Trykluftinstallationen

Transkript

1 Trykluftinstallationen En trykluftinstallation består af en luftkompressor, der drevet af motor (elmotor eller undertiden en forbrændingsmotor) frembringer trykluft, som eventuelt gennem en efterkøler via en trykluftbeholder ledes gennem rørnettet ud til forbrugsstederne, hvor trykluftværktøjerne, arbejdscylindre og andet, som bruger trykluft som drivkraft, er tilsluttet. Processen i princip Kompressorens omgivende luft suges gennem et indsugningsfilter ind i kompressoren, sammentrykkes til arbejdsstykket og trykkes samtidig over i trykluftbeholderen. "Råmaterialet" er altså den omgivende luft. Det er af stor værdi, at denne er ren, tør og kølig. Fig. 1 Grundlæggende kompressortyper Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 1 af 64

2 Fig. 2 Forskellige kompressorer Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 2 af 64

3 1-trins kompressor Indsugning - stempel ned - ventil åbner - ventil lukker, når stempel er i bund. Kompression - stempel op - ventil åbner ved ønsket tryk. Kompressoren har begrænset virkningsgrad. (Høj temperatur kan give forkoksning af smøreolien = større ventilmodstand = større temperatur osv.). Fig. 3 1-trins kompressor Fig. 4 Kompressorens bestanddele 1. Indsugningsfilter 2. Indsugningsventil 3. Stempel 4. Krumtap 5. Plejlstang 6. Trykventil Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 3 af 64

4 2-trins kompressor I førstetrinscylindrene komprimeres til mellemtryk, og luften køles i mellemkøler, i andentrinscylindrene komprimeres til sluttryk. Temperaturen kan holdes passende lav i hvert trin. Fig. 5 2-trins kompressor 1. Motor 2. Indsugningsfilter 3. Lavtrykscylinder 4. Mellemkøler 5. Højtrykscylinder Køling Som regel luftkøling - ved tryk over 15 ato. og ved store enheder anvendes vandkøling. Indsugningsfilteret er standard - kompressoren må ikke køre uden. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 4 af 64

5 Rotationskompressor Fig. 6 Principskitse for rotationskompressoren Rotoren er monteret excentrisk i rotorhuset. Under rotationen vil lamellerne blive presset ud mod væggen i rotorhuset. Den indsugede luft vil gradvis blive komprimeret og vil opnå sit maksimale tryk ud for afblæsningsporten. Under rotationen presses olien under tryk fra den komprimerede luft ind i rotorhuset, men inden luften forlader kompressoren, ledes den gennem olieseparator og filter, som fjerner olien, så luften er oliefri. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 5 af 64

6 Skruekompressor Skruekompressoren er opbygget med skrueformede rotorelementer, som roterer mod hinanden og er synkroniseret ved hjælp af et gear. Da rotorerne ikke rører hverken hinanden eller huset, kræves der ingen smøring i kompressionsrummet. Den afgivne luft er derfor oliefri. Skruekompressoren er kendetegnet ved høje omdrejningstal og med små udvendige dimensioner. Fig. 7 Arbejdsprincip for en skruekompressor Fig. 8 Skruekompressor Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 6 af 64

7 Kompressorrummets opbygning Fig. 9 Kompressorrummets opbygning 1. Kompressoranlæg 2. Efterkøler 3. Beholder 4. Reguleringssystem A. Trykrørsfod B. Svingningsdæmper C. Sikkerhedsventil Betingelser, der skal være opfyldt, for at kompressoren kan arbejde problemfrit Ren: Urenheder betyder unødig slitage på kompressor og komponenter. Indsugningsfilter og kanal kan evt. placeres udendørs. Tør: Luften skal være tør for at få så lidt kondensvand i anlægget som muligt. Kølig: Rummet skal være køligt for at undgå unødig opvartming af kompressoren. Kold luft kan indeholde færre g vanddamp pr. m 3 luft end varm luft. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 7 af 64

8 C g/m 3 C g/m 3 C g/m , ,5 10 9,4 35 0, , ,8 30 0,34 5 3, ,2 25 0,56 0 4, ,9 20 0,86 5 6, ,2 Fig. 10 Tabel over mættet lufts indhold ved forskellige temperaturer Kondensvand Trykluften kan fra kompressoren være 30 og have et vanddampindhold på 30 g/m 3. På brugsstedet er temperaturen 20. Ved nedkølingen til 20 vil = 13 g/m 3 vand kondenseres Tørring Problemer med kondensvand løses oftest ved indsætning af en speciel tryklufttørrer. Køletørring: Ved nedkøling af luften opnås, at kondenseringen sker, før luften går ud i rørnettet. Absorbtionstørring: Kemisk middel opsuger vand som en svamp. Når midlet er mættet, drives vandet ud. Beholdere Derfor indsættes beholdere Når man ønsker en beholder indkoblet på rørnettet efter kompressor og efterkøler, har dette flere årsager. Man opnår derved, at luften falder til ro, og man udligner de pulsationer, som hidrører fra kompressorens stempelslag. Samtidig vil luften her afkøles, således at man kan aftappe yderligere kondensvand fra luften. Og endelig får man i en beholder et mindre lager af luft, som kan træde til, hvis der pludselig opstår et stort luftbehov. Beholdere udligner forbrug Beholderen har betydning for kompressorens drift, idet den vil medvirke til at udligne forbruget således, at man ved helautomatisk drift ikke får for hyppige start/stop-funktioner af kompressoren, som kan skade det elektriske udstyr. Beholderens dimensionering bør stå i et vist forhold til kompressorens størrelse og forbruget. Beholdere og Arbejdstilsynet Enhver beholder, hvis produkt af rumindhold i liter og arbejdstryk i atm overstiger 200, er underkastet Arbejdstilsynets regler. Disse regler kræver bl.a., at beholderen opstilles således, at der min. er 300 mm luft på alle sider af beholderen, at beholderen efterses hvert 3. år og underkastes en trykprøve med vand hvert 12. år. Denne trykprøvning skal foretages af et autoriseret firma, men det påhviler ejeren af beholderen at foranledige trykprøvningen udført. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 8 af 64