Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder 1)

Transkript

1 Bekendtgørelse o det internationale enhedssyste, SI, og andre lovlige enheder 1) I edfør af 15, stk. 1, og 22, stk. 4, i lov nr. 602 af 24. juni 2005 o erhvervsfree, so ændret ved 8 i lov nr. 364 af 13. aj 2009 fastsættes efter beyndigelse: 1. Ved anvendelse af åleinstruenter, ved udførelse af ålinger og ved størrelsesangivelser, der udtrykkes i åleenheder, skal forskriftsæssige åleenheder anvendes, jf. dog 2-5. Stk. 2. Ved forskriftsæssige åleenheder forstås i denne bekendtgørelse de SI-enheder, der ofattes af det internationale enhedssyste, so er vedtaget af Generalkonferencen for ål og vægt 2), og so er gengivet i bilag 1. Stk. 3. Ved oregning fra tidligere benyttede åleenheder til det internationale systes enheder anvendes de i bilag 3 angivne oregningsfaktorer. 2. Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jernbanetrafik af andre enheder end de, hvis anvendelse er påbudt ved denne bekendtgørelse, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konventioner eller aftaler, so er bindende for EU/EØSedleslandene. 3. Det er tilladt at anvende supplerende størrelsesangivelser. Stk. 2. Ved supplerende størrelsesangivelse forstås i denne bekendtgørelse det forhold, at en størrelsesangivelse udtrykt ved en enhed, der er opført under bilag 1, ledsages af en eller flere størrelsesangivelser, udtrykt ved enheder, der ikke er opført under bilag 1. Stk. 3. Ved anvendelse af supplerende størrelsesangivelser skal SI-enheder være frehævede. sangivelser, so ikke er SI-enheder, skal anføres ed skrifttegn, so højst er lige så store so de skrifttegn, der benyttes til SI-enhederne. Stk. 4. I øvrigt benyttes de i bilag 2 anførte skriveregler. 4. Det er tilladt at anvende åleenheder, der ikke er eller ikke længere er forskriftsæssige for så vidt angår: 1) varer og udstyr, der allerede er bragt i handelen eller taget i brug før den 1. juli ) løsdele til eller dele af varer og udstyr, der er nødvendige for at supplere eller udskifte løsdele til eller dele af varer og udstyr nævnt i nr Den internationale standard, ISO 2955 af 15. aj 1983 Inforationsbehandling angivelse af SI og andre enheder til brug i systeer ed begrænset tegnsæt finder anvendelse inden for det oråde, der ofattes af standardens punkt 1, so er angivelse af betegnelser for enheder ved dataudveksling i systeer ed begrænset tegnsæt, der træder i stedet for SI-enheders og andre internationalt anerkendte enheders syboler. 1) Denne bekendtgørelse indeholder besteelser, der gennefører Rådets Direktiv nr. 80/181/EØF af 20. deceber 1979 o indbyrdes tilnærelse af edlesstaternes lovgivning o åleenheder (EF-Tidende 1980, nr. L 039, s. 40), so ændret ved Rådets Direktiver nr. 85/1/EØF af 18. deceber 1984, o ændring af direktiv 80/181 EØF o indbyrdes tilnærelse af edlesstaternes lovgivning o åleenheder (EF-Tidende 1985, nr. L 2, s. 11), 89/617/EØF af 27. noveber 1989 o ændring af direktiv 80/181/EØF o indbyrdes tilnærelse af edlesstaternes lovgivning o åleenheder (EF-Tidende 1989, nr. L 357, s. 28), og Europa-Parlaentets og Rådets direktiver nr. 1999/103/EF af 24. januar 2000 o ændring af direktiv 80/181/EØF o indbyrdes tilnærelse af edlesstaternes lovgivning o åleenheder (EF-Tidende 2000, nr. L 34, s. 17) og 2009/3/EF o ændring af Rådets direktiv 80/181/EØF o indbyrdes tilnærelse af edlesstaternes lovgivning o åleenheder (EU-Tidende 2009, nr. L 114, s. 10), herefter benævnt rådsdirektiverne.

2 6. Overtrædelse af 1, stk. 1 og 3, sat 3, stk. 3 og 4, straffes ed bøde. Stk. 2. Der kan pålægges virksoheder (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Satidig ophæves bekendtgørelse nr af 15. deceber 2003 o det internationale enhedssyste (SI) og andre lovlige enheder. 8. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

3 Bilag 1 FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMTALT I 1 1. SI-enheder og deres decial-angefold og decialdele 1.1. SI-grundenheder Det internationale enhedssyste er baseret på syv grundenheder, der er givet i nedenstående tabel Navn Sybol Længde eter Masse kilogra kg Tid sekund s Elektrisk strø apere A Terodynaisk teperatur kelvin K Stofængde ol ol Lysstyrke candela cd Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende: GRUNDENHEDEN FOR LÆNGDE 3) En eter er defineret so længden af den strækning, lyset tilbagelægger i det toe ru i et tidsru på 1/ sekund. GRUNDENHEDEN FOR MASSE 4) Et kilogra er asseenheden; den er lig assen af den internationale kilograprototype. GRUNDENHEDEN FOR TID 5) Et sekund er defineret so varigheden af perioder af strålingen af cæsiu-133 atoet ved overgang elle grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer. GRUNDENHEDEN FOR ELEKTRISK STRØM 6) En apere er defineret so styrken af en konstant strø, der, når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere ed forsvindende lille cirkulært tværsnit, so har en indbyrdes afstand på 1 eter og er anbragt i det toe ru, bevirker, at den ene leder påvirker den anden ed kraften 2 x 10-7 newton for hver eter. GRUNDENHEDEN FOR TERMODYNAMISK TEMPERATUR 7) En kelvin, enheden for den terodynaiske teperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts terodynaiske teperatur. Denne definition henviser til vand ed en isotopisk saensætning defineret af følgende stofængdeforhold: 0, ol af 2 H pr. ol af 1 H, 0, ol af 17 O pr. ol af 16 O og 0, ol af 18 O pr. ol af 16 O.

4 GRUNDENHEDEN FOR STOFMÆNGDE 8) Et ol er den stofængde af et syste, der indeholder lige så ange eleentære dele, so der er atoer i 0,012 kilogra kulstof 12. Ved brug af enheden ol å de eleentære dele specificeres; det kan være atoer, olekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler. GRUNDENHEDEN FOR LYSSTYRKE 9) En candela er defineret so lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender onokroatisk lys ed en frekvens på 540x10 12 hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian Særligt navn og sybol for den afledte SI-teperaturenhed ved angivelse af celsiusteperaturer Celsius teperatur Navn grad Celsius Sybol o C Celsius-teperaturen t er lig ed differencen t = T - T 0 elle to terodynaiske teperaturer T og T 0, hvor T 0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i teperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader Celsius. en grad Celsius er lig enheden kelvin Afledte SI-enheder Generel regel for afledte SI-enheder erne, so afledes kohærent af SI-grundenheder, udtrykkes algebraisk so potensprodukter af SI-basisenheder ed en nuerisk faktor lig ed SI-enheder ed særlige navne og syboler Udtrykt i navn sybol andre SIenheder SIgrundenheder Vinkel (plan vinkel) radian rad -1 Ruvinkel steradian sr -2 2 Frekvens hertz Hz s -1 Kraft newton N kg s -2 Tryk, ekanisk spænding pascal Pa N kg s Energi, arbejde, vareængde joule J N -2 Effekt *), energistrø watt W J s -1-3 Elektricitetsængde, elektrisk coulob C s A ladning Elektrisk spænding, elek- volt V W A A

5 trisk potential, elektrootorisk kraft Elektrisk resistans oh Ω V A A Konduktans sieens S A V kg -1 s 3 A Elektrisk kapacitans farad F C V kg -1 s 4 A Magnetisk flux weber Wb V s -1-2 A Magnetisk induktion tesla T Wb -2-1 kg s -2 A Induktans henry H Wb A A Lysstrø luen l cd sr cd Belysningsstyrke lux lx l -2-2 cd Aktivitet, ioniserende strå- becquerel Bq s -1 ling Absorberet dosis, afsat energi pr. asseenhed, kera, indeks for absorberet dosis gray Gy J kg s Dosisækvivalent sievert Sv J kg s Katalytisk aktivitet katal kat ol s -1 *) ers særlige betegnelse: Betegnelsen voltapere, sybol»va«, for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrø, og betegnelsen var, sybol»var«, for angivelse af reaktiv effekt. Betegnelsen»var«findes ikke i CGPM s resolutioner. er, der er afledt af SI-grundenhederne, kan udtrykkes ved enhederne i kapitel I. Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og syboler i foranstående tabel; for eksepel kan SI-enheden for den dynaiske viskositet udtrykkes so -1 kg s -1 eller N s -2 eller Pa s Præfikser og deres syboler til angivelse af en række deciale over- og underenheder Faktor Præfiks Sybol Faktor Præfiks Sybol yotta Y 10-1 deci d zetta Z 10-2 centi c exa E 10-3 illi peta P 10-6 ikro µ tera T 10-9 nano n 10 9 giga G pico p 10 6 ega M feto f 10 3 kilo k atto a 10 2 hekto h zepto z 10 1 deka da yocto y Navnene og sybolerne for deciale over- og underenheder af enheden for asse dannes ved, at præfikserne sættes foran ordet»gra«og sybolerne foran sybolet»g«.

6 Til betegnelse af deciale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledet enhed kan der forbindes præfikser ed en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i de begge. Saensatte præfikser, dvs. præfikser, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfikser sættes saen, å ikke anvendes Tilladte særlige navne og syboler for deciale over- og underenheder af SI-enheder Navn Sybol Relation Voluen liter l eller L *) 1 l = 1 d 3 = Masse ton t 1 t = 1 Mg = 10 3 kg Tryk bar bar **) 1 bar = 10 5 Pa *) De to syboler»l«og»l«kan begge benyttes for enheden liter jf. 16. CGPM resolution 5. **), der i brochuren fra Det internationale bureau for Mål og Vægt (BIPM) er optaget blandt de enheder, der er idlertidigt tilladt. Anærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser og deres syboler kan også anvendes på enheder og syboler i tabellen under punkt er, der er defineret ud fra SI-enheder, en ikke er deciale over- eller underenheder af disse Vinkel (planvinkel) Tid Navn Sybol Relation *)1) a) odrejning 1 hel vinkel = 2 π rad nygrad *) eller gon *) gon *) 1 gon = (π/200) rad o grad (vinkel) 1 o = (π/180) rad inut (vinkel) 1 = (π/10 800) rad sekund (vinkel) inut tie døgn in h d 1 = (π/ ) rad 1 in = 60 s 1 h = s 1 d = s 1) Mærket *) efter et navn eller sybol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget i CGPM s, CIPM s eller BIPM s fortegnelse. Dette gælder for hele bilaget. a) Der findes intet internationalt sybol. Anærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser å kun benyttes i forbindelse ed enhedsnavnene nygrad og gon og sybolerne kun i forbindelse ed sybolet gon. 3. er, der benyttes inden for SI, og hvis værdier bestees eksperientalt Navn Sybol Definition Energi elektronvolt ev En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved at passere en potentialforskel på 1 volt i va-

7 Masse atoasseenhed U kuu En atoasseenhed er 1/12 af assen af et ato af isotopen 12 C Anærkning: Præfikser og syboler under punkt 1.3 kan også anvendes saen ed disse to enheder og sybolerne for de. 4. er og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelsesoråder Navn Sybol Værdi Optiske systeers brydeevne dioptri *) 1 dioptri = 1-1 Masse af ædelstene etrisk karat 1 etrisk karat = kg Areal af grunde og jorder ar a 1 a = Masse pr. længdeenhed af tekstilfibre og tex *) tex *) 1 tex = 10-6 kg -1 garner Blodtryk og trykket i andre legesvæskesølv Millieter kvik- Hg *) 1 Hg = 133,322 Pa Virkningstværsnit barn b 1 b = Anærkning: Præfikserne og sybolerne under punkt 1.3 gælder også for ovennævnte enheder og syboler, undtagen for illieter kviksølv og sybolet herfor. Mangefoldet 10 2 a benævnes dog»hektar«. 5. Saensatte enheder Ved at kobinere de i kapitel I nævnte enheder fås saensatte enheder.

8 Bilag 2 1. Internationale syboler for enheder SKRIVEREGLER OMTALT I 3, STK. 4 10) Når der i det foregående er anført syboler for enheder, bør disse syboler benyttes. De skrives ed lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst); de forandres ikke i flertal, efterfølges ikke af punktu og anbringes efter størrelsens talværdi. Det er en alindelig regel, at de skrives ed så bogstaver, edindre enhedens navn er afledt af et personnavn. Eksepler: eter kg kilogra s sekund A apere Wb weber 2. Kobination af enhedssyboler Når en saensat enhed dannes ved ultiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgende åder: N ; N Når en saensat enhed dannes ved division af en enhed ed en anden, kan dette angives på en af følgende åder: s eller: /s; s -1 eller s -1 Der bør aldrig forekoe ere end én skrå brøkstreg (/) på sae linie, edindre der anvendes parenteser for at undgå enhver isforståelse. I ere koplicerede tilfælde bør der anvendes potenser ed negativ eksponent eller parenteser. Syboler for præfikser skrives ed lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst) uden elleru elle præfikset og enhedssybolet. Et præfiks anses for at høre til det enhedssybol, so følger uiddelbart efter det; saen danner de et nyt enhedssybol, so kan opløftes til potens ed positiv eller negativ eksponent, og so kan kobineres ed andre enhedssyboler til syboler for saensatte enheder. Eksepler: 1 c 3 = (10-2 ) 3 = µ s -1 = (10-6 s) -1 = 10-6 s -1 1kA/ = (10 3 A)/ = 10 3 A/ Saensatte præfikser å ikke forekoe. Eksepel: Skriv n (nanoeter) og ikke µ

9 Bilag 3 OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER OMTALT I 1, STK Masse, længde, areal og rufang De i 8 i lov af 4. aj 1907 o indførelse af det etriske syste for ål og vægt anførte oregningsforhold elle dagældende enheder og etriske enheder anvendes fortsat. 2. Længde Engelsk toe (inch): 1 in = 25,4 (eksakt) 3. Masse pr. længde»tykkelse«af tekstilfibre: 1 denier = 1/9 tex = 1/9 g/ 4. Rufang Registerton: 1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2, Kraft Kilopond: 1 kp = 9, N 6. Tryk Kilopond pr. kvadratcentieter, teknisk atosfære: 1 ato er i sae skala benyttet til at betegne overtryk over 1 at Fysisk atosfære: Under følgende betingelser: teperaturen = 0 o C kviksølvs densitet = ,1 kg/ 3 tyngdeacceleration = 9, / s 2 er: og Meter vandsøjle (4 o C): Pound per square inch: 1 at = 98,066 5 kpa 1 at = 101,325 kpa 1 at = 760 Hg = 760 Torr 1 Hg = 1 Torr = 133,322 Pa 1 H 2 O = 9807 Pa 1psi = 6,895 kpa 7. Energi Kilopondeter: Hestekrafttie: Kalorie I.T: Kalorie 15 o C: Terokeiskkalorie: 1 kp = 9, J 1 hkh = 2,648 MJ 1 cal IT = 4,1868 J 1 cal 15 = 4,1855 J 1 cal th = 4,184 J

10 8. Effekt Kilopondeter pr. sekund: Kilokalorie pr. sekund: Kilokalorie pr. tie: Hestekraft: Horsepower: 1 kp/s = 9,80665 W 1 kcal IT /s = 4,1868 kw 1 kcal IT /h = 1,1630 W 1 hk = 735,5 W 1 hp = 745,7 W 9. Oregningsnøjagtighed Ved oregning elle gale og nye enheder bør der i alindelighed ikke edtages flere betydende cifre, end der forekoer i den oprindeligt givne størrelse. 2) Indenfor Meterkonventionen af 20. aj ) 17. CGPM resolution 1. 4) 3. CGPM s. 70 i ødereferat. 5) 13. CGPM resolution 1. 6) CIPM resolution 2, godkendt af den 9. CGPM ) 13. CGPM resolution 4, og 23. CGPM resolution 10. 8) 14. CGPM resolution 3. 9) 16. CGPM resolution 3. 10) Skrivereglerne er vedtaget på 9. CGPM