Literacy i udskolingen. v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning

Transkript

1 Literacy i udskolingen v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning

2 Den danske grundskole er en gigantisk succes Den grønne tale: Elever i 4. klasse læser i verdensklasse delt femteplads PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) kommende Det er de også i matematik (i 4. klasse) en tiendeplads TIMMS (Trends in Mathematics and Science Study) kommende - siden 1995 har vi forbedret resultaterne med et helt skoleår

3 Den danske grundskole er en gigantisk succes Elever i 8. klasse er verdens mest politisk dannede sammen med de finske ICCS (International Civic and Citizenship Education Study, 2009) De er også digitalt dannede de ligger nummer to ICILS (International Computer and Information Literacy Study, 2013) De har det godt i skolen (5.-7. klasse) 82 % scorer 4 eller 5 på individuel trivsel 87 % scorer 4 eller 5 på kollektiv trivsel UVM 2014

4 Den danske grundskole er en gigantisk succes 96 % synes, at skolen er med til at give dem et godt liv Børnerådet, 2012 Danske unge er historisk lovlydige De drikker, ryger og dyrker sex senere og gør det mindre (de to første ting)

5 Det hele går ad helvede til Lige nu er hver sjette ung under 30 år uden for arbejde og uddannelse - ¾ af dem har ingen kompetencegivende uddannelse - vi vil i fremtiden have stort overskud af ufaglærte En tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen i løbet af det første år - risikofaktorer: - lavt fagligt niveau fra folkeskolen - arbejdsløse forældre - enlige forældre - forældre bor i lejebolig Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2016

6 Hvis man er 15 år nu, har man 11 % risiko for at opleve længerevarende passiv ydelse (mindst et år), når man er mellem 25 og 34 - risikofaktorer: - at være kvinde - at være indvandrer - at have forældre, der er uden uddannelse, fattige, kriminelle og/ eller psykisk syge forældre - at gå i en klasse, hvor de andre elevers forældre er uden uddannede og/ eller fattige Tænketanken DEA, 2016

7 Konklusion? Det går rigtig godt Men det er svært for en gruppe på %, og det er stærkt korreleret med sociale forhold. Relationer er afgørende for læring - det er danske lærere eminente til, men Hvad gør vi for dem, der har det svært? - adgangskrav - turbo-forløb ( et års læring på tre uger )

8 Vi vender blikket mod læsning - erfaringer fra et projekt med fokus på lektier og læsning - HF-kursister på VUC - her er mange kursister med risikofaktorer Hvordan gør vi dem til gode læsere?

9 Den gode læser Orienterer sig om teksten før læsningen, aktiverer skema Sorterer det læste i ft. skema/ forudgående viden Er aktiv under læsningen, gør noget med teksten - skriver eller udtrykker sig på anden måde Bruger forskellige strategier tilpasset formål, teksttype, genre m.v. (Faber og Mulvad; 2010) Individuel stillelæsning og højtlæsning er uegnet til at udvikle dette Læselektier er en tvivlsom strategi

10 Jeg har allerede for lang tid siden indrettet min undervisning på, at kursisterne ikke har læst. Det er blevet et vilkår. Der er områder i bogkælderen, hvor vi slet ikke kommer mere. Vi har mange gode romaner liggende, men de kan ikke læse dem. Vi når længere, når der ikke er lektier. Det er bedre at læse en tekst i dybden end to, tre stykker mere overfladisk.

11 At sidde med det sammen udvider det for dem. Det giver dem noget, de ikke kan få derhjemme. Individuel læsning er meget svær at styre, så jeg læser rigtig meget højt, det går hurtigere. Så taler vi om teksten undervejs. Jeg kan godt være bekymret for den verden, de skal ud i. Kan de så læse selv, når de kommer ud herfra?

12 Diskuter egne erfaringer Har din skole en lektiedidaktik? Er der støtte til selvstændig læsning? Et argument for og et imod læselektier

13 J.P. Gees diskursbegreb: Primær diskurs: - nære sociale sammenhænge, typisk familien - uformelt, vi lærer uden at opdage det ( acquisition / tilegnelse) - primære diskurser er forskellige for forskellige mennesker

14 Sekundær diskurs: - institutioner (skole, daginstitution, foreninger osv.) - formel instruktion, undervisning, learning - uddannelse er en ret sikker vej til mange gode ting og den vigtigste sekundære diskurs - sekundære diskurser bygger alle på det sprog, som er tilegnet i den primære diskurs

15 En literacy-definition: Literacy er beherskelse af sprog i sekundære diskurser - fx skolen, kultur- eller arbejdslivet - og at have et (meta-)sprog om det - læsning er ikke kun afkodning og forståelse Primære diskurser kan ligne de sekundære mere eller mindre: - derfor har nogle mennesker lettere ved at få noget ud af at gå i skole

16 Om ordforråd En amerikansk klassiker fra 1995: Hart og Risley: The 30 million word gap Sociokulturel forskel i ord, som børn hører: 3,2 6,5 11,2 mio. ord om året Lignende norsk studie: Fireåriges ordforråd: forskel på faktor tre Forskel bevares gennem skoletiden - men lærerens indflydelse stiger

17 Et virkeligt paradoks: - krav om præcist og varieret sprog, men meget sjældent systematik i arbejdet omkring ordtilegnelse Systematisk arbejde med ord og begreber giver signifikant bedre læseforståelse over tid Stilladsering og modellering er nødvendig

18 Før læsning Under læsning Efter læsning

19 Efter læsning Før læsning Under læsning

20 Fra begynderlæsning til disciplinlæsning Shanahan & Shanahan (2008): Disciplinary Literacy: - domænespecifikke ord og tekstkonventioner, videnskabelige diskurser Intermediate Literacy: - forståelsesstrategier, almindelige ord, flydende læsning, det meste læsning Basic Literacy: - afkodning, højfrekvente ord, al læsning Disciplinary literacy Intermediate literacy Basic literacy

21 Men nu, fordi vores synder og de af dets (:Det hellige Lands) folk krævede det, er der hændt det som vi ikke kan gøre kendt uden stor bedrøvelse og sorg. Kursistens perspektiv: autentiske eksempler Modernismebegrebet kommer af latin og betyder ny måde, efter særlige regler. Grundlæggende eksperimenterer moderne værker med og imod traditionen.

22 Fra begynderlæsning til disciplinlæsning En god begynderlæser bliver ikke nødvendigvis en god disciplinlæser. Man kan ikke vaccineres med læsning. Jo længere man kommer op i pyramiden, jo sværere bliver teksterne, og jo mindre underviser vi direkte i forståelse og brug af dem. Teksterne bliver gradvist mere og mere specifikke og mindre og mindre generaliserbare. Derfor en sag for faglæreren.

23 Kort om detaljeret læsning Formål At give kursisten et skema/ aktivere eksisterende skemaer At sikre aktivitet under læsningen At kursisten skriver og forankrer forståelse At kursisten udvider sit faglige ordforråd

24 Kort om detaljeret læsning Metode Vælg en kort tekst/ et tekstuddrag Før: Forær noget af indholdet, skab en kontekst på tekstens niveau Under: Detaljeret læsning med: - spørgsmål - udpegede opmærksomhedspunkter - markering af vigtigste ord - fælles understregninger - og det skrives! - fælles noter - genlæsning Efter: Kursisten skriver et resume/ formulerer spørgsmål/ fortolker/ vurderer

25 Eksempel på model for undervisningsmodul 1: 10 minutter Læreroplæg om tekstens plads i forløbet, teksten selv + fagbegreber 2: minutter Fælles læsning af indledning eller uddrag langsom, detaljeret og med skrivning 3: minutter Resten af teksten eller yderligere nogle passager læses fælles eller i grupper/ par/ individuelt - med skriftlig instruktion (fx med udpegende arbejdsspørgsmål) - alle skal skrive i selve teksten og lave egne noter - læreren kan indlægge resumeer af det, der evt. ikke læses helst også på skrift

26 4: minutter Evt. fælles opsamling, skriveaktivitet eller anden behandling af det læste - her skal niveauet hæves fra forståelse og begyndende analyse til fortolkning/ dybere forståelse 5: 10 minutter Hele teksten/ uddraget læses individuelt eller højt af en god højtlæser

27 Indtryk fra observationer Et undervisningsmodul er en afrundet helhed perle på en snor Tilstedeværelse på % - rammesættende for didaktiske valg i forberedelse og afvikling - sekventering inden for det enkelte modul - konkret i vores projekt: læsning + skrivning Indledende skemaaktivering på emne- og tekstniveau Skrivning skal sikres: - skriftlig bearbejdning er den mest effektive forståelsesstrategi - når kursisten ikke skriver, er det fordi, det ikke er en eksplicit aktivitet - instruktioner på skrift Vekslen mellem meget langsom og meget hurtig læsning

28 Diskussioner Genrepædagogik og skønlitteratur? - metode fra faglig læsning - oplevelsen som indgang til forståelse Lærerstyring - de mest styrede moduler havde mest kursistdeltagelse - det løst tilrettelagte havde mere lærertale

29 Diskussioner Plenumopsamling - hvorfor og hvordan? Differentiering får de dygtige noget ud af det? - deres proces-tænkning styrkes - deres metarefleksioner styrkes Gøttsche og Bundgaard Svendsen, 2016

30 Muligheder i folkeskolereformen Mål om at mindske betydningen af social baggrund Længere skoledage med understøttende undervisning og inkluderet lektietid - men vi kan næppe forhindre forældre helt i at være sammen med deres børn

31 Muligheder i folkeskolereformen Understøttende undervisning og lektietid EVA, 2016: 45 % af skolerne har ikke en klar strategi for understøttende undervisning. Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, EVA: Understøttende undervisning behøver ikke have en fast form, men det er vigtigt, at den har en relation til skolernes øvrige arbejde med god undervisning og læring.

32 Der er muligheder - som kalder på didaktisk udfyldning NB: Læsevejlederne spiller en afgørende rolle! - og er afhængige af ledelsesopbakning Hent vores idekatalog her.

33 Lignende projekter Fem VUC er i Region Midtjylland AVU-undervisning (Olsen; 2014): Højere karakterer Færre negative relationer, kursisterne oplever, at de får mere hjælp og opsøger den i højere grad, lærerne bliver mere didaktisk reflekterede, højere kvalitet i gruppearbejder Mere skriftligt arbejde laves og bliver færdigt Fravær og frafald nedbringes ikke Bekymring for progressionen: Bliver de selvstændige nok?

34 Lignende projekter Tønder Gymnasiums hf-linje (Reedtz og Hansen; 2014) Øget søgning (tredoblet) Højere karakterer (fra 4,7 til 6,2 (i 2013)) Fuldførelse faldet (fra 87 % til 80 % (i 2012)) Lærerne oplever øget kvalitet i undervisningen Flere positive relationer mellem lærere og kursister Styrket didaktisk udviklingsarbejde

35 Referencer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (v/ Mie Dalskov Pihl): unge er hverken i job eller i uddannelse, juni 2016 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (v/ Mie Dalskov Pihl): Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald, august 2016 Christensen, Vibeke: Nettekster fanger og fænger : Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen, Aalborg Universitetsforlag, 2015 Faber, B. og L. Mulvad (2010): Faglig læsning Vejledning til faglærere på EUD, Dansklærerforeningens Forlag, 2010 Gee, J.P.: Hvad er literacy?, ligger på literacy.dk, oprindeligt 1989 Gøttsche, Nina Berg og Helle Bundgaard Svendsen: Litteraturundervisning for alle: en inkluderende undervisningsmetode i læseforståelse til grundskolens ældste klasser, i: Bock, Kathrin m.fl.: Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, Hans Reitzels Forlag, 2016

36 Referencer Hart B. og T.R. Risley (1995): Meaningful Differences in the Everyday Experiences of Young American Children. Baltimore, MD: Brookes Publishing Olesen, F. B.: Rapport for Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC er i Midtjylland, Region Midtjylland, 2015 Reedtz, Espen Rude og Ole Kamp Hansen: Næsten lektiefri undervisning på hf, i: Hansen m.fl. (red.): Hf og VUC målgrupper, pædagogik og udvikling, Dansklærerforeningens Forlag/ Systime, 2014 Shanahan, C og T. Shanahan (2008): Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-Area Literacy, Harvard Educational Review Vol. 78 No. 1 Spring 2008 Skaftun, Solheim og Uppstad (red.): Leseboka leseopplæring i alle fag på ungdomstrinnet, Cappelen Dam Akademisk, Oslo Tænketanken DEA: Notat: Forlist, men ikke fortabt, maj 2016 En række undersøgelser: TIMMS, PIRLS, ICCS, ICILS samt to trivselsundersøgelser - se opsummering her.