Referat af patientfeedback-møde for sengeafsnit/ambulantafsnit d. 11. januar 2018

Transkript

1 1 Deltagere: Referat af patientfeedback-møde for sengeafsnit/ambulantafsnit d. 11. januar patienter (alle har været/er indlagt og tilknyttet ambulant) 6 personaler (repræsenterende åbent afsnit, lukket afsnit, ambulant afsnit), 2 interviewere, centerchef Jette Melander, 3 øvrige medarbejdere. Personalet har valgt to temaer, men patienterne må gerne gå ud over disse temaer og komme med egne input. Hvordan har du oplevet sammenhængen/overgangen mellem at være indlagt og være ambulant tilknyttet? Jeg var indlagt i 3 måneder og blev udsluset. Efter udskrivelsen var der INGEN kontakt til mig. Jeg forsøgte ca 1 gang ugentligt, at få en lægesamtale ved at henvende mig, men blev ikke hørt. Blev holdt hen med, at der ville blive skrevet en seddel osv. Manglede rigtig meget at blive hørt om, hvad jeg havde brug for. Gik efterfølgende i gruppeterapi for borderline diagnose, følte mig helt malplaceret, blev ikke hørt, men presset til at fortsætte. Først da jeg startede i Mindfullnes-gruppe hos Line, mødte jeg en, der så og hørte mig, så efter et halvt år fik jeg lægesamtale. Man skal møde én person, der ser dig, før der sker noget. Det er vigtigt, ikke selv at skulle tage kontakten efter udskrivelsen, men at der bliver fulgt op fra afdelingens side. Overordnet har jeg fået meget og god hjælp herude. Jeg var indlagt i en måned for ca. 5 måneder siden med angst. Indlæggelsen var meget anderledes end jeg havde forventet. Havde forestillet mig at komme til psykologsamtaler, at have førsteret til psykolog som indlagt. Jeg følte mig meget alene, ensom, men fandt ro med de andre patienter. Havde forventet mere personale ude i afdelingen, men personalet render frem og tilbage til møder og skal lære nyt system. Det ville være rart, hvis omsorgspersonen kunne sætte sig lidt hos en. Det er dygtige og gode personaler og jeg har fået mange gode samtaler og redskaber. Jeg manglede dog psykologsamtaler med en der er specialist i angst. Det var et kæmpeskridt at gå ind af døren. Man overgiver sig. Jeg er med på, at man selv skal arbejde og ikke bare læne sig tilbage. Der er for få personaler, hvilket betyder at man har en følelse af at blive opbevaret og ikke behandlet. Sommerferieperioden er grim. Der er ingen sammenhæng i forhold til kontaktpersoner. Havde meget brug for kontakt og kunne have været lænket til en Jeg har været ambulant, indlagt og ambulant. Det er svært at finde den røde tråd i behandlingen. Jeg så ingen behandlingsplan overhovedet før jeg blev indlagt. Efter at være blevet bedre, kan jeg nu se den røde tråd. En konkret behandlingsplan med beskrivelse af problematik og behandlingsvej ved indlæggelsen ville have hjulpet.

2 2 Det er meget svært at blive indlagt. Man skal næsten lyve. Når man har det dårligt og ringer, får man den sædvanlige plade om man nu har taget p.n. osv. Man bliver ikke hørt. Under indlæggelse har man brug for en snak om andet end sygdom. En uformel snak om verden, som man jo skal ud og agere i igen. Det mangler der tid til. Jeg har haft mange forløb. Både gode og dårlige. Afdelingen er blevet bedre de sidste år. Man skal være selvmordstruet for at blive indlagt. Man kan jo have lige så meget brug for indlæggelse, selvom man ikke er udad reagerende. Man føler man bliver udskrevet for hurtigt. Det er vigtigt, at personalet respekterer patientens udmelding omkring en længere indlæggelse. Jeg har fået vildt meget ud af individuelle kognitive samtaler og har også brugt gruppeforløb. Det har været meget hjælpsomt. Det er vigtigt at blive introduceret til ambulant afsnittet under indlæggelsen. Jeg har kun oplevet positive ting. Jeg får altid den hjælp, jeg beder om. Jeg oplever tilgængelighed. Kommentarer (fra patientgruppe) til ovenstående: - Ambulantafsnittet føles som en anden verden, når man er indlagt. - Mange ved ikke, at der er kognitive samtaler. - Ved at henvende mig til en aftensygeplejerske, jeg kendte, fandt jeg ud af, at der var mulighed for individuelle kognitive samtaler herude. - Hvem er det der visiterer? - Jeg har også oplevet, at det er svært at blive indlagt. - Jeg har ikke oplevet, at det er svært at blive indlagt. - Jeg blev udskrevet med ordene: Gå nu ikke hjem og gør noget dumt, hvilket jeg ikke kunne tage afstand fra, men blev trods det udskrevet. - Der er stress mellem patienterne, når der har været behandlingskonference. Hvem ryger nu hjem, hvem sidder yderst på pinden? - Fik oplyst, at der kunne blive brug for, at jeg delte stue med en anden patient, hvilket væltede min verden. Det blev sagt helt uden empati. Jeg ved at man jo skal ud og det var kærligt ment, men min verden væltede. Det skete ikke, men bare det, at det blev nævnt var en katastrofe for mig. - Vedr. overbelægning, så blev der bare hængt en seddel op på min opslagstavle på stuen. Jeg havde brug for information fra personalet. Sker det nu? Hvordan? Osv. - Jeg delte stue med en med en helt anden døgnrytme. Sengetid osv. - Det er vigtigt hvordan beskeden gives. Vedr. aktiviteter: - Oplevede kreativ gruppe som kaffeklub for personalet. - Det er svært at komme ind i rummet til kreativ gruppe. Manglede introduktion.

3 3 - Har man det rigtig skidt, har man ikke lyst til en masse aktiviteter. Man har brug for ro, men alligevel også aktiviteter. - Der er forslag om gåture ud af huset. Det er muligt allerede, men man skal selv spørge. - Det er ikke synligt, at man har mulighed for at hjælpe med f.eks. borddækning. Hvordan har det fungeret med din medicinering? Jeg var hjemme i en weekend og havde ikke medicin, manglede 8 piller. Jeg ringede til afdelingen og en personale kom ud til mig med pillerne. Behandlingen kører tilfredsstillende, bortset fra, at jeg har fået Parkinson-diagnose, hvilket spiller ind på medicineringen. Det er ved at blive løst. Jeg har været over- og fejlmedicineret og måtte gå 2 år til psykolog af den grund. Via min praktiserende læge klagede jeg, men lægen på psykiatrisk center var uenig. Til sidst fik jeg en anden læge her. Ellers fungerer det. Jeg ringer bare ind, hvis jeg mangler medicin eller recept. Det fungerer rigtig godt for mig. Taler godt med lægen om både virkning og bivirkning. Medicin virker forskelligt fra person til person. Lægen lytter til, hvordan medicinen virker for mig. Medicineringen fungerer godt ambulant, men ved indlæggelsen er der rod i det, bla. pga. Sundhedsplatformen. Det er i hvert fald den, der får skylden. Har også ved indlæggelse fortalt læge om hvilken medicin jeg får, men bliver alligevel givet noget andet lidt senere. Jeg ved hvilken medicin jeg får og har styr på det. Trods klager over anden medicin, hjalp det ikke, så til sidst spiste jeg den bare. Jeg har det fint med min antidepressive medicin. Jeg får også Ritalin pga. ADHD. Den virker, men jeg har svært ved at tage den. Jeg har ikke fået noget at vide om bivirkninger. Kun om virkning. Jeg mangler også information i forhold til, hvad man kan tage sammen med. F.eks. søsygepille? Jeg ved godt, at alkohol ikke er smart, men kan jeg drikke en halv øl? Man får kun medicinliste ved udskrivelsen. Så er det svært at holde øje med, om man får det rigtige. Det går fint med min medicinering, har ikke oplevet problemer.

4 4 Er der andre ting, I gerne vil have sagt? - Der er ikke plads til ikke-rygere. Ved alle døre ud, står der folk og ryger. Kun haven på den anden side af vejen er røgfri. - Der tages ikke hensyn til mad-allergikere. Hvis man vil vælge menu fra madplanen, kan man alligevel ikke vælge, hvad man vil. Der burde kun fremgå det man kan få. - Menuen er meget ensformig. Det kører i rul med det samme i lige uger og det samme i ulige uger. - Der er ikke mulighed for diabeteskost. Det er for dyrt. Har ikke selv spurgt efter det, men burde evt. have at vide, om man, som diabetiker, kan få det. - Det er meget godt med familievejleder, som man kan tale med både alene og med sine børn. Der er også socialrådgiver, men man skal lige finde dem først. - Generelt skal man være taknemmelig for, at det har været her, man har været indlagt. I København bliver man nok ikke taget så godt hånd om. Respons fra plejepersonalet (reflekterende team): Glad for ærligheden. Kommer vi, som personale, til at stigmatisere? Møde diagnosen fremfor mennesket? Det skal vi have fokus på. Vi skal være bedre til at få skitseret plan/ramme og sætte udskrivningsdato allerede ved indlæggelsen, så patienten ikke stresses hele tiden over evt. udskrivelse. Alle kan og skal ikke tilbydes individuelle kognitive forløb. Visionen siden 2010 er, at ambulant behandling er bedst. Derfor blev der lukket senge. Hvad skal vi gøre ved manglende pladser/overbelægning? Skal vi have 2-sengs stuer? Vi vil rigtig gerne, men fejler. I en presset hverdag prioriteres behandlingsplanen nok ikke. Undskyld. Det ville være optimalt med introduktion til ambulant afsnittet, men alle skal ikke i ambulant forløb. Vi kan ikke lave et katalog med frit valg. Der skal være aftale om ambulant opfølgning ved udskrivelse. Ked af at høre, at man har følt sig opbevaret og ikke i behandling. Hvorfor er det så vigtigt, at det er en læge eller psykolog, man taler med? Vil det give mening med faste skemalagte samtaler med kontaktperson? Hvordan får vi tilslutning til aktiviteter? Hvordan skal overbelægning håndteres efter patienternes mening? Er det ikke ved morgenmødet dagens aktiviteter præsenteres? Hvilke aktiviteter ønskes? De praktiske opgaver som borddækning, som vi havde tidligere, blev for mange patienter et pres, derfor gled det ud. Vi opfordrer også patienterne til at gå i skole, gå på arbejde under indlæggelsen, så nogen gange er der få patienter i afdelingen. Det er de samme ting, der stresser patienterne og personalet.

5 5 Vi skal huske på, at patienter ikke skal sidde alene. Det er grænseoverskridende at blive indlagt første gang. Det er skidt at høre, at man skal lyve for at blive indlagt. Tænke over måden man præsenterer, at der skal deles stue. Tidligere kunne man godt komme ind efter udskrivelse og have samtale med sin kontaktperson fra indlæggelsen. Det kan man ikke mere. Der er en livline, når man går ud af døren (telefonnummer). Ville det være en god ide med angstgruppe for indlagte? Evt. med Open-Slow indtag? Respons tilbage fra patienterne: OVERBELÆGNING: - Det vil være bedst at få information om procedure ved overbelægning, når man indlægges. - Hvis der i forvejen er en ekstra seng på ens stue, er man mentalt klar på, at der kan komme endnu en patient ind. - Det var frustrerende, under indlæggelsen, at høre, at medpatienter kunne være indlagt halve år pga. manglende bolig og tilbud udenfor afdelingen. - Der bør tages hensyn til om man er nyindlagt, og derfor ikke kender sine medpatienter, eller om man har været her et stykke tid, når der skal lægges patienter sammen på stuen. - Vil hellere ligge i hallen med en skærmvæg, end at dele stue. - Personalet skal tale med den enkelte patient, hvad vi kan gøre, hvis der bliver overbelægning. ANDET: - Det vil være godt med planlagte, længerevarende samtaler med kontaktperson, så man ikke sidder og venter hele dagen. - Fredagsskolen var godt. - Det vil være godt med gruppeterapi for indlagte. - Forventningsafstemning ved indlæggelse. Tydeligere behandlingsplan. - Rart at personalet er opsøgende. - Vigtigt, at få at vide, hvad der skal ske fremad ved indlæggelsen. Så konkret som mulig. Sådan gør vi. - Vigtigt at blive taget alvorlig, hvis man ikke kan samarbejde med en læge og få en anden. - Pårørendesamtale, kan man det? - Især om aftenen er der ikke mange samtaler. Det så ud som om, at det var de samme, der hele tiden fik samtalerne. Opsøgte ikke selv. - Pårørendefunktionen fungerer rigtig godt. - Kreativ gruppen skal hedde noget andet. Et bredere aktivitetsbegreb.

6 6 - I forhold til deltagelse ved praktiske opgaver, kan der spørges ind hos den enkelte om morgenen. - Morgenmødet: opgaverne skal ikke være forpligtende, det føles som pres. Der ønskes et mere uformelt møde, afslappet. Nu føles det meget stift og firkantet. Patienterne gemmer sig, når klokken lyder. - Der behøver ikke være mange aktiviteter, men dem der er, skal fungere. - Det er dejligt med haven på den anden side vejen. - Ville ønske man kunne komme i kontakt med afdelingen skriftligt. Enten via mail eller sms. På grund af tidsnød når patienterne ikke at prioritere opgaverne/ønskerne, så det må personalet selv arbejde med. Hvordan har det været at deltage? Det har været dejligt at få luft. Vil gerne se resultaterne af dette møde. Opstillingen og konceptet (med reflekterende team) er underligt. Det kunne være interessant med dialogmøde med personalet under mere afslappede former. Under indlæggelse er det svært at have overskud til at tale om de ovennævnte emner. Jeg håber, at jeg har fået så meget med i referatet, at ingen føler sig forbigået og overhørt. Venlig hilsen referent Lis