STØTTEVÆV - almen histologi
|
|
- Bertram Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STØTTEVÆV - almen histologi
2 Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
3 Nervevæv Motor unit et neuron innerverer mange muskeltråde Kontraktionsstyrke sv antal motor units muskeltråde / motor unit Øjemuskler: 5 muskelceller/ motor unit Tindingemuskel: >1000 muskelceller/ motor unit 1-4 motor unit 5-9 synapse
4
5 STØTTEVÆV - almen histologi
6 STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv få celler spredt beliggende her ses en fibroblast der bevæger sig henvover bunden af en dyrkningsskål tml
7 STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv celler i støttevæv danner: fibriller ( ) amorf grundsubstans ( ) matrix
8
9 STØTTEVÆVS MATRIX Epitel Muskelvæv Nervevæv Bindevæv amorf grundsubstans er blød m fibriller Bruskvæv amorf grundsubstans er fast m fibriller Benvæv grundsubstans er meget fast m fibriller Blod og lymfe amorf grundsubstans er flydende
10 STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv Bindevæv Bruskvæv Benvæv Blod 4 x B
11 BINDEVÆVSCELLER fibroblaster danner fibriller amorf grundsubstans mesenkymale celler umodne reserveceller udifferentierede fedtceller kerne og cytoplasma perifert indeholder store fedtdråber
12 BINDEVÆVSCELLER fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans fedtceller kerne og cytoplasma perifert indeholder store fedtdråber
13 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym?
14
15 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym (celler fra fostertilstand) består af udifferentierede stamceller Hvilende Inaktiv Ikke-specialiseret
16 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym (fostertilstand) foster støttevæv er ikke specialiseret består af udifferentierede stamceller mesenkymale stamceller (voksne) fra fosteret overlever som hvilende celler spredt indeni specialiserede væv hos voksne
17 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym (fostertilstand) foster støttevæv er ikke specialiseret består af udifferentierede stamceller mesenkymale stamceller (voksne) fra fosteret overlever som hvilende celler spredt indeni specialiserede væv hos voksne
18 Stamcellers delingspotentiale Embryonale stamceller Deler sig uendeligt (kønsceller, fosterstamceller) Voksenstamceller Deler sig begrænset (somatiske celler, hos voksne, og kald)
19 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke Ansvar for fornyelse af væv Og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig
20 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke Ansvar for fornyelse af væv Og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig
21 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke Ansvar for fornyelse af væv Og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig Krebsbach PH, Robey PG. Dental and skeletal stem cells: potential cellular therapeutics for craniofacial regeneration. J Dent Educ 2002; 66:
22 Stamcellers delingspotentiale Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke ansvar for fornyelse af væv og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig Celledelings evne er vigtig
23 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke ansvar for fornyelse af væv og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig
24 ..nye behandlingsformer under udvikling Løvschall H, Giannobile WV, Somerman MJ, Jin O, JO Andreasen, et al. Stem cells and regeneration of injured dental tissue. Chpt 3. pp In Traumatic Injuries to the Teeth (Hardcover) by J. O. Andreasen, F. M. Andreasen, L. Andersson (Eds). Blackwell Pub Professional 2007.
25
26 BINDEVÆV - indeholder også andre celler stjerneformede (har udløbere) fibroblaster mesenkymale celler makrofager runde fedtceller plasmacelle mastcelle lymfocyter granulocyter hvideblodlegemer indgår i immunreaktioner
27 FIBRILLER Kollagene fibriller: seje, bøjelige, uelastiske, farveløse, i bundter Elastiske fibriller: elastiske, bøjelige Reticulintråde: tynde, umodne, kollagene fibriller
28 Amorf grundsubstans
29 BINDEVÆVSTYPER fibrillært bindevæv kollagent løst fast uorganiseret organiseret elastisk cellulært bindevæv
30 EKSEMPLER PÅ BINDEVÆV fibrillært bindevæv kollagent løst: kollagene fibriller har løs vævning fx tarmkrøs fast: kollagene fibriller er tætliggende uorganiseret fx læderhud og mundslimhinde organiseret fx sener elastisk cellulært bindevæv fx arterier fx lymfeknuder og fedtvæv
31 BRUSKVÆV
32 BRUSKVÆV mangler kar ernæres fra: periferi via bruskhinden (perichondrium) som er et fibrillært fast kollagent bindevæv ledvæske (i ægte led)
33 Hyalin brusk Elastisk brusk Fibrocartilago
34 Hyalin brusk blålighvid, bøjelig, elastisk ses fx i led, næse og ribben chondrocyter er indlejrede i matrixen amorf fast grundsubstans med kollagene fibriller
35 Elastisk brusk gullig, bøjelig og meget elastisk ellers som hyalin brusk men indeholder elastiske fibriller
36 Fibrocartilago grålig-hvid, sej, bøjelig og uelastisk ses fx i kæbeleddets ledskive og knæleddets menisker indeholder mange kollagene fibriller
37 KNOGLEVÆV
38 KNOGLEVÆV gulligt, hårdt og kun delvist elastisk ca 30% vand salte danner krystaller (hydroksylapatit der består af calcium, fosfat og hydroksyl-ioner) grundsubstans er mineraliseret knogle har en mineraliseret matrix
39 KNOGLEVÆV støtter og beskytter væv udspring og tilhæftning af muskler
40 KNOGLEVÆV substantia compacta ydre kompakt knoglemasse substantia spongiosa knoglemarv og knoglebjælker (trabekler)
41 Vigtig forskel Knogle-nydannelse celler differentierer og danner knogle (modelering)
42 Vigtig forskel Knogle-nydannelse celler differentierer og danner knogle Knogle-omdannelse celler nedbryder og gendanner knogle (modelering) (remodelering)
43 NYDANNELSE AF KNOGLEVÆV OSTEOGENESE på 2 måder: direkte i bindevæv eller udenpå brusk
44 OSTEOGENESE bindevævspræformeret knogledannelse (desmal) (u-v) bruskpræformeret knogledannelse (chondral) (x-æ)
45 DESMAL OSTEOGENESE (a-e)
46 DESMAL OSTEOGENESE (a) Mesenchymale stamceller differentierer til osteoblaster
47 DESMAL OSTEOGENESE (b) Osteoblaster laver en fast grundsubstans (osteoidt væv) som de omgiver
48 DESMAL OSTEOGENESE (c) Osteocytter indlejres
49 DESMAL OSTEOGENESE (d) Mineralsalte aflejres
50 DESMAL OSTEOGENESE (e) Knogle er dannet
51 CHONDRAL OSTEOGENESE (a-i)
52 CHONDRAL OSTEOGENESE (a) Først udvikles en lille bruskmodel
53 CHONDRAL OSTEOGENESE (b) Knogleceller lægger sig som en manchet
54 CHONDRAL OSTEOGENESE (c) Brusk henfalder (evt ses lidt forkalkning i henfaldende bruskvæv) Brusken omdannes ikke til knogle (NB)
55 CHONDRAL OSTEOGENESE (d) Bruskceller efterlader huller bindevæv (med kar) vokser ind
56 CHONDRAL OSTEOGENESE (e) Hullerne bliver invaderet af bindevæv
57 CHONDRAL OSTEOGENESE (f) Stamceller i bindevævet (mesenchym) differentierer til osteoblaster
58 CHONDRAL OSTEOGENESE (g) Osteoblaster aflejrer knoglevæv først som umineraliseret osteoidt væv
59 CHONDRAL OSTEOGENESE (h) Det osteoide væv mineraliserer
60 CHONDRAL OSTEOGENESE (i) Det osteoide væv bliver til knogle med indlejrede osteocyter
61 ..en sammenfatning Desmal osteogenese mesenkymalt bindevæv omdannes til knogle Chondral osteogenese bruskvæv erstattes af knogle
62 Remodelering (rekonstruktion) Moden knogle omdannes løbende ved remodelering Kompakt knogle bliver resorberet af osteoklaster Ny knogle bliver dannet i resorptionskaviteten af osteoblaster Væggene vokser indad og blodkarrene kommer til at ligge centralt i den nye osteon De koncentriske cirkler svarer til det Haverske lamelsystem
63 OMDANNELSE AF KNOGLEVÆV en færdiganlagt knogle bliver hele tiden omdannet (remodelering)
64 KNOGLECELLER osteoklaster nedbryder knogle har flere kerner osteoblaster opbygger knogle er unge knogledannende celler
65 KNOGLECELLER osteocyter er modne osteoblaster indlejret i mineraliseret grundsubstans med udløbere mellem lakuner (anastomoser)
66 KNOGLECELLER Altså: osteoblaster bliver til osteocyter
67 KNOGLEVÆV grundsubstans er mineraliseret kollagenfibriller ligger i lameller
68 Haverske lamelsystem aflejring af fibriller og grundsubstans i 5-10 koncentriske rør ind mod en central kanal
69 Osteon Osteon (bone structural unit) Haversk lamelsystem osteoblaster osteocyter bone lining cells osteoklaster bindevæv og kar Haversk kanal i substantia compacta
70 Hemi-osteon i knogleoverfladen i knogletrabekler i substantia spongiosa
71 PERIOST (benhinde) fibrøs membran fibrillært, kollagent, fast, organiseret bindevæv vigtig for ernæring og tykkelsesvækst reparation/regeneration
72 Knogle links (ikke pensum) Bone remodeling growth plate (metafysen) osteocyte knogle hemi osteon bone micro crack repair
73 BLOD
74 BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader
75 koagulation størkning -> koagel + serum 4-11 min fibrinogen omdannes til fibrin, blodplade-clotting Kompliceret proces Interne koagulationssystem (protrobin/trombin, Ca++, heparin mm) Eksterne koagulationssystem (kollagen/blodplader)
76 BLODCELLER røde blodlegemer hvide blodlegemer blodplader (erythrocyter) (leukocyter) (thrombocyter)
77 RØDE BLODLEGEMER Erytrocyter indeholder hæmoglobin er 7-8 µm i diameter lever ca. 120 dage
78 HVIDE BLODLEGEMER kan udføre amøboide bevægelser link
79 HVIDE BLODLEGEMER kan udføre amøboide bevægelser link
80 HVIDE BLODLEGEMER kan udføre amøboide bevægelser link
81 HVIDE BLODLEGEMER nogle kan fagocytere kaldes fagocyter makrofager, monocyter, neutrofile granulocyter..
82 HVIDE BLODLEGEMER granulocyter har granula i cytoplasma neutrofile granulocyter (a) basofile granulocyter (b) eosinofile granulocyter (c) mastcelle Agranulocytose ingen granulocyter i blodet
83 HVIDE BLODLEGEMER agranulocyter har ikke sådanne granula lymfocyter (d) monocyter (e) thrombocyter (f)
84 HVIDE BLODLEGEMER granulocyter har granula i cytoplasma neutrofile granulocyter (a) basofile granulocyter (b) eosinofile granulocyter (c) mastcelle agranulocyter har ikke sådanne granula lymfocyter (d) monocyter (e) thrombocyter (f)
85 HVIDE BLODLEGEMER lymfocyt plasmacelle antistof
86 HVIDE BLODLEGEMER Monocyt makrofag Monocyt osteoklast (knoglecelle m fl kerner)
87 NEUTROFIL GRANULOCYT Mange navne: polymorfkernet neutrofil granulocyt, PMN, neutrophiler multilobuleret kerne, og fine granula Mikrobicid (oxdativ burst) inflammations-medierende celle
88 EOSINOFIL GRANULOCYT lapdelt kerne, ofte to lapper binder antistof-antigen (IgE) komplexer store røde (eosinofile) granula i cytoplasma allergi & inflammationsmediator
89 BASOFIL GRANULOCYT aflang uregelmæssig kerne blå granula i cytoplasma (metachromasi) frigiver histamin og heparin inflammationsmediator (involv. allergi)
90 RETIKULÆRT BINDEVÆV Lymfoidt Myeloidt i lymfeknuder i rød knoglemarv
91 RETIKULÆRT BINDEVÆV ses i lymfeknuder og rød knoglemarv vævet indeholder: frie celler (1) reticulumceller (2) retikulintråde (3)
92 LYMFE cellefri væske fra væv lymfekar lymfeknuder iblandes her lymfocyter
93 HÆMOPOIESE (bloddannelse) En stamcelle i knoglemarven hæmacytoblast bliver til alle blodceller afsnører blodplader
94 STAMCELLER Myelocyt
95 HÆMOPOIESE (bloddannelse) Multipotent stamcelle i knoglemarven, hæmacytoblast bliver til alle blodceller Nogle bliver til røde blodlegemer via erythroblaststadiet Nogle bliver til granulocyter via myelocytstadier Megakaryocyter: afsnører blodplader
96 Myelocyt
97 stamceller er potente dvs de kan mere eller mindre - blive til flere celletyper
98 vi har bloddannede væv i knoglemarv frie celler umodne/modne røde/hvide fostre danner blodlegemer: først i mesenchym dernæst i lever og milt endelig i knoglemarv og lymfeknuder
99 tællinger celletælling røde og hvide blodlegemer absolutte tal i tællekammer differentialtælling hvide blodlegemer relative tal (%) på udstrygningspræparat myelogram optælling af celler i rød knoglemarv alle celle-forstadier skelnes
100 Celletælling af blodlegemer NORMALT: RØDE: /mm 3 HVIDE: /mm 3
101 DIFFERENTIALTÆLLING AF HVIDE BLODLEGEMER neutrofile granulocyter 65-70% eosinofile granulocyter 2-4% basofile granulocyter <1% lymfocyter 20-25% monocyter 3-8%
102
STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
Se reflekser STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv få celler spredt beliggende her ses en fibroblast der bevæger sig henvoser en bunden af en dyrkningsskål http://iccbweb.med.harvard.edu/mitchisonlab/pages/migration.ht
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereStøttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI
TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem,
Læs mereMælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23
Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET
Læs mereAlmen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge
Almen Histologi Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau Asma Bashir, læge 2 ALMEN HISTOLOGI WWW.ASMABASHIR.COM BINDEVÆV Bindevævet er et skelet der understøtter det andet væv. Bindevævet
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereIntroduktion - Basal anatomi
Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå
Læs mere18. Mandag Blod og lymfesystem del 1
18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria
Læs mereHvad laver min knoglemarv? Danish Edition
Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereTS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)
TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereHvad laver min knoglemarv? Danish Edition
Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation Inc Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe
Læs mereVigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv:
Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv: Den normale knoglemarv: I det ekstrauterine liv foregår hæmatopoiesen i den røde knoglemarv (KM). Fordelingen af rød KM (hæmatopoietisk)
Læs mereKollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet?
Bindevæv, forelæsning Indledning Proteinstrukturer Ekstracellulær matrix komponenter Kollagen Elastin GAG/Proteoglykaner Glykoproteiner Integriner/fibronektin-receptorer Kollagen-nedbrydning Bindevævssygdomme
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mereMIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS
MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS Mikroskopi i hæmatologisk diagnostik Hvorfor udføres mikroskopi i hæmatologisk diagnostik? Den hæmatologiske diagnostik er noget vanskeligere end de øvrige mikroskopiundersøgelser.
Læs mereGenerelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk.
DISSE NOTER ER KUN VEJLEDENDE OG ER IKKE EN BESKRIVELSE AF PENSUM. DER SKAL OGSÅ GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT ENKELTE FEJL KAN HAVE INDSNEGET SIG. FOR DEN BEDSTE FORSTÅELSE AF STOFFET OG FOR ILLUSTRATIONER HENVISES
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs mereDAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time
01 02 03 04 05 06 Lidt om mig Knogler og led Muskler Bindevæv Ryggens anatomi Afrunding og afspænding DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 2 Sara Jilsø Fleischer Ergoterapeut Fra Falster Bosiddende i
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mere8. Mandag Celle og vævslære del 2
8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.
Læs mereaktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.
Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereThe Bloody Test Students handbook
The Bloody Test Students handbook Kilder: Bloddonere i Danmark www.bloddoner.dk www.redcrossblood.org www.videnskab.dk Et undervisnings værktøj udviklet i samarbejde med Velkommen til The Bloody Test The
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereParamedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI
Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Mandag, 10. Marts 2014 12.30 13.15: Standardcellen 13.20 14.05: Stofudveksling 14.15 15.00: Celledeling & Cellernes Organisering 15.05 15.50:
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereForårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereMånedens case Oktober 2012
Månedens case Oktober 2012 B R O N K O A L V E O L Æ R L A V A G E ( B A L ) U D L Å N T A F : D O R T H E E J E R S B O A F D E L I N G F O R K L I N I S K P A T O L O G I, O D E N S E U N I V E R S I
Læs mereDet hæmostatiske system
Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereHæmofili A. Blodets celler og proteiner
Hæmofili A Blodets celler og proteiner Gruppe B230: Karin Haugaard Jacobsen, Janshini Jeyarajan, Johannes Manner-Jakobsen, Lykke Kirstine Schøning og Lærke Kristine Vinther 21-05-2014 Titel: Hæmofili
Læs mereDet biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer
Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Merete Aaboe 26.2.2014 Implantat undervisning Forelæsninger uge 9 Visitation af implantatpatient uge 10 Forelæsninger uge 12 Forelæsning
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereb) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.
Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereKredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2
Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereKnoglevævets opbygning og funktion
Knoglevævets opbygning og funktion v/ Niklas Rye Jørgensen 1,2 og Moustapha Kassem 3 1 Klinisk Biokemisk Afdeling, Glostrup Hospital, Glostrup, Danmark 2 Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, Glostrup
Læs mere12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi
12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut
Læs mereDagens emner. Almen fysiologi og kontraindikationer. Cellen. Cellen. Cellen. Transport
Dagens emner Almen fysiologi og kontraindikationer Københavns uddannelse Cellen Vævslære Muskellære Immunforsvaret Kontraindikationer og røde flag Cellen Kroppens mindste organisme Mange forskellige celler,
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereCytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel.
Lektion 2: Celleorganeller. Plasmalemma Organeller Inklusioner Cytosol Centrosomet Endoplasmaet Ektoplasmaet Cytoskelet trilaminær struktur. 8 nm tyk (to lag af 2,5 nm samt mellemrum på 5 nm). Består af
Læs mereStamceller biologi, potentialer og risici
Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller
Læs mereBasal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereIM-H12 Type I allergi Modul b10 E08
IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereVævslære. Findes bl.a på blodkarrenes og hjertets indvendige overflader
Vævslære Et væv er en masse ensartet celler, der grupperer sig og derved danner en fælles fagforening, hvor de producerer det samme og styrker hinanden. Et organ er en samling af disse væv altså fx muskelvæv,
Læs mere8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig
8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et
Læs mere