stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
|
|
- Frederikke Torp
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
2 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring danskere dagligt sygemeldt på grund af stress. Stress er en belastningsreaktion, der rammer alle grupper på arbejdsmarkedet. Alle kan komme i en situation, hvor forholdet mellem krav og ressourcer ikke balancerer, og en sygemelding bliver nødvendig. I de allerfleste tilfælde er der tale om en begrænset periode, hvor den stressramte har behov for en pause. Med den rette støtte genvinder langt de fleste fuld arbejdsevne. Stress er en alvorlig belastning, både for den enkelte, for arbejdspladsen kollegaer som ledelse og for samfundet. DM har solid erfaring med at rådgive stressramte medlemmer og arbejder for at reducere deres belastninger i forbindelse med stress. Her i pjecen har vi samlet en række erfaringer, som I kan bruge på arbejdspladsen, når I planlægger den gode proces for en kollega eller medarbejder, der skal tilbage på arbejdspladsen efter overstået sygemelding. Pjecen kan både bruges af kolleger, ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og den stressramte selv. Medarbejdere, der rammes af stress, er ofte overansvarlige og har længe givet for meget af sig selv. De har knoklet i lang tid og gjort en kæmpe indsats. En stress ramt lider derfor ofte af skyldfølelse over for arbejds pladsen og kollegaerne. Annemarie Bergholt, psykolog
3 3 Tilbage på job efter en stresssygemelding Når en medarbejder har oplevet at blive så alvorligt stressramt, at vedkommende skal sygemeldes i en længere periode, knytter han eller hun negative erfaringer og tanker til arbejdspladsen. Det betyder, at det ofte er en krævende udfordring bare at være til stede på arbejdspladsen, når medarbejderen er på vej tilbage på arbejdet igen. Derfor kan han eller hun i begyndelsen ikke magte så meget andet end det at være på arbejdspladsen og orientere sig på ny. Der kan godt gå mellem en og tre uger, før medarbejderen kan begynde i mindre omfang at være produktiv. Den tilbagevendte medarbejder skal opleve, at vedkommende ikke kommer tilbage til akkurat den samme situation, som udløste stress. Han eller hun skal opleve, at der nu og på sigt sker en ændring af situationen som kollega og som medarbejder. Alle involverede, både den stressramte, kollegaer, ledelsen, tillidsog arbejdsmiljørepræsentanten, bør fra starten indstille sig på, at det tager længere tid end forventet at vende tilbage til fuld arbejdstid og fuld produktivitet. Det kan nemt tage op til fire måneder måske et halvt år. Undervejs i processen med at vende tilbage kan der ske tilbagefald for den tidligere stressramte. Hvis arbejdspladsen accepterer og håndterer det, behøver det ikke at være fatalt. Efterhånden vil tilbagefald blive sjældnere og være mindre betydningsfulde. Det kan nemt tage mellem fire måneder og et halvt år at vende tilbage til fuld tid. Lovgivning Når en medarbejder er sygemeldt, gælder de sædvanlige ansættelsesretlige regler. Desuden gælder sygedagpengeloven. Loven regulerer udbetalingen af sygedagpenge og samarbejdet mellem jobcentret, arbejdspladsen og den sygemeldte. DM ere har ret til løn under sygdom. Men når en medarbejder har været sygemeldt i 30 dage, kan arbejdsgiveren få udbetalt sygedagpengene fra jobcentret, hvis arbejdsgiveren betaler løn til medarbejderen. Et væsentligt fokus i sygedagpengeloven er, at få de sygemeldte medarbejdere tilbage på arbejde hurtigst muligt. Det betyder, at sygemeldinger på fuld tid er blevet kortere end tidligere. Omvendt er det blevet almindeligt at starte på arbejde efter en til to måneders sygemelding, men til gengæld starte med en delvis raskmelding. Ved en delvis raskmelding genoptager man arbejdet på deltid. Arbejdsgiveren og den sygemeldte aftaler, hvor mange timer arbejdet skal genoptages om ugen, og i hvilket tempo timetallet skal øges. Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtaler på jobcentret og med arbejdsgiveren med henblik på at vende tilbage på arbejde. Samtaler på arbejdspladsen er kun pligtige, hvis arbejdsgiveren siger, at der skal udarbejdes en mulighedserklæring. I en mulighedserklæring aftaler arbejdsgiveren, den sygemeldte og lægen, hvilke tiltag der skal til for at den sygemeldte kan blive delvist raskmeldt. Mange arbejdspladser har formuleret en personalepolitik om håndtering af sygefravær og tilbagevenden. Læs mere på dm.dk/sygdom
4 4 Det kan du gøre som tidligere stressramt Du har været loyal over for arbejdspladsen, men dine grænser er ikke blevet respekteret af dig selv eller dine omgivelser. Din arbejdsevne er blevet presset ud over, hvad din fysik og din psyke kunne klare. Du blev syg, og nu skal du tilbage på arbejdet. Det betyder, at loyaliteten skal opbygges på et nyt grundlag og tilliden genskabes. Vær opmærksom på, hvilke opgaver der giver dig arbejdsglæde, og hvilke opgaver der dræner dig for energi. Jo tydeligere du kan vise, hvilke opgaver der giver dig energi, jo mere kan du hjælpe dig selv og andre til at fremme din trivsel. Gode råd Find en fast samtalepartner under processen med tilbagevenden til arbejdet. Det kan være din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, en erfaren kollega eller en konsulent fra DM. Det giver tryghed og nyt mod altid at kunne drøfte dine overvejelser og oplevelser. Respekter dine egne grænser. Stop når du bliver træt, når humøret går ned, eller når overblikket svigter. Hold pauser. Også selvom du arbejder på nedsat tid. Sig nej, når kravene er urealistiske for dig. Der skal være balance mellem dine egne og omverdenens krav og de ressourcer, du har på et givent tidspunkt. Gå langsomt fremad med nye opgaver, længere arbejdstid og flere kontakter på arbejdspladsen. Lyt til og respekter dit helbred og dine grænser. Men gå også i dialog, når omgivelserne observerer, at nu kan du måske klare mere. Vær ikke bange for at øge udfordringerne, men forvent, at dine bekymringer og ønsker bliver hørt. Vær imødekommende over for dine kollegaer. De er en del af processen. Forsøg at være konstruktiv og fremadrettet i dialogen. Men du behøver ikke forklare din stress-sygemelding eller forsvare din tilbagevenden på deltid. Charlotte Bak, karrierekonsulent i DM
5 5 Det kan du gøre som kollega Kollegaerne er en gruppe, der ofte bliver glemt, når en medarbejder bliver sygemeldt med stress og efterfølgende skal tilbage på arbejdspladsen. En stress-sygemelding påvirker som regel også dig som kollega følelsesmæssigt. Og sygemeldingen kan få direkte konsekvenser for dit arbejdsliv, når der sker ændringer i organiseringen og i varetagelsen af opgaverne. Når den stressramte skal tilbage efter en sygemelding, kan du som kollega let blive usikker på, hvordan du skal håndtere situationen. Hvordan kan du beskytte din kollega, så han eller hun ikke bliver sygemeldt igen? Hvad er din rolle? Kollegaerne opbygger ofte fantasier om, hvorfor en kollega er gået ned med stress og kan være forvirrede over, om de har presset kollegaen. Man kan også være frustreret over, at det er kollegaer, man har lænet sig op ad, der går ned. Defor er det vigtigt at vide, hvad sygemeldingen helt overordnet drejer sig om, og det kan fx være lederen, der orienterer jer om det. Annemarie Bergholt, psykolog Gode råd Du skal som kollega ikke have dårlig samvittighed over, at du ikke så sygemeldingen komme. Husk, at det, der stresser andre, ikke nødvendigvis stresser dig. Respekter andres oplevelser. Respekter, hvis den tidligere stressramte lægger op til at indtage en ny rolle på arbejdspladsen og fx siger mere fra over for opgaver og ansvar. Bliver du selv påvirket af det øgede arbejdspres, som en stressramt kollegas sygemelding og delvise raskmelding kan give, skal du gå til ledelsen. Lad dem, der har ansvaret for arbejdsmiljø og tilrettelæggelse af arbejdet, tage ansvaret. Forvent at blive informeret om processen med at få kollegaen tilbage, og respekter og efterlev de aftaler, der bliver lavet i forbindelse med kollegaens tilbagevenden. Hvis du bliver usikker på processen eller på, hvad der er aftalt, kan du også gå til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten. Lyt til den kollega, der vender tilbage, og undgå at give gode men generelle råd, som fx jeg har læst at Vis omsorg og interesse, når den tidligere stressramte kollega vender tilbage. Det opfatter de fleste positivt. Men de færreste kan håndtere alt for mange informationer om, hvad der er sket på arbejdspladsen, uskyldig sladder eller intim snak om stress, sygemelding og tilbagevenden.
6 6 Det kan du gøre som leder Årsagen til at stress opstår, er sjældent entydig. Når man som leder søger efter forklaringer på en stress-sygemelding, kommer man derfor ofte også til at overveje, om sygemeldingen kan skyldes medarbejderens måde at håndtere kravene i stillingen eller forhold i privatlivet. Uanset hvad årsagen til stress-sygemeldingen bunder i, er det væsentligt som leder at fokusere på at skabe en god proces og klare aftaler, når den tidligere stressramte medarbejder skal tilbage på jobbet. En veldefineret proces med en klar fordeling af ansvar og opgaver giver gode resultater for alle parter på arbejdspladsen. Gode råd Prioriter opgaven med at få en tidligere stressramt tilbage. Brug tid, reflekter og søg viden om stress. Mislykkes det første gang, er opgaven større og chancen for succes mindre anden gang. Vær opmærksom på, hvad der udløste stressen. Der skal formodentlig ske ændringer i stillingen. Arbejd bevidst med at skabe tillid mellem dig selv og medarbejderen. En tidligere stressramt kæmper ofte med følelsen af, at arbejdspladsen har svigtet. Tidligere stressramte er sårbare. Lav entydige aftaler og hold dem. Vi oplever, at med den rette støtte kommer vores medlemmer sig fuldt og helt igen. Nogle bliver endda endnu bedre medarbejdere måske fordi de bliver skarpere til at prioritere opgaverne. Det handler om rettidig omsorg og ikke mindst viljen eller evnen til at yde selvomsorg, når behovet opstår. Ole Grønne, arbejdsmiljøkonsulent i DM Klarhed og forudsigelighed er vigtige forudsætninger for, at en god proces med at vende tilbage til jobbet kan begynde. Brug ekstra tid på at sikre dig, at alle aftaler om fx opgaver og pauser står helt klart for den tidligere stressramte. Inddrag den tidligere stressramte medarbejder i de beslutninger, der vedrører tilbagevenden. Måske bestemmer du som leder, men forklar og begrund dine beslutninger. Det medvirker til at skabe klarhed. Husk at aftale med den tidligere stressramte, hvad der skal formidles til kollegaerne omkring forløbet af den delvise raskmelding. Og husk at formidle det til kollegaerne, som I har aftalt. I starten er den tidligere stressramte på stærkt reduceret tid. Medarbejderen skal primært øve sig i at være til stede på arbejdspladsen. Langsomt kan du begynde at bygge op med opgaver, der er klart definerede, ikke for komplicerede, ikke har for mange involverede, ikke for skarpe deadlines. Men det skal være opgaver af betydning for arbejdspladsen. Lav aftaler om pauser. Hold ugentlige møder om, hvordan det går, og hvad der skal ske.
7 7 Det kan du gøre som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant kan du tage en vigtig rolle som formidler mellem arbejdspladsen og den stress-sygemeldte, når tilliden skal genopbygges, og den stress-sygemeldte kollega skal tilbage og formodentlig indtage en lidt anden rolle på arbejdspladsen, end vedkommende hidtil har haft. Som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant kan du hjælpe den tidligere stressramte med at fokusere på de elementer i arbejdslivet, som I har mulighed for at påvirke. Det tydeliggør, hvilke kampe der ligger uden for jeres indflydelsessfære, og som derfor med fordel kan vente. Charlotte Bak, karrierekonsulent i DM. Gode råd Prøv at skabe kontakt til den stress-sygemeldte allerede under sygemeldingen. Hvis den stressramte ønsker det, så gå med til omsorgs- og sygefraværssamtaler. Deltag i dialogen om, hvornår og hvordan en tilbagevenden til arbejdspladsen skal ske. Hjælp med at fastholde både den tidligere stressramte og ledelsen i forhold til de aftaler, der bliver indgået. Den tidligere stressramte må ikke presse sig selv mere end aftalt. Ledelsen skal respektere aftalerne og ikke stille yderlige krav. Deltag i de løbende møder mellem den tilbagevendende kollega og ledelsen. Tag rollen som formidler mellem ledelsen og den tidligere stressramte. Du er formodentlig den, der forstår begge parters situation bedst, og den som kan understøtte dialogen og hjælpe med at genopbygge tilliden. Informer kollegaerne om tidshorisonten for den tidligere stressramtes fulde tilbagevenden. Gå i dialog med kollegaerne, hvis der opstår frustration over situationen. Informer om, hvad arbejdspladsen og den tidligere stressramte gør for at håndtere og normalisere situationen. Informer ledelsen, hvis kollegaerne bliver frustrerede, utrygge eller pressede, da de måske skal yde mere end tidligere på grund af den stressramtes sygemelding og efterfølgende, midlertidige nedsatte arbejdsevne. Vær lydhør og respekter den tidligere stressramtes tilkendegivelser om sin situation, egen formåen og ønsker til jobsituationen.
8 8 Alt tyder på, at antallet af personer med ople vede stressbelastninger, er ligeligt fordelt på begge køn. DM rådgiver årligt over 1000 medlemmer om stress, men kun 10 procent af dem er mænd. Det vil vi gerne ændre på, for erfaringen er, at mænd også har behov for støtte, men har vanskeligere ved at bede om den. Ole Grønne, arbejdsmiljøkonsulent i DM Brug DM DM s arbejdsmiljøkonsulenter har stor viden om stress og lang erfaring med at hjælpe stressramte. Som arbejdsplads kan I bruge DM til at støtte og vejlede under og efter en sygemelding. DM kan også indgå aktivt i dialogen om at vende tilbage. Arbejdspladsen kan hente hjælp hos DM til at forbedre og arbejde med arbejdsmiljø. Ring og få en snak med en af vores arbejdsmiljøkonsulenter eller book en aftale. Vi kommer gerne ud på arbejdspladsen og foreslår løsninger, der kan sætte gang i en debat eller proces til at forebygge stress. Som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant kan du komme på kursus om stress og arbejdsmiljø. Du bliver klædt på til at håndtere konkrete sager med stressramte kollegaer. Og du bliver klædt på til at indgå i det løbende forebyggende arbejde i forhold til stress og psykisk arbejdsmiljø. Som medlem kan du få individuel sparring på din konkrete situation og dine overvejelser i forbindelse med at vende tilbage til arbejdspladsen efter en stress-sygemelding. Når du kontakter os, hjælper vi med at finde ud af, hvilket tilbud der er relevant for dig. Du kan også blive klogere på tendenser og udfordringer i arbejdslivet ved DM s mange gratis medlemsmøder og workshopper. KONTAKT Skriv til DM s arbejdsmiljøkonsulenter Lisbeth Møller lm@dm.dk Minna Meldgaard mim@dm.dk Ole Grønne og@dm.dk Eller ring på Skriv til DM s karrierevagt karrierevagten@dm.dk Eller ring på LÆS MERE På dm.dk/stress kan du læse mere om stress og arbejdsmiljø generelt. Her kan du også finde pjecen Er du stressramt? som giver gode råd om, hvordan du bedst kommer igennem en stress-sygemelding.
Er du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereSygemeldt Hvad gør du?
Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereSKAT, jeg kommer ikke i dag!
HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereHåndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs mereFastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereFraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereJa, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1
DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereStressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.
Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og
Læs mereFra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær
Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs merejobfastholdelse - behold dit job trods sygdom
jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom behold dit job trods sygdom Bliver du sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du og din arbejdsgiver i fællesskab gøre en del for at sikre, at det
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereRETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP
RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereSygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.
marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereRetningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler
Dato: 01-06-2018 Ref: CØP J.nr.: 81.00.00-P22-1-10 Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler 1. Formål Retningslinjen skal bidrage til sikre og sunde arbejdspladser, hvor ledelse
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereSundheds- og arbejdsmiljøpolitik
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereSygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet?
Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet? Workshop nr. 210 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 15.30 17.00 Dagens temaer Sygefraværet er et fælles anliggende sygdommen er ikke! Er sygefravær et
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereIndledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?
Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereRetningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune
Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereFAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet
FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereGodt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere
Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under
Læs mereDen gode dialog om sygefravær modellen
Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mere29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.
29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver
Læs mereEKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereFRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR
REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs merejobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom
jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom Fastholdelse af medarbejder i job Bliver en af dine medarbejdere sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du som arbejdsgiver
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereRetningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress
Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress
Læs mereIGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø
IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereFra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær
Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Professionelle arbejdsmiljøer Vi tager ansvar Gensidig respekt Omsorg for hinanden 1 Fra fravær til nærvær Personalepolitiske
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mere