Vidensledelse perspektiver, problemer og praksis. Peter Holdt Christensen (2005): VIDENSDELING
|
|
- Magdalene Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peter Holdt Christensen (2005): VIDENSDELING den kl. 9:34 Søren Moldrup side 1 af 6 sider
2 1. Hvorfor nu vidensdeling? Vidensdeling er noget, vi altid har gjort. Men vidensdeling er nogle gange lidt problematisk I de senere år har der været en stigende interesse i at praktisere vidensdeling. Populariteten kan skyldes, at begrebet er blevet moderne. Det kan også skyldes strukturelle forandringer som fx hurtigere adgang til viden. Og endelig er situationen nu den, at medarbejdere ofte ikke er livstidsansatte. Fordelen ved den tilfældige vidensdeling er, at den ikke er underlagt en form for kontrol og ledelse. Struktureret vidensdeling er langt mere problematisk, og forstyrrer måske mere end den gavner. Men selvom vidensdeling ofte forekommer tilfældigt, så kan der dog være god grund til at struktuerere den. Vidensdeling er ofte blevet betragtet som noget naturstridigt, fordi det udelukkende er modtageren, der tilsyneladende får gavn af den. Men viden dels ikke kun for at opnå en økonomisk gevinst viden deles også for at hjælpe andre. Det kan være problematisk, at/hvis vidensdeling bliver rutiniseret, sådan at viden deles mellem de samme personer. Disciplinering af vidensdeling drejer i høj grad om at vide, hvem der har behov for den viden, jeg besidder. 2. Hvad er vidensdeling? Virksomheder bruger ofte mange ressourcer på at opfinde den dybe tallerken adskillige gange. Men tilsyneladende er der flere og flere virksomheder, der er blevet opmærksomme på disse problemer og som med alle mulige og umulige tekniske hjælpemidler forsøger at bekæmpe barriererne for vidensdeling. Der kan være to formål med at dele viden: For det første ønsket om at skabe ny viden, og for det andet ønsket om at blive bedre til at udnytte viden. Definition: Vidensdeling handler om at identificere allerede eksisterende og tilgængelig viden, for derefter at overføre, anvende og eventuelt lagre denne viden til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert end de ellers ville være blevet løst. Vidensdeling er en smartere form for læring, end den erfaringsbaserede læring. Vidensdeling handler om at hoppe over, hvor gærdet er lidt lavere Nonaka & Takeuchi har især focuseret på, at viden enten kan være tavs eller eksplicit, og udfordringen for at få succes med vidensdeling er at give medarbejderne mulighed for at socialisere og derved opbygge et bedre, fælles sprog Barrierne for vidensdeling opstår som en konsekvens af Videns klæbrige karakter (ofte er viden tavs og klæber til den, der har viden) Manglende fælles forståelse mellem de personer, der deler viden Ingen viden om viden Ingen mulighed for at dele viden Ingen vilje til at dele viden. I de senere år er der øget interesse om begrebet praksisfællesskaber, fordi disse fællesskaber åbenbart ikke oplever nær så store problemer med vidensdeling, som fx mere formelle grupper som projektgrupper. 3. Vidensdeling i perspektiv At dele er at gøre et hele til noget mindre. Men at dele er også et bytteforhold, hvor den, de deler ud, får noget igen. Og medarbejdere vil jo egentlig gerne dele viden med hinanden for bl.a. at hjælpe hinanden. den kl. 9:34 Søren Moldrup side 2 af 6 sider
3 En central udfordring for ledere er at sikre, at medarbejderne har den adfærd, der bedst muligt tjener virksomhedens interesser. I nogle virksomheder reguleres adfærden fx gennem regler og kontrol taylorismen er et eksempel på dette. I andre virksomheder reguleres adfærden ikke direkte, men der sættes nogle mål for, hvad medarbejderne skal lave. Det antages ofte, at viden har det med at klistre til personer eller virksomheder, fordi disse gennem anvendelsen af denne viden kan opnå fordele, som de, der ikke har denne viden, ikke kan opnå. Men antagelsen om, at der eksisterer egoistiske motiver er ikke altid gyldig. Der kan være egoistiske motiver for ikke at ville dele, for når der deles, så bliver der jo mindre til mig. Manglende vidensdeling kan også skyldes, at medarbejderne ikke har mulighed for at dele viden fx fordi de ikke kan overskue, hvem der kan have glæde af deres viden Når vidensdeling motiveres af et ønske om at hjælpe andre, så reguleres processen gennem en form for gensidighed til den anden eller de andre der etableres et socialt bytteforhold. Formålet med det organisatoriske bytteforhold (som ikke nødvendigvis er frivilligt) er at sikre den mest effektive udnyttelse af virksomhedens ressourcer, og dette opnås ved at en række regler og rutiner koordinerer indsatsen fra disse ressourcer. Motiver Formål Regulering Udbytte Økonomisk Maksimering Markedskræfter Ekstern fordel Organisatorisk Koordinering Direkte eller indirekte magtanvendelse Effektivitet Formel anerkendelse Tilhørsforhold Socialt Hjælpsomhed Gensidighed Intern fordel Social forpligtelse Uformel anerkendelse Vidensdeling er ikke en strøm af viden, der flyder fra en afsender til en modtager. Vidensdeling er derimod et bytteforhold, hvor viden strømmer fra en afsender og til en modtager, og derefter strømmer der en eller anden kompensation fra modtageren til afsenderen. 4. Virksomhedens værdifulde viden Når virksomheder praktiserer eller vil praktisere vidensdeling, er det oftest ikke helt klart, hvad det er for en viden, der skal deles, hvem der skal dele den og hvornår videndeling skal finde sted. Når virksomheden repræsenterer et system af specialister, er vidensdeling så overhovedet mulig? Hvorfor overhovedet bekymre sig om vidensdeling, når vidensdeling i den grad komplicerer individualiseringen, og individualiseringen i den grad komplicerer vidensdeling.? Thompson definerer tre typer af afhængighed: Type Karakteristika Koordinering Aggregeret afhængighed Hver delproces foregår isoleret fra andre delprocesser, men bidrager sammen med de øvrige delprocesser til det organisatoriske output. Regler, rutiner og Sekventiel afhængighed Gensidig afhængighed Foregår ofte i stabile og gentagende miljøer. Den ene delproces er afhængig af den foregående. Nogle aktiviteter skal udføres før andre. Foregår ofte i mere dynamiske miljøer med krav om løbende tilpasning til nye muligheder. Delprocesser er afhængige af hinanden, således at output fra en delproces har indflydelse på en anden, der igen har konsekvenser for den første. Koordinering af den gensidige afhængighed forekommer i handlingen og ofte i miljøer, der er uforudsigelige og omskiftelige standardisering Planlægning Gensidig tilpasning og deling af viden i handlingen den kl. 9:34 Søren Moldrup side 3 af 6 sider
4 Vidensdeling handler ikke udelukkende om deling af den faglige viden. Behovet for vidensdeling kan også opstå som en konsekvens af, at den afhængighed, der forekommer, ikke reguleres eller efterleves - tilstrækkeligt i virksomhedens aktiviteter. Der er naturligvis temmelig mange opfattelser af, hvad der er den værdifulde viden, og dermed også hvad der bør være genstand for vidensdeling. En værdifulde viden har forskellige udtryk, som dels repræsenterer forskellige fagligheder og dels repræsenterer den måde, disse fagligheder koordineres på: Den faglige viden. Kan være erhvervet gennem uddannelse, oplæring og praksis Den koordinerende viden. Sikrer, at den faglige viden koordineres til en samlet indsats. Den objektbaserede viden. Beskriver anvendelsen af den faglige eller koordinerende viden på et objekt. Den relationsbaserede viden. Beskriver viden om hvem eller hvad der ved hvad. Den faglige, koordinerende, objektbaserede og realtionsbaserede viden er alle i en eller anden grad væsentlige for de aktiviteter, der foregår i virksomheden og derfor er det også nødvendigt, at de alle i en eller anden grad deles. Det er netop analysen, erkendelsen og accepten af afhængighed, som er afgørende for at kunne identificere hvem der skal dele viden, hvornår der skal deles viden og hvilken type viden, der skal deles. At praktisere vidensdeling uden at spekulere over, hvilke typer af afhængighed og hvilke typer af viden, der eksisterer, resulterer let i, at vidensdeling bliver en døgnflue. Jo mere graden af afhængighed øges, jo flere typer af viden forudsættes delt. 5. Hvor er den værdifulde viden En rækkke edb-programmører indførte en dag en vidensmappe og aftalte, at alt det de fandt (på nettet), som de fandt interessant, skulle de tage et print af og putte i mappen. Men mappen blev hurtigt meget uoverskuelig at finde rundt i. Og sådan er der en risiko for at det går, når man etablerer en vidensbank i organisationen. Det bliver let uoverskueligt. Det er den værdifulde viden, vi ønsker at gøre til genstand for vidensdeling. Men hvem afgør, hvad der er værdifuld viden? Viden kan enten skubbes eller trækkes rundt i organisationen. Når viden skubbes rundt, har den ikke nødvendigvis nogen konkret modtager og derfor kan der udvikle sig tidsrøvende vidensspam. Omvendt kan der opstå situationer, hvor medarbejdere ikke ved, at de har behov for (ny) vidn og derfor udfører opgaver på baggrund af gammel viden. Så der er et dilemma. En væsentlig forudsætning for overhovedet at komme i gang med vidensdeling er at vide, hvor den værdifulde viden eksisterer. Hvis vi ikke ved, hvor den viden, vi har behov for, er, så er der risiko for, at vi begynder at skabe viden, som andre i virksomheden allerede har skabt. Jo længere tide, det tager at lede efter, hvor vi måske kan finde værdifuld viden, jo større er risikoen for, at vi opgir denne proces og i stedet begynder at opfinde den dybe tallerken én gang til. Objektbaseret viden Viden findes i det enkelte individ go i en eller anden dokumenteret form uden for individet. Type af viden Skrift Tale Handling Faglig viden Fagtidsskrifter, håndbøger, brugervejledninger, Uddannelse, kolleger, tidligere kolleger Uddannelse praksis internettet Koordinerende viden Forretningsgange, pro- Personalemøder, kolle- Oplæring ceduremapper Journaler Logbøger ger, proceduremapper Morgenmøder, dialog, kolleger Observation, praksis den kl. 9:34 Søren Moldrup side 4 af 6 sider
5 Selvom der er mange strukturer, hvor viden er tilgængelig, så foregår vidensdeling alligevel også meget usystematisk og tilfældigt. Viden om, hvor viden eksisterer, bør være en balance mellem at vi struktureret bliver gjort opmærksom på, hvor der eksisterer værdifuld viden, og at vi får mulighed for tilfældigt at blive opmærksom på, hvor der eksisterer værdifuld viden. Vidensdeling er en proces, der dels bør understøtte igangværende aktiviteter, men også en proces, der ikke her og nu (men måske senere) har konsekvens for igangværende aktiviteter, men som dog i øjeblikket bliver opfattet som en løsrevet del af disse og derved give mulighed for planlagte tilfældigheder. 6. Adgang til den værdifulde viden For at få adgang til viden er man nødt til at afsløre sin uvidenhed, og dette kan i nogle tilfælde være for pinligt. Tillid kan har være løsenet for at forbedre deling af viden. Når adgangen til viden skal sikres, må der for det første forekomme en tilstrækkelig kompensation i bytteforholdet, mellem den, der har viden, og den der har brug for viden - og for det andet må eventuelle strukturelle epistemiske barrierer reduceres. Den, der giver viden, kompenseres ved at opleve, at han i høj grad tilpasser sig den norm for vidensdeling, der eksisterer i virksomheden. Når viden er blevet fundet, så skal man naturligvis også have del i den, for derved at kunne anvende den i konkrete aktiviteter. Vidensdeling reguleres gennem økonomiske, organisatoriske eller sociale incitamenter. Det er nemmest at dele den objektbaserede viden. Deling af den faglige og den relationsbaserede viden er mere vanskelig at regulere, for det første fordi deling af denne form for viden ikke nødvendigvis foregår i tilknytning til konkrete aktiviteter og ford et andet fordi ledelsen kun i mindre grad har mulighed for at se, hvilke fordele vidensdeling har bidraget med. Den tavse viden kommer oftest til udtryk gennem handling, hvorimod det er muligt at nedskrive den eksplicitte viden. Og tilsyneladende eksistere en stor del af vores viden i en form, som er skjult eller som ikke er så let tilgængelig, som den viden vi fx kan læse os til. Den tavse viden kan ses ved det arbejde, den har gjort, og den tavse viden opnår synlighed i form af best practise. At få adgang til viden handler om, at motivet for at indgå i det bytteforhold, som vidensdeling repræsenterer, er større end barriererne for ikke at ville indgå i bytteforholdet. Men det handler også om, at der kan være forskellige motiver for at vile eller ikke ville dele viden, og dermed også forskellige former for kompensation for at bytte viden. 7. Vidensdeling i praksis Mange medarbejdere oplever ofte, at de ikke har viden om, hvor de kan få mere viden til at løse konkrete opgaver eller de oplever, at den viden, de lige selv har skabt, faktisk allerede findes et andet sted i virksomheden. Disse problemer er dog ikke entydigt knyttet til forklaringen om, at da viden er magt, så deles viden ikke fordi dette fører til mere magt. Snarere handler det om, at der mangler nogle organisatoriske rammer, som giver mulighed for at frivillighed til vidensdeling kan praktiseres. I forsøget på hele tiden at blive bedre til at gennemføre de daglige aktiviteter er det specielt den faglige viden og den relationsbaserede viden, der er i fokus. den kl. 9:34 Søren Moldrup side 5 af 6 sider
6 Problemet med at dele viden indeholder to centrale delproblemer: (1) at disciplinere den vidensdeling, der understøtter dagligdagens aktiviteter og (2) at undersøtte mulighederne for hele tiden at blive vedre til at udføre dagligdagens aktiviteter ved at søge efter muligheder for at dele viden. Disciplineringen af vidensdeling handler om at kortlægge den eksisterende afhængighed mellem virksomhedens forskellige aktiviteter. Man kan anvende en vidensmægler en person, der i virksomheden får til opgave at mægle viden mellem den, der har objektbaseret viden, og den, der mulighed har behov for denne viden. En vidensmægler synliggør i høj grad omkostningerne ved at forsøge at disciplinere vidensdelingen. Men selvom disciplinering af vidensdeling koster penge, så er der også penge at spare. Alternativer til en vidensmægler kan være møder, journaler, logbøger, gule sedler, teknologiske platforme m.m. Mange medarbejdere efterlyser en påskønnelse for indsatsen med at disciplinere vidensdeling. Det vigtigste er ikke en eller anden form for kompensation (2 fl. Vin, eller hvad det nu kan være ) men den anerkendelse, der udtrykkes af andre. Disciplinering af vidensdeling styres i høj grad gennem den planlægning og udførsel af arbejdet, der i mange år har præget virksomhedens aktiviteter. Der er altså en risiko for, at vidensdeling bliver indgroet, sådan at vi deler den samme viden med de kolleger, vi altid har delt med. Mange virksomheder forsøger i øjeblikket at etablere et overblik over, hvem i virksomheden, der ved hvad. Det, der fremmer vidensdeling, er især funderet i det organisatoriske og sociale bytteforhold. Der eksisterer ofte et ønske om at hjælpe andre og oftere er der en vilje til at denne viden med andre, end der er modvilje til at dele. Det, der hæmmer vidensdeling, er altså ikke så meget uviljen mod at dele viden, men snarere nogle strukturelle og epistemiske forhindringer. 8. Vidensdeling fup eller fakta Der er noget, der tyder på, at vidensdeling er det rene fup at det bare er gammel vin på nye flasker. Når det kommer til stykket, så bruges vidensdeling måske udelukkende retorisk i et forsøg på at brande viksomheden som en moderne vidensvirksomhed. Principperne bag vidensdeling er jo logiske nok: Det er selvfølgelig vigtigt at være god til at udnytte, hvad virksomheden allerede ved. Men hvad nu, hvis der er en positiv økonomisk sammenhæng mellem investeringer i en organisatorisk praksis for vidensdeling og så de resultater, det fører til. Vidensdeling handler ikke om regler og direkte overvågning det ødelægger oftest det engagement medarbejderne allerede har for at ville dele viden. Ikke desto mindre handler vidensdeling også om at acceptere situationer, der ikke umiddelbart forekommer rationelle. Hvis man accepterer det, så kan denne forståelse være med til at ændre opfattelsen om vidensdeling fra at være et fupnummer til i stedet at være en proces, der faktisk viser sig at give virksomheden bedre muligheder for at håndtere den viden, den allerede besidder. den kl. 9:34 Søren Moldrup side 6 af 6 sider
SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010
SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010 Videndeling er samarbejde Working in teams does not come easily to physicians, who still often see themselves as heroic lone healers. Nonetheless,
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereNedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted 23.11.2005 Hvis viden er magt og penge, hvorfor skulle jeg så dele den? Kun magt og penge, hvis viden bruges Hvis den kendes af andre Viden
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereOm målestoksforhold og mekanismer
Om målestoksforhold og mekanismer v/runa Bjørn, udviklingskonsulent, cand.scient.pol. og Master i Evaluering Fokus på to udfordringer 1. Hvor detaljeret skal vi være? Hvad er målestoksforholdet på det
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereSom forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR
Den fysiske sikring er på plads, der er udarbejdet færdselspolitik og færdselsregler, men alligevel er der jævnligt arbejdsulykker, tilløb til ulykker og materielle skader. Det er virkeligheden for mange
Læs mereIdeerne bag projektet
Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereLean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.
Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereHjælpsomme vi er aldrig alene
Hjælpsomme vi er aldrig alene Vi er hjælpsomme og gør kollegerne til stjerner. Vi ved, at bag en k a er står der en k a er og igen en k a er. Du og vi er aldrig alene. Vi giver til hinanden jo mere jo
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs merejari@kea.dk Tlf: 2344 4682
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion
Læs mereDenne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.
Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal
Læs mereFigur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem
LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS
Læs mereUddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder
Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?
Læs mereM.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling
M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereLedelse på Tværs
25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mere2. Viden og videnledelse
Følgende afsnit fastlægger den definition på viden og videnledelse, der arbejdes ud fra i denne rapport. Der fokuseres på transformationen af data til viden og indsigt. I definitionen af videnledelse tages
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereÅrskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet
Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, 2019 v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer
Læs mereUenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det?
Uenighedstræning 1½ time om uenighed Forløb Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Organisationskonsulent Hans Old Jensen Krisebehandler, mægler, proceskonsulent Tilgang Med
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereVÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z
I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereKlassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk
Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereOrganisationsstruktur
Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan
Læs mereVelkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart
Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Organisation Hvad er det for noget?? Modulplan Indhold mindre praksis-betonet Mere overordnet Højere ledelsesniveau(?) Forskel
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-2
Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag den 20. september 2018 16.34 1 16.34 2 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1 16.34 3 Grupperne SJ-1 og SJ-2 16.34 4 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 2 16.34 5 16.34 6 www.lasseahm.dk
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereTværsektorielle løsninger problemer og muligheder?
Tværsektorielle løsninger problemer og muligheder? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Fælles løsninger, d. 11.-12. jan. 2019 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSpørgsmål til Rigtige mænd. Bjarne Ibsen
Spørgsmål til Rigtige mænd Bjarne Ibsen Nogle skal være sure og kritiske Hvad indeholder oplægget? Er projektet organiseret på en hensigtsmæssig måde? Hvilket fællesskab tilstræbes? Opfylder projektet
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereAttraktive arbejdspladser
NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereOrganisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller
Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereForandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -
Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs mereSådan skabes resultater gennem engagement
Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereLederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereIndledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Læs mereHvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?
Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på
Læs mereDREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.
DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereVidendeling. Pit-vejleder uddannelsen
Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling
Læs mereHvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet. 24. august
Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet 1 Program Oplæg om praksisnær undervisning mellem metoder og fagpersonlighed Refleksionscafe Hvad stiller det af
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKvalitetsmåling mellem kontrol og tillid
Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Jacob Torfing FSD Årsmøde, 27. oktober, 2016 Hvorfor fokus på resultatmåling? Tre grunde til det voksende fokus på resultatmåling fra 90 erne og frem: 1. Generelt
Læs mereUndervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium
+ Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereHøringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment
Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth
Læs mere