TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

Transkript

1 TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

2 Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så?

3 TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt sammen med et godt arbejdsmiljø og er en central faktor for en effektiv opgaveløsning. Den enkeltes trivsel påvirker det fælles arbejdsmiljø, samtidig med at arbejdsmiljøet påvirker den enkeltes trivsel. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for en effektiv og attraktiv arbejdsplads, hvor der er høj motivation og arbejdsglæde. TEMP-TEAM lægger vægt på, at arbejdet kan udføres i fysiske rammer, som er sikre og sunde og at medarbejderne tilbydes psykiske arbejdsvilkår, der engagerer, udvikler og skaber trivsel for den enkelte. Politikken beskriver, hvordan vi ønsker at håndtere vores trivsel. Du vil her kunne finde en beskrivelse af de midler og værktøjer, som sikrer en optimal trivsel. Du vil desuden kunne læse om stress og hvilke muligheder, der er, hvis stress opstår. Vores formål er først og fremmest at være præventive. Så har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant, leder eller HR.

4 VI FOREBYGGER For at understøtte det gode psykiske arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde i TEMP-TEAM er det vigtigt at vide, hvad du selv kan gøre for at tage ansvar for din egen trivsel eller hjælpe en kollega, som mistrives. Det er også vigtigt, hvordan din leder og TEMP-TEAM som organisation kan hjælpe, til at sikre den gode trivsel i TEMP-TEAM. Nedenfor får du indblik og vejledning til: Hvordan du som medarbejder kan tage ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. Hvordan dine kolleger kan hjælpe. Hvordan din leder kan træde til. Hvordan ledelsen giver værktøjer. Hvordan vi som organisation kan være præventive og hjælpe hinanden.

5 SOM MEDARBEJDER/INDIVID Arbejdsglæde er en af grundpillerne til god trivsel. Det er vigtigt, at du møder glad på arbejde og der er balance mellem de krav, der bliver stillet til dig og de ressourcer, du har til rådighed. Derfor er det vigtigt, at du reagerer tidligt, hvis situationen ændrer sig og du føler mistrivsel og mindre arbejdsglæde. For at kunne vende situationen, er det nødvendigt at: Du arbejder på, at lære dig selv at kende, så du kender din krops signaler. Du er åben og ærlig, når du har brug for hjælp eller en kollega at tale med. Du er proaktiv og reagerer, hvis du føler dig for presset. Tag fat i din nærmeste leder og få talt tingene igennem. IGLO

6 IGLO SOM KOLLEGA/GRUPPE Som kollega, er du måske ofte den første, der mærker mistrivsel hos en anden kollega. Du er tæt på og kender bedst kollegaens normale adfærds mønster i afdelingen. Det er netop adfærdsændringer hos kollegaen der er dit signal. Derfor er det også nødvendigt, at du reagerer, hvis du kan spotte mistrivsel. Vi forventer, at du: Kan læse signalerne hos en kollega, der mistrives. Tager kontakt til kollega og spørger til trivslen. Er fleksibel opgavemæssigt i forbindelse med aflastning af en kollega, såfremt aflastningen ikke skaber mistrivsel hos dig. Åbent og ærligt vil være med til at drøfte trivselen på afdelingsmøderne kun ved at tale om tingene kan vi sikre trivselen sammen.

7 SOM LEDER Som leder har du et særligt ansvar du kan handle, planlægge og tage beslutninger, som kan hjælpe og forebygge mistrivsel i din afdeling. Vi forventer derfor, at: Du kan læse signalerne fra en medarbejder, der mistrives. Du tager tidligt kontakt til medarbejderen og spørger ind til mistrivslen. Du udarbejder handlingsplan / allokerer ressourcer til evt. aflastning af medarbejder. Du følger løbende op på handlingsplan. Du inviterer og har trivsel med på dagsordenen på afdelingsmøderne.

8 SOM LEDELSE IGLO Ledelsen er overordnet ansvarlig for trivslen i TEMP-TEAM og kan træffe beslutninger, der hjælper til arbejdsglæde. Ledelsen giver også værktøjer, som du skal bruge som leder, god kollega eller til at passe på dig selv i den daglige arbejdsdag. Derfor: Trænes du i at spotte signaler hos dig selv eller kollega. Vi arbejder med STOPLYSET. Trænes lederne i perceptionsmodellen (et samtaleværktøj), så de kan være proaktive, inden det går galt. Sparres der med lederen omkring drift og allokering af ressourcer i afdelingen, hvis behovet opstår. Sættes et coaching forløb i gang af HR, når det forebygger mistrivsel hos en TEMP-TEAMER.

9 SOM ORGANISATION Vi er alle en del af TEMP-TEAMs organisation, og derfor er det vigtigt, at vi sammen udvikler og understøtter vores trivselspolitik. Viden og indsigt om organisationen er vigtige kilder til valg af handling og indsatsområder. Derfor: Deltager vi alle i besvarelsen af den årlige APV, som tager temperaturen på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Deltager vi alle i besvarelsen af løbende Trivselsundersøgelser. Deltager AMO aktivt i planlægningen af forandringsprocesser, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Ønskes yderligere info kan du læse hele TRIVSELSPOLITIKKEN på intranettet. IGLO

10 HVAD ER STRESS? Stress er kroppens naturlige måde at reagere på, når den bliver udsat for stresskilder, også kaldes stressorer. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Stress er en hormonel reaktion, der påvirker kroppen og giver symptomer/ signaler. Det er meget forskelligt, hvorledes den enkelte oplever stresskilder. Reaktionen afhænger af, hvad den enkelte føler i stress-situationen. Det er ikke kun situationen, som stresser, men hvad man føler og tænker om situationen. Stress kan være både kortvarig og langvarig. Den kortvarige stress har det formål, at den skærper vores sanser og gør os i stand til at handle hurtigt. Selvom det kan føles ubehageligt, mens det står på, så vil det kun være for en kortere periode, og bagefter kan kroppen igen slappe af, fordi den udfordring der stresser os, er forsvundet. Kortvarig stress er ikke farligt, men kan medvirke positivt til en mere effektiv og koncentreret indsats i en spidsbelastningssituation. Den langvarige stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter i en længere vedvarende periode. Når kroppen ikke får lov at slappe af og restituere, bliver det skadeligt for os. For hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant stress beredskab. Det slider. Problemet med den langvarige stress er, at den øger risikoen for, at vi bliver fysisk eller mentalt syge. Den langvarige stress påvirker også vores hukommelse og koncentration samtidig med, at immunforsvaret bliver svækket. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjerte- karsygdomme. Selvom stress rammer individuelt, er det vigtigt, at problemerne løses i fællesskab, så det ikke bliver et individuelt problem, at blive ramt af stress. Det er vigtigt at skabe en fælles forståelse af, hvad stress er, så stress ikke bliver brugt i flæng. Derfor arbejder vi aktivt med STOPSIGNALET. Du skal kunne genkende de forskellige STOP-signaler, så du kan handle proaktivt og præventivt, inden det går galt.

11 Forskellige stadier af stress: Følgende stadier kan en stressramt gennemgå. Der er også risiko for at springe nogle af stadierne over! Midlertidig hjertebanken Ændret vejrtrækning Midlertidig rysten Tics Sved i håndflader Bleghed Tør i munden Tissetrang Meget skal nås på kort tid Man spiser hurtigere Man holder ikke pause Træthed Sover dårligt om natten Uro i kroppen Indre modstand mod at lave ting Irritabel Lettere til tårer Tavs og indadvendt Fritiden inddrages Man går senere hjem fra arbejde Man tager arbejde med hjem Glemsom/fraværende Aggressiv Forværring i sygdom Uforklarlige smerter Mindre social Fordøjelsesbesvær Blødningsforstyrrelser Søvnbesvær Øget brug af stimuli Manglende erkendelse af stress Man glemmer vigtige ting Mister vurderingsansen Svært ved at klare sin sædvanlige opgaver Man fungerer ikke godt Lav selvværdsfølelse

12 NÅR DET GÅR GALT HVAD SÅ? Som stressramt ansat Du bør være opmærksom på din krops signaler og reagere, hvis der viser sig tegn på stress, og gøre din leder opmærksom på problemet. Tal med din leder, kollega, AMO-repræsentant eller HR for at få fokus på de stresskilder, der påvirker dig. Du skal sammen med nærmeste leder arbejde på, at få situationen bragt i balance igen. Det er vigtigt, at du får sagt fra, men også at du får sagt højt, hvordan du har det. Tag kontakt til din læge. Det er yderst vigtigt, at du tager signaler/symptomer alvorligt. Det er vigtigt, hvis der er tale om en sygemelding, at holde fast i kontakten til arbejdsstedet og kolleger. Det kan for eksempel være ved at: Have kontakt til enkelte kolleger. Komme på besøg i frokostpausen. Være med til at planlægge din tilbagevenden, når du er klar. Begynde på nedsat tid eller med ganske få arbejdsopgaver. Det er individuelt, hvordan forløbet planlægges og realiseres.

13 Som kollega til en stressramt Prøv at være lyttende og spørg ind til vedkommende Giv ikke for mange råd, men lad vedkommende selv være på Giv den nødvendige omsorg og støtte i nuet Hvis det er muligt, så kan du tilbyde at aflaste kollegaen arbejdsmæssigt, men husk at passe på dig selv Overvej om du skal kontakte nærmeste leder Som leder til en stressramt Det er vigtigt, at du som leder støtter og tager medansvar, hvis dine ansatte rammes af stress. Det er din tilstedeværelse og din måde at håndtere stressproblematikken på, der især tæller for medarbejderen. Det betyder, at der er en forventning om, at du som leder tager en samtale med medarbejderen om at afdække eventuelle problemer og finde løsninger. Følgende kan indgå i overvejelserne: En aftale om nedsat arbejdstid i en periode/en midlertidig delvis sygemelding eller en fuldtidssygemelding. Dialog og aftaler er vigtige. En aftale om hjælp via egen læge og/eller en psykolog/andet. Se link til sundhedsordning. Følg udviklingen med respekt for privatlivets fred, lav aftaler med den stressramte, om hvornår og hvordan kontakt er mulig. Det er vigtigt, at fokusere på årsagerne til stress. Der skal drøftes aftaler om arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, så krav og ressourcer passer sammen (jvf. afsnittet Når en stressramt ansat vender tilbage ). Er jobbet det rette for den ansatte? Hvordan passer du på de andre i afdelingen? Drøft det evt. med din overordnede, hvordan opgaverne tilpasses ressourcerne. Det er ikke alle punkter, du skal tale med medarbejderen om i første samtale. Snak åbent om stress i afdelingen, og hav en dialog om, hvordan krav og ressourcer tilpasses hinanden.

14 HR opgave ved stress hos medarbejder HR skal informeres af lederen, hvis der er en stressramt medarbejder. HR hjælper gerne med sparring til lederen. HR hjælper gerne med den indledende kontakt til Willis, og får lavet første aftale. HR tager kontakt til medarbejderen efter at medarbejderen har talt med nærmeste leder. HR eller nærmeste leder vil holde løbende kontakt til medarbejderen under en evt. sygemelding. HR hjælper med kontakt til intern coach ved tilbagevenden til arbejdspladsen. Medarbejdere er desuden også velkommen til at tage kontakt til HR, hvis der opleves stress.