AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
|
|
- Sigrid Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s , Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater af Thymus lymfeknude milt Kap 16 Immunsystemet og de lymfoide væv og organer Brisselen Brisselen, thymus, er et primært lymfoidt organ, der er sæde for modningen af immature T-lymfocytter til mature, immunkompetente naive T-lymfocytter. Den vejer ca. 50 g (omkring puberteten) og er beliggende i den øverste del af brysthulen bag brystbenet. I og efter puberteten undergår den ivolution (tilbagedannelse). Med tiltagende involution erstattes parenthymet med fedtvæv, men forbliver funktionsdygtig med evne til at producere nye T-lymfocytter. Den består af en højre og en venstre halvdel, som er forbundet med bindevæv i midtlinjen. Den anlægges i slutningen af 6. uge som parrede udvækster en på hver side af midtlinien, fra 3. branchielfure. Fra den endodermale epithelbeklædning af 3. indre brachielfure og den ektodermale epithelbeklædning af den tilgrænsende ydre brachielfure. Bindevævsdelen dannes fra den mellemliggende mesoderm. De 2 thymuslapper er omgivet af en tynd bindevævskapsel som afgiver talrige septa, der strækker sig ind i organet fra kapslen og opdeler hver af de 2 lapper i mange lobuli. Lobuli er polyhedrale og ca. 0,5 til 2,0 mm i diameter. Hver lobulus er opdelt i en perifere, meget cellerig mørkere zone, cortex, og en lysere mindre cellerige centralzone, medulla. Septa når kun ind til den cortico-medullære grænse. Det betyder at det medullære væv er sammenhængende fra den ene lobulus til den anden inden for hver lap. Både cortex og medulla er gennemvævet af et løst stroma bestående af varierende udseende epitheliale reticulumceller med eosinofilt cytoplasma og en stor oval lys kerne med 1-2 nucleoli og talrige spinkle og forgrenede udløbere, der er forbundet og danner cellulært retikulum. Der forekommer dels lymfocytter, der er langt mest tætpakkede i cortex (de er store i den subkapsulære cortex og små i resten af cortex samt medulla), dels makrofager (flest i medulla og kan indeholder rester af fagocyterede lymfocytter) og dendritiske celler (overvejende i medulla og cortico-medullære grænse og har kontakt med lymfocytter). Det epithelialt lag af retikulumceller ud mod bindevævet er beklædt med basallamina, og det adskiller fuldstændig parenchymet fra bindevævet i kapslen, septa og omkring karrene. I medulla er der størst forekomst af epithelial retikulumceller, hvor de ud over at indgå i det cellulære retikulum danner såkaldte Hassalske legemer. Disse er afrundede eller ovale struktur, der består af koncentriske lag af affaldede epitheliale celler (20 um til 100 um i diameter og bliver større med alderen). De epitheliale reticulumceller udtrykker både klasse I og klasse II MHC molekyler på deres overflade og har kontakt med lymfocytter. Det gælder især celler i subkapsulær cortex, hvor de betegnes nurse-celler.
2 Makrofager forekommer i større antal i medulla. Dendritiske celler forekommer i stort antal i den corticomedullære grænse, men ses desuden i medulla. De er også lejret i maskerne ligesom makrofager og lange forgrenede udløbere der er i kontakt med et stort antal lymfocytter. Både dendritiske celler og makrofager udtrykker MHC klasse II molekyler og er involveret i modningen af T-celler ligesom epitheliale celler. Arterierne passerer ind i thymus via bindevævet i kapslen og septa. Herved når arterioler til den corticomedullære grænse uden at passere igennem barkens parachym, men afgiver kapillærer der løber ud i cortex. Medulla modtager talrige arterioler som danner kapillæret, der igen tømmer sig i tyndvæggede venoler i medulla. Venolerne løber langs cortico-medullære grænse over i bindevævssepta. Her dannes interlobulære vener, hvoraf de fleste tømmer sig i en enkelt fraførende thymusvene. Kapillærernes endothel er omgivet af en tyk basallamina. Cortex forsynes udelukkende af kapillærer mens medulla indeholder talrige arterioler og venoler. Makromolekyler har vanskeligere ved at passere fra kapillærerne til parenchymet i cortex. De har zonulae okkludentes mellem endothelcellerne og danner derfor grundlaget for blod-thymus-barrieren. Den cortikale blod-thymusbarriere menes at beskytte de prolifererende og modne lymfocytter i cortex mod påvirkninger fra cirkulerende antigen substanser. I føtallivet begynder lymfocytter og de øvrige celler at invadere epithelanlægget i 9 føtaluge. T-lymfocytstamcellerne differentierer i immature T-lymfocytter (T-lymfoblaster eller thymocytter). Thymocytterne er på det stadie dobbelt-negative, idet de hverken udtrykker CD4 eller CD8. Cellerne begynder herefter at rearrangere TCR-generne og kommer efterhånden til at udtrykke TCR på deres overflader. Nu udtrykker cellerne både CD4 og CD8 dvs. de er dobbelt-positive. De dobbelt-positive celler begynder herefter at undergå meget livlig proliferation og de dannede celler undergår nu positiv selektion ved kontakt mellem TCR-receptoren og MHC på de cortikale epitheliale reticulumceller, inkl. nurse-celler, der tidligere beskrevet udtrykker klasse I og klasse II MHC molekyler på deres overflader. Ved positiv selektion selekteres de thymocytter der er i stand til at genkende selv-mhc til overlevelse, mens thymocytter, der er ikke i stand til dette, elimineres ved apoptose. De thymocytter, der overlever den positiv selektion, udvikler til enkeltpositive, enten CD4 eller CD8 immature T-lymfocytter. Under selektionsprocesserne bliver CD4 T-celler MHC klasse II restriktive, mens CD8 T-celler bliver MHC klasse I restriktive. De mature T-celler forlader herefter thymusmarven og begynder at recirkulere i de sekundære lymfoide væv og organer. Hvis de recirkulerende naive T-lymfocytter ikke møder deres tilsvarende antigen og hermed ikke aktiveres, kan de dø efter 6 uger (programmeret celledød ved apoptose). Hver enkelt af de dannede mature naive T-lymfocytter har udelukkende TCR med samme antigenspecificitet på deres overflade, men under modningsprocessen med positiv og negativ selektion opstår der ved proliferation et antal kloner af T-lymfocytter, hvor hver enkelt klons lymfocytter har samme antigenspecificitet af deres receptortype på overfladen, hvorimod klonerne er indbyrdes forskellige med hver sin antigenspecificitet.
3 Rearrangeringen af generne for TCR giver mulighed for dannelse af receptorer med forskellige specificitet, men antallet af forskellige kloner mindskes i forbindelse med selektionsprocesserne under modningen i thymus. De epitheiale reticulumceller producerer hormoner der muligvis har betydning for modningen af thymocytter og som muligvis også har virkninger på T-lymfocytter i periferen. Hormoner udgøres af α1-thymosin, β4- thymosin, thymopoietin og thymolin. Cellerne producerer også cytokiner der indvirker på thymocytmodningen bl.a. en række interleukiner, IL-1, IL-6, IL-7 og IL-15, der er vist at stimulere væksten af thymocytter. Hos mennesket forekommer der en medfødt defekt i udviklingen af thymus, betegnet DiGoerge s Syndrom, hvor der tilsvarende ses fravær af cirkulerende T-lymfocytter og manglende evne til et cellulært immunrespons, førende øget hyppighed af infektioner. Thymus udgør en fundamental del af immunapparatet. Den er nødvendig for udviklingen af T-lymfocytter, der er grundlaget for den cellulære immunitet og tillige medvirker ved den humorale immunrespons. Lymfeknuder Lymfeknuder er sekundære små bønneformede organer, der forekommer indskudt i lymfekarsystemet. De findes især i halsen, armhulerne og lyskeregioner samt langs mediastinum og abdomen. Lymfeknuder bliver patruljeres og overvåges af recirkulerende lymfocytter og er stedet hvor disse møder fremmede antigener og aktiveres til et immunrespons. En lymfeknude er omgivet af en kapsel af tæt kollagent bindevæv. På den ene kant ses en indkærvning, hilum, hvor kapslen er fortykket, hvor blodkar træder ind. Talrige afferente lymfekar gennemborer kapslen forskellige steder på den konvekse overflade, mens nogle få efferente lymfekar forlader lymfeknuden ved hilum. Fra kapslen indre overflade strækker sig forgrenede trabekler i det lymfoidt væv. Medulla i lymfeknude er sammenhængende med bindevævet, og er lysere og mere eosinofilt end den omgivende cortex. Cortex er mere domineret af de tætpakkede basofile lymfocytter. Cortex kan deles i ydre og indre cortex. I ydre cortex danner lymfocytterne follikler (noduli), adskilt af diffust interfollikulært lymfoidt væv, mens den dybe cortex består af diffust lymfoidt væv. Makrofager forekommer i både cortex og medulla, mens de dendritiske celler findes overvejende i den dybe cortex. Begge celler udtrykker klasse II MHC molekylerne på deres overflade, da de er antigen præsenterende celler. De dendritiske celler menes at være Langerhans celler fra huden eller interstitielle dendritiske celler f.eks. mavetarmkanalen, der efter at have opfanget antigen og optaget det i sig er nået til de regionale lymfeknuder via de tilførende lymfekar. De follikulære dendritiske celler forekommer udelukkende i folliklerne i cortex og
4 er specielle ved ikke at være antigen-præsenterende celler idet ikke udtrykker MHC klasse II molekyler. De er imidlertid specialiserede til at fastholde antigen-antistof komplekser på deres overflader over meget lange tidsrum, i måneder eller endog år, idet de udtrykker et stort antal Fc-receptorer på deres overflade. Lymfefolliklerne er kugleformede ansamlinger af lymfoidt væv. De kan have karakter af primære follikler, der består af en ensartet masse af tætpakket små lymfocytter lejrede i tæt relation til et netværk af udløbere fra de follikulære dendritiske celler. Lymfocytter i primære follikler er naive B-lymfocytter, men også hukommelses-b-lymfocytter forekommer. Ved antigenstimulation vokser den primær follikel i størrelse og omdannes til en sekundær follikel, der har en central lysere opklaring, germinalcentret, der er omgivet af mørkere lymfoidt væv, der danner kalot omkring en af germinalcentrets poler. Germinalcenters lyse zone går gradvis over i en mere mørk zone, der er opfyldt af tætpakkede store aktiverende B-lymfoblaster og undergår livlig proliferation som nu kaldes centroblaster. Den lyse zone indeholder overvejende follikulære dendritiske celler, mens der er færre små B-lymfocytter, centrocytter. Dannelse af germinalcentre med omdannelse af primære follikler til sekundære follikler forekommer kun efter antigen-stimulation, derfor ses de ikke umiddelbart efter fødslen. Lymfefolliklerne udgør den knoglemarv-afhængige zone, dvs. opholdsstedet for B-lymfocytter, men der kan godt forekomme få T-lymfocytter. Den dybe cortex udgør den thymus-afhængige zone, der er opholdsstedet for T-lymfocytter i lymfeknuden. Arterierne træder ind gennem hilum og afgiver arterioleforgreninger, der løber i trabeklerne. De forlader hurtigt disse og går over i marvstrengene, som forsynes med kapillærer. Nogle af arteriolerne fortsætter i strengene til cortex, hvor de danner kapillærnet. Herfra løber postkapillære venoler tilbage igennem den dybe cortex til marvstrengene, hvor de løber sammen i lidt større venoler. Disse ledsager arterioleforgreningerne ud i lymfeknuden. Venolerne har et kubisk til cylindrisk endothel og de små lymfocytter kan passere fra blodet over i lymfeknudens parachym gennem væggen af disse høj-endotheliale postkapillære venoler. T-lymfocytter ender i den mørke zone, mens B-lymfocytter vandrer til de primære follikler i den ydre cortex. Hvis lymfocytten møder sit specifikke antigen, forbliver lymfocytten i lymfeknuden, idet der indledes et immunrespons. Hvis lymfocytter ikke møder sit antigen, forlader både B- og T-lymfocytter lymfeknuden med de efferente lymfekar efter et ophold på ca. 12 timer. Lymfeknuder har en filtrerende virkning på den gennemstrømmende lymfe. De er ved filtration i stand til at tilbageholde mere end 90 % af ethvert antigen, der tilføres med de afferente lymfekar. Lymfestrømmen går altid gennem de afferente kar i en stor subkapsulær sinus. Fra den subkapsulære sinus forløber cortikale sinus imellem lymfefolliklerne langs med trabeklerne. I medulla fortsætter de i medullære sinus, der adskiller marvstrengene. Ved hilum går de medullære sinus over i de efferente lymfekar, der forlader hilum.
5 Ved en akut infektion optræder der dilatation af sinus i de drænende lymfeknuder og indvandring af neutrofile granulocytter fra blodkarrene, specielt i medulla. Disse fagocyterer særdeles effektivt bakterier i lymfen og forøger lymfeknudens evne til at hæmme spredning af infektion til blodbanen. Antallet af makrofager øges også. Ved infektionen vil det altid føre til at lymfeknuder øges i størrelse og evt. er ømme. Hvis antigenet tilføres med lymfen til lymfeknuden, vil det udløse primær respons. Antigenet vil blive fastholdt i lymfeknuden af dendritiske celler og makrofager samt ved binding til overfladen af de follikulære dendritiske celler og ved mødet med naive lymfocytter, hvis de har receptorer for dette antigen, vil de blive aktiverede med igangsætning af immunrespons til følge. Dette indledes altid med aktivering af T-lymfocytter i den dybe cortex, der efter 2 døgn vokser i størrelsen og udvikler sig til lymfoblaster, der undergår en række delinger. Efter 5 døgn differentieres T-lymfocytter i effektor T-celler og hukommelses T-celler. Samtidigt med aktivering af T-lymfocytter, sker der også aktivering af B-lymfocytter og hermed udløsning af en humoral immunrespons. Den indledende fase også i den dybe cortex, hvor de naive B-lymfocytter rekrutteres ved at vandre fra primære follikler i cortex ned i den dybe cortex. De optager efter binding af antigenet dette i sig og præsenterer det for aktiverede T-lymfocytter, som herved aktiveres ved antigenpræsentation. De følgende døgn undergår B-lymfocytter også proliferation. Til sidst differentieres de til hukommelses B-celler og plasmaceller. Efter fuld aktivering af B-lymfocytter, omdannes de til lymfoblaster, der begynder at undergå meget livlig proliferation i den central del af den primære follikel. Disse lymfoblaster betegnes også centroblaster og deres proliferation bevirker dannelse af et germinalcenter i follikel der herved omdannes til en sekundær follikel. De ikke-aktiverede B-lymfocytter skubbes ud i periferen, hvor de danner den perifere fortætning, inkl. kalotten. Efterkommere af proliferation, betegnet centrocytter, vandrer til den lyse zone, og de får forskellige affinitet til det indtrængende antigen. Herved foregår der selektion idet centrocytterne reagerer med antigenet, og alle de centrocytter, som enten slet ikke er i stand til at binde sig til antigenet eller som har lav affinitet til dette, selekteres fra og undergår celledød ved apoptose, hvorefter de fagocyteres af makrofager. Efter centrocytterne er blevet selekteret, undergår de klasseskift, hvorved den tunge kæde ændres fra en isotype til en anden, mens den variable del forbliver uændret, dvs. specificiteten af antistofmolekylet ændres ikke. Ved ophør med infektion tilbagedannes germinalcentrene, idet B-lymfocytterne i disse undergå programmeret celledød. Milten Den er et sekundært lymfoidt organ, der er lokaliseret helt opadtil i bughulen under venstre diaphragmakuppel. Den måler sig 4 x 8 x 12 hhv. tykkelse, bredde og længde og vejer ca g. Den er indskudt i blodbanen og tilhører det lymfatiske system og kan opfattes som blodets regionale lymfeknude med en filterfunktion over for bakterier, andre mikroorganismer og hendøende blodlegemer.
6 Antigener opfanges af antigen præsenterende celler samt bindes til overfladen af follikulære dendritiske celler hvorved de tilbageholdes. Milten er omgivet af en kapsel af tæt kollagent bindevæv. Fra kapslen strækker der sig talrige trabekler af tæt bindevæv ind i parenchymet, som de afstiver som herved opdeles i en mængde kommunikerende afsnit. Der forekommer en aflang spalte, hilum, hvor kapslen er stærkt fortykket. Igennem hilum kommer blodkar, lymfekar og nerver ind i organet. Parenchymet kaldes for pulpa, og milten har rød og hvid pulpa. I den røde pulpa ses miltsinusoider der adskilles af miltstrenge og farven skyldes antallet af erythrocytter i sinusoider og miltstrenge samt makrofager og plasmaceller. Den hvide pulpa består af diffust lymfoidt væv og omgiver de arterielle kar i form af periarterielle skeder. De periarterielle skeder består af et net af retikulumceller og retikulære fibre, hvori der ligger lymfocytter, makrofager og dendritiske celler. lymfocytterne er overvejende T-lymfocytter. I forbindelse med de periarterielle skeder ses der primære og sekundære lymfefollikler indeholdende overvejende B-lymfocytter. Den hvide pulpa afgrænses fra den røde pulpa af marginalzonen, hvor cellerne er mindre tæt pakkede og indeholder mange B-lymfocytter og dendritiske celler. Milten modtager arterielt blod med a. splenica, der løber ind i hilum, der bagefter deler sig i flere rami splenicae, der forgrener sig i trabeklerne i form af trabekelarterier. Disse fortsætter over i den hvide pulpa og betegnes nu centralarterier, der ligger i de periarterielle skeder (udgøres af thymus-afhængige zone) i den hvide pulpa. Inden de forlader hvide pulpa i marginalzonen deler de sig i pencilarterier, penicilli, før de træder ind i den røde pulpa. Pencilarterier deler sig i hylsterkapillærer, der er omgivet af skede af makrofager og retikulære fibre i den røde pulpa. De fleste hylsterkapillærer tømmer sig i strengene i den røde pulpa åben cirkulation. Enkelte hylsterkapillærer fortsætter over i de sinusoider lukket cirkulation. De tømmer sig i pulpavener, der går over i trabeklerne som trabekelvener. Disse dannes ved hilum v. splenica, der forlader milten. Erythrocytter, der er på det sidste af deres livsløb eller er beskadigede, tilbageholdes i miltstrengene i den røde pulpa og fagocyteres af makrofagerne. Makrofagerne er også i stand til at fjerne bakterierne i det cirkulerende blod ved fagocytose. Infektioner med visse bakterier kan være livstruende der især optræder efter fjernelse af milten, hvis det er foregået i barnealderen da bakterier ellers vil kunne formere sig voldsomt uden at udløse et immunrespons. MALT, GALT og SALT MALT er samlebetegnelse for en meget betydelig del af immunsystemet, der er knyttet til slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og urogenitalsystemet i form af lymfocytter og lymfoidt væv. Disse slimhinder er i konstant kontakt med fremmede antigener, specielt mavetarmkanalen og luftvejene. Strukturelt varierer MALT betydeligt fra lymfocytter liggende imellem cellerne i epithelial celler over diffuse og follikulære ansamlinger i slimhindernes lamina propria til mere organiserede strukturer i fordøjelseskanalen i form af tonsiller, Peyerske plaques og appendix.
7 GALT er tarm-associeret lymfoidt væv i tarmkanalen, hvor ud mod lumen findes intraepitheliale lymfocytter der er CTLs, der udgør et fronlinjeforsvar mod infektiøse patogener. Lamina propria indeholder diffuse områder med plasmaceller, aktiverede T-lymfocytter og makrofager, mens B-lymfocytter forekommer i solitære folliker og i de mere organiserede Peyerske plaques, både i form af primære follikler og sekundære follikler med germinalcentre. Svarende til de follikulære områder forekommer der imidlertid i det overliggende epithel celler, M-celler, der er specialiserede med hensyn til at transportere fremmede antigener fra lumen i fordøjelseskanalen, luftvejene eller gangsystemer i urogenitalsystemet til det underliggende slimhindeassocierede lymfoidt væv. M-celler optager antigener ved endocytose og transporterer disse i vesikler til den basolaterale membran, hvori klynger af B- og T-lymfocytter er lejret. Som følge af antallet af plasmacellerne i lamina propria i det slimhinde-associerede lymfoide væv er mængden af dagligt secerneret IgA i de forskellige slimhindesekreter meget stor. Der secerneres også lidt IgG og IgM, der menes at have lokale forsvarsfunktioner i lamina propria. Desuden secerneres IgE, der formidler frigivelse af histamin fra mascellerne. SALT er skin-associeret lymfoidt væv, hvor der forekommer intraepidermale lymfocytter med T-lymfocytter og dendritiske celler i form af Langerhans-celler. Keratinocytterne induceres til at udtrykke MHC klasse II molekyler, hvorfor de muligvis kan fungere som antigen præsenterende celler. Hovedparten af de lymfocytter er enten aktiverede lymfocytter eller hukommelses-lymfocytter.
Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereIM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08
Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereTeoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.
Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereOpgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:
1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereIm-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08
Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereModulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereIM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008
IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereAntistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse
IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereCore Curriculum i anatomi (5. semester)
Core Curriculum i anatomi (5. semester) Definitioner i Patologi Patologi Organkursus 4 1. Lymfatisk væv I & II - Mikroskopi 1.1 Lymfeknuder A 1.2 Milten A 1.3 Tonsiller A 1.4 Appendix C 1.5 MALT A 1.6
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs mereJACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM
JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM Kompendiet er skrevet i panik mellem jul og nytår 2000 lige før mikro eksamen, derfor er der en del fejl, som vi ikke har haft tid til at rette i, men vi håber at
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs mereForårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereaktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.
Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne
Læs mereA-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:
1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mereSyge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester
Læs mereIm-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08
Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereImmunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.
KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereTema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08
Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereImmunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.
KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs mereAllergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C
ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereFøtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater
Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereIm-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08
Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereKAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen
KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 6. april 2017 Tid:
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereIm-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08
Beskrivelse af peptidrepertoirets størrelse, HLA klasse-i- og II-molekylernes struktur, deres måde at binde peptider på og de cellulære mekanismer bag deres opladning med peptid. Professionelle antigen-præsenterende
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereIM-H12 Type I allergi Modul b10 E08
IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre
Læs mereTema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008
Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereTema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08
Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereGenerelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk.
DISSE NOTER ER KUN VEJLEDENDE OG ER IKKE EN BESKRIVELSE AF PENSUM. DER SKAL OGSÅ GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT ENKELTE FEJL KAN HAVE INDSNEGET SIG. FOR DEN BEDSTE FORSTÅELSE AF STOFFET OG FOR ILLUSTRATIONER HENVISES
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs merePatogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og
Patogenese 4 Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og produktion af immunglobuliner. Desuden forklares detaljeret om genmutationer, onko- og tumor suppressor gener og cytokiner med betydning for
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI
TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereMaligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi
Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.
Læs mere