Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition
|
|
- Thorvald Brandt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition
2
3 Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe Oversættelsen kontrolleret af Dr. Klas Raaschou-Jensen, Prof. Kirsten Grønbæk og Dr. Stine Ulrik Mikkelsen
4 Indholdsfortegnelse Hvad er knoglemarven? 4 Stamceller 4 Hæmoglobin 10 Jern 12 Røde blodlegemer 12 Hvide blodlegemer 15 Lymfocytter 15 Monocytter 15 Granulocytter 16 Blodplader 17 2
5 Hvordan påvirker MDS min knoglemarv? 18 Lavt antal røde blodlegemer (Anæmi) 19 Lavt antal hvide blodlegemer (Neutropeni) 20 Lavt antal blodplader (Trombocytopeni) 20 Knoglemarvsundersøgelse 21 Hvorfor knoglemarvsundersøgelse? 21 Knoglemarvsaspirat 21 Knoglemarvsbiopsi 21 Prøvebehandlingen 22 Proceduren ved knoglemarvsundersøgelse 22 Mere information om MDS 24 3
6 Hvad er knoglemarven? Knoglemarv er et næringsrigt væv, som hos voksne primært findes i det centrale skelet, det vil sige de store, flade knogler som kraniet, skulderbladene og bækkenet samt ryghvirvlerne, brystbenet og de øverste dele af overarms-og lårbensknoglerne. Der findes to typer af knoglemarv: rød marv og gul marv. Gul knoglemarv indeholder langt flere fedtceller end rød marv. Stamceller Knoglemarven fungerer som fabrik for dannelsen af alle blodsystemets celler, som findes både i knoglemarven og i blodet. Denne fabrik er afhængig af funktionen af de såkaldt multipotente stamceller. Multipotent betyder, at en stamcelle har evnen til at udvikle sig til mange forskellige typer af celler. Vidste du? Ved fødslen er al knoglemarv rød. Efterhånden som vi bliver ældre, omdannes mere og mere af marven til gul knoglemarv. Hos voksne er omkring halvdelen af knoglemarven rød og halvdelen gul. Ved behov kan dele af den gule knoglemarv igen erstattes af rød, blodcelledannende marv. Multipotent er afledt af det latinske multi, som betyder mange, og potent, som betyder kraft eller magt. 24
7 Lang rørknogle Rød knoglemarv Kompakt knogle Svampet knogle
8 Knoglemarven indeholder to typer af stamceller: mesenkymale og hæmatopoietiske. De mesenkymale stamceller kan give ophav til blandt andet knogler, brusk, bindevæv og fedtvæv. De hæmatopoietiske stamceller giver ophav til alle knoglemarvs- og blodceller (hæmatopoiese: fra græsk blod-dannelse). Når de hæmatopoietiske celler, der er dannet i knoglemarven, modnes, bliver de frigivet til blodet, hvor der findes tre overordnede typer af celler: røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) og blodplader (trombocytter). De hæmatopoietiske celler kan inddeles i to overordnede udviklingslinier: den myeloide cellelinie og den lymfoide cellelinie. 6
9
10 Røde blodlegemer er ansvarlige for transport af ilt fra lungerne til alle dele af kroppen samt transport af kuldioxid fra cellerne til lungerne. Hvide blodlegemer omfatter lymfoide celler, som kaldes lymfocytter, og myeloide celler, som indbefatter monocytter og granulocytter. Der findes tre slags granulocytter: neutrofile, eosinofile og basofile. Hvide blodlegemer udgør et vigtigt element i vores immunsystem, som bekæmper infektioner ved at angribe og ødelægge bakterier eller vira. Blodplader er vigtige for blodets evne til at størkne, idet de bevirker dannelse af en prop, som lukker hullet i karret ved blødning. Vidste du? Hverken røde blodlegemer eller blodplader har en cellekerne i modsætning til langt de fleste andre celler i kroppen. Blodprop 8
11 Multipotent stamcelle Myeloid stamcelle Monocyt Erytrocyt Lymfoid stamcelle Basofil granulocyt Eosinofil granulocyt Neutrofil granulocyt Lymfocyt Blodplader
12 Der er behov for en kontinuerlig produktion af blodceller fra knoglemarven livet igennem, da blodcellerne har en begrænset levetid. Sund knoglemarv producerer så mange celler, som din krop har brug for. Hvert minut produceres der i knoglemarven ca 150 mio. røde blodlegemer, 10 mio. hvide blodlegemer og 500 mio. blodplader. Produktionen af røde blodlegemer øges, når kroppen har brug for ekstra ilt, blodpladeproduktionen stiger ved større eller længerevarende blødning, og produktionen af hvide blodlegemer stiger i forbindelse med infektion. Hæmoglobin Hæmoglobin (Hgb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer. Det er hæmoglobin, som farver blodet rødt. Hæmoglobin binder ilt i lungerne og transporterer det med de røde blodlegemer rundt i kroppen, hvor det afgives til organerne. Når ilten er afgivet, kan hæmoglobin binde kuldioxid (CO2) fra cellernes stofskifte, som derved kan transporteres til lungerne, hvor det fjernes ved udånding. Når man taler om blodprocenten, er det hæmoglobin-koncentrationen, der menes. Vidste du? Røde blodlegemer lever i gennemsnit 120 dage, og blodplader lever 8-10 dage. Nogle hvide blodlegemer lever blot få timer, mens andre kan leve i mange år. Sidstnævnte er årsagen til immunitet, som er det fænomen, at kroppen kan huske en bakterie eller virus fra tidligere infektion og slå den ned, før sygdom udvikles på ny. 10
13
14 Jern Jern er et vigtigt næringsstof, som optages fra kosten via den første del af tyndtarmen. Jern er en central bestanddel af hæmoglobin i de røde blodlegemer. Da frit jern er giftigt for cellerne, lagrer kroppen jern bundet til proteinet ferritin. Ferritin findes overvejende inden i cellerne og især i leveren, men en lille del af ferritinet udskilles til blodets væskefase, hvor det kan måles i en blodprøve. Ferritin målt i blodet afspejler kroppens jerndepoter. Det meste af det jern, der er nødvendigt for produktionen af hæmoglobin, kommer fra genbrug af døde røde blodlegemer. Røde blodlegemer Produktionen af røde blodlegemer kaldes erytropoiese. Det tager 7 dage for den myeloide stamcelle at danne en fuldt funktionel rød blodcelle. Røde blodlegemer har en begrænset levetid på ca. 120 dage og skal løbende erstattes fra knoglemarven. Vidste du? Kroppen har ingen aktiv måde at udskille uønsket jern på, og derfor tabes kun lidt jern på naturlig vis fra kroppen. Erytropoiese stimuleres af mangel på ilt (hypoxi) i kroppen. Denne iltmangel får nyrerne til at producere hormonet erytropoietin (EPO), som med blodet transporteres til knoglemarven, hvor EPO stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Alle kroppens celler er udsat for erytropoietin, men kun visse myeloide knoglemarvsceller reagerer på dette hormon. Tilførslen af flere røde blodlegemer øger blodets evne til at transportere ilt, og når organerne får tilstrækkeligt med ilt, reduceres nyrernes produktionen af EPO. 12
15 Røde blodlegemer Hæmoglobin Ilt
16 Efterhånden som de røde blodlegemer ældes bliver de mindre aktive og mere skrøbelige. De aldrende røde blodlegemer fjernes eller spises af hvide blodlegemer (makrofager) ved en proces, der kaldes fagocytose. Nedbrydningsproduktet frigives til blodet, og jern fra hæmoglobin i de ødelagte celler transporteres til knoglemarven til produktion af nye røde blodlegemer eller til leveren eller andre væv for opbevaring. Normalt erstattes lidt mindre end 1% af kroppens samlede mængde røde blodlegemer hver dag. Antallet af røde blodlegemer, der produceres dagligt i en rask person er ca. 200 mia. Makrofag er afledt af det oldgræske: makro betyder stor, og fag betyder spise. 14
17 Hvide blodlegemer Knoglemarven producerer de mange typer af hvide blodlegemer, som er nødvendige for et sundt immunsystem. Disse celler både forebygger og bekæmper infektioner. Der er tre hovedtyper af hvide blodlegemer: Lymfocytter Lymfocytterne kan opdeles i to hovedgrupper, B-lymfocytter og T-lymfocytter. B-lymfocytter vil ved aktivering udløst af infektion specialisere sig til plasmaceller, som laver antistoffer. Antistoffer er proteiner, der kan binde sig til virus og bakterier og bevirke, at de bliver uskadeliggjort. T-lymfocytter kan enten hjælpe B-lymfocytterne til at blive aktiveret, eller de kan dræbe virus-inficerede celler. Antallet af lymfocytter stiger som reaktion på infektion. Monocytter Monocytter er blodets skraldemænd, som optager og destruerer cellerester, bakterier og andet affald. Mange monocytter forlader blodbanen og bevæger sig ud i vævene, hvor de modnes til større celler, der kaldes makrofager. Makrofager har samme skraldemands funktion. 15
18 16 Granulocytter Granulocytter er store celler med en lapdelt kerne og små korn (granula, heraf navnet) inden i cellen. Der er tre slags granulocytter, nemlig neutrofile, eosinofile og basofile granulocytter. Neutrofile granulocytter er langt de mest udbredte og er vigtige særligt i bekæmpelsen af bakterielle infektioner, idet de ligesom makrofagerne kan spise bakterierne. Eosinofile granulocytter deltager i bekæmpelsen af parasitinfektioner, men i den vestlige verden hvor parasitinfektioner ikke er så hyppigt forekommende, er de ofte involveret i allergiske reaktioner. Basofile granulocytter forekommer i et lille antal og er involveret i blandt andet allergiske reaktioner såsom høfeber og astma, hvor de frigiver histamin og andre stoffer fra deres granula.
19 Blodplader Blodplader produceres i knoglemarven ved en proces, som kaldes trombopoiese. Forstadiet til blodpladerne er megakaryocytten, der, som navnet siger, er en stor knoglemarvscelle, hvorfra blodpladerne dannes ved at dele af cellen afsnøres og frigives til blodbanen. Blodpladernes funktion er at stoppe blødning fra et beskadiget kar ved at klumpe sammen over hullet i karret og derved danne en prop. Dannelsen af denne prop bevirker aktivering af de såkaldte koagulationsfaktorer (størkningsfaktorer) i blodet. Dette munder ud i dannelsen af proteinet fibrin, der med sin trådlignende struktur lægger sig over blodpladeproppen som et net og fæstner den til karvæggen, så sårskorpen ikke løsner sig. Vidste du? Hvis man lader en blodprøve stå en times tid, vil blodkomponenterne lagdele sig med et rødt, tykt lag nederst bestående af de røde blodlegemer, der udgør ca. 45%. Oven på dem vil der være en tynd, hvid hinde (mindre end 1% af fuldblod) bestående af de hvide blodlegemer og blodpladerne, og øverst udgørende godt halvdelen af blodet er den strågule væskefase også kaldet plasma. 17
20 Hvordan påvirker MDS min knoglemarv? Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) opstår på grund af genfejl (mutation) eller kromosomfejl i en af knoglemarvens hæmatopoietiske stamceller. Disse fejl er næsten altid erhvervet, det vil sige, at de kommer med alderen, og de er således ikke arvelige. Årsagen til, at disse forandringer kommer med alderen hos nogle mennesker, er ofte ikke kendt. Hos mennesker med MDS kan knoglemarven ikke producere tilstrækkeligt mange raske og modne blodceller. Det kan påvirke en eller flere af blodcelletyperne, så røde blodlegemer, hvide blodlegemer og/eller blodplader ikke udvikler sig normalt og frigives til blodet i for lille antal. Disse celler kan også have en kortere levetid end normalt, hvilket bidrager yderligere til manglen på blodceller. For få celler i blodet kaldes cytopeni, og dette er kendetegnende for MDS. De syge, umodne celler i blodet og knoglemarven kan ses i mikroskopet som dysplastiske (misdannede) celler, hvilket betyder, at de har en unormal form, størrelse eller udseende. Deraf kommer navnet myelodysplastisk syndrom, fra græsk: myelo : marv, dys : abnorm og plasi : formering. De mest umodne celler kaldes blaster. Andelen af disse i knoglemarven er et udtryk for sygdomsgraden, hvor få eller ingen repræsenterer mildere sygdom. Når man har MDS, er der en øget risiko for udvikling til akut leukæmi. De lave antal blodceller er årsag til størstedelen af de problemer, som mennesker med MDS oplever, som vil blive uddybet nedenfor. 18
21 Lavt antal røde blodlegemer (Anæmi) For få røde blodlegemer i blodet kaldes anæmi og er den hyppigste manifestation af MDS, idet det ses hos mere end 80%. Når der ikke er nok modne røde blodlegemer i blodet, kan organerne ikke iltes tilstrækkeligt, og det kan give symptomer. Når hjernen ikke får nok ilt, kan man opleve svimmelhed, hovedpine og træthed. Når musklerne ikke får nok ilt, kan det give symptomer i form af smerter ved fysisk aktivitet, og for lidt ilt til hjertet, som jo også er en muskel, kan resultere i brystsmerter. Derudover slår hjertet hurtigere for at kompensere for det lave iltudbud til vævene, og det kan give hjertebanken. Åndenød selv ved let fysisk aktivitet som trappegang er også et hyppigt symptom på anæmi. Der er forskellige grader af anæmi, og afhængigt af alder og om man har hjerte- eller lungesygdom, vil en hæmoglobinkoncentration (blodprocent) under 5-5,5 mmol/l (normalområde ca. 7,5-10 mmol/l) typisk kræve blodtransfusion. Raske, modne røde blodlegemer Misdannede ( dysplastiske ) røde blodlegemer 19
22 Lavt antal hvide blodlegemer (Neutropeni) Nogle mennesker med MDS udvikler mangel på hvide blodlegemer fra den myeloide cellelinie, navnlig de neutrofile granulocytter, hvilket benævnes neutropeni. Med et nedsat antal neutrofile granulocytter stiger risikoen for bakterielle infektioner, såsom lungebetændelse og urinvejsinfektion. Feber kan ledsage infektionerne. Undertiden forekommer hyppige infektioner trods tilstrækkeligt antal neutrofile granulocytter, fordi de neutrofile granulocytter ikke fungerer optimalt. Lavt antal blodplader (Trombocytopeni) MDS kan også forårsage et lavt antal blodplader, hvilket benævnes trombocytopeni. Når man har et nedsat antal blodplader, er man mere udsat for at få blå mærker efter blot mindre stød og opleve blødninger selv ved små skrammer eller for eksempel tandbørstning. Blødning kan også opstå spontant, for eksempel næseblødning. Alvorlig trombocytopeni opstår ved et blodpladetal under 20 mia./l. Personer med MDS kan også opleve problemer med blodets størkning, uden at deres blodpladetal er synderligt nedsat, da funktionen af blodpladerne også kan være ændret. 20
23 Knoglemarvsundersøgelse Hvorfor knoglemarvsundersøgelse? Når en blodprøve viser lave blodcelletal (cytopeni) kan den praktiserende læge henvise til en hæmatologisk afdeling til videre udredning. Typisk vil lægen dog først undersøge andre årsager til det lave blodcelletal. På den hæmatologiske afdeling vil man få taget nye blodprøver og lavet en knoglemarvsundersøgelse. En knoglemarvsundersøgelse kan afsløre abnormiteter i cellerne i marven (for eksempel dysplastiske celler) og vil muliggøre undersøgelse af knoglemarvscellernes arvemateriale i form af en kromosomanalyse (cytogenetik). Begge dele foregår ved mikroskopi. Disse undersøgelser kan hjælpe med at etablere diagnosen. Der er to dele til en knoglemarvsundersøgelse: et aspirat (udsug) og en biopsi. Knoglemarvsaspirat Knoglemarvsaspiratet er en prøve af den flydende del af knoglemarven. Prøven giver oplysninger om cellernes relative antal og størrelse, form (morfologi), modning (differentiering) og antallet af blaster i knoglemarven. Aspiratet anvendes også til cytogenetik. Knoglemarvsbiopsi Knoglemarvsbiopsien er en prøve fra knoglens indre, hvor arkitekturen med stilladset af fine knogletråde, hvorimellem den flydende knoglemarv ligger, er bevaret. Biopsien giver information om knoglemarvens cellularitet (overfyldt = hypercellulær, cellefattig = hypocellulær), og om cellerne er normalt beliggende. Den kan også give information om jerndepoterne og om ardannelse (fibrose) ved for eksempel jernophopning samt tilstedeværelsen af andre unormale celler. 21
24 Prøvebehandlingen Knoglemarvsbiopsien og aspiratet anbringes på objektglas, hvor de henholdsvis rulles og stryges ud, så cellerne ligger i et ganske tyndt lag. Disse sendes til patologen læge der er uddannet i at vurdere vævsprøver mikroskopisk som undersøger prøverne i et mikroskop, hvorved de enkelte celler kan visualiseres. Det tager almindeligvis dage at få resultaterne af en knoglemarvsundersøgelse. Aspiratet, der skal undersøges for kromosomfejl og/eller genfejl, sendes til en klinisk genetiker. Proceduren ved knoglemarvsundersøgelse En knoglemarvsundersøgelse bliver udført i en undersøgelsesstue og tager i alt ca. 45 minutter. Selve undersøgelsen tager dog sjældent mere end ca. 20 minutter. Den udføres normalt under lokalbedøvelse. 1. Patienten ligger enten på siden eller på maven. 2. Området over den bagre side af hoftekammen lokalbedøves ved brug af lidokain. 3. Når hud og knoglehinde er blevet bedøvet, laves et lille snit i huden for at tillade indføring af biopsinålen. Aspiratet og biopsien kan udtages med den samme nål. 4. Når biopsinålen er kommet igennem den ca. 1 cm tykke kompakte del af knoglen, og spidsen er i marvhulrummet, vil der blive aspireret (suget) den nødvendige mængde knoglemarv. Dette er ofte ledsaget af et kortvarigt jag i ballen og ned i benet, som skyldes det lille undertryk, der skabes, når der suges på sprøjten. Det kan være nødvendigt at aspirere knoglemarv i flere (2-4) omgange ved nye indstik tæt ved hinanden på knoglen. 22
25 5. Der vil herefter blive taget en biopsi, som består af en ca. 1 cm lang og 2 mm tyk knoglesplint. Det opnås ved, at undersøgeren fører nålerøret, nu uden nål, et par cm længere ind gennem marvhulrummet. Dette kan ligeledes opleves som kortvarige jag eller noget, der spænder. Det er ikke alle, der mærker noget til denne del af proceduren. 6. Efter proceduren lægges der plaster over det lille sår, som måler ca. 3 mm i huden. For at standse eventuel mindre lokal blødning, skal man ligge nogle minutter på lejet, så området komprimeres. 7. Efter knoglemarvsundersøgelse må man ikke tage brusebad i 24 timer og ikke bade i stillestående vand (karbad, svømmepøl, boblebad) de næste 3-4 dage. Spørg din læge om, hvordan du tager vare på stedet, hvor prøven er udtaget. 8. Nogle får et blåt mærke eller hævelse under huden, hvor prøven er udtaget - især hvis man har et lavt antal blodplader eller tager blodfortyndende medicin. Vær sikker på at fortælle den, der bestiller knoglemarvsundersøgelsen det, hvis du tager blodfortyndende medicin, da det kan være nødvendigt at holde pause med det op til. 9. Der kan opleves mild smerte eller ubehag omkring stedet for udtagning af prøven i op til en uges tid efter. Dette bør kunne lindres ved svage smertestillende medikamenter såsom paracetamol. 10. Kontakt afdelingen hvor knoglemarvsundersøgelsen blev foretaget ved blødning, du ikke kan standse, sværere eller vedvarende smerter eller tegn til infektion. 23
26 For mere information om MDS, kontakt: The MDS Foundation, Inc South Broad St. Suite 150 Yardville, NJ Tel: MDS-0839 (within US only) (outside US) Fax: Website: I Danmark kontakt: Niels Jensen c/o LyLe Banetoften Næstved Tlf.: niels.jensen@lyle.dk Website: dkpsg.mds-and-you.info Tak til Celgene Corporation og Novartis Pharmaceuticals Corporation for at støtte denne udgivelse. 24
27
28
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereHvad laver min knoglemarv? Danish Edition
Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation Inc Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereMyelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres?
Information til patienten Myelomatose Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Din sygdom kaldes i lægesprog for Myelomatose Sygdommen har ikke noget dansk navn, men det er en kræftsygdom, hvor nogle af
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereMDS En vej med Håb. Information til Patienter og Pårørende som LEVER med MDS. Danish edition. by Sandra Kurtin
Danish edition Information til Patienter og Pårørende som LEVER med MDS by Sandra Kurtin Et globalt MDS Foundation patientstøtte initiativ, som giver et personligt uddannelsesprogram for patienter og pårørende
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem,
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs merePRP (Platelet Rich Plasma)
Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart
Læs mere18. Mandag Blod og lymfesystem del 1
18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mere12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi
12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereMyelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog
DANSK Myelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog Sjette Udgave the myelodysplastic syndromes foundation, inc. Udgivet af The Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Myelodysplastiske syndromer:
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs mereMyelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog
DANSK Myelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog Sjette Udgave the myelodysplastic syndromes foundation, inc. Udgivet af The Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Myelodysplastiske syndromer:
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBlodsygdomme. Cindy Ballhorn 1
Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mereHvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Revlimid, kan du læse indlægssedlen eller kontakte din læge eller dit apotek.
EMA/113870/2017 EMEA/H/C/000717 EPAR sammendrag for offentligheden lenalidomid Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede
Læs mereBehandling. Azacitidin (Vidaza ) med. Aarhus Universitetshospital. Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf Mail:
Behandling med Azacitidin (Vidaza ) Sidst revideret: 14.02.2018 Side 1 af 8 Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf. 7845 0000 Mail: www.auh.dk Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Indledning
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereBehandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza
Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din knoglemarvssygdom med lægemidlet Vidaza, der indeholder stoffet azacitidin. Denne pjece kan være en hjælp til at
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereTS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)
TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereBehandling med Vidaza
Til patienter og pårørende Behandling med Vidaza Hæmatologisk afdeling X Indledning Vi håber denne patientinformation kan være en hjælp til at få et overblik over den behandling vi anbefaler dig. Dine
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereMyelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereNyrerne kroppens to banditter
Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereMyelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus
Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen kan også danne
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereHvilken rolle spiller blodcellerne?
Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereStøttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Læs mereBehandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom
Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer
Læs mereDeltagerinformation Projekt EVITA for dig med CCUS eller lav-risiko MDS eller CMML
Deltagerinformation EVITA_CCUSogMDS_v4_14-02-2018 Deltagerinformation Projekt EVITA for dig med CCUS eller lav-risiko MDS eller CMML De hæmatologiske afdelinger i Danmark gennemfører i øjeblikket forskningsprojektet:
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Autoimmunitet ved knoglemarvssvigt Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af læge, ph.d.
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereDansk MPN Forening. Polycytæmi Vera Essen el Trombocytose Primær Myelofibrose
Dansk MPN Forening Polycytæmi Vera Essen el Trombocytose Primær Myelofibrose Landsforeningen for blodkræftsygdommene Polycytæmia Vera (PV) Primær Myelofibrose (PMF) Essentialis Trombocytosis (ET) Stiftet
Læs mereMIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS
MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS Mikroskopi i hæmatologisk diagnostik Hvorfor udføres mikroskopi i hæmatologisk diagnostik? Den hæmatologiske diagnostik er noget vanskeligere end de øvrige mikroskopiundersøgelser.
Læs mereKolesteatom ( benæder )
HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mereBehandling af steroidrefraktær kronisk Graft versus Host sygdom med Ekstrakorporal Fotoferese.
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Behandling af steroidrefraktær kronisk Graft versus Host sygdom med Ekstrakorporal Fotoferese. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mere