 tekster, der er afsæt for undervisningen i hver af de 16 undervisningsuger. Der knytter sig til hver af de 16 tekster forskellige opgaver, som der arbejdes med i de fire lektioner, der gennemføres i hver undervisningsuge. Skal undervisningsmaterialet og de 16 undervisningsforløb gennemføres i en bestemt rækkefølge? Materialet er bygget op med en bestemt rækkefølge og progression i de 16 undervisningsforløb, jf næste spørgsmål-svar. Det er imidlertid ikke strengt nødvendigt at følge denne rækkefølge. Ændringer vil forudsætte et godt overblik over det samlede materiale.
6 Er det muligt, at få emnerækkefølgen oplyst før uge 32, hvor materialet udsendes? Ja. Emnerne falder i følgende rækkefølge: Tema 1. Herfra min verden går Klods Hans (Almen Sprogforståelse) Tema 2. Sprog i verden Da dansk var vikingesprog og fransk var latin (sprogligt fokus: sprogstammer) Papegøjer efteraber, når de snakker (sprogligt fokus: kommunikation) At tale som en sportsmand (sprogligt fokus: kommunikation) Mand fra Østrig er klodens kedeligste (sprogligt fokus: ordsprog, talemåder) Unge skolpudsere med elefantjuer (sprogligt fokus: skrifttegn) Tema 3. Verden er så stor, så stor En lommeregner så stor som en lastbil (sprogligt fokus: substantiver, regelmæssigt flertal på flere sprog) I Skotland spiser de fåremaver (sprogligt fokus: substantiver) Løbere lider under 2500 år gammel heltegerning (sprogligt fokus: adjektiver på flere sprog) Et mirakel uden hoved (sprogligt fokus: stærke og svage verber) Den lille fodboldspiller med væksthormon i støvlerne (sprogligt fokus: personbøjning af verber på forskellige sprog) Da en clips blev til et hus (sprogligt fokus: ordrækkefølge) Rod kan kurere sygdomme (sprogligt fokus: ordrækkefølge) Tema 4. Verdens farer Oversvømmelsen i Det Indiske Ocean (sprogligt fokus: synonymer og antonymer) Ukendt kæmpejæger på havets bund (sprogligt fokus: sprogtilegnelse) Tema 5. Far verden, far vel Mennesket lander på månen (sprogligt fokus: repetition af udvalgte sproglige emner. Hvornår bliver materialet i Almen Sprogforståelse udsendt til skolerne? Undervisningsmaterialet udsendes til skoler og kommunale forvaltninger senest i uge 32. Hvor mange eksemplarer udsendes undervisningsmaterialet i til hver skole? Der udsendes tre eksemplarer til hver skole. Det er vigtigt, at materialet ikke distribueres til andre lærere, end de lærere, der er involveret i indsatsen i den udtrukne klasse.
7 Kan vi få lov til at beholde materialet, når undervisningsforløbet er afsluttet? De lærere, der har deltaget i gennemførelse af forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse vil kunne beholde det materiale, der er udviklet til undervisningsforløbet. Det er imidlertid væsentligt for forsøget, at materialet ikke udbredes og anvendes i undervisningen i andre end de klasser, der er udtrukket til at gennemføre forsøget, før anden fase af forsøgsindsatserne for hele klasser for 4. klassetrin er gennemført i efteråret Først når resultaterne af forsøgsindsatserne for hele klasser på fjerde klassetrin foreligger, vil der blive taget stilling til spørgsmålet om offentliggørelse og evt. udbredelse. Specifikke spørgsmål og svar Ekstra undervisningstid i dansk Har I tænkt på, hvordan eleverne vil reagere på så mange ekstra timer om ugen? Erfaringerne fra pilotundersøgelserne viser, at eleverne var rigtig glade for forløbet samt de ekstra timer. Derudover viser evalueringen af forsøgene med heldagsskoler, at eleverne er rigtig glade for den længere skoledag. Således er vi ikke bekymrede for, hvordan fire ekstra timer påvirker dem. Vil de 10 case-besøg omfatte skoler med indsatser med ekstra timer i dansk? Ja, det vil indbefatte alle indsatstyper. Kan man bruge dansktimerne til at begrebsliggøre fænomener fra matematiktimerne fx trekanter? Ja, så længe man vurderer, det er relevant for dansktimerne. Kan man køre holddeling således, at det ene hold får de ekstra timer den ene uge og det andet hold får det den anden uge? Nej, alle elever skal have del i alle de ekstra 64 timer. Kan man reducere fx undervisningen i kristendom i de 16 uger, hvor eleverne får 4 ugentlige lektioner? Det er ikke hensigten, at eleverne almindelige timer skal reduceres i perioden. Der er netop tale om ekstra undervisning. Hvilke kvalifikationer skal lærerne have?
8 Læreren skal have kvalifikationer i at undervise i dansk. Det kan således være en linjefagsudannet dansklærer eller en lærer, som har kvalificeret sig i at undervise i dansk som andetsprog. Hvilken uge starter indsatsen i? MBU har sagt uge 33, men i det første brev fra 5. april 2013 står der uge 34. Skolerne giver udtryk for at de foretrækker uge 34. Ministeriet har på baggrund af informationsmøderne godkendt, at indsaterne i Almen Sprogforståelse og ekstra undervisningstimer i dansk først igangsættes i uge 34. Rambøll har fremsendt mail til de kommunale kontaktpersoner og de pågældende skoler herom. Hvilke test vil man bruge til at måle den faglige udvikling i dansk? De centrale test er de frivillige test i læsning (december 2013), hvor man vil sammenligne indsats og sammenligningsklasser. Derudover inddrager man resultaterne fra de obligatoriske test i foråret 2014 samt den gamle test i 2. klasse. Specifikke spørgsmål og svar kvalificering af lærere i forhold til sproginddragelse i matematikundervisning Kan de kommunale konsulenter deltage i opkvalificeringsforløbet? Af praktisk hensyn kan de kommunale konsulenter ikke deltage i kursusdagene. Kommunerne vil dog modtage den lærervejledning, som lærerne får fremsendt, forud for kursusdagene. Må viden fra opkvalificeringsforløbet og de undervisningsforløb, som udvikles i opkvalificeringsforløbet, bruges andre steder? Det er afgørende for forsøget, at indsatserne gennemføres i den klasse, som er udtrukket til forsøget. Særligt bør opmærksomheden i samarbejdet mellem matematiklæreren og læreren med kompetencer inden for dansk som andetstprog have fokus på denne klasse. Det er imidlertid klart, at den viden, man som lærer tilegner sig, ikke kan isoleres til en enkelt klasse. Hvordan skal dsa-læreren indgå i kursusforløbet? Matematiklæreren og dsa-læreren indgår begge i kurset for at sikre de to faglige dimensioner. Der er afsat tid i løbet af de fem kursusdage til, at de to lærere forbereder undervisningen sammen. Dsa-læreren skal
9 understøtte et fokus på den sproglige aspekt i matematikundervisningen, og kan derudover fungerer som sparringspartner for matematiklæreren. Hvordan sikrer MBU, at læreren faktisk gennemfører forløbet i klasseværelserne? Det er ikke et krav, at matematiklæreren gennemføre en bestemt undervisning i forsøgsperioden, men det er hensigten, at den viden som tilegnes i opkvalificeringsforløbet i videst muligt omfang benyttes i undervisningen. Matematiklæreren vil modtage spørgsmål om dette i forbindelse med følgeforskningen. Specifikke spørgsmål Hvor og hvornår starter kurset? Der er tre opkvalificeringssteder: København: den 14., 15. og 16. august 2013 med opfølgning den 23. september 2013 og 11. november Århus: den 16., 19. og 20. august 2013 med opfølgning den 27. september 2013 og 13. november Odense: den 21., 22. og 23. august 2013 med opfølgning den 26. september 2013 og 12. november Skal man som matematiklærer være bekymret for at kunne nå pensum, når man også skal gennemføre forløbet? Udgangspunktet er, at eleverne i matematikundervisningen skal lære matematik. Opkvalificeringsforløbet har til formål, at understøtte tosprogede elever og de øvrige elever til bedst muligt at forstå matematikkens begreber og sprogbrug for således at understøtte dem i at lære matematik. Formålet er således, at matematiklæreren får viden og redskaber, som kan hjælpe eleverne til lettere at forstå og løse matematiske problemstillinger.
Skolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereReformen og undervisning i fremmedsprog
Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.
SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog OmSorg et tilbud om sorg/samtalegrupper
Læs mereTilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen skal i henhold til dagtilbudslovens 11 tilbyde alle 3 årige børn i kommunen en sprogvurdering. Formålet med dette
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.
HJØRRING KOMMUNE Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: v/ Carl-Hermann Hansen I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. I er der i læreplanen beskrevet ønskede tilstande for udvikling
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereForældreposten marts 2014
Forældreposten marts 2014 Skolereformen Reserver allerede nu tirsdag den 3. juni klokken 17 18.30. Her inviterer skolen alle forældre til information om de ændringer, der sker for jeres børn i det kommende
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereDen lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium
Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel
Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereKvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14
NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 00 / 32 71 33 / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905
Læs mereUddannelsesplan som uddannelsessted
Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereEvaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016
Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Kjellerup Skole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Kjellerup Skole Kjellerup Skole, Tinghusvej 16, 8620 Kjellerup. Skolens leder: Evan Thorhauge Skolens tlf. nr.: 8970 2420 Skolens e-mailadresse: kjellerupskole@silkeborg.dk
Læs mereDen lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium
Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereHandleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereLemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013
Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereÅrsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme
Læs mereINFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL
INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 17.00 Tjek ind 17.10 Samsøgades Skole - version 2.0 17.30
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereÅ rsplan for matematik 4. klasse 15/16
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.
BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereForebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune
Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereOversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Fravalgt lektiehjælp Skole Antal elever I %
Oversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Skole Bakkeskolen 112 40% Bakkevejens skole 181 36% Emnet skal behandles på skolebestyrelsesmøde på onsdag. Derfor er info ikke
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereFYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER
De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3
Læs mereTil Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereTilsyn med privatskoler
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og ungeforvaltningen Område Nørrebro Griffeldtsgade 44, opg. 2, 2. Sal 2200 København N Tilsyn med privatskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse: Iqra Privatskole
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid
Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne
Læs mereUgebrev. Denne uges undervisning Vi pløjed og vi såed. Nr.33, skoleåret 2014-15. dato 21/4 2015
Ugebrev Nr.33, skoleåret 2014-15. dato 21/4 2015 Denne uges undervisning Vi pløjed og vi såed I denne uge spillede eleverne landboere fra romerskjernalder til nutiden. På et stort kort kæmpede de i starten
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mere