Har fisk et lymfekarsystem?
|
|
- Peter Andreas Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Har fisk et lymfekarsystem? NATURENS VERDEN 1992/15 AF JE N S PETER LOMHOLT OG JO H N FLENG STEFFEN SEN Nyt lys over fiskenes kredslob Generelt om lymfekar F0r vi kan kaste os ud i titlens sp0rgsmâl, má vi omtale lymfekarsystemets bygning og funktion hos andre hvirveldyr, særligt pattedyr, hvor forholdene er bedst kendte. Blodets kredsl0b har som opgave at transportere næringsstoffer, respirationsgasser (ilt og kuldioxid) og stofskiftets affaldsprodukter til og fra de levende celler overalt i kroppen. H jertet er pum pen, som driver blodstr0mmen rundt. Arterier og vener udg0r det r0rsystem, der forbinder hjertet med de forskellige organer. Arterier og vener er sammenf0jet via fint forgrenede kapillærnet (hârkarnet). D et er her stofudvekslingen melleni blod og celler foregâr. Kapillærerne er meget smâ og tyndvæggede, men deres antal er enormt. D erfor er deres samlede overflade stor, og afstanden melleni blod og celler er kort. Disse forhold er baggrunden for, at kapillærerne kan opfylde deres funktion som udvekslingskar. Men de indebærer ogsâ, at væske pâ grund af blodtrykket vil passere gennem de tynde vægge og sâledes forlade blodbanen. Den engelske fysiolog E.H. Starling fremsatte allerede omkring ârhundredskiftet en teori om, hvordan det gâr til, at væsken trods alt forbliver i blodbanen. Hans teori regnes stadig for gyldig i store træk. Den bygger pâ, at kapillærvæggen er gennemtrængelig for vand, salte, sukker m.v., men udg0r en barriere for de proteiner, som findes opl0st i blodplasmaet. Disse plasmaproteiner vil derfor give ophav til et osmotisk tryk (se box 1), som vil trække væske fra vævene og ind i blodbanen. Lymfekar hos fisk Den anatomiske litteratur rummer mange beskrivelser af lymfekar hos fisk. Det drejer sig mest om de st0rre kar, men der findes ogsâ beskrivelser af sâkaldte lymfekapillærer i huden. Detaljerede studier af finstrukturen af de mindste lymfekar ved hjælp af elektronmikroskopi har derimod ikke været gennemf0rt pâ fisk. Det er sâdanne studier, der har klarlagt bygningen af de mindste lymfekar hos pattedyr med de omtalte ventilstrukturer, og dermed bidraget væsentligt til forstâelsen af deres funktion (se box 2). I de seneste ár har den tyske anatom Walter Vogel fra universitetet i Tübingen unders0gt lymfekarsystemet hos en række forskellige fisk med overraskende resultater. Metoden gâr ud pâ at spr0jte acrylplast ind i karrene. Nâr den er st0rknet, ætses vævene bort, og en afst0bning af karsystemet bliver tilbage. Fig. 3 viser en sâdan afst0bning fotograferet ved hjælp af et sâkaldt scanning elektronmikroskop; det er særlig velegnet til at afbilde smâ rumlige strukturer, fordi dybdeskarpheden er uendelig i modsætning til almindelige fotografier. Fra arterien udspringer grupper af smâ, snoede kar, som forener sig til et st0rre kar, der l0ber langs arterien. De smâ, snoede kar betegnes inter-arterielle anastomoser (= forbindelser mellem arterier). De kar, som de giver ophav til, betegnes sekundære arterier, hvorfor de almindelige arterier kaldes primære arterier. Glasmallen Vort engagement i denne sag startede med, at vi
2 16/NATURENS VERDEN 1992 BO X 1 O. 0*1» ô o o *.. O.o. o _ o I T.V.: De 2 rum A og B indeholder begge oplosningsmiddel (f.eks. vand), som kan trænge gennem den porose membran, M. I m. Rum A tilfores nu et antal molekyler som er sà store at de ikke kan passere membranen (f.eks. proteiner). Dette vil medfore en sákaldt osmotisk vandbevægelse fra B til A. T.h. Væsken stiger derfor i A indtil forskellen i væskehojde netop modvirker den osmotiske vandbevægelse. Det tryk, som svarer til forskellen i væskehojde kaldes det osmotiske tryk. fik den idé at fors0ge, om vi kunne se disse nyopdagede karstrukturer pâ en levende fisk. Selvom de anatomiske kendsgerninger for sâ vidt er klare nok, er det jo altid morsomt at se tingene i levende live. Til det formâl benyttede vi glasmallen Kryptopterus bicirrhis, en almindelig akvariefisk (Fig. 4). Dens indvolde er koncentreret i den forreste del af kroppen. Halen er næsten helt gennemsigtig, stærkt sammentrykt fra side til side og kun 1-2 mm tyk. Langs bugsiden l0ber en stor, BO X 2 Man má forestille sig felgende: I den forreste del af et kapillær, nærmest arteriesystemet, er blodtrykket ret hejt og vil dominere over den osmotiske effekt af plasmaproteinerne, sâledes at der sker en netto transport af væske ud gennem kapillærvæggen til rummet melleni cellerne i vævet. I den sidste del af kapillæret, nærmest venesystemet, er blodtrykket lavere, og her vil den osmotiske effekt dominere over effekt en af blodtrykket, sâledes at der sker en netto transport af væske den modsatte vej, altsâ fra vævet tilbage til blodbanen. D et er en forudsætning for den her skitserede mekanisme, at proteinerne forbliver i blodbanen, og at proteinkoncentrationen er lav i vævsvæsken melleni cellerne. Ellers bliver der ikke nogen osmotisk effekt, som kan trække væske tilbage i blodbanen. Nu nærmer vi os lymfekarrene og deres opgave. Ingen kapillærvægge er fuldstændig tætte for proteiner, og særligt i leveren er de faktisk meget utætte. Lymfekarrene har som funktion at serge for, at plasm aproteiner, som har forladt blodbanen, samt overskydende vævsvæske drænes fra vævene og returneres til blodbanen. Funktionen af lymfeknuder m.v., som findes i forbindelse med lymfekarrene, ses der helt bort fra i denne forbindelse. Lymfekarsystemets opbygning kan sammenlignes med et træ. D e fíneste forgreninger starter blindt i vævene og er forsynet med âbninger, som ligner ventiler og tilsyneladende tillader væske at træde ind men ikke ud (Fig. 1). Endvidere er de forankret i vævet gennem tynde fîbriller. Nâr vævet strækkes, vil de derfor udvides, og vævsvæske trænger ind gennem ventílem e. Nâr vævet presses sammen, kan væsken ikke slippe ud igen, men drives i stedet fremad mod de storre forgreninger. Disse er forsynet med klapper, som ligner klapperne i venesystemet (Fig. 2). D e bevirker, at væsken (lymfen) kun kan lobe fremad i systemet, hvad enten lymfekarrene udsættes for tryk som folge af kroppens bevægelser eller de aktivt trækker sig sammen. Til sidst forener lymfekarrene sig til et eller nogle fâ store kar, som udtommes i venesystem et. Vævsvæsken eller lymfen er hermed returneret til blodkredslobet.
3 NATURENS VERDEN 1992/17 Fig. 1. Skem atisk fremstilling a f en a f de mindste (terminale) forgreninger a f lym fekar hos et pattedyr. Fig. 2. Skema a f et stykke af et st0rre lym fekar fra et pattedyr. Nâr trykgradienten gâr fra periferien m od den centrale del kan lym fen passere klapperne. H vis trykgradienten vender, lukker klapperne, sâ lymfen ikke kan l0be m od periferien. uparret gatfinne heit tilbage til halefinnen. Fisken anbringes i en smule vand i en fiad glasskâl og iagttages under mikroskop. De kan ligge stille i lange perioder uden at være spændt fast pâ nogen mâde. Selv efter langvarige observationer er de i fin form, nâr de returneres til akvariet. E t udsnit af glasmallens karsystem er vist i skematisk form i fig. 5. Fra den store arterie (5) under rygs0jlen udspringer arterier (9), som forsyner kapillærer i kroppens muskulatur og hud (ikke vist pâ figuren). De forsyner ogsâ de karakteristiske krukkeformede, elektriske sanseorganer og den inderste del af gatfinnen med kapillærer. B lodet fra disse kapillærer returnerer via vener (14) til halevenen (6). Disse primære kapillærer udspringer fra de primære arteriers mindste forgreninger. Midt pâ de store arteriestam m er (9) udspringer grupper af smâ, snoede kar (8), som er de f0r om talte inter-arterielle anastom o ser. D e forener sig hurtigt til sekundære arterier (10), som l0ber langs de primære arterier og videre ud langs finnestrâlerne i gatfinnen. H er giver de ophav til lange, lige, sekundære kapillærer (13) i finnebræmmen. D e sekundære kapillærer
4 18/NATURENS VERDEN 1992 Fig. 4. Glasmalle ifu ld figur. Foto: Holger Knudsen, M arinbiologisk Laboratorium. samier sig til sekundære vener (15) langs finnestrâlerne og munder ud i en stor sekundær vene (16) i basis af gatfinnen eller fortsætter til en anden sekundær vene (7) under rygs0jlen. Disse store sekundære vener munder ud i det primære venesystem bâde i forenden af fisken nær hjertet og i halen, hvor det kan ske gennem et halehjerte. Sâdanne halehjerter er kendt fra en række fiskearter, og vi har i visse tilfælde kunnet observere dets aktivitet hos de levende glasmaller. Fig. 6-9 er fotografier af forskellige dele af kredsl0bet hos levende glasmaller. Betegnelserne er de samme som pâ den skematiske fig. 5. Ud over sædvanlige, primære kapillærnet har glasmallen altsâ et system af sekundære kapillærer i finnebræmmen. Walter Vogels anatomiske studier har vist, at der hos andre fisk pâ én gang Fig. 3. Scanning elektronm ikroskopisk optagelse a f prim œr arterie m ed interarterielle anastomoser (pile) som udmunder i sekundær arterie. Regnbueprred (O ncorhynchus mykiss). Foto: W. O. P. Vogel.
5 NATURENS VERDEN 1992/19 1 Ryghvirvel 5 Halearterie 6 Halevene 7 Sekundær vene 15 2 Hæmalbue og ventrale torntappe 8 Inter-arterielle anastomoser Knogle, der stotter finnestrâle 3 9 Primær arterie Primærvene Sekundær arterie 16 Sekundær vene 15 Sekundær vene Kapillærer fra det primære system 11 4 Finnestrâler Elektriske sanseorganer 12 Kapillærer fra det sekundære system Kanten af gatfinnen Fig. 5. Blodcirkulationssystemet i to segmenter i den ventrale del a f halen. Udsnittets placering pâ fisken er vist p â skit- sen. kan forekomme sâvel primære som sekundære kapillærer i huden over hele kroppen. Iagttagelserne pà glasmallen har vist, at de inter-arterielle anastomoser faktisk stâr âbne i den levende fisk, og at der er en betragtelig blodstrpm igennem dem. N âr blod str0m m er hastigt gennem et kar, vil der være en tendens til, at blodlegemerne koncentreres midt i str0mmen, mens der langs karvæggen vil være plasma og kun fâ celler. Den fysiske baggrund for fænomenet vil vi springe over her, men hæfte os ved konsekvensen, nemlig at et lille kar, som udspringer fra et stort kar, overvejende vil modtage det blod, som l0ber langs væggen i det store kar. Blodet i den lille forgrening vil altsâ blive fattigt pâ blodlegemer. D et er netop hvad vi ser i de inter-arterielle anastomoser. Nu og da passerer enkelte blodlegemer igennem, sâledes at det blod, som l0ber videre i det sekundære karsystem, fâr et meget lavt indhold af blodlegemer. D er kan ikke herske tvivl om, at de st0rre kar i det sekundære karsystem er identiske med, hvad der hidtil har været beskrevet som lymfekar. Men f0lger vi disse sekundære karstammer, nâr vi i in-
6 20/N ATUREN S VERDEN 1992 Fig. 7. To fotografier fra videooptagelser, som. viser to stadier a fe t r0dt blodlegemes passage gennem en inter-arteriel anastomose. Tegningen er baseret pâ videooptagelsen. Blodstr0m m ens retning er vist m ed pile. 17 Fig. 6. En primeer arterie om givet a f grupp er a f inter - arterielle anastomoser, sam t 2 sekundære arterier. Fig. 8. Gatfinnemembranen er udelukkende forsynet m ed kar a f sekundær oprindelse. ( M älestok 0,25 mm)..mm. Fig. 9. Elektriske sanseorganer i basis a f gatfinnen om givet a f prim ære blodkapillœrer. Neden fo r disse ses de f0rste sekundære kapillærer i finnemembranen. Fig. 10. Burnes figur fra A: D el a f arterie, omklam ret a f mindre forgrenede, snoede kar (sorte) - a f B urne kaldt»fine vessels«. B: Tvœrsnit aflignende arterie m ed mange mindre kar, der gennem bryder det st0rre kars vœg.
7 NATURENS VERDEN 1992/21 tet tilfælde til mindre og mindre forgreninger, som til sidst ender blindt i vævene, sâledes som det skulle forventes, hvis der var tale om lymfekar. Som sagerne stár i 0jeblikket, er der altsä intet der tyder pâ, at fiskene har egentlige lymfekar. I stedet har de et sekundært kredsl0b med en ganske anden organisation. Accepteres dette, rejser der sig naturligvis en række sp0rgsmâl, som vi pâ nuværende tidspunkt er langt fra at have tænkt igennem, for slet ikke at tale om at give svar pâ. For det f0rste sp0rgsmâl vedr0rende evolutionen: E r de h0jere hvirveldyrs lymfekarsystem udviklet fra det sekundære kredsl0b hos fiskene? Man kunne tænke sig et bortfald af den arterielle del af det sekundære system, mens kapillærerne og den ven0se del bevaredes og udviklede sig til lymfekar. Hvad er funktionen af det sekundære system? For det andet sp0rgsmäl vedr0rende den funktioneile betydning af det sekundære kredsl0b. I indledningen omtalte vi betydningen af pattedyrenes lymfekar i forbindelse med reguleringen af væskebalancen melleni blod og væv. Forstâelsen af disse forhold hos pattedyr kan ikke uden videre overf0res til ogsâ at gælde for fisk, efter at det har vist sig, at karsystemets opbygning er en ganske anden. Da de sekundære kar kun indeholder meget fâ r0de blodlegemer, kan de ikke have betydning for ilttransporten, men de kan stadigvæk transp o r te r næringsstoffer og affaldsprodukter. Det er i denne sammenhæng interessant, at fisk har et h0jt iltoptag.over huden, men at det meste af den optagne ilt ogsâ forbruges af huden selv. Huden fâr altsâ sin iltforsyning direkte fra vandet og ikke via blod, som er blevet iltet i gællerne. Man kan derfor godt forestille sig, at huden forsynes med næringsstoffer af det sekundære kredsl0b samtidig med at den respiratoriske gasudveksling sker direkte med vandet. Disse og andre relevante sp0rgsmál betinger naturligvis málinger og eksperim enter. H er er vi kun ved den spæde begyndelse. Indtil videre har det været muligt at mâle volumen af henholdsvis det primære og det sekundære karsystem hos regnbue0rreder ved hjælp af radioaktivt mærket plasm aprotein og r0de blodlegemer. D et sekundære system viser sig at have et rumfang, som er 1-2 gange rumfanget af det primære system. De samme analyser giver mulighed for at beregne, hvor hurtigt blodet str0m m er mellem det primære og det sekundære kredsl0b. Lad os afslutte med et lille tilbageblik. I 1927 offentliggjorde den engelske anatom Burne et indgäende studie af fiskenes lymfekar. Han fandt kar, som l0b parallelt med arterier, og fra hvilke der gik grupper af smâ snoede kar, som ligefrem omklamrede disse. Nâr vi nu ser Burne s figur (Fig. 10), er der ingen tvivl om, at det han sâ var inter-arterielle anastom oser og sekundære arterier. D et lyser ud af Burnes afhandling, at han har været klar over, at han stod over for noget usædvanligt. Pâ trods af alle anstrengelser kunne han imidlertid ikke pâvise, at de smâ snoede kar stod i áben forbindelse med arterierne. Han mâtte derfor, næsten modstræbende, konkludere at der sâ nok var tale om lymfekar i traditional forstand. Nâr vi nu læser Burnes arbejde, forekommer det, at vi her stâr over for noget, der i h0j grad má have indbudt til at blive fulgt op, til at blive stúderet yderligere. I stedet forblev hans arbejde stort set upâagtet, indtil W. Vogel gjorde opmærksom pâ det for nogle âr siden. Vi stâr her over for et eksempel pâ, at den herskende opfattelse af tingenes sammenhæng har været sâ stærk, at observationer, der ikke rigtigpasser ind i billedet, simpelthen er blevet negligeret. Litteratur Burne, R.H. (1927). A contribution to the anatomy of the ductless glands and lymphatic system of the angler fish (Lophius piscatorius). Phil. Trans. B 215; Steffensen, J.F., J.P. Lomholt & W.O.P. Vogel (1986). In vivo observations on a specialized vasculature, the primary and secondary system in fishes. Acta Zool. 67;
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler
1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre arm
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereDyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereHjertedissektion Xciters
Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Lymfødem Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem Vælg farve Patientinformation Fysio- og Ergoterapi Hvad er lymfødem? Lymfødem er en hævelse, der består af
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs merePuls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2
Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereNy behandling af diabetisk øjensygdom
Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse
Læs mereRohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:
Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mereMÄling, puls og bestemmelse af kondital
MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning
Læs mereFacadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereFuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min
Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereSide 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereLymfødem årsag og behandling Patientinformation
JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation Indhold 1. Lymfødem - hvor kan det opstå?... side 5 1.1. Lymfesystemets opbygning og funktion... side 5 Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre ben
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereOptiske eksperimenter med lysboks
Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereBillednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag
Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af højre arm
Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Lymfevæsken opsamles
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereNår tårerne løber ned ad kinden
Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereFire Fantastiske Fisk
Opgaveark 1 Opgaven skal løses i Akvariet. BEMÆRK: Akvariet åbner først kl. 12:30. Ind imellem er der helt lukket for opgaveløsning, fordi akvariet bliver brugt til andre ting. Er det slet ikke muligt
Læs mereReeksamen februar 2014
Reeksamen februar 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 10.02.2013 Tid: kl. 09.00
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereFire Fantastiske Fisk
Opgaveark 1 Opgaven skal løses i Akvariet. BEMÆRK: Akvariet kan ind imellem være lukket for opgaveløsning, spørg hvornår de åbner. Er det slet ikke muligt at komme i akvariet, må I springe opgaven over.
Læs mereRehnés. of Denmark. Smykker med effekt
Rehnés of Denmark Smykker med effekt Alle smykker er magnetsmykker udført i kirugisk rustfrit stål og er 100% nikkelfri, de er enten rhodineret eller forgyldt med 24 karat guld og kan tåles af alle dog
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereDe tre tilstandsformer
digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi
Læs mereMad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen
Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,
Læs mereVersion 1.01. Formular: Ophæv magi.
Magiker magi Magiker formularer skal kastes ved at sige formularen og derefter effekten. Eks. Magisk pil 1 i skade. Men man kan ikke kaste en ny formular før ens energi har rettet sig selv op. Det tager
Læs mereguide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Odd Frederiksen biocu
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereLymfødem årsag og behandling Patientinformation
JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig ansvarshavende Dr. Angela Sauerwald, Hamborg Videnskabelig rådgiver Dr. med. Etelka Földi, Hinterzarten
Læs mereEksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereDEN GÅENDE TIGER. 10 malerier inspireret af Alberto Giacomettis skulptur LʼHomme qui marche I. eller The Walking Man I. Uffe Stadil Christoffersen
DEN GÅENDE TIGER 10 malerier inspireret af Alberto Giacomettis skulptur LʼHomme qui marche I. eller The Walking Man I. Uffe Stadil Christoffersen DEN GÅENDE TIGER Den Gående Tiger er titlen på mine 10
Læs mere