ARBEJDSMILJØ. 4 infoa maj 2017 nr. 2

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ INSPIRATION TIL ANDRE. Suan Vanglund, Suanne Ødted Hanen og Tina Baker fra botilbuddet E-huet på Nørrebro mener, at alle boteder kan få bugt med et dårligt arbejdmiljø med den rette ledele og invetering i uddannele. 4 infoa maj 2017 nr. 2

2 Fra trakpåbud til godt arbejdmiljø Botilbuddet E-huet på Nørrebro har med en lang række tiltag fået bugt med et både dårligt og farligt arbejdmiljø Af Dorthe Kirkgaard Nielen Foto: Mark Knuden/Monun Vi har været derude, hvor vi aldrig troede, det kunne blive godt. Suanne Ødted Hanen, ocial- og undhedhjælper og tillidrepræentant på botilbuddet for aktivt drikkende alkoholikere - E-huet på Nørrebro i København tænker tilbage på Da arbejdmiljøet på E-huet var å dårligt og farligt, at nogle medarbejdere å ig nødaget til at ringe til Arbejdtilynet. De kom på uanmeldt beøg amme dag, og beøget E-HUSET reulterede i et trakpåbud mod alenearbejde og flere påbud om blandt andet at minimere vold og truler generelt. Strakpåbuddet blev blandt meget andet udløt af en fejlviiteret beboer med alkoholmibrug og maiv hjernekade, om amtidig var ektremt voldelig. En kombination, om peronalet på E-huet let ikke er uddannet til at håndtere. Men forud for beøget fra Arbejdtilynet lå år med flere trivelmålinger og arbejdpladvurderinger, om vite meget dårlig trivel. Siden E-huet flyttede fra E-huet i Thorgade på Nørrebro i København er et botilbud for borgere med et aktivt forbrug af alkohol. Selvom de flete beboere har pykike problemtillinger oven i dere alkoholmibrug, er E-huet ikke et ocialpykiatrik botilbud, men et botilbud for udatte under Socialforvaltningen. Botilbuddet huer 48 beboere fordelt på tre etager. Beboerne er pt år. 90 procent af beboerne er mænd. De Gamle By her til Thorgade, følte det om om, vi var blevet ladt i tikken. Før havde vi 39 beboere; med Da det gik op for dem, hvad vi havde tået igennem, begyndte der at ke noget. Social- og undhedaitent Tina Baker flytningen fik vi 48, men intet ektra peronale og meget mindre udenomplad, fortæller Suan Vanglund, ygehjælper på E-huet. Ifølge hende, Suanne Ødted Hanen og kollegaen ocial- og undhedaitent Tina Baker kete der en form for udultning af E-huet. Men med påbuddene blev centerledelen inddraget, og da det gik op for dem, hvad vi havde tået igennem, begyndte der at ke noget, fortæller Tina Baker. Den førte løning fra den daværende ledele var at ætte vagtværn på den udadreagerende borger. Men vagtværnet var mere bange for ham, end pero nalet var, og det gjorde hverken arbejdmiljøet bedre eller botedet mere trygt for beboerne, iger Tina Baker. Siden fulgte flytning af borgeren, endnu en dårlig trivelmåling, en kontitueret ledele i et år tid og endelig fra den 1. januar 2015 en ny leder, der for alvor atte tillid og repektfuld dialog på dagordenen. MANGE FRONTER Nogle tiltag blev at i gang under den kontituerede ledele, mange flere under den nye leder, Eva Tranegaard Lauted. Peronalet er blevet opnormeret med ek tillinger, og de ledige tillinger beat, å der nu er 31 fate medarbejdere mod tidligere 25. Herudover et olidt vikarkorp. Der er blevet inve teret maivt i efteruddannele til amtlige medarbejdere i blandt andet konflikthåndtering, konfliktnedtrapning om low aroual og den motiverende amtale. maj 2017 nr. 2 infoa 5

3 Fra trakpåbud... Yderligere arbejder E-huet nu langt mere intenivt med relationarbejde og med treprofiler på alle beboere. Der er indført miley-ordning, hvor alle beboere core med enten en rød miley eller ingen miley. Vi har en tavle med alle beboere navne, og her kan man lynhurtigt kabe ig et overblik over beboerne tiltand den pågældende dag. Er der en rød miley, ætte vore ikkerhedaftale i værk, og vi er i tæt dialog om udviklingen, fortæller Tina Baker. Samtidig har E-huet indført ugentligt beboermøde, etagemøder hver 3. uge, uperviion hver 6. uge, eminar en gang om året for alle medarbejdere og talrige netværkgrupper inden for blandt andet magtanvendele, abtinener og ernæring. Fagligheden er at på dagordenen, og vi har fået tid til at tale ammen. Nu er der mange øjne på beboerne ikke bare mine øjne, iger Suan Vanglund. STRAKSPÅBUD Vi har fået kabt en tryghed i forhold til at kunne ige fra, og vi arbejder med flekibel arbejdtid, hvi nogle har behov for at gå ned i tid i en periode. For jo bedre form medarbejderne er i, de flere konflikter kan vi neddrole eller helt undgå, iger Suanne Ødted Hanen. Arbejdtilynet uddeler både påbud og trakpåbud. En arbejdplad får et trakpåbud, hvi der er tale om et meget alvorligt arbejdmiljøproblem, om kal løe her og nu. ENKLE SYSTEMER. E-huet bruger røde mileyer for at kabe et lynhurtigt overblik over beboerne tiltand. JA TIL HJÆLP Den nye leder har ogå at foku på at lære at tage imod hjælp blandt andet fra politiet, hvor Eva Tranegaard Lauted har knoklet for at kabe et godt amarbejde. Vi er blevet meget bedre til at bede om hjælp, og å har vi lært, at når vi ringer til politiet, kal vi være karpe. Ikke tale en mae, men blot ige; vi har brug for hjælp. I kal komme nu, fortæller Suanne Ødted Hanen. Der er indført handleplaner, om alle følger. Alle medarbejdere har fået peronlige overfaldalarmer, og der arbejde med nultolerance. Så alle epioder med vold og truler mod anatte anmelde til politiet, og alle voldelige epioder mellem beboerne regitrere via et opkald til 114, å de ligger i politiet døgnrapport. KAN LYKKES Den maive indat på mange fronter har båret frugt. Allerede i 2014 blev en del af påbuddene fjernet, de flete i løbet af 2015 og reten i Vold og truler er ikke forvundet, men medarbejderne er blevet karpere til at håndtere det. For mig ligger forkellen i ledelen. Der er brug for en ledele, der til enhver tid tøtter op, om tør tage den være amtale med beboerne, og om parker opad i ytemet, mener Tina Baker. Om andre boteder kan lykke med den amme forvandling, varer de alle tre et rungende ja til. Selvfølgelig er boteder med tofmibrugere og være pykike diagnoer anderlede udfordret end o, men med den rette normering, de rette beboere og den rette ledele, kan det lykke, mener de. 6 infoa maj 2017 nr. 2

4 Stærk ledele er altafgørende Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvor den endelige belutning træffe, mener E-huet leder Da infoa taler med Eva Tranegaard Lauted, tilbudleder på E-huet på Nørrebro har hun lige fået den nyete trivelmåling. Det er meget rørende at e, når medarbejdere på to år oplever å markant en forbedring, iger Eva Tranegaard Lauted. Hun er uddannet ygeplejerke og atte ig i cheftolen den 1. januar Dengang var E-huet trivelmåling en af de allerdårligte blandt botederne i København Kommune. Siden in tiltrædele har hun ammen med medarbejderne arbejdet ihærdigt på at få fjernet påbud fra Arbejdtilynet og få kabt et godt arbejdmiljø. I november 2016 fik E-huet endelig en grøn miley fra Arbejdtilynet, og her i april kom å den poitive trivelmåling. Vi har at ind på rigtig mange fronter, og noget af det var allerede at i værk, da jeg tiltrådte, fortæller Eva Tranegaard Lauted. TYDELIG LEDELSE Blandt de mange tiltag er opnormering af peronale, maiv uddannele og ændring af ledeletrukturen. Før min anættele var der plad til 2-3 afdelingledere her i huet, men jeg vælger, at der kun kal være én leder, og det er mig. For Eva Tranegaard Lauted, tilbudleder på E-huet. kal tilliden op at tå, er det nødvendigt, at medarbejderne ved, hvor den endelige belutning træffe. Anmeldele af amtlige epi oder om vold og truler er der ogå arbejdet målrettet med. Jeg er helt enig i kommunen retninglinjer om nultolerance, for loven gælder ogå her. Det kan godt være, at en anmeldele kan ekalere en ituation med en beboer, men ingen kal finde ig i at blive udat for vold og truler på dere arbejde, å elvfølgelig kal det anmelde. På den måde får vi ogå kabt ynlighed om problemet omfang i tedet for at dække over virkeligheden. VIGTIG VISITATION Set fra Eva Tranegaard Lauted tol handler det om faglig kvalificeret viitation af 6 GODE RÅD de rette beboere til de rette boteder. Antal medarbejdere er elvfølgelig et iue, de rette kompetencer et andet, men det handler i bund og grund om viitation. Vi er et boted for menneker, der er afhængige af alkohol, og vi har ikke pykiatrike kompetencer. Så det er altafgørende, at vi får beboere med behov, om vi har kompetencer til at opfylde, forklarer Eva Tranegaard Lauted. Mit mål er, at vi kal undgå vold, men om vi nogeninde lipper helt af med truler, ved jeg ikke. Eva Tranegaard Lauted, tilbudleder på E-huet på Nørrebro i København, giver ek overordnede råd, om E-huet har brugt for at mindke vold og truler: VÆK FRA MUNDTLIGHED Skriftlighed er nødvendig. For med mundtlighed forvinder vigtig viden. TILLID SKAL VÆRE TIL STEDE Der kal være tillid til både leder og til medarbejderne faglighed. Faglige vurderinger kal bakke op af alle. MODIGT PERSONALE Man kal have et peronale, der er modige nok til ikke at gøre, om vi plejer. FREM MED USIKKERHED Der kal kabe et miljø, hvor det er trygt at komme frem med faglig uikkerhed og tvivl. GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM BEBOERE Medarbejderne kal vide meget om lige præci botedet type beboere. ENKLE SYSTEMER Det er vigtigt at kunne få et lynhurtigt overblik, å benyt enkle ytemer. maj 2017 nr. 2 infoa 7

5 Strakpåbud er en udfordring Når Arbejdtilynet giver et trakpåbud, kan det i den grad udfordre dagligdagen for anatte på botederne. For med et trakpåbud følger hverken flere reourcer eller flere medarbejdere. Strakpåbud er en god ting, fordi de bliver lavet for at bekytte medarbejderne, men det giver problemer mange teder, fortæller Suanne Roenmejer Winløw, fælletillidrepræentant for FOA Social- og Sundhed i Socialforvaltningen i København Kommune For ekempel når Arbejdtilynet giver et trakpåbud om, at medarbejderne altid kal gå to og to, og man kun er tre peroner i aftenvagt. Skal en beboer ud at handle eller i banken, å går de to med ud, og den idte må låe ig inde, forklarer Suanne Roenmejer Winløw. Samtidig er ledelen mange teder ikke ærligt gode til at fortælle, hvilke arbejdopgaver medarbejderne ikke kal lave, når et trakpåbud mod alenearbejde tager ektra tid. Så elvom det er ledelen anvar at lede og fordele arbejdet, kubber de anvaret ned på medarbejderne. VIGTIG LEDELSE Skal botederne vold og truler til liv, mener Suanne Roenmejer Winløw, at lederne er afgørende. En god ledele er altafgørende. De kal ørge for, at medarbejderne overholder ikkerhedreglerne, de kal kabe en tilliddagorden ude på arbejdpladerne, og de kal parke opad i ytemet i forhold til mangel på reourcer, iger hun. Strakpåbud er en ven Selvom det kan virke beværligt og på ingen måde udtænkt i en ocialpykiatrik ammenhæng, å er trakpåbud en god ting. Og de kal overholde. Det lår Charlotte von Mehren, faglig ekretær i FOA Social- og Sundhedafdelingen, fat med yvtommerøm. Arbejdtilynet er en ven for o; en pae-på-intan for medarbejderne, og trakpåbud er en bekyttele af medarbejderne, å elvom de hæmmer o i relation arbejdet med borgerne, kal trakpåbuddene følge. Arbejdtilynet lukker ogå byggeplader, hvi det er for farligt for medarbejderne. Boteder kan man bare ikke lukke, og derfor laver Arbejdtilynet de her trakpåbud, iger Charlotte von Mehren. SKAL OVERHOLDES Hun anerkender fuldt ud, at det kan være vankeligt at følge et trakpåbud, men der er ingen vej uden om. Det gælder medarbejderne ikkerhed. Selvom det kan være vært, kal både trakpåbud, påbud og andre retninglinjer overholde. Så hvi der i et trakpåbud tår, at man kal gå to og to, kal man gå to og to. Hvi der tår, at man kal have låte døre, kal alle døre være låte, og å dur det ikke, at døren er ulåt ind til vagtrummet. Hvi der tår, at man kal tjekke overfaldalarmer hver dag, kal man impelthen tjekke overfaldalarmerne hver dag. Man må klappe hælene i. For grundlæggende handler det om medarbejderne ikkerhed amt en forbedring af arbejdmiljøet, kontaterer Charlotte von Mehren. DIALOGMØDE MED FORBUNDSFORMAND DENNIS KRISTENSEN OM FARLIGE SITUATIONER PÅ ARBEJDSPLADSEN Fem drab på fire år er fem drab for meget, og dertil kommer lag, park, pyt og truler. FOA SOSU inviterer anatte i behandling- og ocialpykiatrien til dialogmøde med forbundformand Denni Kritenen. Deltagele er grati. TID: Mandag den 2. oktober kl STED: FOA SOSU, Godthåbvej 15, Frederikberg 8 infoa maj 2017 nr. 2

6 Vold er tadig en del af hverdagen Trod tort foku på at gøre hverdagen tryggere på landet ocialpykiatrike boteder er volden teget. Det vier en ny underøgele fra FOA Af Dorthe Kirkgaard Nielen Foto: Mark Knuden/Monun De fem drab på fire år enet knivdrabet på Lindegården i Rokilde i mart idte år har fået at maivt foku på ikkerhed og tryghed på de ocialpykiatrike boteder. Trod det øgede foku er volden og truler om vold dog fortat en del af hverdagen. Det vier en ny underøgele blandt FOA medlemmer i pykiatrien. Underøgelen fra den 14. mart 2017 vier, at 7 ud af 10 har modtaget truler om vold på dere arbejdplad inden for det enete år. Samtidig er den fyike vold blevet værre gennem årene. I 2012 havde 18 procent af medarbejderne været udat for vold. I 2015 var det 45 procent. I 2016 var tallet teget til 50 procent. Som underøgelen vier, 60 PÅBUD I 2016 er der et frygteligt råt miljø i ocialpykiatrien, og der er brug for en genopretning af pykiatrien med flere engeplader og et tiltrækkeligt antal medarbejdere, iger Charlotte von Mehren, faglig ekretær i FOA Social- og Sundhedafdelingen. Der er tor utryghed på mange af botederne, og å længe botederne bliver ved med at få borgere, der ikke burde være der, og å længe der ikke er et andet tilbud til I 2016 vurderede Arbejdtilynet hele 60 gange, at de anatte på landet boteder var udat for å tor riiko for vold og truler, at det udløte et trakpåbud eller påbud fra Arbejdtilynet. 39 gange var der tale om et trakpåbud, hvor arbejdpladen kal handle med det amme. De 21 gange var der tale om et påbud, hvor arbejdpladen får længere tid til at løe problemet. Tallene er teget meget de enere år. Kilde: Arbejdtilynet og Ugebrevet A4 Suanne Roenmejer Winløw Charlotte von Mehren de meget udadreagerende borgere, vil det blive ved med at være utrygt, mener hun. LIDT MERE RO Ho Suanne Roenmejer Winløw, fælletillidrepræentant i København Kommune, er antal ager om vold og truler om vold på de ocialpykiatrike boteder tilnet lidt af. Efter København Kommune har beluttet af flytte 35 meget udadreagerende borgere, har tingene tabilieret ig lidt mere, å jeg hører ikke å meget om det længere, iger Suanne Roenmejer Winløw. Ikke fordi problemet er forvundet. Mere fordi flytningerne har givet lidt ro, og fordi det tore foku i kølvandet på iær drabet på Lindegården har gjort, at de flete medarbejdere godt ved, hvem de kal tage fat i. Men det ligger og lurer under overfladen, og fra fagforeningen ide informerer vi vore tillidrepræentanter, å godt om vi overhovedet kan, å de kan vejlede medlemmerne i at pae på ig elv, hinanden og på borgerne, iger Charlotte von Mehren. Som et af flere tiltag afholdt alle FOA-afdelingerne i Region Hovedtaden og FOA Rokilde den 17. februar en fælle temadag om nedbringele af vold og truler i pykiatrien og ocialpykiatrien. maj 2017 nr. 2 infoa 9

7 Det gør København Tilførele af 112 millioner kroner over fire år, flytning af 35 borgere med riikoadfærd, opnormering af peronale, uddannele i konfliktløning for medarbejderne og oprettele af et flyverteam, der kan træde til på de ocialpykiatrike boteder efter behov. Sådan lyder nogle af de tiltag, om København Kommune har at i værk efter knivdrabet på ocial- og undhedaitent Vivi Nielen på botedet Lindegården i Rokilde i mart idte år. Alt ammen tiltag, der kal øge trygheden og forebygge nye voldtilfælde på botederne i København. Ud af de 35 borgere kom de 12 fra Lindegården. Borgerne flytte hovedageligt til mindre private pecialierede teder, men ogå tilbage til dere hjemtavnkommune og til regionale tilbud. Der har været en lille gruppe indlidende, der var å yge, pykotike og mibrugende, at vi ikke kunne rumme dem på vore åbne botilbud. De har kabt å meget utryghed og kao for både medarbejdere og de øvrige beboere, at vi følte o nødaget til at finde andre tilbud til dem. Det er borgere, der har behov for længerevarende tøtte, bedre 150 PLADSER PÅ VEJ medicink hjælp og inteniv mibrugbehandling, end det er muligt på vore åbne botilbud, iger borgercenterchef I København Kommune, Jan Jenen. Ført var de en del af den politike aftale fra idte efterår om 400 millioner kroner til forebyggele af vold på boteder. Så agde Dank Folkeparti nej. Men nu tegner der ig igen et politik flertal på Chritianborg for 150 nye plader, der kal ligge i behandlingpykiatrien om nye rehabiliterende pykiatrike afdelinger under pykiatriloven og dermed under regionerne. SÅDAN GØR DU Sig nej til farligt arbejde Hvi du akut føler dig truet på dit liv og helbred på din arbejdplad, har du ret til at bekytte dig elv. Det kan du gøre ved at ige nej til arbejdopgaver, der indebærer en riiko for din ikkerhed eller undhed. Rettigheden til at ige nej til farligt arbejde tår i hovedaftalen mellem FOA og KL i betemmelerne om liv, ære og velfærd. Betemmelen er lavet for at bekytte dig og dine kollegaer, og derfor kal I bruge den om ret til at toppe arbejdet, hvi det er nødvendigt. l Hvi du oplever en aktuel truel mod din undhed og ikkerhed, kal du trak forlade ituationen og bekytte dig elv. l Ring trak til din nærmete chef og oply, at du har toppet arbejdet og hvorfor. l Skriv en mail til din arbejdgiver, hvor du bekriver den farlige ituation. Få evt. hjælp af din tillidrepræentant. l Kontakt fagforeningen, om kan rådgive dig til, hvad du kal gøre. Informer ogå din tillidrepræentant eller din arbejdmiljørepræentant, å de har mulighed for at tøtte dig og hjælpe andre kollegaer. Læ mere: HOTLINE DØGNET RUNDT Er du i tvivl, om du må toppe arbejdet, eller har du brug for vejledning, kan du kontakte FOA Liv, ære og velfærd-hotline. TLF Telefonen er åben døgnet rundt. 10 infoa maj 2017 nr. 2