Brugsvejledning for dialyseslange
|
|
- Thorvald Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brugsvejledning for dialyseslange Aa Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og dialyse. 2. Tekniske detaljer Længde 10 meter Fladmål 32 mm Diameter 21,5 mm Porediameter 1,5-3 mm nogle molekyler lettere end andre kan passere gennem membranen. Transport af disse stoffer sker ved forskellige mekanismer som kan være aktive eller passive. Aktive mekanismer kræver energi, hvorimod passive mekanismer ikke kræver energi. Blandt disse mekanismer er simpel diffusion. Denne mekanisme består faktisk af to mekanismer, nemlig osmose og dialyse. Osmose er en passiv transport mekanisme. Det er diffusion af vand over en membran. Det sker altid fra hypotonisk medium til hypertonisk medium, det vil sige fra mindre koncentreret medium til mere koncentreret medium. Dialyse er en aktiv mekanisme. Det er diffusion af molekyler eller ioner gennem en membran. Det sker fra hypertonisk medium til hypotonisk medium, det vil sige fra mere koncentreret medium til mindre koncentreret medium. Der er en serie eksperimenter, som demonstrerer disse mekanismer for osmose og dialyse eller mere simpelt passagen af kationer, anioner eller molekyler. Transport af stofferne sker mere eller mindre let afhængig af deres størrelse. 3. Generel baggrund Alle væv, både dyre- og plantevæv, består af celler. Der sker både intercellulære udvekslinger og ud - veks linger mellem celler og eksternt miljø. For eksempel ved hårfarvning kan man under mikroskop se, at farven findes i hårets celler. Disse udvekslinger sker som følge af den simple fysiske lov: diffusion. Diffusion er vigtig i mange processer af cellulær metabolisme. Det sker diffusion af oxygen, næringsstoffer, affaldsstoffer, kuldioxid, hormoner og mange andre stoffer. Molekylerne diffunderer gennem cellemembranen. Cellemembranens karakter influerer på passagen af molekyler. En levende celles membran er selektiv, da den kontrollerer hvad der kan trænge ud og ind af cellen. Den kaldes semi-permeabel. Det betyder at 4. Eksperimenter Forsøg 1. Demonstration af osmose og dialyse. a) Eksperiment om osmose Dette eksperiment skal vise fænomenet osmose. Husk at det handler om passagen af vand fra hypotonisk medium mod hypertonisk medium. Formålet er at demonstrere hvordan absorption af vand sker i planter. Dialyseslangen skal virke som absorberende del i en plante. Nødvendigt materiale: 3 dialyseslanger á 25 cm. 3 skåle a 300 ml. 440 ml 1,5 mol/l NaCl. 225 ml 0,05 mol/l NaCl. A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel info@frederiksen.eu Viaduktvej 35 DK-6870 Ølgod Fax
2 Forsøg 1a) KONTROL 20 ml 1,5 mol/l NaCl 200 ml 1,5 mol/l NaCl 20 ml 1,5 mol/l NaCl 200 ml 0,05 mol/l NaCl 25 ml 0,05 mol/l NaCl 200 ml 1,5 mol/l NaCl Forsøget tager 1 1 /2 time. Det er vigtigt at notere at voluminet i dialyseslangerne ikke er ens i nr. 1 og 2. Man kan ikke udføre målinger i dette forsøg, kun observationer ved at klemme på dialyseslangerne. Det mindste volumen vil forøges og det største volumen vil reduceres. Forsøget er for længe om at vise resultat, hvis vo lu - minerne er ens, derfor tages forskellige voluminer for at se effekten tydeligere. Observationer udføres efter 15 min, 45 min og 1 1 /2 time. Observationer efter 15 min. For nr. 1. Volumen af dialyseslangen er forøget. Der er derfor sket bevægelse af vand ind i slangen. For nr. 2. Volumen af dialyseslangen er formindsket. Der er sket passage af vand ud af slangen. Forøgelse eller formindskelse af voluminet kan undersøges ved at trykke på dialyseslangen, man kan notere forskellen sammenlignet med starten af forsøget. Observationer efter 45 min. For nr. 1. Volumen af dialyseslangen forøges forsat, bevægelsen af vand ind i slangen fortsætter. For nr. 2. Volumen af dialyseslangen formindskes stadig, vandet passerer ud af slangen. I disse to tilfælde kan forskellen se mere tydeligt. Jo længere tid der går desto tydeligere bliver forskellen. Observationer efter 1 1 /2 time. For nr. 1. Vand passerer stadig ind i dialyseslangen, Voluminet forsætter med at forøges. For nr. 2. Formindskelse af dialyseslangen fortsætter, idet vand fortsat passer ud af dialyseslangen. Bemærk Jo større forskel i koncentration mellem ekstern og intern desto tydeligere er resultatet. Forøgelse eller formindskelse af slangen vil være større. Dialyseslangens rolle i dette forsøg er at fungere som en celles plasmamembran. Definitionen på osmose blev givet i starten af denne vejledning, fænomenet er blevet demonstreret med ovenstående observationer. Det kan ses at vand passerer fra miljø med lav koncentration til miljø med høj koncentration. Dette svarer til definitionen der blev givet i starten. Passagen af vand fortsætter indtil der er ligevægt, det vil sige at der ikke er forskel i kon - centration på internt og eksternt miljø. Vand trænger ind i planten via absorberende hår ved hjælp af osmose. Det betyder at det passerer fra det mindst koncentrerede til det mest koncentrerede miljø. Bevægelsen sker langs koncentrationsgra - dienten og er derfor en passiv mekanisme. b) Eksperiment om dialyse Formålet med dette forsøg er at demonstrere fænomenet dialyse. Først må man huske at dialyse handler om passage af opløste stoffer gennem en membran fra et mere koncentreret miljø til et mindre koncentreret miljø. Dialyseslange bruges igen som den absorberende del i en plante. Hvilke mekanismer tillader indtrængning af ioner i en plante? Nødvendigt materiale: 3 dialyseslanger á 25 cm. 3 skåle á 300 ml. Farvestof f.eks. methylenblåt. 2
3 Forsøg 1b) KONTROL 20 ml H 2 O 200 ml H 2 O 200 ml H 2 O + 10 dråber farvestof 20 ml H 2 O + 10 dråber farvestof 20 ml H 2 O 200 ml H 2 O Forsøget tager 1 1 /2 time. Observationer udføres efter 30 min, 70 min og 1 1 /2 time. Observationer efter 30 min. For nr. 1. Tilstedeværelse af blå farve inde i dia - lyseslangen. Farvestoffet er trængt ind i slangen. For nr. 2. Tilstedeværelse af blå farve udenfor dia - lyseslangen. Farvestoffet er trængt ud i slangen. Observationer efter 70 min. For nr. 1. Den blå farveintensitet inde i slangen stiger. For nr. 2. Den blå farve udenfor slangen bliver mere synlig. Observationer efter 1 1 /2 time. For både 1 og 2 ses at farveintensiteterne stiger for til sidst at opnå ligevægtstilstand mellem indre og ydre miljø. Der er to miljøer med forskellige koncentrationer. Det kan ses at opløste stoffer her farvestoffet passerer fra det mest koncentrerede miljø til det mindst koncentrerede miljø. Dette er nøjagtig hvad der sker i dialyse. Og som for osmose er der bevægelse af stof indtil ligevægtstilstand er opnået. Ioner trænger ind i planter ved hjælp af en aktiv mekanisme. c) om osmose og dialyse. Passagen af vand og opløste stoffer er resultat af to fænomener: en passiv - osmose i tilfældet vand, og en aktiv dialyse for opløste stoffer. Hvis man lader eksperimenterne køre i længere tid, vil de fortsætte længere end til ligevægtstilstand, det vil sige der er ikke samme koncentration i ydre og indre miljø. Diffusion kan defineres som passage af stoffer indtil ligevægtstilstand er opnået. Stofferne er hele tiden i bevægelse, disse bevægelser fører til diffusion. Forsøg 2. Undersøgelse af permeabilitet som funk tion af molekylstørrelse Ved hjælp af dialyseslangen kan endnu en serie eksperimenter udføres. I dette forsøg kan man få en ide om størrelsen af molekyler og ioner. Resultaterne er ikke kvantitative kun kvalitative. Ved hjælp af det periodiske system kan resultatet for ionerne bekræftes. Nødvendigt materiale: 3 dialyseslanger á 25 cm. 3 skåle á 300 ml. 3 magnetomrørere + magneter. 0,1 mol/l natriumchloridopløsning. 0,1 mol/l calciumchloridopløsning. 0,1 mol/l aluminiumsulfatopløsning. 0,1 mol/l sølvnitratopløsning. 0,1 mol/l ammoniumoxalatopløsning. 0,1 mol/l bariumchloridopløsning. Forsøgsplan: Der udtages prøver fra hvert glas efter 0, 5, 15, 25, 35, 45, 55, 65 minutter. Hver gang udtages 1 ml prøve fra væsken udenfor dialyseslangen, prøven kommes i et reagensglas. Prøver fra glas 1, 2 og 3 tilsættes henholdsvis følgende reagenser. For 1. Sølvnitratopløsning, hvid udfældning indikerer tilstedeværelse af chloridioner. For 2. Ammoniumoxalatopløsning, hvid udfældning indikerer tilstedeværelse af calciumioner. For 3. Bariumchloridopløsning, hvid udfældning indikerer tilstedeværelse af sulfationer. Kun få dråber reagens er nødvendigt. Lad reagensglassene stå i en holder så de forskellige prøver kan sammenlignes. 3
4 Forsøg 2) 0,1 mol/l natriumchlorid 0,1 mol/l natriumchlorid 0,1 mol/l aluminiumsulfat Magnetomrøreren sørger for at opløsningen udenfor dialyseslangen blandes godt. Resultaterne er kvalitative: For nr. 1. Tilstedeværelse af udfældning ses ret hurtigt ved reaktion med reagenset. Reaktionen sker allerede fra første prøve. Udfældningen her er dog minimal. Koncentrationen af chloridioner udenfor dialyseslangen stiger med tiden. Udfældningen ses tydeligere ved slutningen af forsøget end i starten. Passage af chloridioner vil fortsætte indtil ligevægtstilstand. For nr. 2. Der sker udfældning, men senere end i foregående forsøg. Her ses udfældning først ved fjerde prøve. Passagen af calciumioner sker langsommere. For nr. 3. En svag udfældning kan ses, udfældningen øges med tiden. Ved slutningen af forsøget efter 65 minutter er udfældningen stadig minimal. Der sker en passage af sulfationer, men den er meget langsom. Vi har set på tre slags ioner. Der var udfældning ved tilsætning af reagens i alle tre tilfælde. Graden af udfældning varierer afhængig af prøven. Chloridionen giver den tydeligste og hurtigste udfældning, dernæst calciumionen og så sulfationen. Passage af chloridionen sker lettere end calciumionen, til sidst kommer sulfationen. I det periodiske system kan man finde størrelse og masse af hver ion eller molekyle. Chloridionen har massen 35,5 g/mol, calciumionen har massen 40,08 g/mol og sulfationen har massen 96 g/mol. Ved hjælp af dette forsøg og det periodiske system kan man konkludere, at passage fra en celle til en anden bestemmes af størrelsen af molekylerne. Jo større molekylet er desto tungere er det, og jo sværere har det ved at passere gennem membranen. Passagen af molekyler er derfor en funktion af deres størrelse. Passagen af små molekyler kan ske enten ved osmose eller dialyse, eller mere generelt ved diffusion, mens store molekyler passerer ved en mere kompleks mekanisme. Forsøg 3. Eksperiment med glukose. a) Passage af glukose: kvalitativt aspekt. Med dette forsøg bestemmes passagen af glukose gennem membranen, membranen er repræsenteret ved dialyseslangen. Forsøg 3a) Glukoseopløsning 1 mol/l Forsøgsplan Der udtages prøver fra hvert glas efter 0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 50 minutter. Hver gang udtages 1 ml prøve fra væsken udenfor dialyseslangen, prøven kommes i et reagensglas. Prøven tilsættes reagens som er Fehlingsvæske. Ved tilstedeværelse af glukose og opvarmning ses en teglrød udfældning. Prøverne stilles i et stativ så de kan sammenlignes. Magnetomrøreren sørger for at den glukose der forlader dialyseslangen opblandes med væsken udenfor. 4
5 Prøven til tiden t=0 fungerer som kontrol. Fra den første prøve til t=5 min kan glukose ses udenfor dialyseslangen, der ses en svag rød udfældning, ved de senere prøver bliver den røde farve mere intens. Intensiteten af den røde farve er en funktion af glukosekoncentrationen. Det vil sige jo højere koncentration desto mere intens farve. Glukose passerer ud indtil ligevægtstilstand er opnået. Glukose kan passere gennem membranen repræ - senteret ved dialyseslangen. Det passerer ret hurtigt og let igennem. På mindre end 5 minutter er noget glukose passeret igennem membranen. Glukose C6H12O6 har molekylmasse på 180 g/mol. Men stoffet har alligevel en god evne til at passere gennem membranen. Dette kan forklares med den vigtige rolle glukose spiller i organismen, især ved produktion af energi. Da den største del af energiproduktionen kommer fra forbrænding af glukose. Derfor kræves det, at stoffet let kan passere gennem membranerne, så det kan forbruges hurtigt, især ved bevægelse. b) Passage af glukose: kvantitativt aspekt Efter at have påvist at membranen er gennemtrængelig for glukose, vil dette forsøg give en ide om hvor meget glukose der passerer over en vis tid. Forsøg 3b) Forsøgsplan: Der tages en prøve hvert 5. minut i 50 minutter. Glukoseindholdet måles med glukosestiks ( ). Magnetomrøreren sørger for at den glukose der forlader dialyseslangen blandes med opløsningen i glasskålen. Man kan se at noget glukose allerede er passeret ud efter 5 minutter, selvom koncentrationen er lille. Efter en vis tid kan man se at koncentrationen ikke stiger mere, der er opnået ligevægt. Bemærk Denne metode giver kun en omtrentlig værdi for glukoseindholdet, men det giver en ide om, hvor hurtigt glukose passerer membranen. Koncentrationen af glukose stiger hurtigt indtil der er ligevægt. Dette forsøg supplerer det første forsøg med glukose. Forsøg 4. Eksperiment med aminosyre Med dette forsøg bestemmes passagen af en aminosyre gennem membranen, membranen er repræsenteret ved dialyseslangen. Ved hjælp af kendte egenskaber for aminosyren kan det bestemmes om aminosyren passerer membranen eller ej. I dette forsøg bruges amino-gruppens basiske egenskab. For at afgøre om aminosyren passerer membranen måles ph. Hvis ph stiger betyder det at aminosyren er passeret. Hvis ph ikke stiger betyder det at aminosyren ikke er passeret. Forsøg 4) Glukoseopløsning 1 mol/l (25 ml) Argininopløsning 0,3 mol/l 5
6 Magnetomrøreren sørger for at den aminosyre der forlader dialyseslangen blandes med opløsningen i glasskålen. Efter hvert 5. minut udtages en prøve. Resultat: Tid min ph 7,1 9,4 9,8 10,3 10,5 10,6 10,6 10,7 Man kan observere en stigning i ph, som viser at arginin er passeret gennem membranen. Bemærk Man kan udføre samme type forsøg med andre aminosyrer, enten samme type som arginin eller med andre grupper, f.eks aminosyrer der indeholder syregruppe, i dette tilfælde vil ph falde. Aminosyrer spiller en vigtig rolle ved syntese af proteiner, da proteiner er opbygget af aminosyrer. Aminosyrens evne til at passere membranen vil påvirke proteinerne som hurtigt forlader cellen. Forsøg 5. Eksperiment med et enzym: amylase Med dette forsøg undersøges flere egenskaber hos et enzym. Enzymet der undersøges er amylase. Amylase spalter stivelse til glukose. Dette vises ved følgende forsøg. Materiale: 2 dialyseslanger på hver 25 cm. 2 glasskåle på hver 300 ml. 2 vandbade. Stivelsesopløsning 1g i 250 ml. Vandig iodopløsning. Amylase (spyt). Fehlings væske. Forsøg 5) Destilleret vand Destilleret vand Vandbad 37 C Stivelsesprøve 1 g Vandbad 37 C i 250 ml Stivelsesprøve 1 g i 250 ml 3 dråber iodopløsning 0,3 ml amylase 6
7 Forsøget tager ca. 20 minutter. Observationer og prøver udtages hvert 3. minut. Vi ved at iodopløsningen bliver blå under tilstedeværelse af stivelse. Hvis farven forsvinder i forsøg 2 betyder det at amylase, her spyt, spalter stivelse til et andet stof. For at bestemme dette produkt er det nødvendigt at undersøge om det passerer gennem membranen. Prøver fra det ydre medium testes med Fehlings væske. Vandbadet skal have legemstemperatur. Amylase, her spyt, er mere aktivt ved den temperatur (37 C). Forsøg 1 fungerer som kontrol. Det viser om stivelse er i stand til at passere membranen. Iodopløsningen, som er gul, bliver blå under tilstedeværelse af stivelse, det vil sige hvis stivelse spaltes til glukose vil den blå farve forsvinde. Hvis det ydre medium reagerer positivt med Feh - lings væske, betyder det at glukose er passeret gennem membranen, og at stivelse er spaltet til glukose (Husk fra tidligere at glukose kan passere membranen). Tag 1 ml prøve fra det ydre medium (udenfor dialyseslangen) hvert 3. minut. Test prøven med Fehlings væske. Observer farveændringen for iodopløsningen og noter når farven forsvinder. Forsøgsgang: For 1: Test prøver fra opløsningen i det ydre medium med iodopløsning, hvis stivelse passerer membranen vil iodopløsningen blive blå. For 2: Tag prøver fra det ydre medium hvert 3. minut. Noter hvornår den blå farve i slangen forsvinder. Test prøver med Fehlings væske og noter om der kommer et rødt bundfald. Reaktion med Fehlings væske sker allerede efter 3 minutter, det vil sige at stivelse hurtigt spaltes til glukose. Den blå farve er væk allerede efter 5 minutter. Prøverne reagerer bedre og bedre. Det vil sige det fås et mere og mere kraftigt rødt bundfald. Dette var resultater for forsøg 2. For forsøg 1 ses ingen ændring det vil sige stivelse kan ikke passere membranen. Bemærk Amylase reagerer også med stivelse ved stuetemperatur, men langsommere. Ved temperatur tæt på legemstemperatur er amylase stadig aktivt. Hvis temperaturen stiger eller falder vil det hæmme amylases aktivitet. Amylase vil ødelægges. Det samme gælder for ph. Ved neutral ph-værdi er amylase aktivt, ved for surt eller for basisk miljø vil amylase blive ødelagt. Amylase er et enzym der spalter stivelse til glukose, vi må antage at det er glukose, da det kan passere meget hurtigt gennem membranen. Forsøget er udført i et miljø tæt på det der findes i menneskekroppen. Forsøget kan føre til andre forsøg, hvor det undersøges ved hvilke temperaturer og ph-værdier enzymet er aktivt. Forsøget kan udføres uden vandbad eller med højere temperaturer i vandbadet. Derved kan man bestemme indenfor hvilket temperaturinterval enzymet er aktivt. For ph kan de samme forsøg udføres i sure og basiske miljøer. Man kan observere at enzymet kun er aktivt under visse betingelser. Amylases reaktion med stivelse er en fordøjelses - reaktion. Ved denne reaktion omdannes stivelse til glukose som kan passere membranen og blive lagret. Amylases rolle ved omdannelse af stivelse til glu - kose er blevet demonstreret. Denne omdannelse af stivelse er det der sker ved fordøjelsesprocessen i mennesket. Når fordøjelsen er fuldført er der kun glukose tilbage. Glukose kan passere membranen og lagres i cellerne. Generel konklusion Denne serie af forsøg viser simple principper. Forsøgene er ret enkle og viser f.eks. brug af reagenser. Forsøgene viser, hvordan man kan påvise et stof i en opløsning. Forsøgene er kortvarige og kan let gennemføres. 7
8 A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel Viaduktvej 35 DK-6870 Ølgod Fax
Kvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mereØvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium
Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereMolekyler fra olie A1.1
Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på
Læs mereFORSØG ØL verdens første svar på anvendt
FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereVi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler
DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereFormålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.
rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne
Læs mereKvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005
Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereEnzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001
Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7
Læs mereAnvendelse af Enzymer i Fødevarer
SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette
Læs mereTest Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012
BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereHTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereSpiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereAngiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.
Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereForsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á
Forsøg 1 Kroppen i kemi Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Indhold Forsøg 1... 0 Formål... 2 Materialer... 2 Metode... 2 Udførsel... 2 Data og Databehandling... 3 Fejkilder... 3 Konklusion...
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereMadkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97
Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereFotosyntese Åndning Kulstofkredsløb
Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Læs mereR R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereSpis rigtigt - perform bedre
Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.
Læs mereAnvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration
Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle
Læs mereBlå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:
Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde
Læs mereProduktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.
Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114
Læs mereFremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler
Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereForklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Veterinær biofysik kapitel 8 Forelæsning 1. Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)
1. februar 005 Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = 8 DIFFUSION Det fænomen,
Læs mereTeori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2
Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen
Læs mereRapport over Fældningsreaktioner
Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,
Læs mereAbstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...
Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi A Danielle Keller
Læs mereUNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN. KeiTii A. Studenterel<saTilen. Onsdag den 3.juni 2015 kl. 9.00-14.00
- UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN KeiTii A Studenterel
Læs mereKemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004
Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige
Læs mereDette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.
Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages
Læs mereKuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereKemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereTeori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål
Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel
Læs mere