Kan man finde balancen i Den
|
|
- Mathias Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan man finde balancen i Den første læsning? Jesper Bremholm, Seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Munkebjergkonference/ Læsevejlederdagen 2018 Onsdag d. 14. november
2 Oplæggets 4 hoveddele 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Forskning i begynderlæseundervisning den balancerede tilgang 3. Et balanceret blik på Den første læsning 4. Balanceret læsning i et literacyperspektiv
3 Undersøgelsens ramme: Læremidlernes danskfag Formål og metode At tegne et øjebliksbillede af danskfaget som det ser ud i de anvendte læremidler gennem: En kvantitativ kortlægning af, hvilke læremidler der anvendes i danskfaget og hvilke der er mest udbredte En kvalitativ analyse af de mest anvendte læremidler i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling i forhold til udvalgte faglige indholdsområder og didaktiske problemstillinger Metodisk tilgang inspireret at mixed methods study
4 Den første læsning som genstand for analyse Indskoling Det [Den første læsning] bygger på veldokumenteret forskning om begynderlæsning Lærerkommentar (spørgeskemaundersøgelse) Forlaget: Systemet bygger på den nyeste viden om børns læse- og staveudvikling, så du sikrer, at dine elever får den allerbedste læse- og skrivestart ( tilgået d. 13/11/2018)
5 Læseundervisning: Afkodning og betydning Læseundervisning (indskoling) Tekniske aspekter (afkodning + flydende læsning) Betydningsorienterede aspekter (forståelse, kommunikation, tekstbrug) Jf. Foorman & Connor (2011) i Handbook of Reading Research IV
6 Undervisning i begynderlæsning: Forskningsviden National Reading Panel (2000): Teaching Children to Read Snow, Burns, & Griffin (1998): Preventing Reading Difficulties in Young Children (The National Research Council) Positive effekter ved: Positive effekter ved: Systematisk undervisning i det alfabetiske lydprincip Undervisning i fonologisk bevidsthed Systematisk og støttet mundtlig oplæsning (flydende læsning) Systematisk undervisning i ordkendskab Direkte undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier Systematisk undervisning i fonologisk bevidsthed og i det alfabetiske lydprincip Selvstændig og støttet læsning (flydende læsning) Systematisk undervisning i ordkendskab Direkte undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier Systematisk inddragelse af skrivning og skriveaktiviteter Undervisningsaktiviteter der beriger og udvider elevernes viden om verden gennem inddragelse af en bred vifte af indholdsområder og teksttyper Systematisk indsats til støtte for elevernes selvstændige læsning uden for skolens rammer
7 Undervisning i begynderlæsning: Forskningsviden Foorman & Connor (2011): Primary Grade Reading (Handbook of Reading Research IV) Flerdimensionelle tilgange til læseundervisning der integrerer læsning og (dansk)undervisningens andre elementer [ ], er mere effektive end tilgange der isolerer disse elementer. Dette er en konstruktiv måde at betragte balanceret læseundervisning på. (s. 138, min oversættelse) Nyere forskning viser at klasseundervisning der er dynamisk og lydhør over for enkeltelevers didaktiske og sociale/emotionelle behov [ ], og som anskuer literacy-undervisning flerdimensionelt snarere end som et enten-eller [ ], vil være mere succesfuld (s. 138, min oversættelse) Forskning understreger vigtigheden af en flerdimensionel tilgang hvor beherskelse af det alfabetiske system integreres med muligheder for at læse vedkommende bøger og skrive. (s. 150, min oversættelse)
8 Undervisning i begynderlæsning: Forskningsviden Balanceret læseundervisning Pressley, Wharton-McDonald et.al. Eksplicit og systematik undervisning i færdigheder og strategier knyttet til både afkodning og forståelse Et tekst- og litteraturrigt klasserum Meget læsning og meget skrivning (varierede og daglige aktiviteter) Tværfaglighed og indholdsrige aktiviteter (læse- og skriveaktiviteter integreret med andre emneområder) Differentiering Positivt læringsrum (god klasseledelse, opmuntring og støtte til samarbejde og selvregulering) Pressley, Wharton-McDonald et. al (2001): Learning to Read: Lessons from Exemplary First-Grade Classrooms, s. 63
9 Balanceret læseundervisning: analysekriterier Eksplicit undervisning i afkodning (fonologisk bevidsthed og det alfabetiske lydprincip) Meget elevlæsning (fokus på elevernes flydende læsning gennem varierede genlæsnings- og oplæsningsaktiviteter) Et rigt tekstunivers (til at understøtte meningsorienterede læseaktiviteter, herunder hjemmelæse-aktiviteter) Eksplicit undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier Meget skrivning (integreret i læseundervisning og med fokus på skrivning som kommunikation) Fagligt varierede og indholdsrige emner (læsning og skrivning inden for forskellige videns- og emneområder, bl.a. med fokus på udvikling af elevernes ordkendskab) Differentiering (Undervisningsaktiviteter tilpasset elevgrupper med forskellige læringsforudsætninger og behov.
10 Den første læsning
11 Den første læsning Explicit undervisning i afkodning Fra elevernes læsebog Fra lærervejledningen
12 Den første læsning Megen elevlæsning Stærkt fokus på flydende læsning Systematiske aktiviteter: Læsning i kor Makkerlæsning Gentagen læsning Gentagen oplæsning som lektie Repliklæsning Finde oplæsningsfejl (ved lærers oplæsning) Stafetoplæsning Fra Lærervejledningen
13 Den første læsning Eksplicit undervisning i læseforståelse DFL 2. kl., Lærervejledning (s. 84), eksempel på læseforståelsesaktivitet
14 Den første læsning Megen skrivning Arbejdsbogen, Den første Læsning 2 (s. 54), Arbejdsbogen, Den første Læsning 1 (s. 36),
15 Den første læsning Et rigt tekstunivers Et snævert og ikke-inkluderende tekstunivers
16 Den første læsning Fagligt varierede og indholdsrige emner Indholdsfortegnelse, Den første læsning, 2. klasse
17 Den første læsning Differentiering
18 Opsummering Den første læsning kan ikke stå alene som grundlag for begynderundervisningen i læsning (forskningsargumentet er uholdbart) De tekniske aspekter af læseundervisningen er velfunderede De betydningsorienterede aspekter af læseundervisningen er utilstrækkelige eller fraværende
19 Er der noget at være bekymret over? Målbare fremskridt i fonologisk bevidsthed, bogstavkendskab og afkodning kan opnås hurtigt, og, for de fleste elever, relativt let. I modsætning hertil er fremskridt i læseforståelse, ordforråd og begrebsmæssig viden sværere at måle, i hvert fald hos mindre børn, og sværere at opnå. Imidlertid kan de langsigtede konsekvenser af ikke at være opmærksom på disse områder ikke overdrives. Duke & Block (2012), Improving Reading in the Primary Grades, s. 66 (min oversættelse) Lærere i første og anden klasse som ANGIVER at de anvender Den første læsning Bundsgaard, Buch & Fougt (2017). Læremidlernes danskfag (korturl.dk/2ou)
20 Intermezzo Spørgsmål, reaktioner, kommentarer?
21 Balanceret læseundervisning i et literacyperspektiv
22
23 Balanceret læseundervisning i et literacyperspektiv Balanceret læseundervisning Balanceret læseundervisning Eksplicit undervisning i afkodning Meget elevlæsning (opøvning af flydende læsning) Et rigt tekstunivers (meningsorienterede læseaktiviteter) Eksplicit undervisning i læseforståelse og strategier Meget skrivning (skrivning som kommunikation) Varierede og indholdsrige emner (ordkendskab) Differentiering Literacy som mental evne Literacy som rep.form Literacy som social praksis
24 Tak for opmærksomheden! Afsluttende spørgsmål?
Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn
Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn Jesper Bremholm, seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Læsevejlederkonferencen 2018 Professionshøjskolen Absalon 1. november 2018 Oplæggets 3
Læs mereNyt dansksystem til indskolingen
Læsefidusen MIN LÆSEBOG MIN ARBEJDSBOG LÆRERHÅNDBOG Nyt dansksystem til indskolingen DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG LÆSEFIDUSENS BOGSTAVKORT Dansklærerforeningens Forlag 2017
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereStillelæsning er ikke
11/1/2018 Stillelæsning er ikke nok Læsevejlederdagen 1. november 2019 Louise Flensted Rønberg Lektor Videreuddannelse Københavns Professionshøjskole lour@kp.dk 1 1. november 2018 Min dagsorden Hvordan
Læs mereHvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen
Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen Program Skab læselyst Struktur i læsebåndet Læseaktiviteter Læsning og PLC Bøger, der skaber læselyst Danske børn og unge læser for lidt for langsomt
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereLÆREMIDLERNES DANSKFAG
Lærermidlernes danskfag d. 24.10.2017 Hvordan ser danskfaget så ud? Opsamling hvad så nu? Adjunkt, ph.d. Professionshøjskolen Metropol Projektets ambition Et øjebliksbillede af danskfaget, som det ser
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen
Gør tanke til handling VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet Lektor i dansk v. læreruddannelsen og
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereAfdæknings- og. undervisningsindsatser på ordblindeområdet. Trine Nobelius, læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Afdæknings- og undervisningsindsatser på ordblindeområdet Trine Nobelius, læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 1 Der er sket meget på ordblindeområdet de sidste par år ikke mindst efter
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereGUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018
GUIDED READING teori og praksis Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen Efterår 2018 RUDERSDAL KOMMUNE HVOR ER DET HENNE VELKOMMEN (OMBORD) TIL GUIDED READING VERSION 1 J J J Find jeres
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1
Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1 Informationer om danskundervisningen på Læsehold 1 Underviser: Anne Bach Linnemann Antal af elever: 10 elever Klassetrin: Fem elever i 0. klasse, to elever i 1. klasse
Læs mereDansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole
Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole Årsplanen er lavet med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål for faget dansk, hvor omdrejningspunkterne er: Læsning: Eleven kan styre og regulere
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Et systematisk værktøj, der understøtter dybdelæring, til brug ved tilrettelæggelse, observation og vurdering af læseundervisningen i alle fag. Er forankret i læsefaglige
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereUge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest
Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereÅrsplan for dansk 2. a
Arbejdsområder og materialer: Årsplan for dansk 2. a Læsning: I anden klasse bruger vi systemet Den første læsning 2, som er en fortsættelse af danskbogs-systemet fra første klasse. Der arbejdes fortsat
Læs mereInkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes
Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereDansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019
Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019 Årsplanen er lavet med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål for faget dansk, hvor omdrejningspunkterne er: Læsning: Eleven kan læse og forholde sig til tekster
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mere2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk
læsevejlederkonference 2013 2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl. 9.00-16.00 University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk Vordingborg Sorø Slagelse Roskilde Læsning Indhold
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereLæse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014
Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer
Læs mereÅrsplan for dansk 1. klasse
Årsplan for dansk 1. klasse 2016 2017 Undervisningen i dansk i 1. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Fælles Mål. Materialer. Den første læsning bogstavbogen Den første læsning
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereElevers svære møde med litterære tekster i skolen
Elevers svære møde med litterære tekster i skolen en undersøgelse af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig hos elever i krydsfeltet mellem kognitionspsykologisk læseforskning og sociokulturel
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu
Læs mereEvaluering af AI-læseindsatsen Distrikt Erritsø
Evaluering af AI-læseindsatsen Distrikt Erritsø Fredericia Kommune Juni 2015 Pædagogisk Udviklingscenter Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1.0 BAGGRUND FOR EVALUERINGSINDSATSEN... 4 2.0 UNDERSØGELSESMETODE...
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereAnimeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.
Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Udvikling og afprøvning af en inkluderende læsepædagogisk praksis på folkeskolens mellemtrin, hvor animationspædagogikken bidrager
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)
(Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereInklusion af elever i læsevanskeligheder
Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....
Læs mereHvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb
Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Netværksmøde for Bogstartformidlere, Slagelse/Randers, 23. og 27.10. 2009 De
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereLæseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC
Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage 23-25.2 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereDansk på Viby Friskole
Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder
Læs mereLæseguide hvad, hvorfor og hvordan?
Netværksmøde EUD Læsevejlederforening, 22. marts 2017 Læseguide hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Bremholm Adjunkt ph.d., DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) Aarhus Universitet Program a)
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereResultater af evaluering - Godt på vej 1
Resultater af evaluering - Godt på vej 1 61 klasser har afleveret besvarelser. Når det samlede antal besvarelser på et spørgsmål ikke altid passer med det samlede antal besvarelser, skyldes det, at lærerne
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse
Mål Anbefalinger fra Silkeborgs Kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for 2014sat 0. KLASSE 1.Arbejd med forforståelse af indholdet, når et emne startes op. 2.Arbejd med centrale ord og
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereStrategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole
Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mere2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen
2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereSejs Skoles læsepolitik 3. udgave april 2015
Sejs Skoles læsepolitik 3. udgave april 2015 Fælles Mål med læsning i alle fag - sammenholdt med det faktum, at der løbende sker en udskiftning af personalet, gør, at det er vigtigt at få nedskrevet, hvad
Læs mereLiteracy i udskolingen. v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning
Literacy i udskolingen v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning Den danske grundskole er en gigantisk succes Den grønne tale: Elever i 4. klasse læser i verdensklasse delt femteplads PIRLS
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning
Læs mereLæsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.
Læsebånd Mariagerfjord Kommune - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Indhold: 1. Begrundelser for læsebånd. 2. Relevant viden om læsning. 3. Motivation. 4.
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereLæse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune
Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College
Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder
Læs mereAt alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.
Læsning på Vestre Skole Vestre Skoles mål for læsning er: At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Dette sikres
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereVemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereINTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS
23. & 25. FEBRUAR 2015 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2015 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE
Læs mere