Varmebehandling af stål
|
|
- Julius Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varmebehandling af stål Stålets varmebehandling Når stål bliver udsat for plastisk deformation, spåntagende bearbejdning, støbning og svejsning, ændrer stålets struktur sig ofte på en sådan måde, at stålet får øget hårdhed og skørhed, hvilket i mange tilfælde virker uheldigt. I andre tilfælde, når stål skal anvendes til formgivende og skærende bearbejdning, er det nødvendigt at øge stålets hårdhed enten ved gennemhærdning eller overfladehærdning. Varmebehandling omfatter følgende processer eller glødninger: Rekrystallisation (udglødning) Normalisering Blødglødning Afspændingsglødning Hærdning og anløbning Carbonisering (indsætning) Nitrering Andre overfladebehandlingsprocesser For at kunne forstå varmebehandlingen er det nødvendigt at se på tilstandsdiagrammet jernkulstof. ma cdr Jern-kulstofdiagram Industriens Forlag Ma182.fm
2 Jern-kulstofdiagram (ståldelen) Jern-kulstofdiagrammet er et tilstandsdiagram, der fortæller om jern-kulstofståls forskellige faser, strukturer, fra ca til 0 C. På den lodrette akse er temperaturen afsat og på den vandrette akse kulstofindholdet. Diagrammet, vi her vil beskæftige os med, omhandler kun ståldelen (Fe), kulstofindhold (C) 0 til 2,1%. Ved et givet kulstofindhold og en given temperatur kan den pågældende ståltypes tilstand aflæses af diagrammet. Afkøles stålet tilstrækkeligt langsomt, kan strukturomdannelserne følges ved et konstant kulstofindhold. De strukturformer, der dannes, er afhængige af bl.a. kulstofindholdet og temperaturen. Ferrit Fe Rent jern er blødt og sejt ved lave temperaturer og har kubisk rumcentreret gitteropbygning. Cementit Fe 3 C Cementit, som også kaldes jernkarbid, er en kemisk forbindelse mellem jern, Fe, og kulstof, C. Den kemiske forbindelse Fe 3 C vil give tre Fe atomer og et C atom. Den samlede atommasse bliver derved tre stk. Fe af 55,8u og et C af 12u, hvilket samlet vil blive 179,4u. Ved almindelig procentregning vil vi se, at kulstoffet maks. kun udgør Perlit Ferritkrystaller, hvori der ligger parallelle lameller af cementit, og det totale kulstofindhold i krystallet er 0,83%, kaldes perlit. Krystallet kan ikke indeholde yderligere kulstof. Kulstofstål med 0,83% C vil udelukkende have perlitstruktur. Perlit er en hård og sej struktur. Korngrænsecementit Et perlitkrystal kan maksimalt indeholde 0,83% kulstof. Yderligere kulstof vil udskilles som cementit i korngrænserne. Jern med 6,67% C vil udelukkende bestå af cementit. Eutektoid stål Eutektoid stål er stål, hvis normale struktur udelukkende består af perlit, i afkølet tilstand er kulstofindholdet 0,83%. Undereutektoide stål Undereutektoide stål er stål, hvis normale struktur i afkølet tilstand består af perlit og ferrit. Kulstofindholdet er fra 0 til 0,83%. Overeutektoide stål Overeutektoide stål er stål, hvis normale struktur i afkølet tilstand består af perlit og cementit , 4 = 6,688% Kulstofindholdet er 0,83% og derover. Cementit er hård og skør. Austenit En tilstand, hvor kulstoffet er opløst i jernet. Den maksimale opløselighed af kulstof i austenit er ca. 2,0%. Austenitstrukturen er ustabil i kulstofstål ved almindelig stuetemperatur. I dette tilfælde kaldes austenit for restaustenit. Austenit er blød og sej og har kubisk fladecentreret gitteropbygning og er umagnetisk. 2 Industriens Forlag - Ma182.fm
3 Jern-kulstofdiagram, ståldelen Temperatur i Temperatur i C 0 0,5 0,8 1,0 1,5 2,0 C A Smelte + δ (delta) C C B H δ I Smelte δ + γ C N Kubisk rumcentreret Smelte + δ Austenit = γ (gamma) E Kubisk fladecentreret Maks. smedetemperatur C G Austenit cementit A 3 Ferrit M A C 2 Austenit O Normalisering + hærdning P A S K 723 C Sfæroidisering 700 Ferrit = α (alfa) Rekrystallisationsglødning 600 Afspændingsglødning 600 Rekrystallisationsglødning Kubisk rumcentreret A cm Perlit Ferrit + perlit Perlit + cementit 100 Undereutektoid Overeutektoid 0 Kulstofindhold i % C 0,5 0,8 1,0 1,5 2,0 ma cdr Det lille jern-kulstofdiagram Industriens Forlag Ma182.fm
4 Jern-kulstofstål 0% C Afkølingsforløb Ved C Jernet størkner, krystaller dannes med kubisk rumcentreret gitter. Delta-jern (δ-jern) ~ Jern (Fe) Ved C Forandres gitteropbygning til kubisk fladecentreret gitter. Gamma-jern (γ-jern) ~ Austenit. Ved 906 C Forandres gitteropbygning til kubisk rumcentreret gitter. Alfa-jern (α-jern) ~ Ferrit. Ferritstruktur. Ferrit Jern-kulstofstål 0,5% C Afkølingsforløb Ved C Likviduslinien overskæres, størkningen begynder, tilstanden smeltet jern og austenit. Ved C Soliduslinien overskæres, materialet fuldstændigt størknet, kubisk fladecentreret gitter. Gamma-jern. Austenitstruktur. Ved 770 C G-S linien overskæres, udskillelse af rene ferritkrystaller. Kulstof ophobes i resterende austenit. Ved 721 C Resterende austenit indeholder 0,83% C. Udskillelse af perlitkrystaller. Perlit-ferritstruktur. Kubisk rumcentreret gitter. ma tif Struktur ved stuetemperatur, ferritkrystaller Ferrit Perlit ma tif Struktur ved stuetemperatur, ferrit- og perlitkrystaller 4 Industriens Forlag - Ma182.fm
5 Jern-kulstofstål 0,9% C Afkølingsforløb Ved C Likviduslinien overskæres, størkningen begynder, tilstanden smeltet jern og austenit. Ved C Soliduslinien overskæres, materialet fuldstændigt størknet, kubisk fladecentreret gitter. Gamma-jern. Austenitstruktur. Ved 723 C P-K linien overskæres, udskillelser af perlit og begyndende korngrænsecementit. Gitteropbygning skifter til kubisk rumcentreret. Perlitstruktur. Perlit Jern-kulstofstål 1,5% C Afkølingsforløb Ved C Likviduslinien overskæres, størkningen begynder, tilstanden smeltet jern og austenit. Ved C Soliduslinien overskæres, materialet fuldstændigt størknet, kubisk fladecentreret gitter. Gamma-jern. Austenitstruktur. Ved 975 C S-E linien overskæres, begyndende udskillelse af rent cementit. Ved 721 C Resterende austenit indeholder 0,83% C, udskilles som perlitkrystaller. Perlit- og cementitstruktur. Kubisk rumcentreret gitter. ma tif Struktur ved stuetemperatur, perlitkrystaller Perlit Cementit ma tif Struktur ved stuetemperatur, perlitkrystaller og korngrænsecementit Industriens Forlag Ma182.fm
6 Rekrystallisationsglødning (udglødning) Generelt Ved koldbearbejdning af stål øges dettes hårdhed og flydegrænse, men mulighederne for at fortsætte koldbearbejdningen for at opnå en bestemt form mindskes efterhånden, idet der opstår brud ved tilstrækkelig stor koldbearbejdning. Ved glødning over ca. 600 C rekrystalliserer stålet imidlertid, idet der dannes nye spændingsfrie krystaller i den gamle deformerede krystalstruktur. Når denne proces er afsluttet, har stålet nået sin tidligere lave hårdhed, og fortsat koldbearbejdning kan finde sted. Trækstyrke N/mm Trækstyrke Udglødningsområde Udglødningstemperatur C ma cdr Udglødningsdiagram, der viser, hvorledes stålets trækstyrke ændrer sig, når der sker en rekrystallisation (en times udglødning) Holdetiden ved rekrystallisationsglødning er normalt ½ til 1 time, men kan i automatiske anlæg gøres kortere. Deformationsgrad Kornstørrelsen i det rekrystalliserede materiale afhænger i høj grad af den deformationsgrad, der er opnået under koldbearbejdningen, især hos ulegerede stål med kulstofindhold under 0,2%. Hvis koldbearbejdningen har givet materialet en lille, såkaldt kritisk reduktionsgrad, dvs. tværsnitsdimensionerne kun er formindsket med mellem 6 og 15%, får materialet efter rekrystallisationsglødningen meget grovkornet struktur. Anvendelse af rekrystallisationsglødning Rekrystallisationsglødning anvendes ofte til koldtvalset tyndplade eller bånd eller efter optrækningsoperationer. Ved fremstilling af husholdningsredskaber af 18/8-stål eller ved fremstilling af patronhylstre af messing og ved mange andre plastiske formgivningsprocesser må man rekrystallisationsgløde adskillige gange for at give materialet den endelige form. Ifølge jern-kulstofdiagrammet vil stål med kulstofindhold under ca. 1% udglødes ved ca. 600 C og stål med kulstofindhold over ca. 1% ved ca. 500 C. ma cdr Diagram, der viser forandringerne af egenskaberne ved et kolddeformeret materiale ved opvarmning til forskellige temperaturer i samme tid Udglødningstemperaturer Zink 70 C Aluminium 150 C Kobber 220 C Guld 200 C Sølv 200 C Jern 450 C Nikkel 600 C Wolfram C 6 Industriens Forlag - Ma182.fm
7 Normalisering Generelt Normalisering er en varmebehandling, der anvendes for at frembringe en finkornet struktur i materialet. Normalisering foretages ved opvarmning til temperaturer lidt over A 3 -linien (det lille jern-kulstofdiagram). Herved omdannes ferrit, perlit og alle andre strukturer til finkornet austenit, der ved den efterfølgende afkøling i luft delvis omdannes til finkornet ferrit mellem A 3 - og A 1 -linien, hvorefter resten af austenitten omdannes til finkornet perlit ved temperaturer lidt under 721 C. Dette gælder for de almindelige stål og i hvert fald delvist for de vand- eller oliehærdende stål. Hvorimod man ved forsøg på normalisering af et lufthærdende stål vil få hærdestruktur. Under normaliseringen fjernes alle de oprindelige spændinger i materialet. Der er dog risiko for indførelse af nye spændinger under afkølingen afhængigt af, hvordan denne udføres. Man kan derfor ikke være sikker på, at et normaliseret emne er helt spændingsfrit. Blødglødning Blødglødningsprocessen Formålet med denne glødning er at gøre et hårdt stål blødt og lettere bearbejdeligt. For ulegerede stål er det almindelige temperaturområde vist på jern-kulstofdiagrammet. Undereutektoide, ulegerede stål, glødes mellem 700 og 725 C, mens overeutektoide, ulegerede stål glødes i temperaturområdet omkring 750 C. Årsagen til at gløde stål med lavt kulstofindhold ved lav temperatur er, at de ville blive blødere end ønskeligt ved højere temperatur. Den højere temperatur, man anvender til overeutektoide stål, skyldes, at disse stål kan indeholde karbidnetværk, som skal opløses, og dette kan kun ske ved temperatur på over 723 C. Holdetiden er afhængig af emnedimensioneringen og ståltypen, normalt 2 til 10 timer. Afkølingshastigheden er af mindre betydning, når det gælder ulegerede stål. Afkøling ned til ca. 600 C og derefter luftkøling er almindeligt. For legerede stål er afkølingshastigheden af større betydning og angives ofte til ca. 15 C pr. time. Under blødglødning omformes den forhåndenværende cementit således, at den optræder som små kugler i stålets struktur. Strukturen kaldes for sfæroidiseret cementit eller kugleperlit. ma cdr Principdiagram: Normalisering ma cdr Principdiagram: Blødglødning Industriens Forlag Ma182.fm
8 Afspændingsglødning Ved afspændingsglødning forstås en varmebehandling, der tilsigter at fjerne eller at formindske spændingerne i materialet, uden at materialets egenskaber i øvrigt ændres væsentligt. Efter svejsning, plastisk bearbejdning eller kraftigt skærende bearbejdning bør afspændingsglødning udføres før færdigbearbejdning og eventuel hærdning. Forstørrelse 800 gange ma tif Lamellær perlit. Kulstofindhold 0,9% (før blødglødning) Forstørrelse 800 gange ma tif Sfæroidiseret perlit. Kulstofindhold 0,9% (efter blødglødning) Afspændingsglødning kaldes fejlagtigt i daglig tale ofte spændingsudglødning eller spændingsfriglødning. Afspændingsglødningsproces Afspændingsglødning foretages ved opvarmning til temperaturer lidt under A 1 -linien fra 15 min til 4 timer, afhængigt af emnets størrelse, godstykkelsen og materialets sammensætning, og bør efterfølges af en langsom og ensartet afkøling, bedst ovnkøling. Det er vigtigt, specielt ved udglødning af legerede materialer, at A 1 -linien ikke overskrides, idet materialet da delvist omdannes til austenit, der senere kan hærde under afkøling. Denne fare er størst ved udglødning på montagepladsen, idet temperaturkontrollen her ofte er ret primitiv, og afkølingshastigheden ikke er så langsom som ved ovnkøling. De lavt- og højtlegerede stål leveres normalt blødglødet fra værket. ma cdr Principdiagram: Afspændingsglødning 8 Industriens Forlag - Ma182.fm
9 Hærdning Hærdning er en varmebehandling af stål, der foretages for at give større hårdhed og bedre styrkeegenskaber. Hærdning udføres ved en opvarmning med efterfølgende bratkøling og anløbning. For at opnå en hærdning skal stålet bratkøles, f.eks. i vand. Ved hurtig afkøling vil austenitten forblive uforandret ned til lave temperaturer, og først ved ca. 210 C omdannes austenitten pludseligt til en ny, ejendommelig nålet struktur, der kaldes martensit. En betingelse for, at kulstofstål kan opnå en hårdhed, så det kan siges at være hærdet, er et kulstofindhold på min. 0,3%. Hærdetemperaturen for jern-kulstofstål er afhængig af kulstofindholdet. Temperaturen fremgår af jern-kulstofdiagrammet og er ca. 50 til 80 C over G-S-linien. For høj hærdetemperatur vil gøre emnet grovkornet og skørt. For lav hærdetemperatur giver mindre hårdhed i emnet. Hærdning af mejselstål Ved hærdning af mejselstål med 0,7% C skal materialet først opvarmes til ca. 800 C. Stålet er nu omdannet til austenit, og alt kulstoffet er opløst. Hvis man nu lader temperaturen falde langsomt, vil austenitten omdannes til de samme bestanddele som før opvarmningen, nemlig ferrit og perlit, og stålet vil ikke blive hårdt. ma tif Martensitstruktur Da der ikke er udskilt den mindste smule cementit under den hurtige afkøling, må alt kulstoffet befinde sig i martensitten. Det giver anledning til voldsomme indre spændinger i materialet og er grunden til, at martensitten er meget hård, men desværre også skør. Trækbrudspændingen kan i visse tilfælde nå helt op til ca N/mm 2. Hærdning af stål med mere end 0,9% kulstof Såfremt stålet, der skal hærdes, har mere end 0,9% kulstof, f.eks. 1,2%, som det ofte bruges til stanseværktøj, skal stålet kun opvarmes til ca. 770 C. Ved denne temperatur findes der endnu noget af den hårde cementit, der ikke er opløst i austenitten. Ved hærdningen omdannes austenitten til den hårde martensit, mens cementitten forbliver uforandret. Industriens Forlag Ma182.fm
10 Den atomare ændring ved hærdning kan forklares på følgende måde: 1 Å, Ångstrøm = 0,0001 µ (m). Ved almindelig hærdning opvarmes stålet til en temperatur, der medfører, at strukturen omdannes til austenit, og derefter foretages en hurtig afkøling. Kulstoffet i udgangsmaterialet er i overvejende grad bundet i jernkarbider. Disse karbider opløses ved den høje temperatur, og da austenittens krystalstruktur formår at optage betydeligt mere kulstof end udgangsmaterialets ferrit, får man en nogenlunde jævn fordeling af kulstoffet. Ved bratkøling når kulstoffet ikke at gå tilbage til det tidligere leje, men man får et deformeret atomgitter, martensit. 3,57 Å ma18211.cdr Kulstofatomernes mulige beliggenhed i austenitkrystal (enhedscelle) 2,98 Å ma cdr Principdiagram: Hærdning 2,85 Å ma cdr Kulstofatomernes mulige beliggenhed i martensitkrystal (enhedscelle) 2,86 Å ma cdr Atomernes beliggenhed i ferritkrystal (enhedscelle) ma cdr Martensitkrystallets forvrængede beliggenhed i restaustenittens gitterstruktur 10 Industriens Forlag - Ma182.fm
11 Mange af ståls varmebehandlinger medfører hurtige temperaturændringer, og da jernkulstofdiagrammet er et tilstandsdiagram, kan det ikke på rimelig måde benyttes til at vise strukturændringerne under sådanne forhold. Derimod kan man benytte sig af afkølingsdiagrammet, som kaldes for TTT-diagrammet. TTT-diagram De tre T er står for Tid, Temperatur og Transformation, og diagrammerne gælder for omdannelser ved konstante temperaturer. Endvidere gælder et TTT-diagram kun til en bestemt legering. Et TTT-diagram kan bl.a. opbygges på den måde, at mange små prøveemner af et bestemt materiale opvarmes til austenitområdet, hvorefter de et ad gangen afkøles i et bad i en forud bestemt temperatur og tid. Man ser på mange TTT-diagrammer, at kurver er indlagt, også for delvis omdannelse. T o Ms 200 t C S-kurve 100 Mf Tid sekunder minutter timer ma cdr TTT-diagram for kulstofstål med 0,9% C Når holdetiden er nået, tages emnet op og bratkøles i koldt vand og til slut bestemmes ved mikroskopi, hvad austenitten er omdannet til, og hvor stor en del der er omdannet. Der går en vis tid, inkubationstiden, inden omdannelsen er målelig, og ligeledes er det vanskeligt at konstatere en 100% omdannelse, derfor vælges det at indtegne linier for 1% og 99% omdannelse. T o C t C Holdetid % omdannelse Struktur Kurve nr ~ 0 Austenit s 1 Perlit min 99 Perlit s 1 Bainit min 99 Bainit ~ 1 Martensit ~ 99 Martensit 7 Temperaturtid og omdannelsesforløb for et 0,95% kulstofstål ma tif TTT-diagram for højtlegeret stål Sverker 21 (SS 2310) Industriens Forlag Ma182.fm
12 Anvendelse TTT-diagrammer anvendes for stål, som skal anvendes i hærdet tilstand, og sådanne er ofte legerede. Desuden gælder, at TTT-diagrammer kun har gyldighed, hvis man starter med sit emne som homogent austenit (over A 3 eller A m temperaturen) og derefter afkøler sit emne på en sådan måde, at man i diagrammet passerer vandret ind i området mellem de indtegnede kurver, dvs. den eutektoide omdannelse foregår ved konstant temperatur. Næsten alle legeringselementer, på nær kobolt, vil flytte S-kurven mod højre, hvorved det bliver lettere at gennemføre afkølingsforløbet selv med større materialetykkelser, således at afkølingskurven ikke skærer ind i perlitnæsen, og al austenitten kan bevares til martensitdannelse. Trinhærdning Værktøjer kan ofte være kompliceret udformet. For at mindske risikoen for revnedannelse ved hærdning kan det være nødvendigt at fremkalde en vis temperaturudjævning i detaljen, før den tager hærdning. Således kan man afkøle værktøjet så at sige i trin ved at bratkøle det i for eksempel et saltbad med en temperatur, som ligger omkring M s -temperaturen for det aktuelle stål i TTT-diagrammet. Stålet bør være noget legeret for, at man kan udføre trinhærdning, også kaldet termalhærdning. Det er nemlig en betingelse for 100% omdannelse til en bestemt struktur, at ingen af de andre omdannelseskurver overskrides. Perlitnæsen Hvis man betragter TTT-diagrammet over kulstofstålet med 0,9% C, vil man se, at S-kurven på 1% perlit (også kaldet perlitnæsen) ved ca. 550 C anviser en afkølingstid på ca. 0,8 s. For at opnå den ekstremt høje afkølingstid er det nødvendigt at anvende vand eller saltvand som kølemedium. ma cdr Principdiagram: Trinhærdning Hvis man derefter betragter TTT-diagrammet over det højtlegerede stål SVERKER 21 på samme måde, vil man konstatere en køletid på ca. 6 min ved ca. 700 C. Her kan man anvende olie, luft eller saltbad som kølemedium. Man kan herefter som tommelfingerregel konkludere, at: Kulstofstål med 0,3 til ca. 1,2% C vandhærdes Lavtlegeret stål oliehærdes Højtlegeret stål oliehærdes eller lufthærdes Jo flere legeringselementer i form af Cr-, Mo-, W- og V-karbider samt Mn, jo lavere afkølingshastighed og jo større gennemhærdningsevne har stålet. 12 Industriens Forlag - Ma182.fm
13 Hærdetemperatur Austenitiseringstemperaturens (hærdetemperaturens) indvirkning på hårdhed, kornstørrelse og restaustenitten En for høj og lav austenitiseringstemperatur vil formindske hårdheden i stålet. Bemærk: Højeste kornstørrelsestal er lig med mindste kornstørrelse efter ASTM (American Society for Testing Materials). Ved en for høj austenitiseringstemperatur vil kornene i austenitten begynde at vokse i makrostrukturen. Denne kornvækst vil efter hærdningen give en grovkornet martensit med øget skørhed og faldende brudstyrke. Derved vil stålet svækkes afgørende. Holdes stålet i for lang tid i austenitiseringstemperaturen, vil kornene i austenitten også begynde at vokse. Ved stigende austenitiseringstemperatur vil vægtprocenten af restaustenitten efter kølingen stige, hvilket yderligere vil svække stålet. Restaustenitten, dvs. den austenit, der bliver tilbage efter afkølingen, har en mindre volumen end martensitten. Restaustenitindholdet vokser i takt med legeringselementernes størrelse. Restaustenitten, som ved stuetemperatur er blød og ustabil, kan med tiden ændre sig til uanløben martensit og derved skabe dimensionsændringer og i værste fald revnedannelser i stålet. Holdetiden er den tid, stålet skal holdes på austenitiseringstemperaturen. Holdetiden ligger på 30 til 60 min. Opvarmningstiden, som er dimensionsafhængig, er den tid, det tager at varme stålet op til austenitiseringstemperatur. Hærdetiden er summen af opvarmningstid og holdetid. ma cdr Hårdheden, kornstørrelsen og restaustenitten som en funktion af austenitiseringstemperaturen ved RIGOR (SS 2260) Anløbning Umiddelbart efter hærdningen skal emnet anløbes. Ved hærdningen er stålet blevet hårdt, men samtidigt også skørt, så der er stor fare for, at det revner ved brugen. Skørheden skyldes de store indre spændinger, der er opstået ved den hurtige afkøling. For at gøre stålet anvendeligt må man fjerne en del af disse spændinger. Det sker ved genopvarmning af hærdeemnet til en temperatur, der sædvanligvis ligger mellem 100 og 300 C, hvis emnet skal være hårdt, eller mellem 500 og 700 C for emner, der skal sejhærdes. Industriens Forlag Ma182.fm
14 Anløbningstiden bør være så lang (se principdiagram), at man opnår en ordentlig udligning af spændingerne og en omdannelse af strukturen fra uanløben martensit til en gradvis sønderdelt anløben martensit. Ved HS-stål anløbes der mindst tre gange på grund af stålets meget høje legeringsindhold. Materialets hårdhed falder med stigende anløbningstemperatur. ma cdr Principdiagram: Anløbning Ved kulstofstål anløbes der kun en gang. Dette skyldes, at der praktisk talt ikke findes restaustenit i den uanløbne martensit på grund af manglende legeringselementer i stålet ud over kulstoffet. ma cdr Anløbningsdiagram over SS 2260 RIGOR. Bedste anløbningstemperatur 215 til 225 C Ved legeret stål anløbes der, som diagrammet viser, mindst to gange. Dette skyldes, at der her er tale om legeret stål med en vis mængde restaustenit på grund af en større mængde legeringselementer, f.eks. karbiddanneren chrom. Ved første anløbning omdannes den uanløbne martensit til anløben martensit og restaustenitten til uanløben martensit. Ved anden anløbning omdannes den fra restaustenitten tilbageværende uanløbne martensit til anløben martensit. Derfor de to anløbninger. ma cdr Anløbningsdiagram over hurtigstål SS 2722 KM2 Diagrammet viser, at stålet får en hårdhedsforøgelse, også kaldet en sekundærhærdning, ved ca. 530 C. 14 Industriens Forlag - Ma182.fm
15 Dette skyldes, at de tunge metalkarbider af Cr, Mo, W og V ved stigende anløbningstemperatur søger ud i krystallernes korngrænser, og derved øges stålets hårdhed samtidig med, at brudsejheden falder. Med andre ord, stålet bliver skørt og svækkes. For at undgå dette anløbes hurtigstål altid et stykke over den kritiske temperatur, f.eks. fra 550 til 560 C. Målændringer ved hærdning Eksempel Prøveplatte mm. SS 2260 RIGOR. Hærdning Oliehærdning fra 960 C Trinhærdning fra 960 C Lufthærdning fra 960 C min. maks. min. maks. min. maks. Bredde % 0,10 0,05 +0,04 +0,05 +0,08 +0,14 Målændringer ved anløbning Målændring % Længde % Tykkelse % 0,02 +0,06 0,05 +0,06 +0,08 +0,04 +0,13 +0,15 +0,04 +0,20 +0,16 +0,12 +0,08 +0,04 0 0,04 0,08 0,12 0,16 0, Anløbningstemperatur C ma cdr Bemærk: Målændingerne ved hærdning og anløbning skal lægges sammen Indsatshærdning Opkulning En metode til opnåelse af stor hårdhed i overfladen af et sejt stål med lavt C-indhold er at opkulle overfladen. Opkulning kan foregå på mange måder, der kan deles i tre grupper: Opkulning i faste materialer Opkulning i saltbad Opkulning i gasfase Opkulningsmidler Faste opkulningsmidler er gerne blandinger af trækulspulver og bariumkarbonat (BaCO 3 ). Bariumkarbonat afgiver ved ophedning kulmonoxid (CO). Denne gasart spaltes på en varm, ren ståloverflade til rent kul og kuldioxid (2CO C + CO 2 ). Det C, der frigøres på ståloverfladen, vil have stor tilbøjelighed til at trænge ind i stålets overflade, og såfremt temperaturen er så høj, at stålet er austenitiseret, vil C trænge dybere ind i stålet, jo længere temperaturen vedligeholdes. Den dannede kuldioxid vil på trækullets overflade igen blive til kulmonoxid, idet den tidligere spaltningsproces går tilbage (C + CO 2 2CO), således kan indsætningsprocessen fortsætte i lang tid. Indsætningsprocessen Indsætningen foregår teknisk derved, at man pakker de ståldele, der ønskes indsat, med indsætningsmidlet i kasser fremstillet af højtemperaturbestandigt stål. Kasserne sættes ind i en ovn, og indsætningdybden kan bestemmes af indsætningstemperaturen og tiden. Er der visse overflader, man ønsker bibeholdt uden opkulning, kan de forkobres inden behandlingen, idet et kobberlag hindrer reaktion mellem CO og ståloverfladen. Industriens Forlag Ma182.fm
16 Mere simpelt, men ikke særligt effektivt, er det at smøre ildfast ler på de flader, der ikke ønskes opkullet. Hærdning efter indsætning Hvis man bratkøler emnerne i vand eller olie direkte fra indsætningstemperaturen, får man naturligvis hærdet emnet indtil en dybde, der afhænger af summen af legeringselementer. Hvis grundmaterialet har et lavt C-indhold, som det normalt er tilfældet, vil kun det opkullede lag blive hårdt. Egenskaberne af det hærdede lag, man på denne måde får dannet, er imidlertid ikke fremragende, da indsætningstemperaturen normalt er væsentligt højere end en gunstig hærdetemperatur. Dette gælder både for den kulstoffattige kerne og den opkullede overflade, hvori C-indholdet normalt er omkring det eutektoide. Man opnår derfor et bedre resultat ved at lade emnerne køle af i luft fra indsætningen og derefter opvarme emnerne til en egnet hærdetemperatur. ma cdr Indsætningsdybdens afhængighed af temperatur og tid Man bruger oftest dobbelt hærdning, idet kernen med det lavere C-indhold har en højere hærdetemperatur end overfladen med det høje C-indhold. Saltbade til opkulning Saltbade til opkulning indeholder store cyanidmængder, der reagerer med rene ståloverflader under afgivelsen af C, der ligesom ved indsætning i faste midler trænger ind i stålet. Da man af økonomiske grunde ikke bruger lange opkulningstider i saltbad, bliver indsætningsdybden mindre. Man hærder derfor først fra kernens hærdetemperatur og derefter fra overfladens hærdetemperatur, der oftest er omkring 800 C. Ved denne sidste hærdning vil kernen naturligvis blive kraftigt anløben, men det vil normalt ikke være nogen mangel. Opkulning i gas Opkulning i gas sker derved, at man tilvejebringer en atmosfære med højt indhold af kulmonoxid ved forbrænding af materiale med højt C- indhold som olie eller propan. Kulmonoxiden vil da i en ovn reagere med frie ståloverflader, akkurat som under opkulning med faste midler. Ved opkulning i gas er opkulningstiden som regel kortere end i saltbad og opkulningsdybden derfor mindre. 16 Industriens Forlag - Ma182.fm
17 Anløbning Efter hærdningen anløbes, men normalt ikke med højere temperatur end 150 C, da man som regel er mere interesseret i slidbestandighed end i sejhed i den opkullede overflade. Nitrerdybden er meget lille, sjældent over 0,25 mm, men de dannede nitrider giver stålet en meget stor overfladehårdhed, op til HV, men ofte er hårdheden omkring 900 HV svarende til 67 HRC, og denne overflade er meget slidstærk. Gasnitrering kræver relativt lange holdetider og benyttes, hvor der kræves fine overflader og store nitreringsdybder. ma cdr Principdiagram: Indsætning Nitrering Endnu en metode til tilvejebringelse af en hård og slidstærk overflade på et i øvrigt sejt stålmateriale er at lade nitrogen (N) trænge ind i stålets overflade. Herved dannes hårde nitrider. Gasnitrering Dette kan foregå i en ovn med ammoniak-atmosfære (NH 3 ). Ved temperaturer mellem 500 og 550 C spaltes ammoniak på en ståloverflade i nitrogen og hydrogen, i spaltningsøjeblikket kan nitrogen trænge ind i ståloverfladen. ma182-2.cdr Holdetidens indvirkning på nitreringslagets tykkelse for UHB ORVAR 2, gasnitreret ved 525 C Overfladehårdhed Overfladehårdheden er til stede umiddelbart efter nitreringen, og hvis man varmebehandler, spaltes nitriderne ved højere temperaturer end 550 C. Et forsøg på hærdning vil derfor fuldstændigt ødelægge resultatet. Saltbadsnitrering Nitrering kan også foregå i saltbad. Denne form for nitrering giver mindre holdetider end gasnitrering, men dårligere overflader på grund af ætsning. Derimod findes der mange processer, hvorunder man, dels i saltbad, og dels i gas, kan fremstille forskellige former for blandingsprocesser af indsætning og nitrering. Flader, der ikke ønskes nitreret under behandlingen, kan fortinnes. Nitrering giver ingen forandring i materialets form. Industriens Forlag Ma182.fm
18 Tenifering Der er udarbejdet en speciel saltbadsnitrering, hvor man bl.a. ved luftindblæsning har opnået en forbedring af de egenskaber, der opnås ved almindelig badnitrering. Denne metode kaldes for tenifering. På grund af dette er denne metode på kort tid blevet meget populær. ma cdr Principdiagram: Tenifering Metoden giver: Et mindre sprødt overfladelag end normal nitrering Mulighed for nitrering af praktisk taget alle jernlegeringer Et jævnt resultat Den er hurtig Behandlingen er forholdsvis billig ma cdr Hårdhedsdiagram for nogle forskellige værktøjsstål efter to timers tenifering ved 570 C. Prøverne er hærdet og anløbet ved 600 C 18 Industriens Forlag - Ma182.fm
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereSlibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Læs mereUDDEHOLM XYZ DIEVAR TM R
UDDEHOLM XYZ DIEVAR TM R Kokmose 8, Kolding, Tlf.: 7551766 Fax: 7551744, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Dievar Produkt- og egenskabsprofil Dievar er et krom-molybdæn-vanadium legeret varmarbejdsstål,
Læs mereA11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen
A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen Model til beregning af den kritiske forskydningsspænding Det kunne umiddelbart være nærliggende at forestille sig, at plastisk deformation
Læs mereUDDEHOLM UNIMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk
UDDEHOLM UNIMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Unimax Egenskabsprofil Unimax er et krom-molybdæn-vanadium legeret stål, som er produceret
Læs mereUDDEHOLM ELMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk
UDDEHOLM ELMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Elmax - SuperClean 3 Produkt- og egenskabsprofil Elmax er et højtlegeret krom-molybdæn-vanadiumstål
Læs mereStøbejerns anvendelse, struktur og defekter
Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Kjell Wardenær, Senior Konsulent Elkem Nordic Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Støbejern er en gruppe af jernlegeringer, der dækker et meget stort
Læs mereGussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER
STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter
Læs mereDen smarte hærdemetode Niels Lyth
Induktionshærdning FMV 4. Nov 2010 Den smarte hærdemetode Niels Lyth Hvorfor overfladehærdning Høj hårdhed imødegåelse af slid Hård overflade sej kerne Trykspændinger i overflade forbedret udmattelsesstyrke
Læs mereHvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.
Læs mereUDDEHOLM SVERKER 21. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk
UDDEHOLM SVERKER 21 Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Sverker 21 Produkt- og egenskabsprofil Sverker 21 er et værktøjsstål med højt kulstof
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mere40% på nedenstående priser
40% RESTER - Værktøjsstål Forbearbejdet September 2010 mm. 4 8 10 12 16 20 25 32 40 50 80 25 x 162,- / 2 stk 194,- / 1 stk 215,- / 8 stk 32 x 228,- / 2 stk 275,- / 2 stk 310,- / 5 stk 40 x 160,- / 2 stk
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereHvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål
Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer
Læs mereBronzestøbning efter Cire Perdue metoden.
1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen
Læs mereNye materialer Nye skader
Temadage d. 21. og 22. april Nye materialer Nye skader Skader på fittings og ventiler af messing Agenda Materialer før og nu Nye materialer nye skader Renovering af gamle installationer af varmforzinkede
Læs mereMaterialer og Teknologi 1
Materialer og Teknologi 1 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med
Læs mereLodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.
Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man
Læs mereSide 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08
Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern
Læs mereStålgrupper Stålbetegnelser
Stålgrupper Stålbetegnelser Stålnormer og ståltyper EN stålstandarder EN = Europäische norm = Europæisk standard Efter EN 10020»Definition og klassifikation af stål«er stål defineret som: Et materiale,
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereMaterialer til indsætning og nitrering
Materialer til indsætning og nitrering V. Flemming Larsen, FMV Temadag om Varmebehandling 2. november 2006 Sauer-Danfoss Konstruktionsstål / Værktøjsstål Typiske stål for gasnitrering Konstruktionsstål
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereHvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?
Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er
Læs mereSpændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.
Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme
Læs mereved sejhærdning af Carsten Jensen FORCE Technology, Afd. for korrosion & Metallurgi
Dimensionsændringer i stål ved sejhærdning af Carsten Jensen FORCE Technology, Afd. for korrosion & Metallurgi Torsdag den 5. november, 2009 Hvorfor er det interessant at styre dimensionsændringer ved
Læs mereDatablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder
Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Uddeholm A/S Kokmose 8 6000 Kolding Tlf.: 75 51 70 66 Fax: 75 51 70 44 www.uddeholm.dk e-mail: info@uddeholm.dk UHB 11 Produkt- og egenskabsprofil Uddeholms
Læs mereTEKNISKE DATA FOR GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER
TEKNISKE DATA FOR GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as.dk GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE
Læs mereMetallernes mikro- og makrostruktur
Metallernes mikro- og makrostruktur Mikrostruktur Kim Metaller er sammensat af atomer. Forståelse for metallers opbygning gør det hensigtsmæssigt at betragte flydende metallers størkningsproces under deres
Læs mereBekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Lænkekæder At-meddelelse nr. 2.02.8 November 1995 Erstatter: Marts 1985 Baggrund Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler Denne At-meddelelse
Læs mereSur-Tech A/S Surface Technology
Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereEfteruddannelse i Materialeteknologi Kursus 51/ C. Materialekendska b. Værktøjsstå l
Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus 51/ C Materialekendska b Værktøjsstå l Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk
Læs mereOutsourcing-temadag, Stålcentrum 2010
Outsourcing-temadag, Stålcentrum 2010 Illustrationerne her er tilfældigt valgt uden relation til emnet Outsourcing typiske faldgruber Materialefejl Forkert kemisk sammensætning iht. specifikation Forkert
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE
ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereAskebægre ASKEBÆGRE. Falco tilbyder i sit program for byrumsinventar naturligvis også askebægre. Askebægre
Askebægre FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM ASKEBÆGRE Falco tilbyder i sit program for byrumsinventar naturligvis også askebægre. Askebægre fra Falco stilles i stigende grad op ved offtenlige bygninger,
Læs mereTEKNISKE DATA FOR SG-JERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER
TEKNISKE DATA FOR SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER DANIA A/S MARKEDSVEJ 21 DK9600 AARS DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.daniaas.dk SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE KONSTRUKTIONER
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereEn virksomhed i detaljer
En virksomhed i detaljer > Præcision i detaljer! GSL præcision i ét stykke GSL er en mellemstor virksomhed og et af de mest innovative stålstøberier. Høj kvalitet og stor præcision er lige så selvfølgelige
Læs mereposten Uddeholm flytter igen grænserne for pulvermetallurgiske ståls egenskaber
Varmebehandling er nøglen til at få de rigtige egenskaber frem i blødglødende stål Uddeholm anviser alternative egenskabsprofiler for samme stål posten Nr. 1 5 Uddeholm flytter igen grænserne for pulvermetallurgiske
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereStålets legeringsstoffer
Stålets legeringsstoffer Generelt De metaller, vi til daglig anvender i maskinindustrien, har mange forskellige egenskaber. Ser vi kun på f.eks. jern- og området, ved vi, at materialerne, når de skal bearbejdes,
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereNaturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
Læs mereVanadis 6 - SuperClean Produktfakta og anvendelsesområder
Datablad Vanadis 6 - SuperClean Produktfakta og anvendelsesområder TM Uddeholm A/S Kokmose 8 6 Kolding Tlf.: 7 1 7 66 Fax: 7 1 7 44 www.uddeholm.dk e-mail: info@uddeholm.dk Vanadis 6 - SuperClean TM Produkt-
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereHvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå
Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereMetallernes atomare struktur og tilstandsformer
Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes struktur, opbygning og tilstandsformer For at få en forståelse af metallernes særlige måde at opføre sig på i forhold til andre materialer, er
Læs mereStrålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
Læs mereMaterialevalg til støbeforme Evt. AMU nr.
Materialevalg til støbeforme Evt. AMU nr. INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Generelt 4 Valg af stålkvalitet 4 De primære dele 4 De sekundære dele 4 Handelsnavne 4 Stålkvaliteter 4 Koldarbejdsstål 5 Varmarbejdsstål
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereRustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01
Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereFor øjeblikkelig frigivelse
For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nye værktøjer og strategier
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereKraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning
Kraftværksteknik Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning - Fyringsformer med kul og de tilhørende anlæg - Kulstøvsfyringsanlæg
Læs mere1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?
1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereSystem I møtrik - bolt. Dog - til bolte i ikke-krævende masseproduktionsapplikationer
Gevindpasta Indledning Bolten er en af de ældste og mest brugte komponenter i moderne maskinkonstruktion. Derfor er det forbavsende at se, hvor ofte smøring af disse bliver nedprioriteret. Alvorlige skader
Læs mereReparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker
Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereTfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S
Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S S t a m h o l m e n 1 9 3 A 2650 Hvidovre Danmark e-mail: salg@silcofa.dk w w w. s i l c o f a.
Læs mereBetjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor
Betjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor El.nr. 63 98 401 551 Indhold Generelt... 1 Installering af batteri... 1 Bliv fortrolig med instrumentet... 1 Tænd og sluk for instrumentet... 2 Genscanning
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug
ZappBug Room Brugermanual VIGTIGT: Læs manualen før brug Tanaco Danmark A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg Ø tlf.: +45 75144800 tanaco@tanaco.dk www.tanaco.dk1 Vigtig sikkerhedsinformation Alle sikkerhedsforskrifter
Læs mereVanadis 4 Ekstra - SuperClean Produktfakta og anvendelsesområder
Datablad Vanadis 4 Ekstra - SuperClean Produktfakta og anvendelsesområder 3 Uddeholm A/S Kokmose 8 00 Kolding Tlf.: 75 51 70 66 Fax: 75 51 70 44 www.uddeholm.dk e-mail: info@uddeholm.dk Vanadis 4 Ekstra
Læs mereFMV temadag Herløv Kro d. 5 November 2009. Heat Treatments is a division of the Bodycote Thermal Processing Group
Vakuumovne. FMV temadag Herløv Kro d. 5 November 2009 Den første vakuumovn i Danmark indkøres i 1973 på Industrihærderiet. 3 kammer ovn med køletryk på 1.7 bar Ændret til oliekøling Blev sendt på pension
Læs mereStarterkulturer & Probiotika
Starterkulturer & Probiotika på godt og ondt CED / Innovation Michelle M. Madsen Chr. Hansen A/S Senior Drying Scientist Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel +45 4574 7474 Dir +45 4574 8491 Fax
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereSvejsning. De almindeligste svejsemetoder er: Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG/MAG-svejsning. TIG-svejsning.
Svejsning Generelt om svejsning Svejsning er en vigtig del af det arbejde, der udføres i jernindustrien og inden for bygge- og anlægssektoren. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget der bliver
Læs mereFremstilling af enkeltlag på sølv
Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereBOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK
BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK Fordelene ved KÖCO-Boltesvejseteknik 2 KÖCO-Boltesvejsning er en sikker og meget stærk befæstigelsesmetode, der ydermere tilbyder enorme besparelses muligheder. Ved
Læs mereTrykluftinstallationen
Trykluftinstallationen En trykluftinstallation består af en luftkompressor, der drevet af motor (elmotor eller undertiden en forbrændingsmotor) frembringer trykluft, som eventuelt gennem en efterkøler
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereMini-overflødighedshorn
Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200
Læs mereDEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse
DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereG - 1. Dansk Forening for Rosport Materialekursus1. Skruen:
Skruen: Den -tværs over skruens hoved er den ælste type og er stadig den mest brugte i roskibe. Skruetrækkeren skal passe nøjagtig ned i kærven ellers kan man ødelægge både kærv og skruetrækker, og desuden
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereKOMPATIBLE TILSATSMATERIALER
Kompatible tilsatsmaterialer Side 1 af 9 Vi bruger cookies til at forbedre søgeoplevelsen og vedligeholde hjemmesiden. Ved at fortsætte, accepterer du brug af cookies. LÆS MERE (HTTP://WWW.ESAB.DK/DK/DA/ABOUT/PRIVACY.CFM)
Læs mereInveio Uni-directional crystal orientation. GC4325 bygget til at holde længere. Udholdenhed ved drejning i stål
Inveio Uni-directional crystal orientation bygget til at holde længere Udholdenhed ved drejning i stål Skærkanter du kan stole på I et lille land på den nordlige halvkugle stod et team af eksperter hos
Læs mereWeland produkter. Til industrien. direkte fra producenten. Tlf.: 43 99 75 55 www.weland.dk weland@weland.dk
Weland produkter Til industrien direkte fra producenten Tlf.: 43 99 75 55 www.weland.dk weland@weland.dk Gitterrist Weland lagerfører formattilpassede gitre, som er enkle og hurtige at montere. Størrelserne
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereTilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757
Tilsynsrapport Sag: Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet Kunde: Ejerlejlighedsforeningen Belek Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757 Udgivet Dato: 02.11.2011 Underskrift:
Læs mereTerrasse og facade. www.keflico.com
Terrasse og facade i hårdttræ www.keflico.com Miljø FSC certificeret terrasse og facade Miljøet er vigtigt for os alle og derfor er efterspørgslen på miljøcertificeret træ stigende. Keflico ønsker at tilbyde
Læs mere