De pædagogiske læreplaner og praksis

Transkript

1 De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er dog også plads til, at afdelingerne sætter deres eget præs. Det sker ved, at hver afdeling selv afgør, hvordan det konkrete arbejde med de pædagogiske læreplaner tilrettelægges. Det betyder, at der også er forskel på, hvornår arbejdet med læreplanerne foregår, og hvad de konkrete aktiviteter består af. Nogle afdelinger har valgt en 3-årig periode for afvikling af det målrettede projektarbejde med læreplanstemaerne, mens andre har valgt at gøre det på ét år. Nogle afdelinger er i fuld gang, mens andre er begyndt i Det er dog gældende for alle afdelingerne, at selv om der er forskel på antallet af projektuger om året, er de seks læreplanstemaer hele tiden grundlaget for det pædagogiske arbejde. De seks læreplanstemaer er i afdelingerne en del af dagligdagen og dens rutiner. Den nedenstående tekst er en gennemgang af dagtilbuddets fælles læreplaner. Fælles formål for de seks læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Formålet med dette tema er et fokus på udfoldelsen af barnets potentialer og udvikling af identitet: hvem er jeg, og hvad kan jeg. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver, lærer sig noget nyt, udvikler sin identitet gennem kreative processer i samspil med omverdenen og danner betydningsfulde relationer til andre børn og voksne. Kvaliteten af dette samspil bygger på de kropslige, kreative og kommunikative færdigheder og er afgørende for, hvordan barnet udvikler sit syn på sig selv (sin selvfølelse). Tilknytning og en følelse af samhørighed i gruppen er vigtig for selvfølelsen. At blive set, hørt, udfordret og forstået og anerkendt af andre er forudsætningen for barnets personlige udvikling. Barnets handlekompetence og bidrag til fællesskabet hænger tæt sammen med dets selvtillid. Jo mere selvhjulpen og selvstændig, jo mere robust og kreativ. Evne til fordybelse og nærvær Sige til og fra Sociale inklusion og position Rummelighed Robuste børn Møde og lære anerkendelse Tryghed Selvstændighed Selvværd, selvtillid, selvfølelse

2 Sociale kompetencer Formålet med dette læreplanstema er fokus på barnets tilknytning og samspil med andre børn og voksne, det er i dette samspil barnet udvikler relationer og tilegner sig sociale kompetencer. Barnet udvikler sine sociale kompetencer i fællesskabet, det sker gennem legen, de relationer det indgår i og i venskaber. Der er tale om en dannelsesproces, hvor børnene tilegner sig spillereglerne for det sociale samvær men også inddrages og dermed lærer, at de kan have indflydelse på, hvordan de bedst samarbejder og løser konflikter, og skaber noget nyt (kreativitet)sammen med andre. Samarbejde Forstå sociale spilleregler Tryghed At være en del af et sociale fællesskab Udvikle Empati Konfliktløsning Relationer Sproglig udvikling Under temaet sproglig udvikling er der fokus på udvikling af børnenes kommunikative og sproglige kompetencer. Barnet skal have mulighed for at udvikle et stort og alsidigt ordforråd og nuanceret sprog, så det kan udtrykke sin intention og sætte ord på sine oplevelser. Det er via sproget, vi forstår sammenhænge. Sproget er afgørende for vores evne til at indgå i samspil med andre og samskabe, og at kunne bearbejde erfaringer ved at sætte ord på og herigennem få og skabe ny erkendelse og viden. At styrke barnets ordforråd for at kunne udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden Udtrykke egne følelser og behov og forstå andres Bruge sproget til at indgå i sociale sammenhænge. F.eks. at kunne formidle og formulere egne ideer, kreativitet og fantasi i en leg. Opleve et respektfuldt miljø hvor både verbal og nonverbal kommunikation er i centrum

3 Kulturelle udtryksformer og værdier At videregive traditioner og skabe nye med børnene At have forståelse, respekt og være tolerant og rummelig for andre mennesker og deres kultur Børnene skal have mulighed for at være kreative og have rum til at fordybe sig At børnene får kendskab til kulturelle tilbud gennem sanglege, eventyr, rim og remser m.m. At barnet skal lære at aflæse kulturelle normer og koder Give børnene kendskab til kulturelle muligheder i lokalområdet Videregive demokratiske værdier og normer At barnet har indflydelse på egen hverdag og fælles kulturelle aktiviteter. Natur og Naturfænomener At give børnene mulighed for og plads til at tilegne sig glæde, respekt og forståelse for naturen ved hjælp af sanserne. Dette kan opnås fx ved at give børnene mulighed for at: tilegne sig viden om nære naturfænomener undre sig i naturen nyde det simple Lære naturen at kende Deltage i fra Jord til bord projekter Krop og bevægelse Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, de følelsesmæssige og sociale processer og kommunikation. Børn har forskellige forudsætninger for at bruge deres krop og udfordres forskelligt i hverdagen. Det er afgørende for barnets trivsel og sundhed, at det udvikler og bevarer bevægelsesglæde. Ligeså vigtigt som det er, at børnene har lyst til bevægelse, lige så vigtigt er det at de udvikler evnen til ro og fordybelse. De skal kunne veksle herimellem så barnet får en god sansemotorisk, grov og fin motorisk udvikling. Børnene skal have kendskab til kroppens funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Børn møder verden med deres sanser og kroppen, og de har en direkte adgang til skabende og kreative processer. Krop og bevægelse Den motoriske udvikling er fundamentet for barnets intellektuelle, sociale, sproglige og personlige udvikling. At barnet gennem fysisk udfoldelse (som en naturlig del af hverdagen) får stimuleret og styrket muskler og sanser, samt oplever glæde ved, accept af og forståelse for egen krop. At barnet oplever, at det kan betale sig at bøvle og øve sig.

4 Kost At alle børn får tilbudt ernæringsrigtige måltider At maden ser indbydende ud og derved vækker lysten og nysgerrigheden til sund kost At maden er tilpasset den aldersgruppe, der er i institutionen At børnenes sanser stimuleres via dufte, smag, syn, konsistens Dagtilbuddet lægger derudover vægt på at knytte kreativitet og børn med særlige behov ind i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Kreativitet som fælles trædesten Vi kalder det kreativt, når pædagoger og børn sammen finder på noget nyt når vi sætter kendte komponenter fra hverdagen sammen på nye måder, fx i leg eller i pædagogisk planlægning. Vi ønsker at fremme børnenes opfindsomhed gennem deres foretagsomhed og kreativitet. Det er kompetencer fremtidens samfund kalder på. Det indebærer, at vi vil vægte børnenes indspil højt, lade deres ideer få plads og gå ind i kreative processer sammen med dem. Det kræver god organisering af de voksne, så der kan prioriteres tid til det helt nødvendige nærvær i mødet med børnene. Et stærkt børneperspektiv indebærer samtidig, at vi vil lægge vægt på betydningen af et tydeligt voksenperspektiv, blandt andet i vores intentioner i arbejdet med børnene ved at have klare fælles pædagogiske mål, og vi vil indgå i et tæt samarbejde med forældrene herom. Kreativitet er valgt som indsatsområde og beskrives i arbejdet med dagtilbuddets pædagogiske læreplaner. En kreativ læringskultur Vi vil have fokus på kreativitet som en særlig tilgang til vores pædagogiske praksis. Vi ved, at for at et indsatsområde får effekt, så skal indsatsen indlejres som en kultur, en fælles tilgang til læring en læringsforståelse. Vi vil bygge vores praksis på denne baggrund på alle niveauer i organisationen. Dermed bliver den fælles læringsforståelse også indeholdt i måden at forstå og arbejde med de seks læreplanstemaer. Vores mål om en sådan kreativ tilgang til læring forudsætter en anerkendende og inkluderende pædagogisk praksis, hvor der er fokus på det sociale samspil både de små og store fællesskaber, og hvor der er gode udviklende måder at deltage på for alle. Kreativitet opstår socialt i samspillet med andre og anerkendes socialt. En kreativ kultur er at lade ideen få plads i praksis, en idé der bydes velkommen avler som regel en stribe nye ideer (citat Vicki Sieling) Vi vil derfor have inkluderende møder, som er præget af tillid, tryghed og klarhed ift. råderum, organisering og samarbejdsaftaler, og ser det som en forudsætning for, at både børn og voksnes kreative potentiale kan udfoldes. Et syn på læring som bygger på et fælles tilgang til kreativitet, som i vores pædagogisk praksis vil indebære, at legen og det legende fremhæves som et læringsrum for udforskning, idéudvikling og skabelse både for børn og voksne.

5 Kreativitet som indsatsområde Det fælles overordnede mål er at børnene er kreative, nysgerrige, sociale og omstillingsparate børn. Den kreative kultur skal afspejle sig i vores samvær med børn, kollegaer og forældre og have indflydelse på arbejdet med læreplanstemaer. Ideer til den pædagogiske praksis: Vi vil skabe et positivt læringsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi tør: gribe ideer lader os inspirere være skøre og skæve fantasi og fordybelse balance mellem afventende og udfarende se muligheder i det kendte og ukendte opmærksom på kollegers udspil (være åben) bryde hverdagens strukturer, lave temarum, temadage, bruge materialer og inventar på nye måder, gøre affald til leg, bytte om på ude og inde. Børn med særlige behov Alle har brug for at høre til, og derfor vil vi være særligt opmærksomme på om barnets tilknytning til gruppen er god nok. Det enkelte barns historie hænger sammen med den fælles historie i det sociale fællesskab. Alle børn har ret til at blive set, hørt og forstået af gruppen ved at indgå i den med forskellige former for deltagelse. Vi vil derfor arbejde for, at alle føler sig trygge og inkluderede, og at der opstår en følelse af samhørighed. Vi vil være særlig opmærksomme på at bryde negative mønstre for samspil, der kan opstå i gruppen og derfor modvirke marginalisering af børn. Målet er at fællesskabet åbner sig for den enkelte, og at alle støttes i at lære at finde gode deltagelsesbaner i fællesskabet. Børn med særlige behov og særlig udsathed vil vi give særlig opmærksomhed og hjælp til at kunne få optimal trivsel og læring. De har i særlig grad brug for at mødt på deres indspil, ideer og interesser og dermed støtte barnets initiativer. Vi vil altid fremhæve børns potentialer og styrker, men også have blik for de særlige vanskeligheder nogle børn kan have indenfor forskellige udviklingsområder. Den anerkendende pædagogiske tilgang er også at anerkende at nogle børn i visse perioder af deres udvikling har brug for særlige indsatser, dvs. støtte til at udvikle konkrete nye kompetencer. Her vil vi bruge den kreative tilgang til leg og læring, hvor det er lyst og glæde og det fælles engagement i at lære sig noget nyt der præger læreprocessen. Vi vil afsøge ressourcer og potentialer hos det enkelte barn, som det kan bidrage med ind i fællesskabet og være garant for at bygge bro til nærmeste udviklingszone. Skabe mulighed for tæt dialog med forældrene. Vi vil tilrettelægge det pædagogiske miljø og skabe læringsrum, der er befordrende for barnets udvikling. Være åben overfor kreative processer og metoder. Skabe rammer som giver mulighed for spontanitet og rummelighed. Vi vægter et tæt forældresamarbejde højt således at barnets udvikling understøttes bedst muligt. Videndeling mellem dagtilbuddets forskellige afdelinger ( H pædagoger, sprogpædagoger, faglig sparring)

6 Afsæt tid refleksionsrum Tæt forældresamarbejde og dialog Tværfagligt samarbejde