Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Transkript

1 Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen med layout og typografi er den, det første der møder læseren og er dermed med til at præge indtrykket af opgaven. Layout og typografi skal overordnet støtte struktur og indhold, give overoverblik og overskuelighed, adskille tekstdele og gøre teksten indbydende og læsbar. Overordnet opgavestruktur Strukturen i de fleste videnskabelige opgaver tager udgangspunkt i Blooms taksonomi, som forenklet ser således ud: - Redegørelse - Analyse, fortolkning, argumentation - Diskussion De tre punkter kan indgå i forskellige kombinationer flere steder i opgaven og ikke altid eksplicit. En opgave består af forskellige elementer, der binder opgaven sammen til en helhed. De er kort beskrevet neden for, til inspiration: Forside: skal indeholde de vigtigste informationer om opgaven, såsom forfatter, titel, vejleder, institut/uddannelsessted mv. Se bilag 1. Indholdsfortegnelse: indeholder alle opgavens afsnit, eventuelle underafsnit samt bilag med sidetalsangivelse. Skal altid være forrest i opgaven (tæller ikke med i det overordnede sideantal). Indledning: her præsenteres opgavens emne, problemstilling/-formulering og generelle fremgangsmåde. Forskningsoversigten præsenterer kort rammerne for opgaven, ved at gengive hvilke svar hidtidig forskning har givet på den pågældende problemstilling. Man kan bl.a. kigge på forskningstradition, metode- eller kildevalg. Den bruges som argument for den afklarede problemformulering og er vital i større opgaver som bachelorprojektet og specialet. Teori, metode og empiri skrives ofte som et selvstændigt afsnit i opgaven. Her præsenteres teori, metode (forudsætter ikke altid hinanden) og empiri i forhold til opgavens og emnets karakter. Side 1 af 5

2 Analyse, fortolkning, argumentation, diskussion: opgavens hoveddel, hvor man søger svaret på sin problemformulering. Form og inddeling afhænger af emne og forskningstradition. Sammenfatning, konklusion, perspektivering: her fremstilles analysedelens resultater og svaret på problemformuleringen. Mange gange er det også relevant at sætte resultatet ind i den videnskabelige kontekst samt opstille mulige emner til videre forskning. Litteraturliste, bibliografi: her anføres det i opgaven anvendte materiale, henholdsvis empiri og sekundærlitteratur, såvel trykt som elektronisk. På Historiestudiet anbefales det at opstille litteraturlisten alfabetisk efter efternavn efter MLA-systemet, som man kan læse mere om i infodokvejledningen: Bregnsbo, Michael, Per Grau Møller og Maj Wedderkopp. Litteraturhenvisninger og referencesystemer.. URL: storie_i_odense/infodok/8%20%20litteraturhenvisninger.ashx. Citeret den Bilag: ved opgavens slutning kan vedlægges materiale af forskellig art, som ikke kan integreres i hovedteksten. Det kan være tabeller, statistikker, bearbejdet kildemateriale mv. Indre opdeling og stil For at lette læsningen af en opgave, deles de forskellige dele eller kapitler beskrevet ovenfor ind i afsnit, hvor de forskellige punkter bearbejdes. Afsnit kan have forskellige længder, men må hverken være for lange eller korte. En tommelfingerregel kan være, at én side er for langt, tre linjer for kort. Afsnittenes størrelse kan groft deles op i to kategorier: store og små. Store afsnit markeres med linjeskift og (under)overskrift, små afsnit markeres med indrykning. I forlængelse heraf skal der være både stilistisk og indholdsmæssig forbindelse mellem afsnittene. Udgangspunktet kan være; skifter man emne i teksten, laver man også nyt afsnit. På universitetet lærer man bl.a. at skrive akademisk, her er det en god idé at lade sig inspirere af fx lærebøger. Akademisk sprog er bl.a. kendetegnet ved en vis objektivitet. Det betyder at personlige følelser er upassende og at det er en god idé at skrive i en upersonlig form i tredjeperson, frem for Jeg mener at eller Jeg tror. Man bør altså stræbe efter en klar, saglig og emotionel neutral fremføring. Sætningslængden spiller også ind her, som med afsnittene må de hverken være for korte eller lange; det sidste vidner om uklare tanker. Med andre ord skal opgavens sprog være klart og forståeligt. Overordnet skal det være grammatisk og ortografisk korrekt, men det er også vigtigt, at man ikke lader den videnskabelige terminologi og andre fremmedord løbe af med en. Vær altid sikker på dit ordvalg og at du forstår, hvad du skriver. Side 2 af 5

3 Typografi Typografien skal gøre opgaven mere læsevenlig og det vigtigste element er én læsevenlig skrifttype og passende skriftstørrelse, der kan variere mellem str Det kan fx være: - Arial (str. 11). - Garamond (str. 12). - Times New Roman, som er den mest anvendte skrifttype (str. 12). - Verdana, brugt i denne tekst (str. 10) Overordnet skelner man mellem to typer skrifttyper, antikvaskrift med seriffer 1 (Garamond og Times New Roman) og groteskskrift uden seriffer (Arial og Verdana). Alle fire skrifttyper er læsevenlige, men det er meget individuelt, hvor meget man går op i serifferne. Vælg som udgangspunkt kun én skrifttype i din opgave og variér med fx størrelse. Typografisk fremhævelse bør bruges med omhu, når det er relevant. Overordnet bruges det til adskillelse af de forskellige kapitler, afsnit og (fod)noter 2, her eksemplificeret med Verdana: - Overskrift 1 (str. 12, fed) - Overskrift 2 (str. 11, kursiv og fed) - Overskrift 3 (str. 10, fed) Indrykning og størrelsesmæssig typografi kan også bruges ved citater. Det er vigtigt at signalere citater i sin tekst, overordnet ved brug af kursivering og anførselstegn. Er citatet kort, max to-tre linjer, kan det integreres i hovedteksten. Er det længere, er det en god idé at give citatet et afsnit for sig, med indrykning og mindre skriftstørrelse. Anden typografisk fremhævelse, er fx kursivering, understregning, fed, enkelte anførselstegn og punktopstilling. Ofte bruges de tre første elementer til sproglig fremhævelse af fx nøgleord. Hvor fed bruges til overskrifter, kan kursivering benyttes i hovedteksten. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man fx angiver bogtitler i sin opgave, skrives disse ofte i kursiv, derfor kan de enkelte anførselstegn ofte bruges som supplement, da de dobbelte bruges ved citater. Punktopstilling bruges til at specificere en tekstdel på en overskuelig måde. Brug fremhævelse, hvis det er relevant i sammenhængen og undgå overdrevent brug. Vær konsekvent! 1 Fødder - en lille tværstreg på bogstavernes grundstreg. 2 (Fod)notetekst bør være to pkt. mindre end hovedteksten (str. 8). Side 3 af 5

4 Linjeafstand og margener er de næstvigtigste typografiske elementer. Det mest læsevenlige er en linjeafstand på 1½. Hovedreglen for margener er, at der skal være plads til kommentarer. Desuden skal der være god luft, hvis man gør brug af sidehoved og fod samt til indbinding (venstre side). Derfor er 2,5 cm minimum i venstre side, for oven og for neden, 3 cm er ofte mere ideelt. I højre side anbefales minimum 2 cm margen. Justering (venstre, centreret, højre, lige) og orddeling er andre typografiske virkemidler. Som udgangspunkt er opgaveteksten justeret til venstre i læseretningen, men mange anvender lige margener, der kan gøre teksten mere harmonisk at kigge på. Det er en smagssag. Centrering kan bruges ved lange citater, men pas på med at blande form mange typografier sammen! Som supplement eller alternativ til justeringen er orddelingen, som også bidrager til en ensartet margen (sidstnævnte er brugt i denne tekst). Sidehoved/-fod er et layoutmæssigt aspekt, som kan bruges til flere ting. Det mest oplagte er til sidetalsangivelse i sidefoden, der som med så meget andet kan gøres på flere måder. I denne tekst er formen side x af x valgt, da den giver overblik over det samlede antal sider. I sidehovedet kan stå flere typer informationer såsom navn eller dato, men der er delte meninger om, hvorvidt dette er mere forstyrrende end hensigtsmæssigt og relevant. Diverse - På SDU (Humaniora) er en normalside 2100 anslag, inkl. mellemrum. - Papirformatet er altid A4. - Der skal kun være tekst på den ene side af papiret. - Vær konsekvent med layout og typografi, og gør det så enkelt som muligt. - Hvis du er i tvivl, så spørg altid din underviser/vejleder til råds! Yderligere læsning - Rienecker, Lotte og Peter S. Jørgensen. Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, (især kap. 7 og 16) - Rienecker, Lotte og Peter S. Jørgensen. Akademisk Skrivecenter. Københavns Universitet. URL: Citeret december VejledningsCentret: Opgaveskrivning.. URL: gaveskrivning.aspx. Citeret december Side 4 af 5

5 Bilag 1 eksempel på forsideopsætning Historiestudiet Titel Evt. undertitel Navn på forfatter Eksamensnr./CPR-nr. Opgavetype (fx bachelorprojekt eller speciale) Vejleder: NN Afleveringsdato Side 5 af 5