Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
|
|
- Hanne Sigrid Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april 2016 Tid: kl Bedømmelsesform 7-trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler er ikke tilladt (gælder også computer). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Ingen former for kommunikation er tilladt På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre.
2 2 1. Trombocytter stammer fra en celletype i knoglemarven kaldet A. Myeloblast B. Tromboblast C. Myelocyt D. Megablast E. Megakaryocyt : 2. MCV er: A. Volumen af den gennemsnitlige erytrocyt B. Volumen af den samlede mængde erytrocytter C. Volumen af pakkede erytrocytter efter centrifugering D. Volumen af myeloide celler E. Volumen af patientens mindste erythrocytter 3. Hvor stort et volumen plasma findes hos en gennemsnitlig rask voksen person? A 2,5-3 liter B 3,5-4 liter C 4,5-5 liter D 5,5-6 liter E 6,5-7 liter : 4. Nævn de to hæmopoietiske cytokiner, som fører til produktion af henholdsvis erytrocytter og trombocytter Max point, hele opgaven: 2 : 5. Anæmi. Hvad forstås ved anisocytose? Max point, hele opgaven: 2 :
3 3 6. Seglcelleanæmi. a. Hvad hedder den særlige form for hæmoglobin, som produceres hos disse patienter b. Hvorved adskiller denne form for hæmoglobin sig biokemisk fra normalt hæmoglobin (HbA)? c. Den form for hæmoglobin, der dannes hos patienter med seglcelleanæmi, opfører sig anderledes end HbA inde i erytrocytten. Hvordan? Max point: 5 7. Et barn med normal appetit og en normal, ikke-vegetarisk diæt har haft jernmangelanæmi; men har nu efter behandling ikke længere anæmi. Hvad kunne du råde forældrene til for fremover at forbedre barnets optagelse af jern? A. Tilskud af B12 vitamin B. Tilskud af folsyre C. Et glas te til aftensmaden D. Øge kostens indhold af D vitamin f.eks. med fed fisk E. Øge kostens indhold af C-vitamin-holdige grøntsager
4 4 8. Angiv i kasserne herunder om udsagnene til venstre er korrekte (skriv ja), eller forkerte (skriv nej) for henholdsvis det innate og det adaptive immunsystem. Spørgsmål Innate immunsystem Adaptive immunsystem Har en responstid på minutter til timer. Ja eller Nej? Involverer både humorale og cellulære komponenter. Ja eller Nej? Forbedres ved gentagne eksponeringer. Ja eller Nej? Max point, hele opgaven: 3 : 9. Komplementsystemet. "Membrane attack"-komplekset (MAC) består af: A. B, D, H B. C5a C. C3bBbC3b D. Properdin E. C5b,C6,C7,C8,C9 10. Aktivering af komplementsystemet fører til produktion af to opløselige faktorer, som er stærkt involveret i at fremme den inflammatoriske proces. Disse to faktorer er: A. C1a og C1b B. C1a og C3b C. C3b og C3a D. C3a og C5a E. C5a og C5b
5 5 11. Komplementsystemet. Samling af MAC-komplekset kan sættes i gang.. A. via hvilken som helst af de tre aktiveringsveje B. kun via den lektin-medierede aktiveringsvej C. kun via den klassiske og den lektin-medierede aktiveringsvej D. kun via den alternative aktiveringsvej E. kun via den klassiske aktiveringsvej 12. I hvilken rækkefølge optræder disse trin i inflammationsprocessen A. Mastcelle degranulering, Komplementaktivering, Neutrofil granulocyt diapedese B. Komplementaktivering, Mastcelle degranulering, Neutrofil granulocyt diapedese C. Neutrofil granulocyt diapedese, Mastcelle degranulering, Komplementaktivering D. Neutrofil granulocyt diapedese, Komplementaktivering, Mastcelle degranulering E. Komplementaktivering, Neutrofil granulocyt diapedese, Mastcelle degranulering, F. Mastcelle degranulering, Neutrofil granulocyt diapedese, Komplementaktivering Max point: 1,5 :
6 6 13. Fagocytose. A. Forklar i få ord de forskellige trin i fagocytose af en bakterie B. Nævn to fagocyterende celler C. Beskriv kort, hvad der forstås ved opsonisering af en bakterie Max point, hele opgaven: 7 :
7 7 14. Celletyper Celletyper: B-celler Basofile granulocytter Eosinofile granulocytter Erythrocytter Dendritiske celler T-celler Monocytter NK-celler Neutrofile granulocytter Blodplader Opgave: Find i listen herover den celletype, som passer bedst til nedenstående udsagn. (Samme celletype kan godt passe til flere udsagn.) Udsagn: Celletype: A Mest effektiv til at aktivere naive Th-celler B Producerer immunglobulin C Bærer et molekyle benævnt TCR på sin overflade D Bærer et overflademolekyle benævnt KIR E Indeholder histamin-holdige granula Max point: 5
8 8 15. T-cellereceptoren består af en alfa-kæde og en beta-kæde. Disse kæder kodes for af flere forskellige gensegmenter. Hvilke typer gensegmenter består beta-kædegenerne af? A. V og J gensegmenter B. V, J og C gensegmenter C. V, D og J gensegmenter D. V, D, J og C gensegmenter E. Beta, V, D, J og C gensegmenter 16. Aktivering af T-celler. Under aktivering skal T-celler modtage co-stimulatoriske signaler fra den antigen-præsenterende celle, også kaldet "signal 2". a. Det vigtigste af disse co-stimulatoriske signaler modtages af et molekyle på overfladen af T-cellen. Nævn dette. b) T-cellen modtager signal 2 når dette molekyle (altså det, der efterspørges i spørgsmål 16a) interagerer med ét af to forskellige molekyler, der udtrykkes på overfladen af den antigen-præsenterende celle. Nævn disse to molekyler. Max point, hele opgaven: Infektion af hepatocytter med hepatitis B-virus kan føre til reduceret udtryk af MHC I på celleoverfladen. Hvad kan et sådant reduceret udtryk føre til? A. Det bliver vanskeligere for NK-celler at dræbe de inficerede hepatocytter B. Det bidrager til at CD8+ cytotoksiske celler kan dræbe de inficerede hepatocytter C. Det bidrager til at NK-celler kan dræbe de inficerede hepatocytter D. Det bliver vanskeligere for CD4+ cytotoksiske T-celler at dræbe de inficerede hepatocytter E. Det bidrager til at de inficerede hepatocytter kan lyseres ved hjælp at komplementsystemet
9 9 18. MHC klasse II molekyler. Angiv den generelle opbygning af et MHC II molekyle (inkludér gerne en tegning). b. Angiv placering og udformning af den peptidbindende del af molekylet c. Hvilke celler udtrykker MHC II? Der ønskes både en funktionsbetegnelse og to eksempler på MHC II-bærende celletyper Max point i alt: 9 :
10 B-celle aktivering. Når en B-celle interagerer med sit specifikke antigen sendes aktiveringssignaler ind i celler, hvilket fører til ændringer i cellens funktion og genekspression. Angiv, i de 7 tomme rammer i figuren, navnene på de molekyler, som stregerne henviser til: Max point, hele opgaven: 7 20 Lymfocytcirkulation. Naive T- og B-celler ankommer overvejende til lymfeknuderne A. Igennem de efferente lymfekar B. Igennem endotelet i de prækapillære arterioler C. Igennem endotelet i de postkapillære venoler D. Igennem de afferente lymfekar E. Direkte fra ductus lymphaticus
11 Cytokiner fungerer som kommunikationsproteiner mellem celler. Hvad er karakteristisk for disse proteiners produktion og virkning? A. Cytokiner produceres normalt kun af celler, der er stimuleret på en eller anden vis. B. Cytokinproduktionen er som regel langvarig og har systemiske effekter C. Cytokiner virker ved at aktivere mønstergenkendende receptorer (PRRs) D. Cytokiner virker som regel kun på én bestemt celletype E. Cytokiner er relativt store proteiner (over 100 kd) 22. En dreng på 2 måneder får diagnosen IPEX ("Immunodysregulation polyendocrinopathy enteropathy X-linked syndrome"). Dette syndrom skyldes ofte mutationer i genet FOXP3 på X-kromosomet og resulterer i manglende eller nedsat funktion af regulatoriske T-celler. Ud fra hvad du ved om funktionen af regulatoriske (FoxP3-positive) T-celler, hvilket sygdomsbillede vil dette barn mest sandsynligt have? Øget forekomst af kroniske bakterielle infektioner Øget forekomst af cancer Øget forekomst af autoimmunitet Øget forekomst af kroniske virusinfektioner Øget forekomst af alle typer infektioner 23. Hyperakut afstødning af et transplantat skyldes: Cirkulerende immunkomplekser, der udfældes i transplantatet CD4+ T-celler, der aktiveres af transplantatets MHC II Angreb på transplantatet udført af CD8+ T-celler Trombocytaktivering ved kontakt med transplantatets endotel Allerede tilstedeværende antistoffer mod transplantatet
12 Hypersensitivitet. På rygsækrejse i Australien bliver en 22-årig kvinde bidt af en farlig giftslange. Til alt held ligger den lokale lægeklinik inde med antiserum mod den pågældende slangearts gift. Præparatet er fremstillet i heste. Kvinden modtager straks en stor mængde antiserum intravenøst og monitoreres samtidigt for tegn på en eventuel type I overfølsomhedsreaktion. Hun har imidlertid ikke tidligere været udsat for antigener fra hest, og der fremkommer ingen tegn på en allergisk reaktion i tilknytning til injektionen. Det injicerede antiserum virker, og slangegiften neutraliseres. a. Patienten udvikler efter et par ugers forløb en type III reaktion mod det injicerede antiserum-præparat. Hvorfor opstår denne reaktion? b. I hvilke organer, strukturer og væv vil man ofte se inflammation og vævsbeskadigelse ved denne type III reaktion c. Hvilke immunologiske mekanismer er involveret i at frembringe disse vævbeskadigelser ved en type III reaktion? Beskriv gerne processerne kronologisk, trin for trin. Max point, hele opgaven: 11
13 Transplantation. Antigener fra et allogent transplantat kan præsenteres på to forskellige måde hos recipienten. a) Hvad forstås ved direkte præsentation? b) Hvad forstås ved indirekte præsentation? c) Peptider fra ikke-polymorfe proteiner i et allogent transplantat, peptider, som altså er identiske med recipientens egne, kan alligevel give anledning til udvikling af T-cellesvar. Hvordan kan dette forklares? Max point, hele opgaven: Ved infektioner med parasitter er særligt en bestemt celletype i blodet specielt effektiv ved direkte angreb mod parasitternes overflade. Hvilken celletype drejer det sig om? Hvilken teknik benytter disse celler til at beskadige parasitterne Max point, hele opgaven: 4 :
14 Figuren herunder viser resultatet af en flowcytometrisk analyse af lymfocytterne i blodet fra en patient henvist til hæmatologisk udredning a. Beskriv kort princippet i en sådan flowcytometrisk undersøgelse. b. Angiv ud fra det viste flowdiagram om patienten lider af en cancer (leukæmi) i B- eller T-celle populationen, og begrund svaret. Max point, hele opgaven: 5
Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereSommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereSyge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereRe- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs mereForårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereModulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereIM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008
IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereaktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.
Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereReeksamen februar 2014
Reeksamen februar 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 10.02.2013 Tid: kl. 09.00
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereOpgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:
1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 6. april 2017 Tid:
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereReeksamen vintereksamen 2015
Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.
Læs mereTeoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.
Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mereAntistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse
IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet
Læs mereA-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:
1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereIM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08
Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereMig og mit immunsystem
Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereSommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 14. 06. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereIm-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08
Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve
Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve Titel på kursus Ernæring og fordøjelse Uddannelse Medicin og medicin med industriel specialisering Semester 2. semester Eksamensdato 6. juni 2017 Tid 9.00
Læs mereEksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent
Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Form Dit eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i et emne, eksempelvis: En råvare En fødevare og forskellige tilberedningsmetoder Et måltid Indhold,
Læs mereOrdinær vintereksamen 2015/2016
Ordinær vintereksamen 2015/2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 05-01-2015 Tid:
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereTema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08
Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mere11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm
11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer
Læs mereKomplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk
Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.
Læs mereCancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler
Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige
Læs mereEksamen i Blok 6: Klinisk psykologi
1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer
Læs mereEkstraordinær re-eksamen 2015
Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.
Læs mereBachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering
Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform:
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereSommereksamen 2013. Side 1 af 5
Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs merePensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger:
Semester/Modul: 2. sem./2.2 Godkendt af studienævn: 2015 Omfang: 6 + 2ECTS laboratorieøvelser Titel: Det hæmatologiske system og immunsystemet Ansvarlig/koordinator: Ralf Agger Eksamensform: Skriftlig
Læs mereTema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008
Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs mereKAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen
KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mere