Argumentationsanalyse

Transkript

1 Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte tegn:

2 Kort indledning Denne skriveøvelse besvarer øvelsens spørgsmål ud fra teksten Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning (om anvendelsen af metoden PGD med henblik på at undgå sygdom) af Etisk Råd. Grundlaget for besvarelsen er Alec Fishers Thinking Map. Alec Fisher står i en tradition hvor han er påvirket af den britisk-amerikanske logiker og filosof Michael Scriven (f. 1928) 1, som viderefører arven efter den tyske logiker og filosof Gottlob Frege ( ): Frege genopfandt nærmest logikken, ved at konstruere det første kalkulérbare formelle system. Af denne grund er det oplagt at besvare spørgsmålet ud fra ihukommelsen af det logikkens Retfærdiggørende Spørgsmål : Hvilket argument eller bevis skulle retfærdiggøre at jeg hævdede konklusionen C? 2 Jeg vil herefter stringent anvende Alec Fishers Thinking Map til besvarelsen af problemstillingen. 1 Alec Fisher: The Logic of Real Arguments. Cambridge S. vii 2 Ibid, s. viii 2

3 Er teksten overhovedet argumenterende? Teksten Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, er stedvist argumenterende. Helt præcist rummer teksten tre argumentative tiltag, som jeg herefter vil betegne A1, A2 og A3: Analyse Hvad er hovedkonklusionen/hovedkonklusionerne A1: Præmis 1: Metoden PGD medfører destruktion af fosteranlæg. Præmis 2: Fostre er allerede menneskelige på dette stadie. Konklusion: Derfor skal fostrene allerede beskyttes på dette stadie. A1 er således et rent argument: Det indeholder to præmisser, som kan godtages som værende sande, og konklusionen endda indledt med et derfor - følger præmisserne. A2: Præmis 1: PGD rummer en teknologisering af reproduktionen. Præmis 2 / ræsonnement: Præmis 1 støttes af et ræsonnement, som fungerer som en slags konfirmation : Anvendelsen af PGD forudsætter f.eks. IVF-behandling, selv om parret er fertilt Der er således et understøttende forhold mellem præmissen og det konfirmerende ræsonnement, som således er klart i præmissens favør. 3

4 Konklusion: Teknologiseringen vil have følgevirkninger for opfattelsen af mennesket og familien. A2 er et tvivlsomt argument. Præmissen er troværdig, men konklusionen følger ikke præmissen stringent. Konklusionen indeholder endvidere heller intet derfor, og der kan rejses tvivl om konklusionen blot er en endnu en præmis på en konklusion der aldrig følger. A3: Præmis 1: Accepten af én behandlingsform vil føre til, at andre beslægtede behandlingsformer også accepteres og indføres, selvom de etisk set er mere problematiske. Præmis 2: PGD formodes at kunne føre til en lavere tærskel for fravalg af fosteranlæg end ved beslægtede teknologier. Konklusion: Medlemmerne er derfor betænkelige ved, hvad det kan føre til at acceptere PGD med henblik på at undgå alvorlig og eventuelt arvelig sygdom. Dette er et argument, der ligesom A1 indeholder to antageligt sande præmisser og en konklusion der indledes med derfor, der følger præmisserne. Som i A2, støttes præmis 1 af præmis 2, som fungerer som en konfirmation af præmis 1: Der er således et understøttende forhold mellem de to præmisser om end præmis 2 i tekstens forløb først følger efter konklusionen. 4

5 Hvilke grunde anføres der i teksten til at vi skal tro konklusionen/konklusionerne? Dette er et centralt punkt for Fishers Thinking Map, ud fra den vigtighed Alec Fisher tillægger netop det Retfærdiggørende Spørgsmål, som allerede nævnt i den lille indledning til denne skriveøvelse: Hvilket argument eller bevis skulle retfærdiggøre at jeg hævdede konklusionen C? 3 Følgende grunde anføres i de tre argumenter (grundene i kursiv, indledt med fordi ): A1: Fostrene skal beskyttes på et meget tidligt tidspunkt, fordi fostrene allerede er menneskelige på dette stadie. A2: Teknologiseringen vil have følgevirkninger for opfattelsen af mennesket og familien, fordi PGD rummer en teknologisering af reproduktionen. A3 indeholder to begrundelser begge hypotetiske: Accepten af én behandlingsform vil føre til, at andre beslægtede behandlingsformer også accepteres og indføres, fordi (1) behandlingen formodes at kunne føre til en lavere tærskel for fravalg af fosteranlæg end ved beslægtede behandlinger og fordi (2) udviklingen måske blot vil være første skridt på vejen til en endnu mere systematisk og omfattende undersøgelse af fosteranlægs genetiske egenskaber. 3 Ibid, s. 53ff 5

6 Hvad er argumentets struktur? A1 P1 K P2 A2 P (1) Begrundelse / konfirmativt ræsonnement (2) K A3 P1 K P2 6

7 Er der stiltiende præmisser (implicitte eller taget for givet) i argumentets kontekst? Konklusionen i A3 indeholder formuleringen hvad det kan føre til Formuleringen har et mere spekulativt forudandende-ildedevarslende anstrøg, end f.eks. formuleringerne kan udvikle sig til eller blive til. Dette antyder, at det er implicit underforstået at anvendelsen af metoden PGB sandsynligvis vil få negative konsekvenser, og at dette tages for givet. Således har A3 en præmis indbygget i selve konklusionen en slags implicit prædikation, hvor prædikatet fører til antyder en egenskab ved subjektet det. Evaluering: Er argumentets grunde/præmisser acceptable eller troværdige i argumentets sammenhæng? I det store og hele forekommer argumenternes præmisser acceptable og troværdige i argumenternes sammenhæng. Blot en sætning i A3 er problematisk: Efter medlemmernes vurdering fører accepten af én behandlingsform i mange tilfælde uundgåeligt til, at andre beslægtede behandlingsformer også accepteres og indføres, selvom de etisk set er mere problematiske end den første behandlingsform Formuleringen fører uundgåeligt til forekommer normativ dvs. at den er optaget af hvad der burde ske samtidigt med at den dermed afsiger en værdidom om det der 7

8 IKKE burde ske. Sandsynligvis har det været forfatternes intention at være rent deskriptive dog spores dette normative element, givetvis ganske uofficielt. Endvidere kunne én præmis i A1 set med meget kritiske briller ses som et problem: Den præimplantationsdiagnostiske metode (PGD) medfører, at en ganske stor mængde fosteranlæg destrueres. I princippet kunne man antage at der findes divergerende opfattelser af hvad mennesket har mulighed for at vide, og således også divergerende opfattelser af om eller hvornår fosteranlæg destrueres et nærmest epistemologisk problem. Hæfter man sig for meget ved dette problem, er der dog fare for at ens kritiske sans sætter for høj en standard, således at intet kan vides eller tros med sikkerhed. Er der andre relevante overvejelser/argumenter som kan styrke eller eventuelt svække argumentet? Teksten Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning er kendetegnet ved at indeholde tre argumenter: A1, A2 & A3, med hver deres konklusion. Det ville have styrket det endelige argument, hvis de tre argumenters konklusioner havde fungeret som delkonklusioner (DK), som kunne havde ført til en endelig samlet konklusion (EK) på hele teksten. Således ville argumentationen have fulgt Lockes princip om argumentationsrækker 4, og det samlede argument ville have fået følgende struktur: DK1 + DK2 + DK3 > EK 4 chain of reasoning, Ibid, s. 10 8

9 -eller: Grundlæggende præmisser Delkonklusioner Hovedkonklusion 5 Den endelige, samlede konklusion kunne som følge heraf have lydt omtrent som følger: Fostre burde allerede beskyttes på et meget tidligt stadie, men teknologiseringen af fertilitetsbehandlingen vil have følger for opfattelsen af mennesket og familien, og derfor er Medlemmerne af Etisk Råd betænkelige ved, hvad det kan føre til at acceptere PGD. En anden fremgangsmåde, som også havde resulteret i et stærkere samlet argument, ville have været at anvende Fishers eget argumentationsdiagram 6, som bygger videre på og præciserer Lockes mere enkle argumentationsrækker 7 : 5 Gengivet efter Ibid, s argument diagram, Ibid, s. 20f 7 Her gengivet efter Wikipedias side om argumentationsdiagrammer: 9

10 Diagrammet bygger på en række præmisser (hhv. 2A-a & b), som retfærdiggør en (eller flere) delkonklusion(-er) (1A-a), som bliver udfordret eller underbygget af endnu en præmis (1A-b), og som kan udmunde i én samlet slutkonklusion ( Final conclusion ) for hele tekstens samlede argumentation. På den anden side, så havde argumenterne være mere svækket, hvis forfatterne havde opstillet en række præmisser, der ikke var sande, således at konklusionen ikke kunne være en følge af præmisserne. Et eksempel: A1 fremstår i sin nuværende form således (reduceret gengivet): P1: PGD medfører destruktion af fosteranlæg. P2: Fostre er menneskelige på dette stadie. K: Derfor skal fostrene beskyttes på dette stadie. Dvs: P1 + P2 = K Lad os antage at P1 og P2 i stedet havde lydt P1: Det er aldrig blevet påvist at PGD medfører destruktion af fosteranlæg. 10

11 P2: Fostre er først menneskelige fra 30. graviditetsuge I så fald havde det været svært at hævde konklusionen var sand, idet præmisserne ikke længere garanterede konklusionens sandhed. Hvad er dit helhedsindtryk/vurdering af argumentet set i lyset af punkterne 1 til 8? Teksten Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning synes umiddelbart at fungere som argument eller især som en række af argumenter. Især er A1 et vellykket argument med to præmisser, som kan godtages som værende sande, og en konklusion der følger præmisserne. Teksten har dog en række problemer, der åbenbarer at den ikke er konsekvent argumenterende: Især A2 er tvivlsomt, eftersom præmissen ganske vist er troværdig, men konklusionen ikke stringent følger præmissen. A3 indeholder to begrundelser, som dog begge er hypotetiske. A3 indeholder tilmed en stiltiende præmis, samt en begrundelse der forekommer normativ. Endeligt ville det have gavnet tekstens argumentative gennemslagskraft, hvis den i sin tilblivelse havde fulgt enten Locke eller Fishers modeller for opnåelsen af en samlet slutkonklusion for hele argumentationen. 11