Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
|
|
- Claus Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1
2 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal møde en skole, hvor de kan få realiseret deres potentiale for læring og udvikling. Her skal de tilegne sig de faglige kundskaber, de har brug for, have de rette udfordringer, blive anerkendt, trives, møde lærere, som de oplever, kan lide dem, og skaffe sig venner. De skal inkluderes i fællesskabet og have den slags skolegang, som forældre og lærere ønsker, at alle børn og unge skal opleve. LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) omfatter hele skolen og er et forsknings- og udviklingsarbejde, hvor alle lærere, pædagoger, skolens ledelse og tilhørende pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) involveres i arbejdet. Der foregår pilotprojekter både i danske børnehaver og ungdomsuddannelser med det formål at undersøge, hvordan arbejdet med LP-modellen kan bruges også her. Arbejdet understøttes af en samklang mellem prasisudøvere, forskere og professionsudviklere. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. LP-modellen skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. Gennem systematisk anvendelse af analysemodellen for læringsmiljøet kan skolerne opnå: 1. relativt større fagligt udbytte for elever 2. relativt øget selvværd i forhold til skolearbejdet 3. bedre faglige resultater 4. øget arbejdsglæde for professionerne LP-modellen er således ikke et færdigudviklet koncept, men en strategi og et stærkt redskab til en udviklingsorienteret skole. Ole Hansen Projektchef 2
3 Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup, professor ved Aalborg Universitet og direktør for Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis - LSP Nærværende tekst er et resume af en forskningsrapport fra skolernes kortlægning i forbindelse med implementering af LP-modellen. Rapporten: Resultater fra bruk av LP-modellen i danske folkeskoler. Evaluering av arbeidet med LP-modellen er forfattet af professor Thomas Nordahl, lektor Ann Margret Aasen samt lektor Anne-Karin Sunnevåg alle fra Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning (SePU), Høgskolen i Hedmark Norge Rapporten udkommer i bogform på Dafolo forlag primo december 2011 Hvad ved vi om den danske folkeskole? Meget, er der nogle, som siger. For der er lavet masser af undersøgelser af karakterresultater, PISA-placeringer, færdiggørelsestal, frafaldsårsager og af enkeltelementer som læsefærdighed, trivsel, mobning osv. For lidt, siger andre. For vores samlede viden om den danske folkeskoles udvikling og aktuelle situation har indtil i dag været begrænset. Selv om vi kender mange enkelt-elementer, savner vi et solidt, empirisk baseret helhedsbillede. Vi savner, med et mere teknisk udtryk, helhedsorienterede, longitudinale empiriske studier. LP-data Men det er der nu rådet bod på. I 2007 startede de første skoler i Danmark i det såkaldte LP-projekt. En af grundpillerne i projektet er, at skolerne leverer data baseret på spørgeskemaer til samtlige lærere og elever. Her registrerer man ændringer hvad angår elevernes læringsudbytte, adfærd, indbyrdes relationer, vurdering af undervisning, sociale kompetencer, motivation, arbejdsindsats og fravær både baseret på elevernes egne udsagn og på lærernes vurderinger. Her registrerer man lærernes trivsel og samarbejde samt deres relationer til eleverne og deres oplevelse af egen undervisning. Her fokuserer man 3
4 på særlige emner som fx specialundervisning: Hvor mange henvises til specialundervisning, og hvor mange bliver i normalklassen? Alle elever og lærere modtager et spørgeskema, og da projektet er skolernes eget projekt, er svarprocenten høj. Den gennemsnitlige svarprocent er over 85, og i ingen tilfælde har den været under 80. Men det allermest spændende er, at der med dette datamateriale foreligger et samlet billede af et både stort og repræsentativt udsnit af den danske folkeskole. I 2008 deltog 158 skoler, dvs. over 10 procent af de danske folkeskoler, med mere end elever og næsten 8000 lærere i den første spørgerunde. I 2010 blev den gentaget med de samme elever og lærere på de samme skoler. Nogle få elever og lærere har naturligvis skiftet skole undervejs, og svarprocenten var som sagt ca. 85. Det betyder, at vi nu har svar fra ca lærere og knap elever. Vi kender med andre ord situationen i den danske folkeskole, og vi ved hvordan den udvikler sig. Det ved vi i dag I efteråret 2010 var den anden dataindsamling afsluttet, og straks efter gik et hold af norske forskere Thomas Nordahl, Ann Margaret Aasen og Anne-Karin Sunnevåg på Høgskolen i Hedmark i gang med at bearbejde materialet fra 2008 og De har specielt fokuseret på tre temaer: Hvilken effekt har LP-projektet som skole- og kompetenceudviklingsaktivitet: Hvad betyder efteruddannelse af lærerne for elevernes læring og trivsel? Hvilken effekt har LP-projektet for specialundervisning? Er der relationer på tværs af datamaterialet, som man i særlig grad bør hæfte sig ved? Den samarbejdende folkeskole En af de bedst fastslåede kendsgerninger i moderne uddannelsesforskning er, at dygtige lærere er den vigtigste forudsætning for, at elever lærer noget, trives og udvikler sig. Dette bekræfter LP-undersøgelsen. LP-projektet er et udviklings- og efteruddannelsesprojekt, hvor lærerne arbejder i samlet flok, i team og på nettet i e-læringsgrupper. Projektet lægger vægt på, at der ikke findes bestemte metoder eller arbejdsmåder, som alle skoler og lærere skal anvende for at fremme læring, trivsel og udvikling. Skoler, elevgrupper og lærere er forskellige, og det der virker i én klasse eller over for én gruppe elever, virker ikke nødvendigvis over for andre klasser og andre elever. Det afgørende er derfor at udvikle og skærpe lærernes analytiske kompetencer: De skal kunne aflæse en klasse og en elevgruppe, især med blik for de faktorer der hæmmer læring og trivsel. De skal flytte blikket fra at fokusere på fejl ved eleverne til at fokusere på mangler i 4
5 strukturen, for vi har jo de elever, vi har. På baggrund af disse observationer skal de lynhurtigt kunne trække på et repertoire af metoder, som kan anvendes i den givne situation. Og så skal de udvikle et fælles sprog i deres team og på skolen i forhold til deres professionelle anliggende: at være dygtige lærere, der respekteres af eleverne, forældrene og politikerne. Man plejer at sige, at hver eneste lærer skal kunne koble analyse af læringsmiljø og valg af pædagogisk handling hundrede gange i løbet af en enkelt undervisningstime. Det kræver tårnhøje professionelle kompetencer. Den klart mest markante ændring fra 2008 til 2010 er, at samarbejdet mellem lærerne har ændret sig. Undersøgelsen viser, at skolernes samarbejdskultur har ændret sig: Lærerne arbejder sammen om indhold og metoder i undervisningen, og de støtter hinanden, når de støder på udfordringer i den pædagogiske hverdag. Bedre trivsel, bedre læring Effekten er, at de deltagende skoler har forbedret sig på stort set alle parametre: Ikke i kæmpespring, men jævnt og stabilt. Eleverne trives bedre, både indbyrdes og i timerne. De oplever, at der er blevet mere ro og orden i timerne, og at omfanget af adfærdsproblemer er blevet mindre. De synes, at de har styrket deres sociale kompetencer, og de trives bedre med hinanden. Sidst men ikke mindst er de faglige resultater blevet bedre: Karaktererne i dansk, matematik og engelsk er sat i vejret på de deltagende skoler, og lærernes vurderinger af de elever, der ikke får karakterer, er også positiv. Så selv om det naturligvis ikke kan overraske, er det vigtigt at vide, at kombinationen af dygtige, samarbejdende lærere og et højt trivselsniveau giver bedre læring, både i forhold til fag og sociale kompetencer. Færre i specialklasse LP-projektet har haft et særligt fokus på specialundervisning. I Danmark og i andre lande henvises flere og flere elever til specialforanstaltninger. I nogle tilfælde er det både berettiget og hensigtsmæssigt, at en elev får specialundervisning, men i andre tilfælde er det ikke nødvendigt. Og disse foranstaltninger er både dyre og kan være stigmatiserende for eleverne. I perioden fra 2008 til 2010 steg omfanget af specialundervisning generelt i den danske folkeskole fra 10,9 til 12 procent af eleverne. Denne samlede forøgelse på 1,1 procent svarer til en relativ forøgelse på 10 procent. Men i de skoler, der deltog i LP-projektet, gik udviklingen den anden vej: Også deres udgangspunkt var naturligvis 10,9 procent i Men i 2010 var andelen af henviste elever 10,0 procent. Det giver en relativ reduktion på 8,6 procent. 5
6 Lyder tallene abstrakte? Hvis man oversatte dem til den samlede danske folkeskole ville effekten være, at man i stedet for ca kun sendte ca elever til specialundervisning. Når man tænker på, at Danmark hvert år bruger cirka 13 milliarder kroner på at sende skoleelever ud af normalklassen og ind i specialundervisningsforløb, ligger der i dette tal en meget betydelig besparelse penge, der ikke bør fjernes fra skolen, men bruges til at styrke normalindsatsen. Forholdet mellem lærer og elever Hvis du klare dig godt i skolen, skal du have et godt forhold til din lærer. Sådan kunne man formulere en succes-opskrift. Men bag den smarte og opportunistiske formulering ligger et vigtigt pædagogisk anliggende. I LP-materialet kan man se, at ca. 5 procent af eleverne oplever at have et særlig dårligt forhold til deres klasselærer. Et vigtigt resultat af undersøgelsen er, at disse elever også klarer sig dårligt på alle andre parametre: De trives markant dårligere end andre, både i undervisningen og blandt kammeraterne. De har adfærdsproblemer. De savner struktur og variation i undervisningen. De føler sig næsten aldrig opmuntret. Og de klarer sig dårligt fagligt og hvad angår det samlede læringsudbytte. Men det er de vel selv ude om! Er der ikke bare tale om umulige elever, der må tage sig sammen? Nej, pointen er, at disse elever repræsenterer en pædagogisk udfordring. De allerfleste af dem vil meget gerne ud af den dårlige situation, men de magter det ikke, og de føler sig både sårbare og udsatte. Derfor har de behov for særlig opmærksomhed, og det er klasselæreren, der sammen med de andre lærere har ansvar for at skabe en mere positiv relation til dem og med dem. Der ligger mere viden i tallene Alt dette ved vi allerede om et stort, repræsentativt udsnit af de danske folkeskoler. Men ikke alene er der tegnet et samlet billede af den danske folkeskole, de enkelte skoler kan se på deres særlige profil og sammenligne sig med gennemsnittet. Men der gemmer sig meget mere viden i tallene: Hvad betyder køn eller etnicitet? Hvilken rolle spiller motivation og anerkendelse? Hvordan kan vi udvikle klasseledelse og skoleledelse? Hvordan skaber vi bedre teamsamarbejde og kollegasupervision? Hvilke årsager er der til frafald? Alt dette vil man kunne undersøge ved at grave sig ned i tallene og ved at kombinere det kvantitative materiale med kvalitative studier. Endnu mere opmuntrende er det, at det datamateriale, vi har adgang til de kommende år, er endnu bedre end det nu- 6
7 værende, for tilslutningen til LP-projektet har været enorm. Tallene fra 2008 og 2010 omfatter ti procent af alle skoler, lærere og elever, men i analyserne fra 2010 og frem er hver tredje folkeskole, lærer og elev med, og dertil kommer et stigende antal dagtilbud, dvs. datamateriale om børnehaver, pædagoger og børnehavebørn. I efteråret 2011 deltog over 500 skoler med mere end elever og ca lærere. Det betyder at vi i dataindsamlingerne i 2010, 2012 og 2014 kan lave en kortlægning af den danske folkeskole, som savner sidestykke noget sted i verden. Vi kan se på relationer mellem forskellige faktorer: Trivsel, etnicitet, køn, klasseledelse, anerkendelse, mobning og læringsudbytte med meget mere. Vi kan se, hvordan forholdene udvikler sig: Hvilke indsatser nytter, og hvilke indsatser nytter ikke? Og det vigtigste er måske, at denne viden er skolernes egne viden. Det er skolerne, der indsamler data og videregiver dem til den samlede databank. Det er skolerne selv, der kan se deres egne profiler og sammenligne sig med andre skoler. Det er ikke noget, de får trukket ned over hovedet. Det er et pædagogisk ledelses- og udviklingsværktøj. Og så er der i øvrigt data til masser af fokuserede forskningsprojekter, der ser på særlige forhold, som skærer kagen på nye måder, eller som bruger de kvantitative data som grundlag for kvalitative studier. Den eneste forudsætning for, at det kan lade sig gøre er, at projektet videreføres, og at der er ressourcer til at fortsætte dataindsamling og databehandling og til at sætte forskningsprojekter i gang. Denne viden kan bruges som værktøj for en vidensbaseret skoleudvikling, og den kan bruges og den bruges allerede af hver enkelt deltagende skole. For som sagt handler god undervisning ikke om at bruge bestemte metoder. Der er ikke nogen perleport til verdens bedste skole. Men det handler om at undervisning og skoleudvikling skal støtte sig på sikker viden, og det handler om at styrke samspillet mellem analytiske og metodiske kompetencer hos den enkelte lærer og på den samarbejdende skole. Litteratur Thomas Nordahl, Ann Margaret Aasen og Anne-Karin Sunnevåg: Resultater fra bruk av LP-modellen i danske folkeskoler. Evaluering av arbeidet med LP-modellen Høgskolen i Hedmark Rapporten udkommer på Dafolo forlag primo december
8 LP-projektet er et udviklings- og efteruddannelsesprojekt, hvor lærerne arbejder i team og på nettet i e-læringsgrupper. Projektet lægger vægt på, at der ikke findes bestemte metoder eller arbejdsmåder, som alle skoler og lærere skal anvende for at fremme læring, trivsel og udvikling. Skoler, elevgrupper og lærere er forskellige, og det der virker i én klasse eller over for én gruppe elever, virker ikke nødvendigvis over for andre klasser og andre elever. Det afgørende er derfor at udvikle og skærpe lærernes analytiske kompetencer: De skal kunne aflæse en klasse og en elevgruppe, især med blik for de faktorer der hæmmer læring og trivsel. Det kræver tårnhøje professionelle kompetencer. En af de bedst fastslåede kendsgerninger i moderne uddannelsesforskning er, at dygtige lærere er den vigtigste forudsætning for at elever lærer noget, trives og udvikler sig. Dette bekræfter LP-undersøgelserne. Informationer findes på 8
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mereLP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse
LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereVi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.
Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereTEMA: INKLUSION OG EVALUERING
TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereDet ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereResultater. Succesfaktorer
Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet, EUC Nord i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereKvalitet i dagtilbuddet
Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud LSP Thomas Nordahl Anne Kostøl Anne-Karin Sunnevåg Hege Knudsmoen Trond Johnsen Lars Qvortrup
Læs mereLP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE
LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTendenser i specialundervisningen
Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLæsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler
Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen i LP-modellen 2010 for T2 skoler Af: Thomas Nordahl og Anne-Karin
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereTema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs merePreventing Dropout slutkonference 20. november 2014
LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i
Læs mereSkoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læs mereNOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
10 NOV. 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereTorsdag d.26/ kl
Torsdag d.26/4 2018 kl. 08.30 KONFERENCE Har vi behov for to typer af undervisning i en inkluderende skole? Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er vært ved konferencen, som rammesætter
Læs mereInklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs merePædagogisk relationsarbejde
Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereUngdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012
Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Koordinatortræf Vejle 15. april 2008 Ole Hansen 1 Dagens program - formiddag LP modellen og LP- koordinator funktionerne. v/ole Hansen Erfaringer fra
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereInklusion i børnehøjde
Inklusion i børnehøjde ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE Det siger børn og unge om trivsel og læring side 3-8 To metoder, der styrker inklusion side 9-18 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1 Det betyder rigtig
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereINVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL
INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL Ballerup Kommune August 2016 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Investeringscase 3 2.1 Forudsætninger 3 2.2 Udgifter til kompetenceudvikling 3 2.3 Finansiering 3 2.4
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs merelæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen
Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor
Læs mereMaster i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret
Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport 2015. Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mere