Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Transkript

1 Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform, der blev vedtaget i Folketinget juni Reformen er blevet kaldt en lærings-, trivsels- og vidensreform, idet de tre hovedmål er blevet oversat til, at eleverne skal lære så meget som muligt, alt imens de trives, hvilket blandt andet skal ske ved, at især lærere og ledere baserer deres praksis på viden. De første to hovedmål er knyttet til eleverne, som skal have så meget som muligt ud af deres skolegang, mens det tredje punkt knytter sig til folkeskolens medarbejderes praksis, der skal basere sig på professionel viden. Begreberne læring og trivsel sætter eleven og elevens udbytte i centrum for skolens virke, hvilket betoner at det er for elevernes skyld, at vi holder skole. Når indholdet er tværfagligt Skolens undervisning har typisk været opdelt og adskilt i en række forskellige fag. Denne opdeling har givet god mening i forhold til det tidligere fokus på organiseringen og håndteringen af undervisningen. Det har givet god mening i forhold til den praktiske arbejdsfordeling, som har gjort organiseringen af den daglige undervisning mere overskuelig. Det har naturligvis også skyldtes, at de enkelte fag faktisk har et bredt og velbegrundet indhold hver for sig. Med folkeskolereformen er fokus ikke længere på lærernes undervisning, men på elevernes læring. Dertil kommer, at

2 mange undervisningstemaer i deres natur er, og har været, tværfaglige. Artiklen vil belyse de muligheder, som en tværfaglig undervisning kan have i forhold til at udleve de muligheder, som folkeskolereformen har for at tilrettelægge entreprenante, inkluderende og differentierede læreprocesser, hvor fokus er på elevernes læring. Fokus på læring Der findes en gammel, meget dårlig vittighed: En lærer kommer ind i klassen til sine elever og siger: Jeg har desværre ikke forberedt mig til i dag. - Jeg mødte en kollega på trappen. Det, som angiveligt skulle være det sjove er, at lærerens forberedelse er noget som finder sted på vej til klassen. Et lidt mere realistisk eksempel kunne være den lærer, som beder eleverne slå op på side 10 i bogen, da klassen i går arbejdede på side 9. For begge eksempler gælder, at målet for den pågældende lektion ikke står særligt klart for hverken læreren, og dermed heller ikke for eleverne. Hvis man kan hjælpe eleverne med vide, hvad der er i fokus på, hvad den pågældende lektion handler om, ser det ud til at de kan hjælpes til et højere præstationsniveau, fordi det er kendt for dem, hvad der forventes af dem. Det er en måde at tage deres tid og bestræbelser alvorligt på, da de så at sige får tømmerne til deres egen læring i hænderne. De er i skole for at lære, og derfor skal de også vide, hvad lærerne har til hensigt at undervise dem i. I princippet bør der ikke foregå undervisning, uden at eleverne på forhånd er blevet informeret om, hvad det er, de skal lære i det pågældende forløb. Det gælder i den fagopdelte undervisning, men også i forbindelse med skolefesten, med motionsdagen eller med besøget til museet. Hvorfor er det at vi har skolefest i denne

3 uge, hvad skal vi lære som skuespillere, musikere og scenefolk? Hvad er formålet? Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. Synlig, målstyret undervisning sætter elevernes læringsudbytte i centrum. Fokus er elevernes læringsudbytte, og målstyret undervisning er en tilgang til at nå dette. Synlig, målstyret læring som afsæt for læreprocesserne Synlig og målstyret undervisning er hos nogle blevet forstået og oversat som værende et funktionalistisk skolesyn, der indebærer rigid undervisning med sigte på at understøtte en Konkurrencestat, der konkurrerer på meningsløse testresultater. Heldigvis findes der også andre tilgange. Indholdet af undervisningen tænkes som middel, ikke som mål i sig selv. Dermed skal læreren også i endnu højere grad kunne reflektere over, om aktiviteterne og metoderne er de rigtige. Det kræver fokus på sine undervisningskompetencer. Forskningen viser, at læringsmål gør undervisningen mere transparent. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen. Det er også en hjælp til teamsamarbejde, når målene er klare. Derudover oplever nogle lærere, at målstyret undervisning bidrager til at udvikle deres metodekompetence, og at den styrker deres lærerprofessionalisme. De kan arbejde frem mod et tydeligt mål og deres kompetencer bliver sat i spil både deres faglige viden og evnen til at undervise. Lærernes uddannelse kan vise sig at være helt central for at få den målstyrede undervisning til at virke.

4 Fra Grundtvig er det kendt, at vi lærer bedst, når vores følelser er positive involverede. Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kjær, (Grundtvig 1885, s. 11). At man får ejerskab og positive følelser for det, der skal læres, forudsætter, at man har kendskab til det, altså at målene er synlige. Den læringsmålstyrede undervisning begynder med det, den traditionelle undervisning forstår som afslutning, nemlig elevernes læringsresultater. Tidlig formativ evaluering altså evaluering for læring, ikke af læring informerer læreren om, hvor eleverne befinder sig i forhold til målene. Når man ved det, kan man -med blik for det næste forløb tilrettelægge undervisningen. Ikke mindst af den grund peger forskning på vigtigheden af, at læreplanens mål er formuleret præcist og udfordrende. Læreren skal kunne nedbryde læreplanens mål til læringsmål for det konkrete forløb, og lade sine videre undervisningsmæssige beslutninger styre af disse mål. Eleverne opnår et større læringsudbytte, hvis det står dem klart, hvad der forventes af dem. En bred læringsforståelse Læring, trivsel og viden er plusord, som få kan være uenige i er centrale for at forstå, hvilken opgave Folkeskolen er sat til at løse. Men de er samtidig meget løse og upræcise begreber, som der kan lægges så meget i. Nogen gange blandes begreberne læring og undervisning sammen, således at man tænker på sit gamle klasselokale, når nogen siger læring. Læring er så noget der finder sted, når læreren står ved tavlen og forklarer, overhører elever og giver opgaver for. Eller læring er det, der finder sted i gruppearbejdet, hvor eleverne sidder sammen og løser de opgaver, de har fået af læreren. Imidlertid er denne opfattelse af læring problematisk, derved at det snarere sætter undervisningen i centrum. Undervisning fører ikke automatisk til læring.

5 Knud Illeris definerer læring som: enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2006, side 15). Illeris definition er spændende og interessant af flere årsager. Dels giver han en meget bred definition af læring, men der sættes samtidig også den betingelse, at der skal være tale om en varig ændring. Det vil sige, at resultatet af den terpning, der foregår op til en afgangsprøve eller eksamen risikerer enten ikke at være rigtig læring, eller at man kan glemme det, man har lært. Simpelthen fordi det lærte ikke bliver brugt eller ikke er lært ordentligt. Heri ligger selve problematikken ved at fokusere folkeskolens kerneopgave for snævert på en fagopdelt læringsforståelse. Hvad er det, som skal læres? Hvornår er noget lært? Er noget lært, hvis man kan bestå en test eller en prøve med et tilfredsstillende resultat? Er noget lært, hvis man kan redegøre for nogle sammenhænge eller deltage i diskussioner og argumentere med baggrund i viden? Når fokus er rettet mod elevernes læring, og ikke på den mest praktiske afvikling af fagene, bliver det muligt at tilrettelægge andre former for læreprocesser, end dem der kan tilrettelægges inden for de enkelte fag. Når fokus er rette på elevernes læring bliver det tydeligt, at eleverne lærer i mange sammenhænge, også uden for skoletiden. Sprog, samfundsforhold og matematik er eksempler på discipliner, elever tilegner sig derhjemme ved middagsbordet, på fritidsjob eller under online spil på computeren. Grafisk kan det angives som ved nedenstående figur:

6 Entreprenørskab som mulighed for at favne en bred læringsforståelse. Den åbne skole Varieret undervisning Udfordringer for alle