Sprogarbejde i hele institutionen:

Transkript

1 Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da al forskning viser at børn lærer primært sprog af voksne gennem implicitte læringsstrategier. Det vil sige, at børn lærer af det sprog, som de voksne anvender og af den måde, som de voksne anvender sproget på. Formålet med sprogarbejdet er, at gøre børnene nysgerrige på sproget og stimulere deres sprogforståelse og at kunne flytte fokus fra, at sprogarbejde kun er, når man tager en gruppe børn med sprogvanskeligheder ud af kontekst og f.eks. spiller spil eller laver andre sprogstimulerende aktiviteter med dem. Indsatsen foregår hele dagen. Vi ser Rummet uden en voksens indblanding som en vigtig del i børnenes sprogudvikling. Det ser vi blandt andet med fri leg på stuerne/ værkstederne og på legepladsen. Børns sproglige læring for de alle bedst i et samspil med andre børn. Pædagogisk leder: Snezana Planjanin Letic De daglige samtaler med børnene er et centralt udgangspunkt for vores arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer, og at forskellige former for samtale organiseres og struktureres, så det er muligt at tilgodese det enkelte barns behov og forudsætninger. I dagligdagen udvikler pædagogen børnenes sprog ved samtaler om emner, der optager os med udgangspunkt i børnenes interesser.

2 Vi mener, at sprog er en del af det, at kunne klare sig godt socialt i samfundet og i livet, men det er også en forudsætning for at skabe relationer og gode venskaber. Vores fire kompetenceområder i fokus er: Produktive talesprog: At få sproget ud Der bl.a. omfatter ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier samt barnets forståelse af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptive talesprog: At få sproget ind At børn opfatter og forstår, hvad der bliver sagt til dem i f.eks. en samtale. At barnet lære nye ord og begreber, husker og følger beskeder. Barnet er sprogligt opmærksomt og leger f.eks. med rim og remser eller er interesseret i oplæsning af bøger. Lydlig opmærksomhed: Der indbefatter barnets evne til at kunne bearbejde og genkende sproglyde. Kommunikative kompetencer: Der indbefatter barnets evne til at bruge sproget i forskellige kommunikative situationer. Her er nogle eksempler på hvordan vi blandt andet arbejder med sproget/ de fire kompetenceområder: Spisning en god samtaletid oplevelser maden. Adgang til bøger og adgang til opslagsværker Adgang til informationer på nettet (matrikel og aldersbestemt) Adgang til alderssvarende spil fx med bogstaver og symboler Symboler og ikoner til lettelse af nonverbal kommunikation Plakater og flag (fx alverdens lande) Bogstaver med magneter Hjælp til konstruktion af breve (kærestebreve, gækkebreve, til og fra kort) Besøg på bibliotek Rim og remser / læse - leg Skiltning af materialer (hvad er der i skuffen) Dokumentation af turer og forløb (fotos) Etablering af sprog-vogn med relevante materialer fx spil og bøger

3 Visualisering af ugeplan med billeder af målet og deltagende voksne Samarbejde m. skolens inklusionsmedarbejder omkring spotning af sprogsvage børn Børnene checker sig selv ind på KBH -barn Trafik-træning - regler og symboler Hjælp til sprogliggørelse af konflikter og følelser Hjælp til konstruering af tekster Tilmelding til aktiviteter sker ved egen hånd Musik-projekt med udgangspunkt i forskellige kulturelle baggrunde (bilingual) Dialogisk læsning i skole-samarbejdet Leg med synonymer og antonymer Teater /Musikvideo Anerkendelse af børnenes forsøg på at kommunikerer og skrive Perleplader (mængder og rum - fornemmelse) Bagning (mængder og mål) Understøttelse og udvidelse af ordforråd (over- og underbegreber) Ugens ord eller ordsprog og kalender Samtaler med børnene om sprogets effekt (fx grimt/hårdt sprog) Børnemøder De understøttende sprogstrategier og dialogisklæsning: På fritten arbejder vi med de understøttende sprogstrategier. Vi har hængt plakater op på alle stuer/værksteder omkring de understøttende sprogstrategier. Nogle af De understøttende sprogstrategier vi arbejder med er: Brug åbne spørgsmål. Følg barnets interesser. Hjælp barnet med at sætte ord på, vent på barnets svar. Vær opmærksom på at responstiden/ gensvarstiden kan være op til 10 sekunder. Tab ikke tålmodigheden. Leg med sproget når det er muligt, ret ikke barnets fejl direkte. Brugen af dialogisk læsning sammen med de understøttende sprog-strategier, lægger op til en fælles aktivitet, der tager udgangspunkt i det enkelte barns særlige sproglige forudsætninger. Især ved 1.maj børn, tager vi udgangspunkt i børnenes sproglige behov.

4 Flere gode råd til brug i hjemmet: Vi ser, jer forældre som en meget vigtig og ligeværdig samarbejdspartner i sprogarbejdet med jeres børn. Som forældre kan I, i jeres hverdag støtte op omkring jeres barns sproglige udvikling ved at: minutters dialogisk læsning hver dag fremmer børns sprog. Gå ind på - kig under forældredelen og der vil I finde yderligere input til sprogarbejde i hjemmet. Her er information på flere sprog. Bruge også sprogstrategier derhjemme. Følg med fritidshjemmets arbejde med børnene og lav nogle af frittens anbefalede aktiviteter med børnene Tal med jeres barn og sæt ord på dets verden så tit som muligt Støtte jeres barns sproglige udvikling i tilknytning til hjemmets situationer: At tale med barnet ved at stille spørgsmål, undre jer sammen med barnet, lytte til barnet og give tid og rum for at barnet kan formulere sig. I denne proces er det værdifuldt at inddrage de oplevelser barnet har haft i institutionen, der skabes en sammenhæng mellem det der foregår og tales om i institutionen og det der foregår og tales om i hjemmene Dialogisk læsning: I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor forældrene/ den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at forældrene/den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig interaktion fra barnets side under læsningen. Ved at vi engagerer barnet sprogligt under læsningen bliver barnet udfordret rent intellektuelt, hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder samtidig med at det stimulerer barnets abstrakte tænkning. Understøtte jeres barns sprog ved dialogisk læsning, 10 Evalueringsskema for Fritidshjemmet ved Dyvekeskolen i klynge AE I vores klynge (klynge AE) benytter vi et evalueringsskema til at evaluere på vores sprogmiljøer i institutionerne. Materialet er først og fremmest tænkt som et måleredskab, der har til hensigt at måle miljøets sprog- arbejdets udvikling. Et eksempel på evalueringsskema: Dette skema fra klynge AE skal gerne kunne fortælle noget om kvaliteten af sprogmiljøet i institutionen gennem børnenes kompetencer. Skemaet giver et overblik over hvorvidt barnet bruger sproget til at kommunikere og argumentere i sociale relationer. Rød Gul Grøn 1. Er barnet begyndt at forstå og anvende ironiske vendinger?

5 2. Kan barnet flytte sproget fra det konkrete til et mere abstrakt? 3. Kan barnet bruge sproget til at give udtryk for fantasi? 7. Viser barnet interesse og evne til at fortælle historier? 8. Benytter barnet sjældne ord, f.eks. egentlige fagudtryk? (Sjældne ord set i forhold til barnets alder, eksempelvis slange <---- hugorm / mælkesnog). 4. Kan barnet bruge sproget til at give udtryk for erfaringer? 5. Kan barnet bruge sproget til at give udtryk for følelser? 9. Kan barnet deltage i regellege? Hvis der er mange sprogligt udfordrede børn i gruppen, kan der være forskel på hvordan der scores fra år til år. Derfor er der mulighed for herunder at angive antallet af sprogligt udfordrende børn. 6. Kan barnet tolke andre børns kropssprog og stemme?