Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Transkript

1 Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over den én mark efter den anden en efterårsdag uden at finde så meget som en fugl. Det er også helt umuligt at oplære en ny unghund, hvis man ikke har adgang til en passende mængde af parhøns om foråret. Det er heller ikke særlig spændende at afvikle eller deltage i markprøver, hvis der ikke er så mange fugle på terrænet, at hundene kan blive ordentligt bedømt. I mange år har vi desværre været nødt til at udsætte vildt for at oplære vore hunde, afvikle prøver og gå på jagt med dem. Det er der sådan set heller ikke noget i vejen med, bare man gør det rigtigt, så de udsatte fugle bliver i området i et rimeligt omfang og i løbet af kort tid kommer til at opføre sig og give jagtoplevelser på lige fod med vilde høns. Biotopen i orden Vil man udsætte agerhøns, så skal biotopen være til det. Agerhøns stiller krav om et varieret landbrugsareal. Vekslende afgrøder, relativt små marker hvor nogle gerne skal stå grønne om vinteren. Lodne kanter mindre beplantninger og andet der kan skabe overgange mellem kulturafgrøderne. Det er klart at arealer med rodfrugter (roer, kartofler) eller vinterraps øger mulighederne for at hønsene kan forblive på terrænet, og det er faktisk en betingelse, at der i udsætningsområdet er tilstrækkeligt med arealer, hvor hønsene kan søge dækning. Det er også vigtigt, at der i udsætningsområdet findes en eller flere gode stubmarker hvor hønsene God udsætningsplads. kan søge føde. Det har særlig stor betydning om vinteren. Gennem årene har jeg haft lejlighed til at ringmærke et betydeligt antal udsatte agerhøns, og de senere år har jeg intenst fulgt flere udsatte flokke. Jeg har gjort den iagttagelse, at græsarealer ikke virker særlig tillokkende, med mindre der er tale om frøgræs, men at de meget gerne holder til på stub-

2 marker, der evt. har en smule græs eller kløver som udlæg. Jeg har også kunnet konstatere, at hønsene meget gerne holder til i nyplantninger, som er blevet mekanisk renholdt og hvor frøukrudt har taget over. Endelig søger de gerne vildtstriber, som er domineret af etårigt ukrudt og tynd bestand af kulturplanter. Kvalitet Uanset hvilket vildt, man vil udsætte, så skal det være af prima kvalitet. Er fuglene ikke det, kan de ikke klare sig. Agerhøns skal være stærke med godt bryst. De skal føles runde i hånden, og fjerlaget skal på såvel kroppen som på vingerne være perfekte. Det er beskyttelsesdragten og flugtmuligheden. Der må i princippet ikke mangle en fjer. Endelig skal ben og næb, som er fuglenes redskaber, være helt i orden. Man skal også sikre sig, at de i længere tid før udsætningen er vænnet til at søge føden på jorden. Det kan ske såvel hos opdrætteren som i en udsætningsvoliere. Her lærer hønsene også at trykke for overflyvende rovfugle. Man skal også være opmærksom på, hvad det er for fugle, man får tilbudt. Store og stærke fugle til billige penge det Kyllingerne skal være af prima kvalitet ser tilsyneladende godt ud, men ikke hvis det er gamle fugle, det drejer sig om. De er simpelthen ikke til at få til at holde sammen i flok. Man skal udsætte kyllinger eller lave rigtige flokke med kyllinger og et par gamle det fungerer også fint. God udsætningsplads Som omtalt i indledningen bør udsætning foregå i naturlige biotoper, alt andet er for det meste spild af tid og penge. Den valgte udsætningsplads bør ligge et godt og strategisk rigtigt sted i terrænet. Der bør være så åbent, at der kommer sol, men der skal også være så meget dækning omkring volieren at rovvildtet ikke har for let spil. Det kan godt betale sig at lave en ordentlig voliere, som er let at stille op og samle ind igen. Man kan med stor fordel anbringe en foderautomat i volieren, så kyllingerne allerede her lærer at bruge den. Pladsen bør også sikres mod det firbenede rovvildt. Hvis der ikke er langt til et elektrisk kreaturhegn, Handy udsætningsvoliere på ca. 1x 2 m. kan man sætte tråd omkring selve volieren og hele pladsen kan forsynes med et par lave tråde, der tilsluttes hegnet. Har man ikke den mulighed, kan man hente en pose hår hos frisøren og fordele det i flere små netposer, som man så hænger op rundt om på selve udsætningspladsen for på den måde at holde ræv og andet borte. Det virker glimrende. Man skal også gøre sig klart, at udsætningen skal passes lige så godt som opdrættet. Pladsen skal helst tilses hver dag, for foder og vand m.m. og det må gerne være på et bestemt tidspunkt på dagen. Ved det daglige besøg har man også mulighed for kontrol af, hvordan fuglene holder til. Det ses på den mængde foder, som forbruges fra dag til dag. 8-ugers kyllinger Det bedste resultat, hvis man ikke laver familier, er ved at købe 7-8 ugers kyllinger i begyndelsen af august og så sætte dem på udsætnmingsvolieren, stk. pr. flok. Hvor længe hønsene skal gå på udsætningsvolieren, afhænger af de forhold, de har gået under tidligere. Er de vant til at æde fra jorden, er et par dage nok, inden man begynder på udslusningen. I modsat fald kan en uges tid være nødvendigt. Man skal også huske at skifte foder gradvist. Man skal altså have noget af det færdigfoder med, som fuglene er fodret op med i opdrættet. Det skal gives som tilskud såvel inden for som uden for volieren. Ellers fodrer man med hel hvede. Der skal også være mulighed for at drikke. Små vandautomater koblet på en spand med vand fungerer perfekt. Begynd med at lukke nogle få stykker ud og se, hvordan det går. Hønsene skal nok blive lige ved volieren. Flokfølelsen er meget stærk. Så lukker man igen flere og flere ud, til der kun er en enkelt

3 tilbage. Den tilbageblivende har funktion af kaldehøne og med til at holde sammen på flokken. (husk at kaldefuglene ikke må udsættes efter 16.08) Klar til udsætning Brug foderautomater Når hønsene er sat ud, kan man have meget gavn af små foderautomater. Der skal naturligvis være en automat ved udsætningspladsen, og ellers bør de være spredt rundt om i terrænet. Jo flere jo bedre, men der bør være et par stykker i hver floks territorium. Hvad angår foderautomater, så se kapitel om fodring på vildtplejesiden. Automaten er foderbesparende, og den holder foderet tørt. Er der vilde fugle i området, kan man også sætte automater op til dem de skal nok lære at bruge dem. Ideen er hentet i Frankrig, hvor en landmand på et 170 ha stort landbrug har skabt en prima agerhønsejagt (udelukkende vilde fugle). Ved af forskellige vildtplejetiltag, er det lykkedes ham at komme op på en årlig afskydning på over 200 vilde agerhøns (det lyder som noget vore bedsteforældre fortalte om). Et af tiltagene er disse små foderautomater, som står overalt i terrænet, og han fodrer hele året. Han beretter om, hvordan flokkene fouragerer på dem i efteråret og vinteren, og fortæller at parhønsene også søger dem om foråret. Lige siden jeg begyndte med de små foderautomater til agerhønsene, har jeg kunnet iagttage, at de bliver brugt efterår og vinter igennem, og jeg er temmelig overbevist om, at det er et af de tiltag, som kan hjælpe vore agerhøns og som kan sætter i værk på et hvilken som helst jagtterræn. De første kyllinger er sat ud og holder til ved foderautomaten. Lav en familieflok - sæt daggamle kyllinger til parhøns. Den bedste måde at lave en god udsætning på, er ved at sætte daggamle kyllinger til parhøns i midten eller slutningen af juni måned. Denne udsætningsmetode er så tæt på naturen, som man kan komme. Det er en rigtig familieflok. 1 Sådan gør du: 1. Find en god udsætningsbiotop, hvor der er sol, læ, dækning og naturlig føde. Brakmark, vildtager eller lignende er glimrende steder. 2. lav et bur som angivet i det foregående og opstil det på udsætningsstedet i juni måned. Det er en fordel at hegne med strømførende tråd. Sæt et par agerhøns i buret, kan købes hos en opdrætter (de skal være færdige med at lægge æg). Lad dem have ro i nogle dage. Fodres med vand og 2

4 hvede. Det ser du til at være en fordel, hvis der ikke er ret meget vegetation i buret. For meget vegetation kan gøre det vanskeligt for de voksne fug3 le at holde kyllingerne tørre i dårligt vejr. Husk en foderautomat i buret. Efter nogle dage gøres buret klar til kyllinger. Der må ikke være steder hvor de små kyllinger kan komme i klemme. Vand- og fodertrug skal være rene. Kyllingerne vandes bedst i flade skåle med sten i, så de ikke kan drukne. Der opstilles foderskærm, som også skærmer i dårligt vejr. Der hældes foder i fodertruget. Brug agerhønestarter. Man tager ca. 15 daggamle kyllinger pr. agerhønepar. Købes også hos en 4 opdrætter. En spand med lidt halm er glimrende til at transportere kyllingerne ud til volieren. Kyllingerne hældes forsigtigt ud på jorden i volieren. Lad agerhønsene få ro. Efter en times tid har de gamle fugle taget kyllingerne til sig. De vil nu passe dem, som om det var deres egne. Der fodres med agerhønestarter. Efter et par uger, kan 5 man begyn- de at give lidt grønt. Mængden af grønt øges for hver uge. Efter ca. 5 uger kan man slå fuglene 6 over på voksefoder. 7. Når kyllingerne er 7 uger er det tid for udsætning. Man kan naturligvis have haft buret i ha7 ven frem til dette tidspunkt. I så tilfælde flyttes volieren efter 5 uger i terrænet, så flokken kan vende sig til de nye omgivelser inden selve udsætningen. I tiden fra 5-7 uger er det vigtigt, at man lærer kyllingerne at æde fra jorden. 8. Nederste bræt løsnes i den ene side, kyllingerne siver ud og ind. De skal have tid til at vænne sig til de nye omgivelser. 9. Nu er der agerhøns både ude og inde. Det er en god idé at have opstillet en foderautomat uden for volieren, så kyllingerne hurtigt vænner sig til at hente føden her. 9

5 10. Det går ikke lang tid, før kyllingerne har vænnet sig til de nye omgivelser og opfører sig helt som vilde. Efter yderligere et par uger fjernes volieren helt, og agerhønsene har nu kun foderautomaten tilbage. 11. Er biotopen i orden, og holder man foder i automaterne (se om fodring af agerhøns og fasaner) skal flokken nok blive på terrænet. God fornøjelse Handy udsætningsvoliere til agerhøns Skærmen kan hejses op, når volieren ikke bruges Mål: Ca. 1 x 2 x 1 m Volierens tre sektioner samles med skruer i de to hjørner og i taget Udslusningslåge Ende og sidestykker er hængslet sammen her.